Svaret af Lug af Meagmarsk on Apr 11, 2016 21:21:23 GMT
Natten var kold. Månen, stor og rund, badede de fire ryttere på gårdspladsen, i sit klare, golde lys.
Det eneste der hørtes i natten var lyden af fire trætte heste der prustede og skrabede utålmodigt i jorden. Der ventede en varm stald og foder til dem så snart rytterene sadlede af.
Lug trak den kolde luft, dybt ned i lungerne og pustede tungt ud. Han var træt, virkelig træt. Udmattet af det lange ridt og det forhastede tempo de sidste par dage.
De havde besluttet at tage det sidste ridt i én strækning frem for at gøre endnu et ophold for natten. Lug gad simpelthen ikke være på vejen længere.
Han trak sin kappes hætte tilbage og så op på den store bygning. En svag lyskilde kom til syne i et vindue i underetagen et par sekunder før den var i bevægelse igen. En dør blev låst op og åbnet og en person ventede i døråbningen. Lug sadlede af og overlod sin hest til staldknægten der gjorde dem selskab med et gab han forsøgte at gemme i sit ærme.
Kvinden der ventede på ham i døren, nejede for ham og tog i mod hans kappe, handsker, kravehandsker og læder rustning.
Uden et ord forlod han hende til at sørge for hans udstyr og gik straks mod sine gemakker. Lug var træt, øm og ikke i sit venligeste humør. Han ville bare i seng og sove.
Med døren lukket bag sig trak Lug sin vams af, en let snerren kom over hans læber da den skulle krænges af skuldrene. Han var øm og følte sig sønderrevet i muskler og led. Et varmt bad var hvad han egentlig ønskede sig men kroppen krævede søvn. Nu.
Som han bevægede sig mod sengen i den anden ende af rummet, begyndte han at knappe sin skjorte op. Klædnings genstand for klædnings genstand mødte gulvet og til sidst stod han foran sin seng i intet andet end gåsehud.
Lug lod sig falde frem efter, i en dramatisk tilkendegivelse af træthed der var meget ulig Lug, og ramte madrassen med et støn. Ikke så blød som jeg huskede..
Lug vendte sig om på ryggen med benene ud over kanten af sengen, fødderne stadig på det kolde gulv og armene over hovedet. Et gab tvang sig vej frem. Han kunne godt falde i søvn, liggende sådan her; nøgen og med kun halvdelen af kroppen inden for sengerammen. Han var ligeglad.
Præcis som hans øjenlåg gled i og søvnen var ved at tage ham med, trængte en tanke sig på..
Er Junimi i Corus..
Han slog øjnene op. Lysvågen.