Svaret af Stefan Rytter on Jan 30, 2014 19:59:09 GMT
STEFAN RYTTER
KALDENAVNE Han foretrækker bare Stefan, selvom kælenavnene 'Stef' eller 'Steffie' stadig hænger ved blandt familien og barndomsvennerne.
FØDSELSDATO 04-05-497 M.T.
ALDER 27 år gammel
NATIONALITET Tortallaner
RANG Borgerlig
VÅBEN Stefan ejer ingen våben, udover en lommekniv og så selvfølgelig sine bare nævner, hvis det skulle komme til det. Han er dog ikke specielt voldeligt anlagt, og vil til enhver tid foretrække at tale sig ud af en kneben situation.
DYR Hans familie opdrætter- og handler med heste, så han har altid et mindre udvalg af ridedyr ved hånden. Hans egen personlige ganger er dog en sort hoppe af bazhirisk blod ved navn Halvmåne, som han har byttet sig til for tre andre heste. Når han skal ind til byen er det sjældent hende han rider, af frygt for at hun bliver stjålet.
MAGISKE EJENDELE Han har en amulet, som efter sigende skulle afholde ham fra at blive kastet af sin hest, når han rider.
FACECLAIM Robert Pattinson
UDSEENDE Stefans mørke hår er tykt og uglet, og får lov til at falde på præcis den måde, det har lyst til. Han har lyse, grønblå øjne, som sidder placeret under et par lettere buskede øjenbryn. Hans bedste træk er uden tvivl hans definerede kæbeparti og fyldige læber, der som oftest er skruet op i et skævt smil. Han har svært ved at tage imod solens stråler, og bliver for det meste mere rødlig end solbrun i sommermånederne. Noget, der kan skille ham lidt ud fra mængden, er hans højde, som er et stykke over gennemsnittet, men det er dog ikke i en sådan grad, at folk stirrer efter ham i gaderne. På trods af fysisk og aktivt arbejde siden han var barn, har musklerne aldrig rigtigt belønnet ham med deres tilstedeværelse på hans krop, og det er tydeligt, at han ikke er en håndværkertype. Hans bygning er slank og smidig, med et ranglet præg som han aldrig er vokset fra.
INTERESSER
Spas ~ Den unge mand har en veludviklet sans for humor, hvilket ofte manifesterer sig i form af muntre spøgefuldheder på andres, og sin egen bekostning. Han holder af livlig snak, glade dage og vittige ordvekslinger, og værdsætter tidspunkter, hvor livet ikke tages så alvorligt. En af hans yndlingsbeskæftigelser er at slappe af på den lokale kro med gode venner, spil, sang, dans og piger.
Eventyr ~ Stefan er om nogen en dagdrømmer, og han har en livlig fantasi. I takt med at han er blevet lidt ældre, er hans længsel efter opdagelser og eventyr ikke længere så glødende, men det betyder ikke, at han ikke stadig hungrer efter spænding i tilværelsen.
Heste ~ Naturligt, familiens erhverv taget i betragtning. Han er nærmest vokset op på en hesteryg, og har uden tvivl et godt tag på dyrene. Han finder en ro som ingen anden når han omgås dem, og det er her, han har sit pusterum. Han er overhovedet ikke i nærheden af at besidde hestemagi, men han er en dygtig rytter, og har gennem masser af erfaring lært at forstå sig på de elegante dyrs vagtsomme sind.
Lærdom ~ Stefan nyder at lære nye ting, og han har ofte ganske nemt ved at tilegne sig nye færdigheder. Tålmodigheden har det dog med at halte, og hvis han løber ind i vanskeligheder, er det ikke altid, han får lært tingene til fulde. Han er som en omvandrende encyklopædi af halvt-færdigskrevne opslag og masser af gode intentioner.
ERHVERV Stefans familie har igennem flere generationer drevet et lille opdræt af ride- og stridsheste, men har primært gjort sig i handel med heste generelt. De har ry for at have gode, sunde heste til retfærdige priser. Efter hans far blev syg, har hans ældste bror så småt overtaget styret. Stefans opgaver består i at føre salghestene til markedspladsen, og træne ungdyrene inden de skal sælges, samt at drive hestene ud på græs en gang i mellem. Derudover deltager han ofte i ringridningsturneringer og hjælper også gerne folk med deres hesteproblemer.
GAVEN Magi løber i familiens blod, men Stefan stod ikke forrest i køen, da den skulle deles ud. Hans gave er meget lille, baseret på elementmagi, og antager en svag mosgrøn farve. Derudover kan han kaste et par besværgelser med runer, hvis han er heldig, men i langt de fleste tilfælde er han ude på dybt vand, når han forsøger.
FREMTIDSPLANER Stefan har aldrig været den bedste til at gå og planlægge i detaljer, selvom han uden tvivl har en masse drømme. I den nærmeste fremtid kunne han tænke sig at starte sit eget beskedne opdræt af heste og måske rejse til Sydørkenen for at lære mere om de bashiriske heste. At blive gift og stifte familie ligger endnu meget langt væk for ham.
PERSONLIGHED Til trods for at han nyder at være lidt af en pestilens, er Stefan generelt en afslappet og ganske munter ung mand, som har et hjerte af guld. Han har en lettere barnlig sans for humor og et udpræget beskyttergen, der især kommer til udtryk, hvis nogen generer hans tætte venner. Han lader aldrig til at tage noget som helst seriøst, men det betyder ikke, at han ikke kan blive gal. Hans vrede er blot resigneret til at ulme lige under overfladen, hvor den er let at ignorere.
Siden hans mors død da han var yngre, er det nærmest blevet hans mantra at lade som om han ikke bekymrer sig om noget. Han kan tilsyneladende børste nederlag og sårede følelser af sig som var det snefnug på hans skuldre, og det er meget svært at fremprovokere en reaktion hos ham, hvis han ikke har tænkt sig at give dig en. Sandheden er dog, at han er ganske insigtsfuld og opmærksom på sine omgivelser. Djævlen er i detaljerne, som sagt, og hvis noget ikke er som det skal være, er Stefan ofte en af de første til at opdage det. Om han har tænkt sig at udpege det eller ej, kommer lidt an på den situation han befinder sig i. Ansvarsfuld er der nemlig aldrig nogen, der har beskyldt ham for at være, og han er ærlig talt ret dovent anlagt når det kommer til forpligtelser. Han foretrækker at gøre, hvad han har lyst til, frem for hvad han egentlig burde.
Han har opfundet et ganske professionelt ansigtsudtryk, som han gør brug af når han handler med heste. I andre henseender har det samme ansigt en tilbøgelighed til at narre folk til at tro, at han i virkeligheden er dybt seriøs, selvom det ikke er tilfældet. Han har gang på gang vist sig at være impulsiv i en grad, der kan være lidt udmattende. Hvis ikke der er nogen til at lægge en dæmper på ham, er det ikke altid lige nemt for ham at sætte en stopper for sine planer og projekter, der hurtigt skydes ud af realistiske proportioner.
Nogen vil mene, at han nærmest er ulideligt imødekommende og udadvendt. Han kan snakke øret af en døv mand, og hvis han først har besluttet, at du er en af hans venner, så er der egentligt ikke så meget, du har at sige i den sag. Er du en af de udvalgte, og hvis han synes, du er det værd, så har du fået en ven for livet, som er bundloyal og til at stole på. Hans charmerende attitude, vittige bemærkninger og talent for at sammensætte de rigtige sætninger på de rigtige tidspunkter hjælper ham helt sikkert også i forhold til det modsatte køn. Pigen, der fanger hans opmærksomhed, kan for en aften være sikker på at blive objekt for masser af komplimenter, kærtegn og påskønnelse.. lige indtil et andet, spændende feminimt væsen vimser ind i hans synsfelt. Han sætter pris på en udfordring, og der skal bestemt mere end én afvisning til at få ham til at opgive sin jagt.
Hans stærke, intuitive side lader ham også vide, når folk ikke kan lide ham (det sker overraskende tit), hvilket naturligvis ikke stopper ham i fortsat at genere dem på sin uænsende, snakkesaglige facon. Selv er han i høj grad konfliktsky, så hvis han ikke kan lide dig er det muligt at han enten blot lader som om intet er i vejen og opfører sig helt fredeligt (muligvis med broderlige skulderslag indtil noget går af led) og svagt truende bemærkninger på en henkastet måde - eller at han helt ignorerer dig, og bare henlader sig til at skære ansigter bag din ryg. Han bryder sig ikke om konfrontationer, og har det på mystisk vis med at forsvinde, hvis der er optræk til skænderier.. medmindre nogen virkelig har fortjent en røvfuld. Hvis det er tilfældet, er han ikke bleg for at samle et følge af venner og dele bøllebank ud.
FAR Lukas Rytter, 53 år, efterhånden pensioneret hestehandler og opdrætter.
MOR Afdød. Sarra Rytter, blev 35 år, besad hestemagi og arbejdede som hestetræner.
SØSKENDE
Kevan Rytter, 32 år, har studeret på det kongelige universitet, driver nu familieforetagenet i samråd med sin kone.
Fintan Rytter, 25 år, udlært privat af en troldmand, og rejser nu rundt i Tortall.
Ulrik Rytter, 23 år, i lære som sadelmager i de kongelige stalde og bosat i Paladsdistriktet. Han bruger magi i sit arbejde med sadlerne, så de altid ligger helt perfekt.
Mira Rytter, 20 år, besidder hestemagi og arbejder også i paladsets stalde.
CIVILSTATUS Ugift.
BØRN Ingen.
BOPÆL Galopdistriktet, selvom han tilbringer meget tid på familiens gård lidt udenfor Corus.
HISTORIE
Selvom Stefan ikke var den mest entusiastiske lærling nogensinde, fik han arbejdet gjort, og viste sig at være ganske lærenem. Han fandt ud af, at vejen til sin læremesters hjerte var gennem runerne, og egentligt var det ikke specielt svært at skrive dem ned og forstå dem, så snart man fandt systemet i det. Nogen haj til magien blev han dog ikke, og han så altid frem til weekenderne hjemme med familien og hestene, og turene rundt i Corus på egen hånd, når dagens opgaver var klaret.
Årene gik, og mens Stefans søskende begyndte at finde ud af hvad de havde tænkt sig at gøre med deres liv, dvælede Stefan stadig tilbage, henholdsvis på gården og i Corus, og tilbragte sin tid med alt andet end det, som var vigtigt. Hans største bedrifter bestod fortsat i at give sin lillebror en prostitueret i sekstenårs fødselsdagsgave, samt at formå at bytte tre gode, tilredne heste væk til en omrejsende bazhir for en ung hoppe, der var lidt mere end en utæmmet vildhest.
Hans fars helbred begyndte langsomt at svigte, og efter Kevan fik taget sin uddannelse færdig på universitetet, vendte han hjem, med sin kone på slæb, for så småt at overtage styringen af hestehandlen. Stefan havde ikke meget imod det, selvom han udmærket vidste, at grunden til Kevans hjemkomst var, at hans far ikke havde meget tiltro til, at Stefan ville kunne overtage ledelsen.
C-BOX NAVN Stefan
ALDER 18 år
KONTAKT pm mig.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
FØDSELSDATO 04-05-497 M.T.
ALDER 27 år gammel
NATIONALITET Tortallaner
RANG Borgerlig
DRAGKISTEN
VÅBEN Stefan ejer ingen våben, udover en lommekniv og så selvfølgelig sine bare nævner, hvis det skulle komme til det. Han er dog ikke specielt voldeligt anlagt, og vil til enhver tid foretrække at tale sig ud af en kneben situation.
DYR Hans familie opdrætter- og handler med heste, så han har altid et mindre udvalg af ridedyr ved hånden. Hans egen personlige ganger er dog en sort hoppe af bazhirisk blod ved navn Halvmåne, som han har byttet sig til for tre andre heste. Når han skal ind til byen er det sjældent hende han rider, af frygt for at hun bliver stjålet.
MAGISKE EJENDELE Han har en amulet, som efter sigende skulle afholde ham fra at blive kastet af sin hest, når han rider.
UDSEENDE
FACECLAIM Robert Pattinson
UDSEENDE Stefans mørke hår er tykt og uglet, og får lov til at falde på præcis den måde, det har lyst til. Han har lyse, grønblå øjne, som sidder placeret under et par lettere buskede øjenbryn. Hans bedste træk er uden tvivl hans definerede kæbeparti og fyldige læber, der som oftest er skruet op i et skævt smil. Han har svært ved at tage imod solens stråler, og bliver for det meste mere rødlig end solbrun i sommermånederne. Noget, der kan skille ham lidt ud fra mængden, er hans højde, som er et stykke over gennemsnittet, men det er dog ikke i en sådan grad, at folk stirrer efter ham i gaderne. På trods af fysisk og aktivt arbejde siden han var barn, har musklerne aldrig rigtigt belønnet ham med deres tilstedeværelse på hans krop, og det er tydeligt, at han ikke er en håndværkertype. Hans bygning er slank og smidig, med et ranglet præg som han aldrig er vokset fra.
PERSONLIGHED
INTERESSER
Spas ~ Den unge mand har en veludviklet sans for humor, hvilket ofte manifesterer sig i form af muntre spøgefuldheder på andres, og sin egen bekostning. Han holder af livlig snak, glade dage og vittige ordvekslinger, og værdsætter tidspunkter, hvor livet ikke tages så alvorligt. En af hans yndlingsbeskæftigelser er at slappe af på den lokale kro med gode venner, spil, sang, dans og piger.
Eventyr ~ Stefan er om nogen en dagdrømmer, og han har en livlig fantasi. I takt med at han er blevet lidt ældre, er hans længsel efter opdagelser og eventyr ikke længere så glødende, men det betyder ikke, at han ikke stadig hungrer efter spænding i tilværelsen.
Heste ~ Naturligt, familiens erhverv taget i betragtning. Han er nærmest vokset op på en hesteryg, og har uden tvivl et godt tag på dyrene. Han finder en ro som ingen anden når han omgås dem, og det er her, han har sit pusterum. Han er overhovedet ikke i nærheden af at besidde hestemagi, men han er en dygtig rytter, og har gennem masser af erfaring lært at forstå sig på de elegante dyrs vagtsomme sind.
Lærdom ~ Stefan nyder at lære nye ting, og han har ofte ganske nemt ved at tilegne sig nye færdigheder. Tålmodigheden har det dog med at halte, og hvis han løber ind i vanskeligheder, er det ikke altid, han får lært tingene til fulde. Han er som en omvandrende encyklopædi af halvt-færdigskrevne opslag og masser af gode intentioner.
ERHVERV Stefans familie har igennem flere generationer drevet et lille opdræt af ride- og stridsheste, men har primært gjort sig i handel med heste generelt. De har ry for at have gode, sunde heste til retfærdige priser. Efter hans far blev syg, har hans ældste bror så småt overtaget styret. Stefans opgaver består i at føre salghestene til markedspladsen, og træne ungdyrene inden de skal sælges, samt at drive hestene ud på græs en gang i mellem. Derudover deltager han ofte i ringridningsturneringer og hjælper også gerne folk med deres hesteproblemer.
GAVEN Magi løber i familiens blod, men Stefan stod ikke forrest i køen, da den skulle deles ud. Hans gave er meget lille, baseret på elementmagi, og antager en svag mosgrøn farve. Derudover kan han kaste et par besværgelser med runer, hvis han er heldig, men i langt de fleste tilfælde er han ude på dybt vand, når han forsøger.
FREMTIDSPLANER Stefan har aldrig været den bedste til at gå og planlægge i detaljer, selvom han uden tvivl har en masse drømme. I den nærmeste fremtid kunne han tænke sig at starte sit eget beskedne opdræt af heste og måske rejse til Sydørkenen for at lære mere om de bashiriske heste. At blive gift og stifte familie ligger endnu meget langt væk for ham.
PERSONLIGHED Til trods for at han nyder at være lidt af en pestilens, er Stefan generelt en afslappet og ganske munter ung mand, som har et hjerte af guld. Han har en lettere barnlig sans for humor og et udpræget beskyttergen, der især kommer til udtryk, hvis nogen generer hans tætte venner. Han lader aldrig til at tage noget som helst seriøst, men det betyder ikke, at han ikke kan blive gal. Hans vrede er blot resigneret til at ulme lige under overfladen, hvor den er let at ignorere.
Siden hans mors død da han var yngre, er det nærmest blevet hans mantra at lade som om han ikke bekymrer sig om noget. Han kan tilsyneladende børste nederlag og sårede følelser af sig som var det snefnug på hans skuldre, og det er meget svært at fremprovokere en reaktion hos ham, hvis han ikke har tænkt sig at give dig en. Sandheden er dog, at han er ganske insigtsfuld og opmærksom på sine omgivelser. Djævlen er i detaljerne, som sagt, og hvis noget ikke er som det skal være, er Stefan ofte en af de første til at opdage det. Om han har tænkt sig at udpege det eller ej, kommer lidt an på den situation han befinder sig i. Ansvarsfuld er der nemlig aldrig nogen, der har beskyldt ham for at være, og han er ærlig talt ret dovent anlagt når det kommer til forpligtelser. Han foretrækker at gøre, hvad han har lyst til, frem for hvad han egentlig burde.
Han har opfundet et ganske professionelt ansigtsudtryk, som han gør brug af når han handler med heste. I andre henseender har det samme ansigt en tilbøgelighed til at narre folk til at tro, at han i virkeligheden er dybt seriøs, selvom det ikke er tilfældet. Han har gang på gang vist sig at være impulsiv i en grad, der kan være lidt udmattende. Hvis ikke der er nogen til at lægge en dæmper på ham, er det ikke altid lige nemt for ham at sætte en stopper for sine planer og projekter, der hurtigt skydes ud af realistiske proportioner.
Nogen vil mene, at han nærmest er ulideligt imødekommende og udadvendt. Han kan snakke øret af en døv mand, og hvis han først har besluttet, at du er en af hans venner, så er der egentligt ikke så meget, du har at sige i den sag. Er du en af de udvalgte, og hvis han synes, du er det værd, så har du fået en ven for livet, som er bundloyal og til at stole på. Hans charmerende attitude, vittige bemærkninger og talent for at sammensætte de rigtige sætninger på de rigtige tidspunkter hjælper ham helt sikkert også i forhold til det modsatte køn. Pigen, der fanger hans opmærksomhed, kan for en aften være sikker på at blive objekt for masser af komplimenter, kærtegn og påskønnelse.. lige indtil et andet, spændende feminimt væsen vimser ind i hans synsfelt. Han sætter pris på en udfordring, og der skal bestemt mere end én afvisning til at få ham til at opgive sin jagt.
Hans stærke, intuitive side lader ham også vide, når folk ikke kan lide ham (det sker overraskende tit), hvilket naturligvis ikke stopper ham i fortsat at genere dem på sin uænsende, snakkesaglige facon. Selv er han i høj grad konfliktsky, så hvis han ikke kan lide dig er det muligt at han enten blot lader som om intet er i vejen og opfører sig helt fredeligt (muligvis med broderlige skulderslag indtil noget går af led) og svagt truende bemærkninger på en henkastet måde - eller at han helt ignorerer dig, og bare henlader sig til at skære ansigter bag din ryg. Han bryder sig ikke om konfrontationer, og har det på mystisk vis med at forsvinde, hvis der er optræk til skænderier.. medmindre nogen virkelig har fortjent en røvfuld. Hvis det er tilfældet, er han ikke bleg for at samle et følge af venner og dele bøllebank ud.
BAGGRUND
FAR Lukas Rytter, 53 år, efterhånden pensioneret hestehandler og opdrætter.
MOR Afdød. Sarra Rytter, blev 35 år, besad hestemagi og arbejdede som hestetræner.
SØSKENDE
Kevan Rytter, 32 år, har studeret på det kongelige universitet, driver nu familieforetagenet i samråd med sin kone.
Fintan Rytter, 25 år, udlært privat af en troldmand, og rejser nu rundt i Tortall.
Ulrik Rytter, 23 år, i lære som sadelmager i de kongelige stalde og bosat i Paladsdistriktet. Han bruger magi i sit arbejde med sadlerne, så de altid ligger helt perfekt.
Mira Rytter, 20 år, besidder hestemagi og arbejder også i paladsets stalde.
CIVILSTATUS Ugift.
BØRN Ingen.
BOPÆL Galopdistriktet, selvom han tilbringer meget tid på familiens gård lidt udenfor Corus.
HISTORIE
Forår, 497 M.T
Det var en mørk og stomfuld eftermiddag, den slags tidspunkter hvor man ikke kan foretage sig ret meget andet end at sidde foran ildstedet med en varm drik i hånden. Mere spændende ting foregik dog på familien Rytters lille landsted lidt udenfor Corus. Trods det faktum at Sarra Rytter havde født en dreng tre år tidligere, havde barn nummer to vist sig at være lidt af en udfordring.
"Nu varer det ikke så længe," informerede hendes ældre søster beroligende, og med et sidste skrig leverede Sarra sin anden søn. Spædbarnet gjorde ikke meget postyr i starten, men vejrtrækningen var fin. Sarras søster tog barnet under armene og løftede, for at række ham til den nybagte mor, men stoppede pludselig.
"Åh gud." Hun skyndte sig at række ud efter flere håndklæder.
"Hvad er der?" Panisk forsøgte Sarra at sætte sig op.
"Ikke noget at bekymre sig om. Det er vist meget normalt, men jeg tror.." søsteren svøbte drengen i håndklædet og rakte ham til Sarra, inden hun rakte ud efter endnu et til sig selv. "..jeg tror måske bare, jeg fik noget af det i håret."
♔
Stefan husker sin barndom som værende travl, men tryg. Selvom hans forældre i høj grad var afhængige af at sælge heste for at tjene til dagen og vejen, manglede de sjældent noget. Der var altid rigeligt at se til, og masser af arbejdsopgaver, som skulle udføres. Han lærte at ride før han kunne gå, og med fire andre søskende uden den vilde aldersforskel, var timerne tilbragt med fast grund under fødderne heller aldrig kedelige. Sommer, 507 M.TEt år efter fik Stefan en læreplads i Corus. Hvis man spurgte ham selv, var det komplet åndssvagt at sende ham afsted. I forhold til hans søskende var hans Gave overhovedet ikke noget at råbe hurra for, men hans far insisterede på, at det ville være godt for ham at lære at styre den smule magi, han havde. Desuden var troldmanden, der var tale om, blevet for gammel til at oplære en med en større Gave, så arrangementet var helt perfekt.
Dagene var mættet af sol og varme og fugtighed. Det var nyttesløst at forsøge at foretage sig noget som helst produktivt, og medmindre man ønskede at få hedeslag, var det fuldstændigt umuligt at ride en tur. Alt var meningsløst og dumt, hvilket gav Stefan lyst til at foretage sig noget meningsløst og dumt. Og han vidste lige, hvor han skulle begynde.
"Hvad laver I to her?" råbte han ud mod de to yngre drenge ved søens bred, mens han nærmede sig.
Fintan rynkede panden og gjorde en ihærdig indsats for ikke at anerkende hans tilstedeværelse. "Lad være med at svare ham."
"Vi er på jagt efter sten," svarede Ulrik på samme tid. Fintan mumlede noget om skatte og sendte Ulrik et misbilligende blik.
"I ved godt at alle har set de her sten før, ikke? Hvorfor prøver I ikke et andet sted?" Et drilsk smil trak hans ene mundvige lidt opad.
Fintan stirrede endelig på Stefan, som indtil da havde forsøgt at begrænse sin munterhed. Hans smil bredte sig til et direkte grin. Ingen bevægede sig, og den eneste lyd var træernes blade, som raslede i den lette brise. I en hurtig bevægelse løftede Stefan en uforberedt Fintan op, og kastede ham ud i søen. Det var et ganske imponerende kast, og Stefan udstødte en lav fløjten mens hans bror sejlede i en bue ud over vandets overflade. Det var en endnu mere imponerende landing.
Så imponerende, faktisk, at han næsten glemte at stikke af. En gennemblødt støvle rikochetterede over hans ene skulder, og med et grin mindede Stefan sin lillebror om, at man ikke måtte bande.♔Vinter, 508 M.T
Stefan havde travlt med at snitte mønstre i bordpladen, da døren blev revet op, og nogen kaldte hans navn. Straks smed han kniven fra sig, og lod som om han ikke havde haft gang i noget som helst andet end at spise sin morgenmad. Et øjeblik senere slappede han af, da han så, at det bare var hans uinspirerende storebror.
Deres forældre var tidligere på ugen redet ind til Corus for at sælge nogle heste på et af vinterens store markeder, og det gik op for ham, at Kevan egentlig heller ikke burde være hjemme nu. Han var blevet optaget på det Kongelige Universitet, hvilket han ofte mindede de andre om. Som om de kunne glemme det. Stefan vendte tilbage til sit måltid og greb et stykke æble.
"Er de løbet tør for bøger på Universitetet allerede? Han tog endnu en bid og ventede på sin brors modsvar, men det kom aldrig. Han vendte sig om. Kevans ansigt var blegt. "Mor er død. Hendes hest gled, og hun blev fanget under den. Far.."
Det suste for Stefans ører, og farven forlod langsomt hans ansigt, mens hans brors ord ikke længere gav mening.♔
Selvom Stefan ikke var den mest entusiastiske lærling nogensinde, fik han arbejdet gjort, og viste sig at være ganske lærenem. Han fandt ud af, at vejen til sin læremesters hjerte var gennem runerne, og egentligt var det ikke specielt svært at skrive dem ned og forstå dem, så snart man fandt systemet i det. Nogen haj til magien blev han dog ikke, og han så altid frem til weekenderne hjemme med familien og hestene, og turene rundt i Corus på egen hånd, når dagens opgaver var klaret.
Årene gik, og mens Stefans søskende begyndte at finde ud af hvad de havde tænkt sig at gøre med deres liv, dvælede Stefan stadig tilbage, henholdsvis på gården og i Corus, og tilbragte sin tid med alt andet end det, som var vigtigt. Hans største bedrifter bestod fortsat i at give sin lillebror en prostitueret i sekstenårs fødselsdagsgave, samt at formå at bytte tre gode, tilredne heste væk til en omrejsende bazhir for en ung hoppe, der var lidt mere end en utæmmet vildhest.
Hans fars helbred begyndte langsomt at svigte, og efter Kevan fik taget sin uddannelse færdig på universitetet, vendte han hjem, med sin kone på slæb, for så småt at overtage styringen af hestehandlen. Stefan havde ikke meget imod det, selvom han udmærket vidste, at grunden til Kevans hjemkomst var, at hans far ikke havde meget tiltro til, at Stefan ville kunne overtage ledelsen.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Stefan
ALDER 18 år
KONTAKT pm mig.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja