Uskyldig til det modsatte er bevist

[Jenessa af Jesla]

Prunella af Trebond

Rundrejsen havde nået sin sidste destination. Jenessa havde glædet sig til denne tid. For så kunne hun igen være hjemme i familie huset. Især havde hun set frem til at se nær veninde, hun ikke set siden hun tog afsted. Hun havde mange nyheder hun skulle fortælle hende. Blandt andet at hun var blevet forlovet! Hvem skulle have troet det. Hun smilede ved tanken. Derfor havde hun også sørget for at huset var blevet grundig rentgjort, det ligende ja. Familien havde været væk fra det i måneder, så det kunne nok ikke helt undgå at blive beskidt. Hun havde i forvejen om morgen sendt en tjeneste pige afsted hen til Prunellas hus, om en meddele hende om at hun var inviteret til en sen frokost. Jenessa havde sat ud i familiehusetes have, de havde en lille pavillon hun sad i. Der var allerede dækket bord, med lidt vindruer og kiks. Hun havde overvejet at tage en vin frem, men kunne ikke helt beslutte sig. Jenessa havde jo fået bestemte ordre på ikke at røre det for Roland, men det var varmt og hjemme i haven. Derfor havde hun lagt en på køl, men endnu ikke fået den bragt her ud, da hun stadig diskutterede med sig selv om det nu også var en god ide.

[Prunella af Trebond]

Prunella havde været overrasket, da der var kommer besked til hende, men hun havde allerede haft sine forhåbninger, da hun genkendte tjenestepigen fra Jenessas hjem. Det havde ikke kunne gå hurtigt nok med at gøre sig klar og pakke sig sammen, og netop inden hun forlod huset, tog hun en rask beslutning. Som hun gik med glade skridt ned gennem haven i venindens hjem kunne hun ikke afholde sig fra at smile hemmelighedsfuldt og tosseglad. Det ville hendes moder i hvert fald misbilligende kalde det. Hun var blevet for gammel til den slags barnlig begejstring. Men Prunella emmede af det.

”Jenessa!” udbrød hun glad, da hun trådte ind i pavillionen. Hun skyndte sig hen og omfavnede veninden varmt. Det føltes som evigheder siden, de sidste havde set hinanden – og det var det også. En livstid i hendes verden. ”Åh, hvor ser det dejligt ud. En perfekt dag til en genforening!” Hun satte sig ned og rykkede sig tættere på. Hendes stemme sænkede sig, og hun løftede dugen for en lille kurv, hun bar. I den lå en flaske æblevin, som hun havde stjålet i køkkenet. ”Fruens allerbedste,” lo hun. Køkkenets siddende matriark var ærekær omkring sin æblevin, og hun skulle efter sigende have succes med at sælge det på markedet. Mon dog hun ville opdage, at der manglede én? ” I dagens anledning. ”

Prunella betragtede Jenessa indgående. Som om hun lige skulle forstå, at hun virkelig var hjemme igen. Som om jorden havde drejet en omgang, og alting var på vej tilbage til normale tilstande. Hun frydede sig. ”Jeg har savnet dig,” sagde hun endelig. ”Fortæl mig alt!”.

[Jenessa af Jesla]

Da Jenessa hørte skridt ind i pavillonen så hendes øjne straks imod kvinden der kom ind. Hvor så hun smuk ud! som altid, men hun så af en eller anden grund lidt ældre ud, men det var også lang tid siden de havde sidst havde set hinanden! Hun rejste sig hurtigt for at tage imod det krammet. Det var rart, en følelse af at være hjemme igen. En tryghed skyllede ind over hende. Jenessa havde haft lidt svært ved at føle sig helt tryg på rundrejsen. Det var faktisk kun en af sidste dage hun befandt sig, hvor Roland trøstede hende, at hun havde rigtig følt sig tryg, og da de befandt sig i Jesla, men de mange mennesker var det ikke altid lige nemt at finde tid til sig selv. Hun skød tankerne væk. De skulle ikke plage hende nu, hvor hun befandt sig i det bedste selskab! "Ella. Åh hvor er det skønt at se dig" svarede hun glad og satte sig ned igen. Hun nikkede til hendes kommentar, det bestemt den helt perfekte dag at mødes på. Jenessa bed sig lidt i læben, Åh de æblevin den lækreste vin der fandets. "Ja" grinte Jenessa og kom til at tænke på gamle minder.
Jenessa smilede glad og svarede "Jeg har også savnet dig". Jenessa tog en lidt dyb indånding "Det kræver vist et glas først" grinte hun lidt, og indikerede at der var meget at fortælle. Jenessa fik kaldt en tjener ind, som åbnede æblevinen og skænkede vinen op i to glas. Det kunne da ikke skade med et glas, det kunne da Roland da ikke blive sur over, desuden hvordan skulle vide det? Hun sad i sit hus.

[Prunella af Trebond]

Uden at de behøvede at sige det højt, var det lige som faldt et par manglende brikker på plads. Prunella havde helt glemt, hvordan det føltes at være sorgløs og bare… glad. I denne stund føltes det slet ikke, som der var gået så lang tid. Det gled ud en sammensurium af fortid og fremtid samlet i en meget levende nutid. Prunella hørte sig selv le og mærkede følelsen langt nede i maven.

Hun tog hun en vindrue og smilede endnu en gang, mens hun betragtede tjeneren, der hældte lidt vin i deres glas. Han fyldte ikke glassene til randen, men hun skulle nok sørge for, at der blev fyldt løbende op. Nu ville hun bare høre alle de nyheder, hun i sine vilde fantasier forestillede sig, at der var at fortælle. Hun havde ikke så meget at smide på bordet selv, men hun forestillede sig, at rundrejsen måtte kompensere rigeligt for hendes trivielle tilværelse det seneste år.

”Jeg har kedet mig et helt år, søde Jen, jeg håber, at du har levet for os begge!” drillede hun hjerteligt.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa trak på smilebåndet ved Ellas ord. Åh hun havde da levet, det havde nogle gange været som en rutsjebane på rundrejsen. "Jeg har forsøgt" svarede hun drillende "Ella jeg kan slet ikke beskrive, hvor dejligt det er at komme hjem i egen seng! Det har været lettere grænseoverskridende at sove i telt og rejse så meget. Det tager på ens kræfter" sagde hun først, Jenessa ville først afsløre den store nyhed til sidst. Hun elskede at trække spændingen lidt ud. "Og som du nok har bemærket så er min store bror blevet gift.. Det faktisk rigtig mange som er blevet forlovet på rundrejsen, Eiralys og Pendriam.. Du kan vel næsten forestille dig hvilken rædsel det har været at stå der helt alene, uden en ægtemand" Det var Jenessas to andre veninder, hun var dog ikke helt sikker på om Ella kendte dem eller ej. Jenessa tog en lille slurk af vinen og forsatte "Så, jeg tog altså fat i min bror. Så han kunne hjælpe mig lidt på vej med at finde en ægtemand. For de mænd jeg mødte inden vi fik snakket, var slet ikke noget for mig" En lille glød viste sig på hendes kinder, som hun snart skulle til at nævne Roland. Hendes forlovede. "Og han fandt en, en meget pæn en" sagde hun mere genert end før. "Han fandt Roland af Linden" sagde hun og udløste spæneingen. Hun smilede lykkelig og så afventede på sin venindes godkendelse at de kunne være gode sammen.

[Prunella af Trebond]

Prunella havde aldrig prøvet at sove i telt, men i hendes hoved var det utroligt romantisk. Det faktum, at der var en enorm mangel på komfort og privatliv, ignorerede hun groft. ”Hvordan grænseoverskridende, Jen, fortæl om det? Hvordan omgik I hinanden, når vi herhjemme er bundet af så stor omhu med vores anstændighed?” Hun nippede til vinen for så at drikke en lille slurk. Den smagte dejligt og var tilpas tempereret. Hun rørte lidt på sig, rettede på sin kjole og følte endelig, at hun sad godt. Hun spidsede ører, da Jenessa begyndte at fortælle.

Hun nikkede. Hun kendte naturligvis også Jasson grundet sit tætte forhold til Jenessa. Hun havde endda været tåbeligt lun på ham i en tid, da de var helt unge piger. Det var heldigvis gået over for længst, og hun kunne le af det som en barnlighed. Hun blev lidt mere nervøs ved samtaleemnet, da Jenessa begyndte at nævne jævnaldrende piger, og Prunella bed sig i læben. Hun kendte Eiralys og Pendriam perifært, men hendes rædsel bestod ikke i at stå alene, men at stå med en ægtemand. Hvilken grufuld tanke!

Hun tog en forsvarlig slurk, da veninden også drak. Hun havde nær fået det galt i halsen, men holdt det inde, og hun nåede netop at synke, da den store nyhed sprang luften mellem dem. Ellers havde hun spyttet det direkte ud igen. ”Hvad??” Hun var oprigtigt overrasket. Ikke vred, men det var bare kommet bag på hende i den grad. Det var ikke faldet hende ind, at Jenessa selvfølgelig som helt normal ungmø gik i giftetanker, da det ikke var noget, hun selv brugte mange timer på at spekulere over. Eller jo, det var faktisk en meget kompliceret ting for hende. Men veninden generte smil blødede hende op med samme fart, som hun nær var blevet kvalt i sin vin.

”Åh Jen…” sagde hun blødt og stillede glasset. Hun tog hendes hånd. ”Jeg ved godt, hvem det er.” Hun smilede varmt og gjorde sig store øjne. ”Du skal gites… Du skal gites?!” Hun prøvede mest at alt at overbevise sig selv. Jo jo, hun vidste godt, hvem Roland var. Det nagede lidt i hende. Hun følte sig presset af de forventninger, hendes familie havde til hende. Hun drak igen.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa så lettere skeptisk, til hendes svar. For hende var det jo åbenlyst, alligevel smilede hun. Ella havde jo ikke været der, så det var klart at hun nok ikke lige kunne forestille sig, hvordan det var med alle de mennesker omkring sig. "Det var virkerlig svært at finde stunder hvor man kunne være alene, og nyde en god bog og nogle glas hvidvin. Og man kunne ofte høre lyde når man sov i teltet. Både festelige gæster, men også tjeneste folk og nogle gange blev vi advaret omkring slyngler eller pirater eller banditter, der kunne befinder sig området. Heldigvis skete der ikke noget, men alligevel. Vi omgik hinanden, som herhjemme der desværre ikke lavet om der" afsluttede hun med et smil.

Jenessa sparrede øjnene op, ved hendes reaktion. Det var ikke lige det hun havde først havde forestillet sig, også alligevel. Prunella var lidt ældre end hende selv, og endnu en som var forlovet. Jenessa kendte følelsen alt for godt. Hun havde muligvis reageret på samme måde, hvis hun sad i Ellas sted. Jenessa smilede genert da hun tog hendes hånd. Dog kunne ikke helt beslutte sig om det var godt eller skidt? Hun havde jo ikke sagt tillykke, bare at hun vidste hvem det var! Jenessa fik bekymrende tanker. Hvad hvis hun var dybt forelsket i ham, eller havde noget på ham, selvom han var så lukket. Hun forsøgte at skubbe tankerne væk og svarede derfor på hendes spørgsmål "Ja, det skal jeg" hendes stemme var lidt nervøs, og hun kunne ane Prunellas pres og smilede og sagde drillende "Ja, hvem skulle have troet det" hun grinte afsluttede lidt, og håbede at det ville lette stemningen.

[Prunella af Trebond]

Prunella smilede afvæbende, da det stod klart for hende, at ingen af dem helt kunne forstå, hvad den anden havde været igennem. Men det var også ligegyldigt. Nu var de hjemme, og livet kunne begynde igen… Hvis da det var muligt at vende tilbage til normalen. ”Jeg ville også hurtigt savne muligheden for begge dele,” svarede hun stille. Jenessas ord gjorde hende eftertænksom, men hendes gode humør hang stadig ved. ”Sikke en skam, men det er selvfølgelig nok for det bedste. Ellers ville der sikkert ikke være mange gode navne tilbage efter sådan en tur!” Hun lo af sin frækhed og tog endnu en vindrue, hvorefter hun nippede til vinen igen. Den var virkelig velsmagende og svær at holde igen med. Hun var dog nødt til at passe på, for hun var ikke vant til at drikke, og hun var blevet advaret mod den forræderiske egenskab, vinen havde med at tryllebinde alt for hurtigt. Især små komtesser.

Det lykkedes hende at samle sig lidt mere, og hun fornemmede godt, at hun havde reageret uhensigtsmæssigt. Jenessa virkelig lidt trykket, og det forstod hun selvfølgelig godt. ”Undskyld, Jen,” Hun tog igen venindens hånd. ”det var meget ubetænksomt af mig. Jeg er naturligvis virkelig glad på dine vegne, og så længe du bliver lykkelig, så er jeg lykkelig for dig. Tillykke, kære.” Hun tog hånden til sig og lagde begge i skødet, hvor hun begyndte at pille ved en negl. ”Moder er streng omkring et kommende parti i mit tilfælde. Hun vil ikke lade mig få et ord indført, så det er noget, der går mig på. Jeg er ikke sikker på, at hun har min lykke for øje, blot at få mig placeret et passende sted, hvor jeg ikke giver hende hovedpine længere.” Det var måske vinen, der hjalp ordene på vej, men hun mente dem.

Hun trak på skulderne af sig selv. Hun ønskede ikke at stjæle øjeblikket fra Jenessa. Hun ønskede hende oprigtigt alt godt. ”Jeg kender ikke Roland af Linden personligt, men jeg har set ham i salen på paladset ved flere anledning, og du har ret, han er pæn. Rigtig pæn.” Hun fnes. ”Så håber jeg bare ikke, at han er frygtelig kedelig. Der må jo være noget galt med så smuk en mand. Så heldig er man da vist kun i bøgerne!” Hun kildede Janella for at vise, at hun spøgte kærligt.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa nikkede roligt, hun hurtigt savnet mulighed for at bare være alene i fem, ti minutter. ” De rygter der kom, var rigeligt for mig” svarede hun med et lille smil. Hun kom kort i tanke om det forfærdelige rygte der kom med hende og Adrian. Bare tanken om, hvis der ingen anstændighed var hvilken katastrofe det ville blive blandt de adelige. Jenessa kunne godt se det sjove i det, men når man selv var der, var det bestemt ikke lige så sjovt. Stor set alle ens skridt blev målt og vejet og kommenteret. Det var så rart at sidde her og slappe af, og vinen hjælp bestemt og på det.

Da hun tog hendes hånd igen, kom et lille smil frem og sagde betryggende til sin veninde ”Du skal ikke undskylde. ” hun gav hånden et lille klem og forsatte ”Jeg har siddet hvor du er, og det er bestemt ikke rart” sagde hun med betryggende stemme. Jenessa var sikker på at hun nok også skulle finde lykke en dag. ”Tak. Jeg håber også at jeg kan blive lykkelig ” svarede hun glad i stemmen, og kunne mærke en varme stige op i kinderne igen. Men blikket forandrede sig da hun åbnede op for noget, som måtte følelses som en byrde. ”Det har moder sjældent ” sagde hun lettere trist. Jenessas moder havde ikke deltaget så meget på den front. Det var mere hendes bror, som havde sørget for hende. ”Prunella har du overvejet om at det måske kan vende sig når du møder ham? Måske er han slet ikke så slem igen. ” spurgte hun lidt opmuntrende og fortsatte ”Første gang jeg mødte Roland, var den dag vi blev forlovet. Det er slet ikke så romantisk, som bøgerne siger” afsluttede hun lidt alvorligt, med en trist mine. Hvis bare virkeligheden var som i bøgerne ville livet være noget nemmere.

Jenessa fik stort smil på da hun nævnte at han trods hendes tavshed, så syntes hun nu alligevel lidt om ham, hvilket gjorde hende glad. ” Han er meget stille, og beskyttende” sagde hun. Han var måske lidt kedelig, men han havde da gjort et forsøg på hendes ønsker, og mere kunne nok ikke forlange. Jenessa fniste, det var nok vinen der drillede hende lidt ”Faktisk må jeg slet ikke røre vin mere for ham” sagde hun lidt ud af det blå. Hun havde faktisk ikke fortalt det til nogen, for det var vel næsten indrømme at hun faktisk havde et problem med alkohol. Men hun stolede på Prunella at hun ikke ville gå til Roland, om at hun drak lidt nu. Det var så svært at undvære. Det måtte han da også forstå.

[Prunella af Trebond]

Prunella var helt opslugt af Jenessas beretning, og hun smilede flere gange undervejs og kom også til at le. Det var som at få læst højt, hvilket hun til tider også nød. Det var ikke uvant, at hun deltog i den slags små arrangementer, selvom hun normalt ikke brød sig om mange af adelsfrøkenernes fromme fornøjelser. Selvfølgelig var det altid ufarlige bøger, men ikke desto mindre noget hun kunne lide. Hun blev rystet ud af sine tanker ved et enkelt lille ord, der faldt mellem dem. Hun spærrede øjnene mildt op og følte sig håbefuld. ”Rygter? Ih, Jen, hvad har du lavet?” Hun nippede videre af sin vin. Hun havde allerede snart drukket sit glas.

Hun følte sig lettet, da Jenessa ikke to hendes udbrud så tungt. Det ville hun havde været ked af, men Prunella var også en meget umiddelbar person, og selvom reaktionen ikke var den, som Jenessa havde håbet på, så havde Prunella ikke helt så nemt ved at styre de helt ægte følelser. Men hun kunne godt redde situationen med velmenende ord. Hun var glad på Jenessas vegne. Hun blev lidt tavs som snakken gik, men hun nikkede indimellem. ”Det har man vel lov at håbe…” svarede hun mut og genoptog ikke emnet. ”Fortæl mig mere om ham!” smilede hun så. Hun var meget nysgerrig omkring ham.

Hun standsede op et øjeblik, da sandheden kom på bordet. Så smilede hun uartigt og vinkede af tjeneren. ”Moder ville også blive lilla, hvis hun fandt ud af det,” fortalte hun og lod sit glas fylde op igen sammen med Jenessas. ”Men jeg har ikke set dig i et år, og det kræver fejring, at du er kommet hjem… Åh, og det gør din forlovelse da også! Vi har to gode grunde til at nyde et glas.” Hun ignorere pænt, at hun allerede var færdig med sit glas. Hun følte sig let om hjertet og glad igen.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa smilede forlegen, det var ikke ligefrem noget hun var stolt over, og slet ikke det efterfølgende drama med Julietta. ”Jeg lavede faktisk ikke noget. Jeg havde en dans med Junker Adrian af Dunlath og det udviklede sig til, at vi havde noget med hinanden at gøre, sådan romantisk.. Så der er to problematikker, jeg er forlovet, og junker Adrian er forlovet til min svigerinde. Det skabte lidt drama i Linden lejren.” sagde hun med et kortfattet smil. Hun brød sig ikke om rygtet og følte med Julietta, forelsket i mand der ønskede selskab fra andre kvinder. Selv da Jenessa mødte ham før de overhovedet dansede, så flirtede han med en anden. Hvorfor det var ikke blevet en del af rygterne var hende en gåde.

Jenessa nikkede. Hun kunne fornemme at det ikke ligefrem var det rareste emne at snakke om. Jenessa hade også de gange hvor hun havde snakket med Pendrima og Eiralys da de blev forlovet, hun var da lykkelig på deres vegne, men hun huskede tydeligt den misundelse og den lettelse de måtte føle. At ikke længere have en familie der presset og en selv der pressede på, for at finde det perfekte eller noget tæt på. Jenessa kløede sig lidt i nakken, hvad mere skulle hun sige om ham. Han var jo meget tavs, og de havde hvad set hinanden 3 gange. Det var begrænset hvad man vidste om hinanden. ”Øhm, han er meget stolt af at være ridder, og går meget op i sin heste-alv..” hun tænkte lidt videre. Hun vidste han ikke brød sig om at hun snakkede om deres forhold. Så måske også skulle begrænse sig lidt ” Jo også elsker han kød ” afsluttede hun med et stort smil.

Smilet blev stort da hun sagde ”Hvorfor undre det mig ikke” hendes stemme var drillende. Selv hendes bror ville nok også forbyde hende det, hvis han fandt ud af hvor meget hun egentlig drak på en hverdags basis. Nu hørte det til sjældenhederne. Da glasset blev fyldt, tog hun det op og tog en tår af det. Åh det smagte himmelsk! ”Det gør det! Ja. Og det er alt for længe siden jeg har set dig. Det kræver bare en flaske eller to. Desuden vi sidder i min have hvordan skulle han eller din mor finde ud af det” svarede hun betryggende, og løftede atter glasset i en skål med sin kære veninde.

[Prunella af Trebond]

Prunella lyste op i begejstring. Havde Jenessa virkelig været involveret i en skandale? Hun fornemmede venindens forlegenhed, og det gjorde hende endnu mere nysgerrig. ”Noget med hinanden at gøre? Altså bare rygter om det eller skete der noget, Jen?” Fem fjer blev gerne til fem høns – eller 11 – i det selskab, men en dans…! Det var da vist en dans, hun gerne ville have bevidnet. ”Hvorfor dansede du med ham?”

Tavsheden sænkede sig mellem dem lidt tid, hvor de drak videre i stilhed og lyttede til lydene fra haven. Hun fnes, da Jenessa forsøgte at beskrive sin tilkomne nærmere. ”Det er også helt i orden, at du ikke ved mere. Så må vi jo bare snage lidt i krogene og glæde os til at stifte nærmere bekendtskab med Roland af Linden.” Hun ville ikke acceptere et nej. En ægtemand skulle ikke komme i vejen for deres venskab.

Hun smilede lidt trist, men følte sig stadig let om hjertet. Og trodsig. Hun satte glasset til munden og drak halvdelen i protest. ”Skål, moder.” sagde hun frækt og hævede glasset mod Jenessa som svar på hendes hilsen.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa så forbavset på hende. Troede Prunella virkerlig hun kunne finde på at være sammen med en anden end Roland. Hun var faktisk chokoret, hun sagde jo udviklet, men da den tanke vendte hendes hoved, kunne hun godt se at det kunne misforstås. "Det var altså bare rygter. Vi gik hver til sit efter dansen" svarede hun roligt. Hun begyndte at brude sig mindre om denne nysgerrighed, hun troede faktisk at dette kapitel hendes liv var slut. "Det var en blanket mener jeg. Alle dansede, og Roland var der ikke. Tænkte at det ikke ville skade at have det bare lidt sjovt" svarede hun, Jenessa fik et lettere trist udtryk i sit ansigt. Hun hade de rygte og de gjorde hende trist til mode, alt det de havde forvoldt. Al den smerte, for en dans..
Jenessa smillede, hun var glad for hun var så forstående og overbærende. "Tak, jeg har også kun været sammen med ham tre gange" hun holdt en kort pause og forsatte "Men bare rolig, der skal nok komme opdateringer" afsluttede hun med et lille kæk smil. Hun ville for alt i verden ikke miste sin veninde, for en mand. Så meget havde hun da lært af bøgerne. Veninder ville altid være der til at gribe en, hvis der skulle ske noget, men ens mand det var ikke altid han var enig om de beslutninger man nu engang tog.

Hun grinede af hendes veninde trodsighed og flugte trop "Skål, Roland" og hun tømte også omkring halvdelen af sit glas. Hun følte pludselig let om hjertet og alle bekymringer begyndte at forsvinde, som alkoholen begyndte at virke.

[Prunella af Trebond]

Prunella mødte Jenessas blik. Hun kunne se, at hun var bestyrtet, og måske det var tiden væk fra hinanden, der havde gjort, at de var nødt til at finde fælles fodslag igen, men Prunella havde egentlig ikke ændret sig, hun havde bare kedet sig bravt. ”Selvfølgelig,” sagde hun fattet. ”Du gjorde mig blot i tvivl om, hvad du mente et øjeblik… Jeg ved godt, at du ikke er letfærdig.” Hun smilede sukkersødt. ”Når jeg spurgte, hvad du havde lavet, spurgte jeg bare helt reelt, hvad der var sket. Den mand, der får dig. Roland. Er en heldig mand.” Hun tav og lyttede. Jenessa var tydeligt påvirket af at tale om det, og Prunella havde intet ud af at presse sin veninde. Hun havde virkelig savnet hende, og måske havde hun glemt, hvor følsom hun kunne være. ”Lad os glemme alt om det.” sagde hun sorgløst og skålede. Det må have været en stor ballade, når hun reagerede sådan. Prunella havde været så ivrigt, fordi hun havde forventet sladder af den harmløse slags. Tænk, at Jenessa havde været involveret i noget, der havde gjort hende så ondt.

Hun gav sig god til at studere Jenessa, mens hun talte om sin forlovede. Det var en spændende tid, de gik i møde, og hjemkomsten var blevet noget anderledes, end hun havde forventet. Sikke et lille fæ hun var at tro, at alting ville være det samme. At hverdagen ville blive den samme. Der var gået et helt år og alle andre end hende havde levet videre. Hun følte et stik i hjertet, men skjulte det mesterligt. Hendes smil blev bredere, da de skålede, og hun drak ud.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa smilede kort, og med det samme tilgav hun selvfølgelig sin kære veninde. Jenessa han nok været lige så nysgerrig, som Prunella. Jenessa blev lidt forvirret ved hendes sætning. Havde hun ikke allerede forklaret den del? De dansede og ikke mere, jo de havde snakket, men var det ikke ganske normalt. Hun vidste ikke hvad hun helt ville have Prunella ville have hende til at sige, så derfor lod hun det ligge og smilede blot lidt bekræftende på at Roland var heldig. Selvom hun godt vidste at Roland ikke følte sig så heldig igen. Han havde nok set at de først skulle giftes om nogle år, men fordi hans mor havde bestemt det var det sådan det var blevet. Mens tankerne fløj lidt rundt, sagde Ella, at de blot kunne glemme det. Jen smilede og nikkede kort, som i at det var en god beslutning.
Efter hun næsten havde tømt glasset, begyndte også en lille nervøs stemme i sit indre, at sige til hende at dette ikke var en god ide. At Roland ville meget gal hvis han fandt ud af det. Måske endda aflyse brylluppet. Ej det ville han ikke, eller ville han. Jenessa blev kort nervøs, og forsøgte at glemme stemmen ved at tage bare lidt mere af drikke. ” Har du så fået langt nogle spændende planer for sommeren?” spurgte hun med et lille smil. Den eneste store plan Jen havde, var at blive gift. Mon Ellas mor havde lagt store planer for hende, eller hun selv havde overvejet noget. Måske at læse lidt på universitetet.