En ny kunde

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Junimi af Trebond
Rosetta var ved at åbne butikken. Solen skinnede godt nok ikke helt fra en skyfri himmel, men Rosetta var optimistisk, hun var sikker på at dagen nok skulle blive god alligevel. Hun begyndte at hænge et par af sine kjoler op udenfor butikken, så folk der gik forbi kunne se hendes værker. Godt nok ikke de aller dyreste i tilfælde af nogen stak af med dem. Herefter fik hun fejet gulvet, fik banket tæppet og lige fjernet det værste rod. Butikken skulle være pæn i tilfælde af gæste.

Da der var orden på sagerne, satte hun vand over så det kunne koge og fandt hun skål og morter frem, hældte med et lille smil på læben de sortebær, hun havde hentet bag nedre by, i og begyndte at mose dem. Bærmosen blev bandet op med det kogende vand i en balje, sat i en solplet udenfor døren og hun kom så flere meter stof i vandet. Det skulle nok få en fin farve.

[Junimi af Trebond]

Junimi var på markedet for at se efter nye ting. Det var hun et par gange om måneden, fordi hun og hendes mor var enige om, at hvis der kom noget nyt, så ville de være de første til at opdage det. En gammel forretningsforbindelse, som gjorde sig i perler, nævnte for hende, at der var kommet en ny skrædder til byen, som nok var et kig værd og manden fik sig et par kobbermønter for tippet.

Med rolige skridt gik hun hen mod den nævnte butik og gav sig til at vurdere de kjoler, som stod uden for butikken. De var faktisk ganske pæne. Lidt simple i udformningen, måske, men det gav hende blod på tanden og forhåbninger om, at der kunne være bedre indenfor.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Da Rosetta så en mulig kunde, gik hun straks derhen for at snakke med kvinden. Hun sørgede selvfølgelig for at være høflig og nejede for hende "Goddag, Kan jeg hjælpe Dem? Jeg har også et udvalg hængende indenfor af finere kvalitet, hvis det er, hvad De søger." Rosetta smilede til hende og trådte så et skridt bagud for ikke at virke for overivrig og omklamrende.

[Junimi af Trebond]

Junimi stak tommelfingrene ind bukselommerne, mens hun stod og kiggede. Hun var ikke ligefrem billedet på en ung adelsfrøken, som hun stod der i tætte bukser og sko der var mere praktiske end æstetiske. Og hun lignede sikkert slet ikke en ung adelsfrøken, som havde styr på pæne kjoler. Hun var dog begge dele.

Da skrædderen kom ud, smilede hun derfor bare venligt og nikkede. "Ja, jeg er ganske interesseret i Deres kreationer. Og hvis De har pænere inde bagved, så vil jeg meget gerne se dem."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta blev glad, nu skulle der komme gang i butikken. Hun tog kvinden med indenfor og begyndte at finde forskellige kjoler frem.
Indenfor var der et stort klippebord midt i lokalet, den ene væg var en stor reol, hvor der lå nogle enkelte ruller stof, ved vinduet stod en stor gammel væv, hvorpå der var ved at blive vævet noget fint gyldent stof, som glinsede i solen. i et hjørne mod bagvæggen stod en afskærmning, til at klæde om bag og et stort spejl. Foran afskærmningen stod et stativ, hvorpå der hang kjoler i mange farver.

"Er der noget bestemt De foretrækker, farver? form, stof? den slags?"

[Junimi af Trebond]

Hun gik med ind og rystede lidt på hovedet af skrædderens spørgsmål. "Det er ikke til mig selv," svarede hun bare og gik rundt og så på de mange flotte kjoler. Hun var ganske erfaren i at bedømme stingenes placering og kjolernes udformning. Desuden var der ingen tvivl om, at stoffet var af god kvalitet og væven i hjørnet kunne tyde på, at kvinden vævede det selv. Det var alt sammen gode ting.

Da hun havde set sig mæt, gik hun hen til kvinden igen med et lille smil. "Deres navn er Rosetta, ikke sandt?" Hun havde læst det ude på skiltet og hun ville gerne sikre sig, at kvinden foran sig, rent faktisk var den rigtige. "Mit navn er Junimi af Trebond. Jeg er indkøber for min moders forretning, som ligger oppe i Højager Distrikt." Hun så afventende på Rosetta et øjeblik, inden hun fortsatte. "Vores butik har et ganske godt ry og der kommer mange adelsfruer og køber deres tøj hos os. Jeg vil være villig til at lade Dem sælge Deres kjoler i vores butik, mod at vi får ti procent af fortjenesten."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Da Junimi fortalte at kjolen ikke var til hende selv, kunne Rosetta ikke helt lade være med at kigge på hende og overveje, om ikke man nok kunne kreere en kjole eller anden beklædning, hun ville kunne lide. Men sagde ikke noget, gav blot Junimi ret "Korrekt Rosetta "
Hvad Junimi videre spurgte om, havde Rosetta aldrig forestillet sig. Hun endte derfor med bare at stå at stirre et øjeblik, før hun endelig kom til sig selv igen. "Vær hilset Junimi. jeg vil med glæde tage imod det tilbud. Det bør nok primært være de smukkere kjoler tænker jeg, men det kan vi bestemt sagtens arrangere"

[Junimi af Trebond]

Junimi havde måske forventet, at hun ville have været nødt til at slås for sine ti procent, men det var trods alt den pris, hun også selv fandt rimelig, og at Rosetta ikke sagde hende imod, tog hun som et tegn på, at kvinden gjorde det samme. "Godt. Her har du adressen," sagde hun, mens hun skriblede noget ned på en lille lap papir og stak den over til Rosetta. "Kom op til os i løbet af næste uge med de kreationer, du gerne vil have op til os og så snakker vi videre om sagen." Smilet var professionelt omend venligt, mens hun ventede på en form for accept fra kvinden foran sig.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta kiggede ned på adressen, så op på hende igen. Hun kunne slet ikke stoppe med at smile eller skjule sin glæde "Men jeg... Jeg skal se hvad jeg har og hvad jeg kan få færdigt? " Hun nejede dybt for Junimi og udviste stor taknemmelighed for handlen.

[Junimi af Trebond]

Svaret var tilfredsstillende og hun smilede igen og nikkede. "Så er det en aftale. Vi ses i næste uge." Og så bukkede hun høfligt - neje gjorde hun kun, når hun blev tvunget til det - og gik fra butikken med følelsen af at have gjort en virkelig god handel.

*Tråd afsluttet*