En ny rutine

[Amos Søfarer]

Serena Løveklo

Dagens arbejde var færdigt og Amos sad på sit arbejdsværelse og gjorde nogle ting færdigt. Klargjorde nogle ordrer til næste dag. Han var sådan set næsten færdig, men han havde fundet lidt mere at lave. Han havde bedt Serena om at kigge ind, når hun var færdig med at tale med Gammal denne aften og han ville gerne tale med hende. Helst et sted, hvor der var længere til en seng end et par meter. Han smilede skævt for sig selv. Men han forsøgte at putte noget professionelt ind i deres forhold og det var lidt svært, når de hele tiden endte med at elske med hinanden.

[Serena Løveklo]

Der blev banket på, men ikke ventet før døren blev åbnet af Sacherell. Han nåede kun lige at sende Amos et blik, før Serena passerede ham og han lukkede døren igen med et skævt smil. Serena selv, der lod til at være i et strålende humør, gik direkte om på den anden side af det slidte bord, satte sig på kanten af det og lænede sig frem mod ham med et glimt i øjnene der matchede smilet der spillede på hendes læber, da hun løftede en hånd og lod pegefingeren slå let mod sin underlæbe i en sigende gestus.

[Amos Søfarer]

Han løftede blikket, da hun kom ind og han smilede, da hun satte sig på bordet ved siden af ham. Hendes lille gestus trak dog bare et hævet øjenbryn fra ham, inden han rakte frem, tog fat om livet på hende og hev hende ned på skødet af ham i stedet. Han smilede drillende til hende og kyssede hende så for alvor, sådan som hun havde bedt ham om. Da han mente, at det var gjort til alles tilfredsstillelse, forsøgte han igen at få samtalen tilbage på ret køl. Han rettede sig op og tillod dermed hende at gøre det samme. "Godt så. Hvordan gik det?"

[Serena Løveklo]

Serena slap et overrumplet udbrud, uden reelt at være overrasket da hun blev trukket ned på skødet af ham. Det afspejledes også tydeligt i det drillende smil der spillede på hendes læber, før hun lod den ene hånd lægge sig bag hans nakke og dvælende gengældte hans kys. Hun gjorde det med en næsten uhørlig strubelyd af velbehag.

Hun gjorde ingen anstalter til at rejse sig fra den plads han selv havde givet hende, men smilet voksede, mens hun nikkede og lænede sig ind mod ham ”Bedre end forventet.. hvis jeg havde vidst hvor mange guldæg den gamle ræv sad på..” hun fnøs muntert og rystede let på hovedet.

[Amos Søfarer]

Han brummede lidt og endte med at lægge armen om hende, da hun ikke flyttede sig. Det var sgu ikke så nemt at skabe et professionelt forhold til hende, når hun insisterede på at opføre sig sådan. Men det gjorde ham nu heller ikke rigtigt noget. Ikke for alvor. Så længe hun kunne opføre sig professionelt, når der var andre til stede, og det havde hun allerede bevist, at hun kunne.

Han smilede let til hendes ord. "Jeg tænkte nok, at du ville finde det interessant." Han vidste efterhånden en del om, hvordan det havde været at blive oplært af Delia. Og Serena var ikke fremmed over for hemmeligheder og tanker om, hvad der ville kunne profittere dem bedst. Han havde taget sig selv i at tænke, at det sådan set var en ret passende plads, der pludselig var åben for hende i hans cirkel.

[Serena Løveklo]

Hun smøg den ene arm omkring hans nakke og lod fingrene lege med hans hår mens hun nikkede "Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, at du kender mig så godt efterhånden." spøgte hun tørt og hævede brynene lidt. Det ødelagde dog på ingen måde hendes gode humør "Jeg tror den gamle ræv har flere ting i ærmet end du kan forestille dig, men han holder dem tæt til kroppen." hun fnøs muntert. De kunne være to om det spil. Hun vidste tilstrækkeligt med brugbare ting om den gamle slyngel, efter de år han var kommet på Liljen.

[Amos Søfarer]

Han smilede bare og værdigede ikke hendes drillende kommentar med en reaktion. Hun havde ikke været helt tilfreds med, at han kendte hende godt, da de havde lært hinanden at kende, men efterhånden, så var der ikke mange hemmeligheder mellem dem længere og hun virkede generelt godt tilpas.

Hendes næste ord fik ham til at rynke let på brynene. "Du sørger for at få så meget at vide, som du kan," forlangte han i en rolig stemme. "Selvom han har sagt, at vi må komme til ham efter råd stadig, så bryder jeg mig ikke om at indvie nogen i vores planer, som jeg ikke har fuldstændigt styr på. Ikke hvis jeg kan blive fri." Det ville sikkert ikke komme som en overraskelse for hende. Hun kendte trods alt også ham temmeligt godt efterhånden. "Men jeg behøver ikke at minde dig om, at du skal opføre dig ordentligt over for ham, vel? Han er stadig en ven."

[Serena Løveklo]

Hun himlede med øjnene af hans formaning, men på samme tid trak det insisterende i hendes mundvige "Jeg skal nok være en god pige." lovede hun og sænkede hagen lidt, for at kunne se på ham gennem de mørke øjenvipper "Ikke fordi han gav mig noget særligt i dag." hun rynkede brynene lidt i mild utilfredshed "Men jeg er slet ikke i tvivl om, at han sidder på nogle gode ting. Det håber jeg. Jeg ved ikke om jeg kan klare timevis af overfladisk snak." konstaterede hun tørt, mens hun snoede en lok af hans hår omkring to fingre "Og hvor mange ulykker har du lavet i dag?" fortsatte hun, igen med et drillende glimt i de grå øjne.

[Amos Søfarer]

Han nikkede bare igen. Det skulle ikke komme bag på ham, hvis Gammal sad inde med gode ting. Han havde været i spillet for længe til ikke at gøre det. Og Amos havde virkelig brug for den viden. De mennesker, han stolede mest på, var allesammen nye i byen eller i miljøet. Det var et meget usikkert ståsted, at være nødt til at sætte sin lid til mennesker, man ikke stolede fuldstændigt på.

Han satte tænderne let i hendes håndled, da hun pillede ham i håret og han smilede let, som han trak tænderne til sig igen. "I hvert fald en enkelt mere, end Farkas havde planer om, tror jeg," svarede han selvtilfreds og han smilede let.

[Serena Løveklo]

Hun krummede per refleks fingrene i hans hår da han bed hende, men trak ikke hånden til sig ”Oh?” hun hævede et smalt øjenbryn spørgende og rettede sig lidt op, så hun bedre kunne se på ham ”Hvad har du lavet?” spurgte hun igen, stadig med et glimt i øjnene. Det var tydeligvis noget godt – for dem – hvis hun skulle dømme efter hans selvtilfredse tone.

[Amos Søfarer]

Han smilede stadig af hendes ord. "Der var bare en stoftransport mellem Legan og Corus, som jeg ved, han har haft øjnene på i længere tid. Men han var for langsom." Amos gnækkede lavmælt for sig selv og havde det rigtigt godt. Det var rart, at det ikke kun var nederlag hen led over for den lille forræder. "Hvad er dine planer for resten af aftenen?" Han hævede et sigende bryn.

[Serena Løveklo]

Serenas smil endte med at være mindst lige så tilfreds som Amos’s og måske en lille smule skadefro ”Så må han jo lære at smede mens jernet er varmt.” konstaterede hun og betragtede hans ansigt med et underfundigt lille smil mens hun trak på skuldrene ”Jeg har ingen planer.. endnu.” hun lagde hovedet lidt på sned og så spørgende på ham ”Men det lyder som om du har lavet planer for mig?”

[Amos Søfarer]

Han grinede selv, da hun talte. "Det må han nemlig," svarede han og trak hende tættere ind til sig. "Og jeg har altid planer med dig, killing. Jeg kunne godt trænge til at.. Fejre det.." Hans hånd fandt op under hendes skørt og den fandt til hvile over hendes køn, mens han kyssede hende varmt.

[Serena Løveklo]

Hendes krop reagerede øjeblikkeligt da hans hånd gled op over hendes ben under skørtet og de fyldige læber skiltes let, før han dækkede dem med sine. Hun gengældte villigt, men drillende hans kys, indtil hun trak hovedet lidt væk fra hans "Jeg troede du havde arbejde der skulle gøres, mmm?" en gnist af begær var tændt i hendes blik bag det udfordrende glimt, men hun gjorde ingen anstalter til at rejse sig. Den dag hun ville kunne holde sig fra ham, havde han enten gjort noget virkelig galt, eller floderne var begyndt at løbe mod strømmen og fisk boede i reder.

[Amos Søfarer]

Han elskede, at hun altid havde så meget lyst til ham. Det var langt hen af vejen også derfor, at han ikke kunne få nok af hende. "Jeg er færdig," svarede han bare og holdt hende lidt tættere. "Og den smule jeg mangler, kan vente til imorgen," modsagde han sig selv med et smil. "Så jeg synes, vi skal smutte op til vores værelser." Han nappede hende let i næsen med tænderne.