Middagsselskab

[Gwyneth af Masbo]

Til
Joreth af Condia

Den royale familie, deres slægtninge og de adelige der boede på paladset var inviteret til en mindre middag i aften. Det var især de helt unge der så frem til disse ting og det var mest for deres skyld de blev holdt. De fik chancen for at snakke med en de holdt kær af det andet køn og de voksne kunne stadig holde øje med dem. Siden midvinterfesten var et par nye unge kvinder kommet til og de tiltrak sig megen opmærksomhed fra de unge riddere og væbnere.

Gwyneth smilede venligt til en page der tog hendes tallerken og hun pressede læberne mod hinanden, mens hun forsøgte at glemme at Hertug Joreth af Condia sad ved hendes side. Hun havde forsøgt at sætte sig et andet sted, men var blevet vinket derhen af en af de andre hofdamer, der nu alligevel var igang med at føre en samtale med en meget attraktiv ridder, som endnu ikke var gift. Så nu sad hun her, ved siden af ham, som hun ikke havde snakket med siden deres møde i haven. Hun havde bevidst prøvet at undgå ham men skæbnen ville at hun var tvunget til at tale med ham nu, da hans borddame også havde vendt sig mod ham ved sin anden side. Gwyneth, som var klædt i en dybrød nedringet kjole slog blikket op og mødte hans øjne.
"Nød De middagen Sir?" Spurgte hun med en mild stemme, der kun svagt afslørede hendes nervøsitet. Et lille tøvende smil hvilede på hendes læber og hun prøvede at se så rolig ud som hun kunne.

[Joreth af Condia]

Joreth kunne sin etikette i søvne og opførte sig derefter, men med det sagt, var der ikke rigtig nogen der kunne være i tvivl om, at han kun var tilstede fordi det var forventet af ham. Han drejede hovedet da kvinden på hans ene side henvendte sig til ham. Han havde ikke været så blind at han ikke havde opdaget hvem der sad ved siden af, langt fra, men han havde ingen særlig grund til at forsøge at starte en samtale med hende. De gange han var stødt i hende, havde hun opført sig som en skræmt kanin. Det var kedsommeligt i længden.

Han hævede det ene øjenbryn i en let spørgende gestus, uden at det halve smil på hans læber blegnede "Det må komme an på om De mener om jeg nød maden i sig selv, eller om jeg nød det trivielle i endnu et middagsselskab." der var stadig intet at udsætte på hans manerer, omend et udfordrende glimt havde indfundet sig i hans lyse, grå øjne mens han så tålmodigt afventende på hende, med hovedet lidt på skrå.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth følte sig lettet da hun mærkede hertugens neutrale ansigt. Det virkede som om han havde mistet interessen for hende, eller i hvert fald behandlede hende som alle de andre hofdamer. Hun var allerede mere tilpas ved selskabet og kunne ikke lade være med at sende ham et smil. Det var som om alle hendes ængstelige anelser forsvandt og hun rankede sig ubemærkeligt.
"Så må det blive maden, hvis De virkelig finder alle selskaber så kedelige. Jeg vil hellere høre om noget De forhåbentlig syntes om, end noget som de finder så trivielt." Hun så oprigtig interesseret på ham og afventede hans svar. Det var rart at tale med ham nu når de ikke var alene, så følte hun sig mere sikker, for han kunne umuligt prøve på noget uanstændigt foran alle disse mennesker.
"Efter min mening var det en udsøgt middag" Smilende lod hun blikket glide hen over selskabet og betragtede dem et øjeblik, hvorefter hun vendte ansigtet mod hertugen igen. Hun var ganske bevidst om at han måske ikke var ligeså imponeret som hun, men denne gang var hun mere forberedt på hans arrogance - forhåbentligt.

[Joreth af Condia]

Joreth blik gled dovent afsøgende ned over Gwyneths ansigt før han så frem og rakte ud efter sit vinglas mens hun talte. Omend hendes facade var pletfri, var der noget i hendes blik der stadig gjorde det klart, at situationen ikke helt huede hende. Hans smil trak en smule mere op mens han løftede glasset til læberne og befriede det for en mundfuld vin. En ganske god vin, måske næsten udsøgt "Ligeså udsøgt som ellers går jeg ud fra." han satte glasset igen før han drejede hovedet mod hende.

Han fæstnede sit blik opmærksomt på hendes ansigt og rettede sig lidt op på stolen "Tillad mig at være ligefrem, Lady Gyldensø, men hvorfor den pludselige interesse i hvad jeg synes om?" interessen var oprigtig nok og at hun overhovedet havde henvendt sig til ham af egen fri vilje var nok til at gøre ham nysgerrig siden hun ved deres tidligere møder havde opført sig mest som en forskræmt kanin.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth overraskede sig selv ved at blive en smule irriteret over hans følelsesløse reaktion og strammede sine kæber ubemærkeligt. Hendes søster havde åbenbart nået ind til hende alligevel, ellers havde hun været bange for ham som før. Det var rart at få lidt støtte af Fran måtte hun indrømme for sig selv, mens hun nikkede over hans bemærkning. Det var altid udsøgt, det var sandt.

Hun løftede øjenbrynene over hans spørgsmål og lagde hovedet på skrå, mens hun mødte hans blik og ventede et øjeblik med at svare. "Det var aldeles ligefremt og siden De nu elsker at svare spørgsmål med spørgsmål, kan jeg vel tillade mig at svare om De mener det er bedre at være helt tavs overfor den man sidder ved siden af til en middag? Jeg foretrækker trods alt at snakke med dem jeg bor under samme tag med - omend det er et ret stort tag." Hun smilede en anelse, hvorefter hun vendte sig mod bordet og løftede glasset op til sine læber, mens hun tog en tår af vinen og betragtede ham gennem sine øjenvipper. Hun havde vist alligevel fundet lidt styrke gennem sin mere meningsfulde tilværelse som hofdame tænkte hun for sig selv. 

[Joreth af Condia]

Denne gang lagde Joreth ikke skjul på at han var underholdt af Gwyneths næsten rappe svar og den svage trækning i hans ene mundvig bekræftede det "Touché, Lady Gyldensø." han nikkede afmålt og skævede momentært til kvinden på sin anden side "Om jeg har været påfaldende tavs må De spørge Lady Eldorne om." han vendte ansigtet mod hende igen og tog sig god tid til at betragte hendes ansigt. Det var tydeligt hun følte sig på mere sikker grund end ved deres sidste møde. Det var måske en fejlbedømmelse fra hendes side "Et meget stort tag i sandhed." han fugtede læberne diskret med tungespidse, som tyggede han lidt på hendes spørgsmål før han fortsatte "Hvis De har intentioner om at lære alle på paladset at kende, er jeg dog bange for De kommer til kort inden længe." han slog ud med den frie hånd i en favnende gestus, hentydende ikke bare til gæsterne i salen, men hele paladset med alt hvad dertil kom af adelsfolk, undervisere, soldater, pager, den royale familie og tyendet.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth bed sig i underlæben da han nævnte Lady Eldorne og stak hagen en anelse frem. Typisk ham at svare så udspekuleret, tænkte hun og vendte sit blik mod glasset med vin, som hun derefter drak en tår af. Heldigvis havde hun nærmest ikke drukket noget hele middagen, så der var ikke store chancer for at hun fik for meget - selvom hun ikke var vandt til at drikke den røde delikatesse. Hun satte glasset ned da han forsatte og hun sank en slurk vin inden hun svarede hans yderst provokerende ord. Joreth af Condia havde for vane bevidst at misforstå alt hvad hun sagde.

"Det har De ret i, men jeg kan så fortælle Dem at jeg ikke har tænkt mig at lære alle at kende. Selvom jeg ikke ville tøve med at prøve, bare for at se om det kan lade sig gøre" Et smil dukkede op på hendes læber, men det var ikke tiltænkt ham, snarere et der opstod på grund af hendes egen tankestrøm.
"Jeg kan så konstatere at De ikke har valgt at tage i krig, må man spørge hvorfor? Hvis dit liv her alligevel er fyldt med trivielle, kedsommelige middage?" Spurgte hun og kunne ikke indrømme overfor sig selv at hun egentlig var oprigtig interesseret. I stedet betragtede hun ham med et spillende glimt i hendes øjne.

[Joreth af Condia]

Joreth hævede det ene øjenbryn lidt over den svage udfordring i hendes svar. Den kom som sådan ikke bag på ham og et overbærende smil krusede sig på hans læber. Han modstod lysten til at slå en ligeså overbærende latter op over hendes forsøg på bevidst at provokere ham. I stedet for at le blottede han momentært tænderne i et bredere smil "Hvis jeg lod mig udsende.." begyndte han, som om han havde et valg, og holdt bevidst hendes blik fast "..ville det frarøve mig fornøjelsen af at lære Dem at kende, ikke sandt?" gav han igen med et udfordrende blik hen over sit vinglas før han fortsatte "Min kære faster synes at mene, at både Kronprinsen og jeg gør større nytte ved at blive i Corus på nuværende tidspunkt." han trak ligegyldigt på skuldrene "At finde visse ting trivielle, eliminerer ikke den pligt der følger med den position man er givet." tilføjede han med et udtryk der kunne tolkes som ydmygt, hvis man ikke kendte ham bedre.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth fnøs over hans bemærkning og lagde hovedet på skrå. "Og det ville jo være et stort tab" Indskød hun inden han forsatte og veg først fra hans blik da han talte videre. Hun vidste godt at det var noget andet med prinserne, men det havde ikke holdt hende fra at nævne det. Hun blev nødt til at give ham lidt igen fra alle de gange han havde opført sig så arrogant, også selvom hun måske stadig ikke fik ham til at ryste i bukserne som han havde fået hende til.
"Nej, sådan er det vel, det er ikke alt i livet man selv er herre over." Hun lod sin tungespids glide hen over underlæben og strøg en tot hår bag øret. "Min søster skal heller ikke afsted, hvilket hun er yderst utilfreds med - jeg er dog lykkelig, jeg ser hende som regel aldrig." Det var ikke ved et tilfælde hun bragte sin søster op, hun ville gerne se hvordan han reagerede. Han var ikke den første hun mødte der ikke brød sig om hendes søster, men hun fandt det efterhånden ligegyldigt. Hun elskede sin søster højt og hvis folk ikke synes om hende, var det deres problem.

[Joreth af Condia]

den evige antydning af et smil trak igen i Joreths ene mundvig da Gwyneth, som forventet, blev den første til at se væk "I sandhed, Lady Gyldensø." hvorvidt han rent faktisk mente det var ikke til at læse i hans ansigt ud over det arrogante glimt der altid var i hans blik.

Samme blik fik et ligegyldigt glimt da hun bragte sin søster på banen og det halve smil forsvandt fra hans ansigt "Hvor beklageligt for Deres søster." han drak igen, tømte denne gang glasset og satte det fra sig på bordet i en langsom bevægelse "Men måske er det for det bedste at overlade krigsførelse til de der er født til den." meningen var klar, omend pakket ind så det ikke rigtigt var en fornærmelse, selvom den stadig afslørede hans mening om ikke bare kommandanten for Dronningens Ryttere, men også hans om kvinder i kamp "Det er de færreste der kender deres plads, men jeg kan kun have respekt for de der gør, Lady Gyldensø." mens han sagde hendes navn drejede han igen hovedet og mødte hendes blik.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth lyttede til hans ord, mens hendes blik hvilede på et ubestemt punkt foran hende. Det kom ikke bag på den unge kvinde at han ikke satte pris på søsterens beskæftigelse og selvom hun var på hendes side, lod hun sig ikke mærke med hertugens ord.
"Og hvem er født til den? Er De det?" Indskød hun og vendte sit ansigt mod ham, men lod ham tale videre mens hun mærkede en sælsom følelse i sin mave. Hun var ikke sikker på om det var ubehag eller spænding hun følte, men hans sidste bemærkning gjorde hende ikke specielt tilfreds, hun var ikke særlig glad ved tanken om at han syntes om noget ved hende - også selvom han ikke havde sagt direkte at det var en hentydning til hende. Måske havde Fran ret, hun ville ikke være lykkelig med at nøjes.
"Hvis det er de færreste, kan De ikke have respekt for særlig mange. Jeg kan dog ikke forestille mig at det er få der ikke kender deres plads i forhold til Dem Sir. Er det virkelig sådan De opfatter det?" Spurgte hun nysgerrigt, mens hendes øjne hvilede i hans og hun sendte ham et venligt, lettere undskyldende smil. 

[Joreth af Condia]

Joreths ene øjenbryn skød lidt i vejret, men det sædvanlige træk i hans ene mundvig udeblev "Det er naturens orden, Lady Gyldensø. Nogle er født til at være krigere, andre til at smede de våben krigeren bruger og andre igen til at pudse dem. Kunsten er at vide og acceptere hvor man selv befinder sig i det hieraki." han så sigende på hende, men lød for en gangs skyld ikke ligeså arrogant som ellers. Sagen var, at han rent faktisk mente det var sådan tingene hang sammen og fungerede bedst.

Hans udsyn til Gwyneth blev midlertidigt blokeret da en tjener opdagede hans nu tomme glas og gik i mellem dem for at fylde det op. Han besvarede ikke tjenerens buk da denne trådte tilbage og igen stod afventende et sted bag dem, men rakte i stedet ud efter glasset "Respekt skal man gøre sig fortjent til. Er det ikke sådan de kloge siger, Lady Gyldensø?" spurgte han glat og løftede glasset til læberne før han trak på skuldrene og igen mødte hendes blik "Men ja, det er sådan jeg opfatter det."

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth drak endnu en tår af den delikate vin, mens hun lyttede til hans ord. Hun smilede for sig selv, da det han sagde morede hende en anelse – fordi det var så åbenlyst at det var det han ville svare. Hun ville ønske at hun ikke fandt ham så underholdende, men hans arrogance gjorde det svært for hende ikke at le af ham og vinen hjalp desuden heller ikke.
”De er så sandelig en lærd hertug Sir – jeg som troede De kun var interesseret i at slås med sværd.” Hun pressede læberne mod hinanden og smilede diskret.
”Det er jeg ikke i tvivl om – må jeg spørge hvor jeg befinder mig? Eller har De ingen respekt for stakkels unge adelsdamer?” Spurgte hun og vendte sig mod ham, mens hun lagde hovedet let på skrå og påtog sig en yndefuld uskyldig mine, der dog kun varede et splitsekund før hun var tilbage i en neutral mine, dog stadig med et lille smil på de fyldige læber.

[Joreth af Condia]

Joreth kneb øjnene lidt sammen og betragtede Ladyen tavst og uudgrundeligt et langt øjeblik. Hvad det end var, så var der noget forandret ved hende. Om det var vinen der gjorde hende overmodig, eller at hun følte sig sikker i en stor forsamling var ikke til at sige. Begge muligheder var plausible - ingen af dem morede ham. Tværtimod fik hendes forespørgsel et advarende glimt til at flamme op i hans lyse blik "Jeg interesserer mig for en bred vifte af ting, Lady Gyldensø. Bevæbnet kamp er blot en af dem og ikke den eneste der kan skabe.. respekt." han besvarede ikke hendes smil denne gang.

Han vendte blikket væk igen mens hun fortsatte og tog sig god tid til at overveje sit næste svar. For god tid næsten på et svar han egentligt ikke behøvede tænke over. Så trak han ligegyldigt på skuldrene og svarede hende mens han samtidigt fangede blikket på en mørkhåret kvinde overfor "Jeg har ikke bestemt mig endnu, Lady Gyldensø. Jeg skal lade Dem det vide når jeg træffer en beslutning." han løftede sit glas og hilste diskret på kvinden overfor før han drejede hovedet og så på Gwyneth igen mens han drak.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth lagde hænderne i skødet, mens hun vendte ansigtet væk fra ham og betragtede de andre gæster. Hun smilede høfligt til en af de andre hofdamer, inden hun vendte hovedet en anelse mod hertugen da han talte. Den advarende glød i hans blik undslap ikke hendes opmærksomhed og selvom hun ikke bevidst reagerede på det, var det ubevidst det der gjorde at hun trak sig lidt tilbage igen. Hun havde allerede fortrudt det hun havde sagt og hun overvejede om det snart var på tide at trække sig tilbage til sine gemakker.
"Tak." Svarede hun på hans ord uden at se på ham, hun tog en dyb vejrtrækning og drejede glasset rundt på bordet. Fran ville være stolt af hende, hun havde vist lige sørget for at hertugen havde mistet al interesse. Helt dumt var det nu alligevel ikke, selvom hun var pinlig berørt over det hun havde sagt få sekunder inden. Hun burde have opført sig bedre, det var sandt. "Undskyld Sir - jeg talte over mig." Bemærkede hun og mødte kun flygtigt hans øjne, dog ikke med et blik fyldt af frygt - nærmere skam. Hun forventede ikke helt at han ville tilgive hende lige med det samme, men det var dog det høfligste at undskylde når man havde lavet en fejl.

Lukket