Svaret af Deleted on Jun 16, 2016 21:56:44 GMT
Heather Konglebit
Det var ved at blive en vane for Maegon at bevæge sig ned til nedre by. Ofte kunne han godt blive der i nogle dage, alle havde så travlt med at passe deres egen suppe, så de glemte alt det liv som kunne være alle andre steder, end der de befandt sig. Der var enorm meget taknemlighed at finde i Maegons liv, og han nød at han ikke levede hernede - men han vidste også at han havde brug for at komme væk engang imellem, det kunne blive lidt for fint det hele. Den konstante facade man skulle spille, og samtidig skulle man også hele virke så from og hellig. Der var en bydreng gemt i Maegon, som måtte ud og udforske. I den nedre by kunne man finde alt, hundekamp, hunde der løb efter rotter, terning og kort spil, druk, hor, slåskampe og alt hvad hjertet begavede nærmest af skæg og mest af alt ballade.
Igennem flere periode hvor Maegon havde bevægede sig rundt hernede, havde han ofte brugt tiden på at finde folk som han fik et mindre bekendtskab, hvilket gjorde det hele lidt sjovere og ikke mindst blev hele situationen markant mere underholdende, når man blev trukket med til diverse arrangementer som tyvekongen havde sat op eller som der nu bare skete i nedre by.
Denne aften var Maegon blevet ført ned på havnen, hvor der var gået historier om en bokseturnering hvor vinderen ville få en pæn sum og samtidig kunne man naturligvis spille på de forskellige boksere.
En udfordring som Maegon ikke kunne sige nej til! Turen herned var efterhånden ved at blive mere naturlig, så naturlig at han ville kunne gøre det i blinde - tror han ihvertfald.
Nede ved havnen var en stor gruppe mennesker samlet, de fleste stod i en ring og råbte - imens andre var kravlet op på kasser, tønder og alt som kunne få dem højere op, så de også kunne følge med i kampen.
Maegon havde klaret sig godt og var nu kommet op i finalen mod den største mand Maegon havde set - og han fik Maegon til at se lille ud.
Inde i cirklen stod to fyre og hamrede det ene slag ud efter det andet. Den ene havde langt mørkt hår som var godt klistret af sved og en smule blod. Hans blå øjne fulgte med den markant større mands bevægelser. Den store mand hamrede hans hånd, som mindst var dobbelt så stor som Maegons ud imod ham. Maegon hoppede tilbage og undgik lige slaget, og nåede ikke at reagerer før manden havde fat om ham, og slog ham engang i hovedet - så Maegon snurrede rundt og gled ind i folkemængden. Det gjorde godt nok ondt. fløj det igennem hovedet på Maegon.
En mand tog fat i Maegon og skreg "Dette er pinligt! Jeg har satse hele min løn på dig. KOM SÅ!". Maegon så forvirret på manden og nåede lige at svare "Hvorfor prøver du ikke.", herefter blev han skubbet ind mod den store mand som igen overdøvede Maegon med slag, som han dog primært fik afværget ved at bruge sine arme som skjold.
Maegon hoppede et skridt tilbage, og spyttede en klat blod ned i jorden og begyndte at nærmest dansende bevæge sig rundt om manden.
Herefter lod Maegon slagene vælte hen imod manden. Ansigt - mave - nyre - leve - hoved - hoved - mave.