Svaret af Eino Dødemaner on Jun 9, 2016 15:47:39 GMT
EINO DØDEMANER
FØDSELSDATO 06-02-501 M.T.
ALDER Seksogtyve
NATIONALITET Scanraner
RANG Slyngel - Skade
DRAGKISTEN
VÅBEN Gaven og en dolk
DYR -
MAGISKE EJENDELE Han har nogle voksdukker stående af forskellige folk som han kan bruge til billedmagi. God til afpresning.
UDSEENDE
FACECLAIM Dominic Sherwood
KROPSBYGNING Han er ikke den største fyr, men han ved at han ikke kan klare sig med Gaven alene, så han træner for at bare have en smule muskelstyrke, hvis han nu ville få brug for det.
ANSIGT Han er en typisk scanraner. Tæt lyst hår, kraftig kæbe, høj, og blå øjne. Eller hvert fald et af dem er blåt. Det andet øje han har er brunt.
SÆRLIGE KENDETEGN Hans forskellig farvede øjne er et ret tydeligt kendetegn.
PERSONLIGHED
INTERESSER
Penge: Han elsker penge og alle de muligheder man får af at være rig. Penge er hans ambition i livet.
Natur og anatomi: Han har en stor fascination af naturen og hvordan det hele virker. Han har en meget praktisk tilgang til sine undersøgelser, og heldigvis så forsvinder der jævnligt mennesker i Nedre By, som han kan studere på.[/ul]
ERHVERV Lejemorder og informant for drabanterne
GAVEN Han har en mellemstor gul Gave. Den er specielt egnet indenfor billedmagi, men han er også trænet indenfor offensiv magi og illusioner.
FREMTIDSPLANER Han regner ikke med at kunne komme ud af Nedre By nogensinde, men han håber at hans klientel forhåbentlig bliver rigere. Han drømmer dog om at han en dag ville kunne leve et sted i fred og fordragelighed, hvor han kan føle sig sikker og tryg.
PERSONLIGHED Det første man lægger mærke til hos Eino er hvor ligefrem han er. Han pakker ikke noget ind i vat, bliver nemt utålmodig og ret irritabel hvis andre gør det. Han har på ingen måde tillid til folk der bruger pæne og lange ord, fordi han mener at de prøver at forvrænge sandheden på den måde. Han er altid forberedt på det værste. Han forventer som udgangspunkt at ingen vil ham det godt, og han tager derfor altid sine forholdsregler. På grund af sin paranoia spiller han derfor også hurtigt på flere heste, og sørger samtidig med at også at have noget på sine mulige allierede som han kan udnytte.
Han er en ambitiøs type. Han viger ikke tilbage hvis han bliver tilbudt penge eller magt, så længe risikoen er til at overskue. Han vil derfor aldrig sætte sig selv i en position hvor han er endnu mere udsat end han allerede er. Man skal dog ikke stole for fast på ham. Hvis han kan se en betragtelig gevinst ved at stikke en i ryggen, så gør han det uden tøven.
Der er dog en ting som kan vække hans bløde side, og det er børn. Han kan gå langt for at beskytte uskyldige børn, og per definition går han aldrig efter børn. Han nægter at være med i planer hvor børn er impliceret.
BAGGRUND
FAR Aksil Jæger, afdød (43 år)
MOR Lumi Vejrmaner, afdød (34 år)
SØSKENDE -
CIVILSTATUS Enlig
BØRN -
BOPÆL Nedre By
HISTORIE Eino er født ind i en meget fattig scanransk klan tæt på den tortallanske grænse. Einos mor var den eneste i klanen der besad Gaven, men klanen var glad for hendes evner. Klanen havde en fordel af en vejrmaner så det var bare lidt lettere at prøve at dyrke noget i Scanra. Da Eino viste sig at beside Gaven, underviste Lumi naturligvis sin søn. Hun lærte ham alt hun vidste om Gaven.
En af de år hvor det havde været svært for klanen at skaffe mad, og sult plagede flere områder af Scanra, valgte en præst af Yahzed at besøge klanen. Det tog den meget veltalende præst ikke længe at vende hele klanen mod heksen og sit yngel, og krævede at de skulle ofres så klanen kunne genfinde Yahzeds nåde. Lumi havde dog været klar over hvad der var ved at ske. Inden det gik så vidt at hele klanen var overbevist om hendes og sin søns skyld i sulten, havde hun pakket nogle af de vigtigste ting, og flygtede over grænsen mod Tortall.
Eino blev bitter efter klanens forræderi. Det blev ikke bedre med de utallige møder der var med den almindelige nordlige tortallaner, der absolut ikke ville have noget at gøre med to scanranere. Især når den ene havde så sære øjne som han havde. Den bitterhed der boblede i ham, begyndte at blive til hævngerrighed. Han havde ikke mere end lige fået sine første dun på overlæben, før han havde stukket en mand ned der havde behandlet ham skidt. Moderen fik aldrig noget at vide om det. Han mente at det var sin byrde, og hun skulle ikke blandes ind i det hvis han blev opdaget. Han begyndte også at ville lære om andre måder at benytte sin Gave på. Selvom hans mor var meget usamarbejdsvillig til at begynde med, så skjulte han det som vidensbegær og ikke som medie til at skade andre.
Lumi døde efter hun var blevet syg. Ingen havde gidet at hjælpe dem, og han vidste ikke hvordan man helbredte med Gaven, og hver gang han prøvede blev han så svækket at han ikke kunne gøre mere i næsten et helt døgn. Hendes død forbitrede hendes halvvoksne søn endnu mere. Han søgte efter et sted at overleve, og hvor kunne man gøre det bedre end i hovedstaden?
Selv i Corus havde han svært ved at klare sig. Øjnene gjorde mange utilpasse selvom han skjulte at han havde Gaven. Han blev indblandet i Corus underverden. Han lærte at klare sig i Nedre By, og folk fandt ud af at han havde talent for at skaffe folk af vejen. Han var blevet meget hård og følelseskold, og han begyndte at blive ganske god til sit job. Efter at have fået skaffet sig nogle allierede begyndte han at eksperimentere med at skaffe folk af vejen med Gaven. Det viste sig at billedmagi faldt ham let. Hans ofre døde af ”naturlige” årsager, som mærkelige sygdomme. Heldigvis var hans ofre oftest fattige, så de havde aldrig råd til en healer der kunne afsløre ham, men hans kunder var tilfredse.
Han vidste at være en del af slynglernes hof var en risikabel affære. Han sørgede bare for at holde sig væk fra toppen, og blande sig udenom alle de interne konflikter. Han eftertragtede aldrig tronen, da den var mere blodig en Scanras. Hvert fald i hans egen mening.
Ved det sidste tronskift var han dog klar over, at et større uvejr vil vælte over Nedre By. Det var så uortodokst at der uden tvivl ville skabe stor splid mellem slynglerne. Han vidste med det samme at han ville trække sig ud af den konflikt. Kort efter at Farkas Skrækøje så valgte at fuldstændig åbenlyst at splitte slynglerne op, så trak han sig tilbage fra dem. Stemplet som en skade opsøgte han drabanterne. Han vidste at begge sidder ville prøve at få ham på deres side, da hans Gave var ret velegnet til at fjerne vigtige spillere på den anden side. Han håbede på at få drabanternes beskyttelse – eller hvert fald en smule – hvis han fortalte dem lidt i ny og næ om hvad der skete i Nedre By. På den måde prøver han på at holde sig upartisk så længe som muligt. Man må sige at det har gjort hans almindelige job ret svært at udføre på det sidste.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Boxer
ALDER Treogtyve
KONTAKT PM/Skype
HVORDAN FANDT DU OS? Over en skål suppe
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja[/div][/div]
