Svaret af Katherine af Stenbjerg on Aug 3, 2013 20:53:41 GMT
Det var fire dage siden Healer Elric var kommet hastende til Katherines gemakker (fordi Alys havde udmærket kendskab til sin frues helbred, og ikke havde tøvet med at smøge ærmerne op og skynde på ham) og havde forsøgt at forvise feberen fra hertugindens krop.
Det var lykkedes efter tre dage, og da Katherine vågnede omkring middagstid den fjerde dag, havde hun haft det langt bedre. Mester Elrics gave kombineret med hendes egen, havde gjort sit arbejde og sygdommen var forsvundet - i hvert fald for nu. Hendes minder fra de sidste fire dage var dog slørede, og hun var ikke sikker på, hvilke der var forvrængede af feberen. Til gengæld vidste hun to ting. Den ene var, at hun var nødt til at komme på benene og den anden, at hun trængte forfærdeligt til frisk luft.
Af samme grund havde hun tilkaldt Alys - der havde nikket let i en stol i et hjørne - og da først den ældre amme havde takket Gudinden over, at Katherine var blevet rask endnu engang - havde hun hjulpet hertuginden, som var svag efter knapt at have rørt sig, på benene, i et varmt bad og så i en støvet blå kjole, som afspejlede farven på hendes magi og føltes hjemlig for Katherine. Hendes lange hår hang løst om skuldrene, på nær de allerforreste lokker, som Alys havde flettet og samlet på baghovedet med et delikat spænde. De to kvinder var i selskab blevet enige om, at det trods alt endnu var bedst at skærme så meget for vind og vejr, som det nu engang var muligt.
I hvert fald nok til, at hun kunne gå udenfor.
Alys havde ønsket at ledsage hertuginden, men Katherine havde afslået hende så pænt som hun kunne, indtil anstandsdamen til sidst havde opgivet. Af samme grund bevægede Katherine sig nu ud i borghaven iklædt en kraftigt vævet kappe og missede let med øjnene mod den skarpe sol, der dog ikke varmede forfærdeligt.
Normalt kunne Katherine finde på at stikke af på et mindre eventyr, hvis ikke nogen stoppede hende, men nu nøjedes hun med at bevæge sig få meter væk, før hun tog plads på en mindre stenbænk, som tydeligvis var sat der, for at give udsigt over udendørsarealet. Med et tilfreds suk lukkede hun øjnene, lagde nakken tilbage og lod i nogle øjeblikke solen varme sit ansigt. Grunden til at hun havde nægtet Alys at komme med, var at hendes tanker blev ved med at centrere sig om den sene aften hun havde lagt sig med feberen, og hun havde brug for at finde ud af den i ro. Det stod temmelig klart i hendes tanker, men alligevel var hun i tvivl om, hvorvidt det var hendes hukommelse der spillede hende et puds, eller om det rent faktisk...
Katherine sukkede og rystede let på hovedet, før hun vendte blikket mod det sammenfoldede stykke klæde der lå i hendes skød. Da hun pakkede det ud, kom et skinnende æble, et stykke brød og en lille, ikke særligt skarp, kniv til syne. Det var begrænset, hvor meget hun havde fået at spise de sidste par døgn, og hendes mave rumlede afslørende, som hun skar en båd af æblet og tog en bid.
Alting taget i betragtning, så havde hun det ret fantastisk.