Formiddag på markedspladsen

[Eda Fuglehvisker]

Åben tråd til en

Det var ikke et vildt travlt tidspunkt på markedet sådan en fridags formiddag, men Eda havde brug for nogle penge og var derfor taget afsted alligevel. Hun havde en del beklædningsgenstande hun skulle have solgt og hun håbede hun kunne få de sidste varme ting solgt før foråret ramte og folk ville købe ting af tyndere stoffer. 
Hendes mørke øjne spejdede efter kunderne og hun prøvede at se så venlig ud som muligt, selvom det var utroligt svært for hende at være sød ved folk hun ikke engang kendte. 
"Varme klæder, varme klæder - kan jeg friste Dem Sir?" Spurgte hun en ung mand, men da han ikke virkede synderligt interesseret var hun hurtigt videre til den næsten mulige køber. Desværre virkede det ikke som om der var bid, så hun tillod sig selv en pause og hankede op i sin pose med tøj, hvorefter hun gik hen på en bænk og satte sig. Hun viftede med benene mens hun betragtede markedspladsen og gabte stort, mens hun gned sig i øjnene og havde mest lyst til at gå hjem i seng igen. Hun sørgede dog for stadig at have enkelte trøjer, sokker og tørklæder liggende på bænken så folk stadig kunne komme hen og købe det af hende hvis de var interesserede.

[Catherea Guldblomme]

Det var en af de dage hvor Catherea først skulle møde om eftermiddagen, men tilgengæld være der til midnat før hun ville blive afløst, af en lærling og selv sove i et rum tæt på. Alligevel have hun besluttet sig for at lægge et smut forbi markedspladsen om morgen for at se om hun kunne sælge nogle af sine te blandinger. Og man vidst aldrig om der skulle dukke noget op, som var spændende og som hun bare måtte eje. Hun gik lidt rundt og kiggede på forskellige vare, da hun hørte en kvinde stemme, hun fulgte kvinden ud gennem øjenkrogen. Hun kunne have nogle spændende vare. Da hun havde kigget lidt på en bod gik hun hen til bænken hvor den unge kvinde sad. "God formiddag. " Hun smilede ned til hende. "Kan jeg se på Deres svare, og har De flere end dem som ligger her?" Hun pegede ned på trøjerne, sokkerne og halstørklæderne som lå på bænken.

[Eda Fuglehvisker]

Eda sad og betragtede en skade, der sad på en af standene på markedet og så efter brødkrummer og andre godter. Hun blev dog hurtig opmærksom på kvinden der var på vej hen mod hende og hun kom på benene og tog fat i sin pose.
"Goddag" Hun nejede en smule klodset og vendte sig mod de stykker af tøj der lå på bænken. "Selvfølgelig må De se på dem." Hun smilede begejstret til kvinden, glad fordi hun havde vist dem interesse. Det bedste hun vidste var hvis folk kunne lide de ting hun havde lavet. Eda greb ned i sin pose og hev en rød nederdel op som hun havde lavet for en måneds tid siden. Hun lagde den pænt på bænken og fandt et par andre stykker tøj frem også.
"Hvad er De interesseret i? Jeg har både trøjer, nederdele, sokker og et par filtsko - jeg kan også lave på bestilling" Sagde hun og så afventende på hende, stadig med hånden nede i posen, hvor tøjet lå, pænt lagt sammen oven på hinanden. Kvinden virkede anderledes end de fleste hun mødte på markedspladsen og hun overvejede hvorfor hun gjorde sådan et stort indtryk på hende.

[Catherea Guldblomme]

Catherea lod sig det ikke sige to gange før hun var i gang med at mærke og føle på de ting som lå på bænken. Noget af det bedste hun vidste ved at købe nyt tøj var at føle på det stof hun købe eller strikningen, hvis det var stik hun købte. Da den røde nederdel blev hevet op, så hun med interesse for den. "Hvilke materialer er tøjet lavet af?" Catherea syntes altid det var fascinerende at vide hvad tøjet var lavet af. Hun så eftertænksom ud efter hun havde fået stillet spørgsmålet. "Altså sokker dem laver jeg selv, men jeg havde tænkt på en ny varm trøje. " Hun trak kappen lidt tætter om sig, helt forår var det bestemt ikke endnu, og en varm trøje kunne man også altid bruge på en køle aften.  "Men den her nederdel, er nu altså også ret fin i farven," Hun mærkede stadig på den røde nederdel. Catherea kunne godt lide farve, selvom det ikke altid passede sig at have på, på hendes arbejde.

[Eda Fuglehvisker]

Eda så på nederdelen og derefter hen på de stykker tøj der lå på bænken. "Nederdelen er af bomuld, det meste af det andet er af hør og uld." Bemærkede hun og vendte sig mod den mulige kunde igen, hun så pæn ud, anderledes end de fleste af dem der var interesseret i hendes tøj.
"Jeg kan også lave ting på bestilling." Tilføjede hun og nikkede da kvinden rørte ved nederdelen. "Ja, jeg brugte meget tid på at få den rigtige farve frem - er ret stolt af den." Bemærkede hun smilende og kom på benene, mens hun strakte nederdelen frem for sig. "Tror også den ville passe Dem" Hun mødte kvindens blik og så afventende på hende, hun prøvede at presse lidt på, hun kunne godt bruge et par mønter, men hun ville heller ikke skræmme hende væk. Det var svært at vide helt præcist om den passede kvindens størrelse og Eda havde ikke ressourcerne til at have et prøverum og sådan. Hun overvejede at tilbyde at kvinden kunne prøve det derhjemme, men hun turde ikke rigtig tilbyde det.

[Catherea Guldblomme]

Catherea nikkede på svaret omkring stofferne, det var også det hun lige umiddelbart havde set. Umiddelbart syntes hun at det var nogle rigtig fine ting som lå på bænkene. Dog kunne hun ikke lade være med at smile da der igen blev nævnt at hun kunne lave på bestilling. På den måde syntes Catherea at det virkede lidt desperat, og på den anden side syntes hun at det var meget sødt. "Ja, jeg må sige at jeg er meget begejstret for farven. Hvilke planter har du brugt til farvningen, eller er det en hemmelighed. Hvor meget skal du have for den?" Hun smilede venligt til hende. Hun tænkte at hun kunne købe nederdelen og så selv lægge den ind hvis den ikke helt passede eller komme forbi denne unge kvinde og få hende til at lægge den ind. Umiddelbart så det ud til at passe fint, men man kunne aldrig være helt sikker. "Har De også en varm trøje? Gerne i nogle lidt dæmpet farver, uden at det er hvid, brun og sort. Det gør ikke noget hvis den er lidt for stor. Hun smilede igen. På en måde kunne hun godt lide denne unge kvinde. Hun var venlig og virkede til at have et rart sind.

[Eda Fuglehvisker]

Eda som havde set frem til en kedelig dag uden mange kunder, var glad for at kunne bruge lidt tid på en samtale med en venlig kvinde. Det var ikke altid kunderne var så flinke og det var selvfølgelig også fordi at de ikke fandt hendes tøj så eksklusivt som hos andre skræddere. Hun lagde hovedet let på skrå og rynkede øjenbrynene en smule. ”En blodrød slørhat – jeg vil gerne have en kobbernobel for nederdelen.” Hun så undersøgende på kvinden for at se hendes reaktion og om hun havde sat en for dyr pris på nederdelen.
Eda nikkede til hendes spørgsmål og smilede. ”Ja.” Sagde hun og roede efter en striktrøje i en olivengrøn farve. Hun hev den op og rakte den til kvinden, mens hun gav sig til at lede efter en anden en også. Hun tog en op i forskellige nuancer af grå og lagde den på bænken også, der efterhånden var fyldt op med tøj.

[Catherea Guldblomme]

Da Catherea hørt prisen nikkede hun og smilede. Det var en helt acceptabel pris for nederdelen efter hendes mening. Blodrød slørhat, det ville hun huske hvis hun nogensinde skulle farve noget rødt som dette.

Catherea havde ikke forventet at at finde noget specielt. Men da den grønne trøje blev hevet op for vandt luften ud i et "Åhhh... ". Hun stod lidt bare der lamslået af farven og kom så langsomt til sig selv igen. "Det var da nok en helt igennem bedårende farve." Hun dog i mod den og mærkede hvor blød og dejlig den var. Hun var helt solgt i denne. Normalt gjorde hun lidt ud af ikke at virke for begejstret for noget, da det kunne få folk til at sætte prisen unødig op, fordi de vidste at man rigtig gerne ville hev fat i den. "Det er virkelig nogle skønne farver dit tøj har. " Hun smilede til den unge kvinde. Og så derefter på alt det tøj som efterhånden var spredt ud over det hele. Hun fik på en anden måde lidt dårlig samvittighed.

[Eda Fuglehvisker]

Den unge kvindes begejstring smittede af på Eda og fik et stort smil til at dukke op på hendes læber. Det var sjældent nogen viste sådan en glæde over hendes tøj og det gav den yngre pige lyst til at gå hjem og skabe flere klæder. Hun lod hende mærke på trøjen uden at sige noget, mens hun lod hende beslutte sig, selvom det virkede som om hun havde en god chance for at få den solgt.
"Tak frøken" Bemærkede hun og nejede en smule klodset og uden den tillærte elegance som adelsfrøkenerne havde. "Jeg sætter en stor ære i at få tøjet til at få de smukkeste farver jeg kan" Hun trak lidt i trøjen for at vise at den også var en anelse fleksibel. Eda var ikke nogen svindler, hun gik op i at der var en vis kvalitet i hendes tøj og kunne ikke finde på at sælge noget hun ikke vidste var godt lavet.
"De kan få trøjen og nederdelen for en kobbernobel og syv kobberstykker." Hun så afventende på den elegante unge dame og håbede på at hun ville købe i hvert fald en af delene.

[Catherea Guldblomme]

Smilet var i hele hendes ansigt. Det var en skøn dag, blev Catherea enig med sig selv om. Og hun var glad for at hun havde lagt et smut forbi markedet. "Jeg tager begge dele," svarede hun med et stort smil og en glad stemme. Mens tøjet blev pakket pænt sammen, fortalte sælgeren hvor Catherea kunne finde hende, hvis nu nederdelen ikke passede. Samtidig forsikrede Catherea hende om at hun nok ville komme forbi hvis den ikke passede eller hvis hun manglede tøj med skønne farver. Da de udvekslede vare lagde Catherea to kobbernoble ned i den spinkle hånd. Hun så fast på den unge kvinde. "Behold resten.". Hun nåede ikke at få et ord indført inden Catherea var forsvundet i mængden af mennesker. med nederdelen og trøjen.

Tråd afsluttet