En ulykke kommer sjælendt alene.

[Melissa Skrædder]

Gemma Garver

Melissa var endnu gang at finde på markedspladsen, eftersom hun havde mistet den perfekte tråd ved Faust, og endnu havde hun ikke haft den store interesse i at opsøge ham, derudover så det hellere ikke ud til at han havde det samme ønske. Der havde gået lang tid siden vinteren, så hun havde besluttet sig for at finde det der skulle benyttes til kjolen af alle kjoler. Hun havde gået rundt i flere timer, så lang tid at hun ikke engang havde lagt mærke til at nogle af boderne var begyndt at lukke eller ej at solen var på vej ned.
Melissa gik lidt rundt i sin egen verden og ud af det blå gik hun lige pludselig ind i skikkelse. Hun stoppede brat op og så op på den kvindelig skikkelse der havde langt lyst rødligt hår. Hun var faktisk smuk tænkte hun kort, før hun begyndte at undskylde "Undskyld. J-jeg havde ikke lige set Dem" sagde hun med en meget undskyldende stemme, og var tæt ved at bukke fordi hun følte sig så klodset.

[Gemma Garver]

Det var ikke første gang Gemma snusede rundt på den myldrende markedsplads uden egentligt at have planer om at købe noget. Ikke fordi hun var nærig, men hun havde bare ikke penge at spilde på unødvendige ting – selvom det var fristende. Hun vidste bedre, men heldigvis var det gratis at kigge. Hun havde ikke skiftet fra sin letgenkendelige, sorte uniform. Noget hun fortrød en smule fordi solen var slået igennem og nu bagte hårdt ned på det sorte stof. Selv uld havde sine grænser for at regulere varme og hun besluttede til sidst at det måtte være nok for i dag. Så hun gjorde omkring – og ramlede lige sammen med en blond kvinde der kom ud af ingenting, sådan føltes det i hvert fald.

Hun ømmede sin albue med et skævt smil og rystede på hovedet ”Ingen skade sket.” svarede hun tilbage med et lille nik og lod af ren vane blikket løbe ned over den anden. Både for at sikre sig der ikke var sket noget, men også for at kunne huske hende til en anden gang. Man vidste aldrig om det kunne blive praktisk ”Hav en fortsat god dag.” hun smilede venligt og begyndte at gå videre mellem boderne mod udkanten af markedspladsen.

[Melissa Skrædder]

Melissa smilede skævt, da den anden svarede at heldigvis ikke var kommet til skade. Hun blev lidt forvirret da kvinden begyndte at gå. Melissa bed sig kort i læben, hun havde ikke ligefrem mange venner her i Tortall. Faktisk anså hun kun Julietta som ven, men hun var jo nærmere en kunde for Melissa. "Vent" udbrød hun lidt højt, næsten for højt, og luntede op på siden af hende. "Øhm, De virker bekendt her i byen. Øhm De har måske en fest eller noget jeg kan komme med til?" spurgte hun ad af det blå, imens hun pillede lidt ved sit hår, fordi hun var nervøs for svaret. Men hvad skulle hun ellers sige. Hvordan skulle hun ellers møde nogle mennesker. Hun kunne bestemt ikke gå rundt og kun være venner med sine kunder. Det ville blot skabe problemer den dag, de valgte en anden skrædder frem for hende. Det ville såre hende alt for meget.

[Gemma Garver]

Gemma stoppede efter kun nogle få skridt og så sig tilbage, ikke sikker på om det var hende der blev kaldt på. Det lod dog til netop at være hende og hun så en smule undrende, på blondinen hun var stødt sammen med få øjeblikke forinden ”Ja?” spurgte hun og spærrede så øjnene op i et øjebliks komplet overraskelse ”Ahvad?” røg det overrumplet ud af hende, mens hun så på den anden kvinde, lidt som om hun troede hun lavede fis med hende ”En.. fest?” gentog hun og anede ærlig talt ikke hvordan hun skulle opføre sig, eller hvad hun skulle sige.

Havde hun drukket? Det virkede ikke sådan. Hun rømmede sig og fik endelig samlet sig lidt ”Nej, jeg.. jeg ved vist ikke lige hvor der bliver holdt fester henne..” ..men prøv paladset..” tilføjede hun ironisk i sine tanker, stadig uden helt at vide om hun skulle tage det hele alvorligt eller grine ”Hvad.. mangler du en fest til?” hun skævede kort ned over sin sorte uniform, og kunne ikke forestille sig, hvordan den ville på den anden kvinde til at tro, hun var en der gik til en masse fester. Sidst hun havde været til sådan en, var Beltane, eller sin kusines bryllup.

[Melissa Skrædder]

Melissa stod lidt usikkert på sine ben, ikke fordi hun var ved at falde, men fordi hun var så usikker på sig selv. Hun skulle bare have holdt sin kæft! Skulle hun. Når gentog sætningen i sit hoved, lod det komplet idiotisk at spørge om sådan noget! Hun måtte have slået hovedet eller noget den stil.

"J-jeg har ik-ikke rigtig nogle venner" svarede hun lidt stille, men alligevel højt nok til den anden ville kunne høre det. Imens hun sagde det, bøjede hovedet lettere bedrøvet. Denne kvinde ville sikkert ikke bruge yderlige tid på hende. Hun var en anstændig kvinde, der elskede at sy kjoler. Måske var skæbnen at hun kun skulle være venner med sine kunder.

[Gemma Garver]

Gemma blev mere og mere ukomfortabel i situationen , selvom hun havde stået overfor sin del af spøjse mennesker, kom hun lidt til kort nu. Hvad skulle hun sige? Var hun forpligtet til at gøre noget overhovedet? Det lå ikke rigtigt i hendes jobbeskrivelse hos drabanterne, at skulle finde venner til folk hun ikke kendte. Hun rømmede sig med rynkede bryn og så sig over skulderen. Hun kunne ikke bare få sig selv til at gå når alt kom til alt ”Uhm..” begyndte hun og hendes blik flakkede let ”Der er mange gode kroer heromkring..?” prøvede hun. Ikke fordi hun kendte så mange af dem, men de måtte bestemt være pænere end dem hun var vant til i Nedre By.

[Melissa Skrædder]

Melissa kunne næsten fornemme at hun havde gået helt skævt i den her samtale. Hvor var hun elendig til at skabe kontakt med andre mennesker. Indvendig slog hun på sig selv, hvor var hun dog dum. Hun nikkede derfor blot roligt til det hun sagde og tænkte hun hellere måtte undskylde for sin udbrød "Tak. Hvis De har lyst vil jeg gerne give aftensmad som tak, og en undskyldning, for mit underlige udbrød?" spurgte hun forsigtigt. Tænk at hun hvor desperat hun lød. Hun skammede sig over sig selv og sin dumdisstreghed.

[Gemma Garver]

Medlidenhed. Det var vist den følelse hun havde i mellemgulvet, ikke fordi hun ikke normalvis havde empati for sine medmennesker, men hun havde aldrig helt prøvet en situation som denne før "Jeg.. Jeg har vagt i aften.." begyndte hun og så undskyldende på blondinen. Så meget var i det mindste sandt og hun stod et øjeblik og så ubeslutsomt på den anden mens hun samlede sig lidt "Og undskyld, jeg mener ikke noget ondt med det, men vi kender ikke hinanden." fortsatte hun, da det først kom til at tænke over det og som direkte opfølgning, rakte hun hånden frem til hilsen "Jeg er Gemma."

[Melissa Skrædder]

Melissa smilede kort, og vidste ikke helt om det var en undskyldning eller faktisk sandt. Hun kunne godt forstå hvis den anden ville bruge det som undskyldning, det ville hun med stor sandsynlighed også selv gøre, hvis hun var den anden. "O-okay" svarede hun blot, der var jo ikke andet at sige til det. Melissa så hendes blik og trak sine tankerne tilbage, den anden havde ikke set sådan ud medmindre det var sandt. Melissa smil mere muntre ved det næste hun sagde, mest fordi ja. Omstændigheder var underlige. "Nej, det er rigtigt" og hun kendte hellere ikke hende. Da den anden rakte hånden, tog Melissa også sin hånd og gav hende den, som en hilsen "Jeg er Melissa" svarede hun med et lille smil på læben. Måske endte det alligevel ikke helt katastrofe, som først troet.

[Gemma Garver]

Denne gang smilede hun skævt, stadig en lille smule beklemt, men venligt og nikkede "Gudindens fred, Melissa." hilste hun helt automatisk, lukkede fingrene om den andens håndled og gav det et kort klem som kotumen var "Det glæder mig at møde dig." stemningen var lettet lidt igen, men hun endte med at se undskyldende på hende igen da hun slap hendes håndled og lod armen falde "Tak for dit tilbud, men jeg skal virkelig arbejde i aften. Jeg bor heller ikke i den her del af Corus, så.." hun rynkede brynene lidt og så overvejende på Melissa "Men.. Det er Midsommer i næste uge. Der er bål nede på markerne ved tempelområdet. Bål og fest. Hvis du kommer til det, så ses vi måske der?" prøvede hun for at bløde lidt op på det hele.

[Melissa Skrædder]

Melissa følte at den anstrengte stemning begynde at lette på sig efter de havde introducerede sig for hinanden. Hun smilede ved hendes ord, selvom hun ikke helt var sikker om hun virkerlig var glad for at møde, sådan et lidt spøjs menneske. "Det glæder mig også at møde dig" svarede hun oprigtigt, Melissa havde jo ikke mange venner, og måske når de lærte hinanden bedre at kende. Kunne de få et venskab.
Melissa nikkede forstående overfor hende, og tænkte at det nok passede at kvinden skulle arbejde og ikke bare brugte det som en dårlig undskyldning. Hun smilede ved det næste Gemma sagde. Melissa måtte huske den dato, hun ville gerne lære nye bekendtskaber at kende. "Okay, jamen det vil jeg da forsøge at se om jeg kan få fri til det. Ellers mødes vores veje måske en anden dag" smilede hun varmt. Hun nikkede kort, som et farvel. Hun så kort Gemma gå videre, og selv forsatte hun videre rundt på markedet, før hun vendte hjem igen.

Tråd afsluttet