Uvant besøg

[Annis Giftkniv]

Vitor Øksesvinger

At tænke sig, at for bare et par få måneder siden, kunne hun og Vitor nærmest ikke tale sammen. Men det var åbenbart sandt, hvad man sagde. En fælles fjende gør venner. Lige nu var hun i hvert fald på vej til Vitor’s hjem med raske skridt, fordi han rent faktisk havde inviteret hende. Det var lige godt aldrig sket før.

Da hun næsten var fremme og stod og forsøgte at finde ud af, hvad det var for en dør, hun skulle gå hen til, åbnede den pågældende dør sig pludselig og Annis løftede øjenbryn af den lille petite sag, der kom gående ud. Hende havde hun da vist set før og et let smørret smil fandt ind på hendes læber, som hun gik frem og fik øjenkontakt med Vitor, som havde været ved at lukke døren igen. ”Fraterniserer du med fjenden?” spurgte hun i en tydeligt drillende tone, mens hun smilede bredt. Det havde han trods alt ikke været den eneste, som gjorde.

[Vitor Øksesvinger]

At sende Petria afsted havde ikke været så svær en opgave, som Vitor havde troet. Heldigvis arbejdede hun for Amos, og havde derfor nogle opgaver der skulle klares. Så han havde ikke engang behøvet at forklare, hvorfor han blev nødt til selv at blive hjemme. De talte jo ikke om hans arbejde. Eller, hun spurgte til det og han svarede uden om, som det altid havde været.

Han havde været lige ved at lukke døren, da Annis pludselig stod på gangen udenfor hans lille værelse. Og hun havde naturligvis nået at se Petria. Han rynkede utilfreds panden, ikke længere bange for at vise sine følelser. Nu var han hjemme hos sig selv, og havde al mulig ret til det. ”Ville jeg være den eneste der gjorde det?” Spurgte han blot tilbage, inden han vinkede hende ind og lukkede døren efter hende. Han havde forsøgt at rydde op i det skjulte. Men, det var så absolut ikke lykkedes. Han brummede og forsøgte at rydde et bord og en stol så meget, det var muligt. ”Vi har noget at tale om,” sagde han i stedet og gik hen for at hente to krus med øl, som han bagefter stillede på bordet.

[Annis Giftkniv]

Hun smilede stadig drillende, som hun rystede på hovedet. ”Det ved både du og jeg, at du ikke er,” kommenterede hun bare uden at uddybe, mens hun et kort nu tillod sig selv at huske dengang..

Hun fulgte efter ham ind og satte sig på den stol, han havde ryddet. Hvor han selv ville sidde måtte vel være op til ham. Hun tog imod det ene krus øl og løftede et spørgende øjenbryn. ”Ja?”

[Vitor Øksesvinger]

Han trak blot på skuldrene og satte sig ned ved bordet. Det var utrolig mærkeligt at se Annis i disse omgivelser. Bare generelt at mødes med hende, når de ikke arbejdede eller tilfældigt stødte på hinanden ned på Aben.

Han sendte hende et alvorligt blik. ”Jeg har på fornemmelsen, at nogen går og taler dårligt om os til Farkas,” fortalte han. Det var kun små ord hist og her han havde hørt. Der var ingen reelle beviser endnu. Men han havde trods alt Farkas under overvågning konstant. Det blev han nødt til, hvis han skulle beskytte sin bedste ven. Farkas vidste det. Men det gjorde dem han mødtes med ikke nødvendigvis.

[Annis Giftkniv]

Annis hævede igen et øjenbryn, da Vitor talte og hun fik et irriteret drag om munden. ”Lad mig gætte..” drævede hun med en vred stemme. ”Mon ikke, det skulle handle om en vis mørkhåret, gallansk tæve?” Hun havde mærket fra starten af, at Alysy ikke brød sig om hende og eftersom Annis generelt ikke kom godt ud af det med ret mange kvinder, så havde det ikke været svært at udvikle et had til den anden. Og hun hadede hende kun endnu mere, fordi Farkas fra tid til anden havde delt seng med hende.

[Vitor Øksesvinger]

Han nikkede. Han sagde ikke kvindens navn. Han brød sig ikke om at udtale det fremmede navn. han havde ikke som sådan et udestående, men han ville ikke finde sig i, at der blev talt dårligt om hans loyalitet mod Farkas. Ikke når Farkas kendte til næsten alt, der foregik i Vitors liv. Og endda hvem han delte seng med. ”Jeg tror, hun er i gang med at vende ham imod os,” sagde han og viste for første gang mens de nogensinde havde talt sammen, at han var vred. Hvis Farkas ikke fik dette stoppet, så ville Vitor sørge for, at det stoppede.

[Annis Giftkniv]

Annis blev måske en anelse mere vred at se på, fordi Vitor også viste sin vrede åbenlyst. Hun fnøs i ubehersket raseri af hans ord og tog et øjeblik til at samle sig, inden hun sagde noget igen. ”Det ville ikke komme det mindste bag på mig. Kvinden er intrigant som Uusoae selv og hendes slyngtråde er næsten lige så klistrede.” Hun mærkede den territoriebevidste del af sin natur stikke ansigtet frem og hun skubbede det i baggrunden igen.

”Jeg har længe haft lyst til at dreje nakken om på hende, men jeg gør det ikke.. Vi er nødt til at stole på, at Farkas ved, hvad han gør. At han ved, at han kan stole på os.” Hun pustede let ud, fordi det ikke lå i hendes natur bare at stå og se til. ”Jeg er bange for, at hvis vi begynder at gøre modtræk mod hendes intriger, så begynder han først at overveje, om der kunne være sandhed i dem” Efter hendes egen mening, var ingen så loyale mod Farkas som hun selv og Vitor.

[Vitor Øksesvinger]

Han så på hende, mens hun sammenlignede Alysy med Uusoae og trak let på skuldrene. Annis var tydeligvis langt mere påvirket af den fremmede kvindes tilstedeværelse, end han var. Det eneste der gjorde, at han havde dette møde med Annis var, at han ville slå enhver ihjel, der forsøgte at fordreje hovedet på Farkas og bringe hans bedste ven ude af balance.

Han rystede på hovedet. det havde aldrig været hans intentioner at lave et modtræk. ”Det eneste jeg tror vi kan gøre er, at oppasse Farkas. Jeg har i forvejen folk på ham i alle døgnets timer, men jeg tror det ville gøre en forskel, hvis det var os han tilbragte sin tid med, og ikke hende,” han vidste godt, at han havde været fraværende. Men som Farkas’ eneste informationskilde, blev Vitor nødt til at være ude i byen og lave sine lyssky forretninger.

[Annis Giftkniv]

En let trækning af mishag gik over hendes ansigt, da Vitor sagde, at de burde oppasse Farkas. Hun oppassede ingen. Men hun forstod godt hans pointe og hun nikkede let. ”Jeg har ikke set så meget til ham på det sidste, som jeg gerne ville,” kommenterede hun med et lille smil. ”Jeg behøver ingen overtalelse for at forsøge på at bruge mere af hans tid. Jeg ville næsten ønske, at vi havde et mandfolk, vi kunne sende i hendes retning for at distrahere hende. Men hun har nok ikke brug for flere.” Stemmen var let bitter igen. ”Jeg talte lidt med hendes legetøj den anden dag.. Hector..? Han virker rent faktisk som en fin fyr. Hvordan hun nogensinde har fået kløerne så langt ned i ham, det forstår jeg simpelthen ikke.” Rønnebærene var tydeligt sure.

[Vitor Øksesvinger]

Han brummede. “Og jeg har haft travlt med at samle informationer til ham om, hvad der foregår på Duen,” hvilket var blevet langt sværere efter deres opdeling. Vitor følte lidt, at han var blevet blind på det ene øje, fordi han blev nødt til at sende andre afsted. Han fnøs, da hun beskrev Hector. “Han lyder som en, der kun har jord i hovedet,” mumlede han. Det var næsten umuligt at opsnappe oplysninger omkring både Alysy og Hector. Men han gav ikke op.

[Annis Giftkniv]

Hun rystede næsten omgående på hovedet, da Vitor gav sig til at at tale om Hector. ”Lad være med at undervurdere ham,” advarede hun i en rolig stemme. ”Selvom det var en kort samtale, så var mit indtryk bestemt ikke, at han manglede intelligens.” Og det var farligt at undervurdere sin fjende. Hans reaktion senere på aftenen, hvor han havde brændt hende af, havde overbevist hende om, at det var, hvad de var. Fordi han var mere underlagt Alysy end sundt var. ”Hvor ville det hele være meget bedre, hvis hun ville tage at skride hjem.” Hun sukkede igen irriteret og lod så det dårlige humør fare for alvor.

[Vitor Øksesvinger]

Han sendte hende et vredt blik. Hun burde vide, at han aldrig undervurderede nogen. Men at blive sammen med en som Alysy gjorde man kun, hvis hun havde forhekset en. “Men hun tager ikke hjem. Hun vil rage alt det magt til sig, som hun kan, og sende os udover kanten, mens Farkas er hendes nikkedukke,” sagde han vredt. Han vidste at dette var en delikat sag. “Jeg vil sætte folk ud på en lille rejse for at opsnuse, hvor hun var henne, inden hun kom her,” han havde haft folk ude i Nedre By og resten af Corus, men det var ikke meget information han havde samlet.

[Annis Giftkniv]

Hun tog sig ikke spor af det vrede blik. Vitor var alt for nem til at blive fornærmet og det havde hun lært at leve med for længe siden. ”Jeg tror ikke på, at det vil ske,” erklærede hun bestemt. ”Farkas er klogere end som så.” Det håbede hun i hvert fald inderligt. ”Og hvis det skulle vise sig, at han rent faktisk var dum nok til at lade sig lokke af hendes løgne, så er han heller ikke den konge, jeg vil følge. Men det sker ikke!” Det måtte ikke ske.

Hun nikkede igen til hans spekulationer. ”Har du haft folk i Caynn? Vi har haft mange nytilkommere derfra siden opgøret med Shema.” Det var et forsøg værd. At finde ud af noget om de to, var lidt som at lede efter en nål i en meget stor høstak.

[Vitor Øksesvinger]

Han sagde ikke noget til at starte med. “Lad os håbe du har ret,” nøjedes han med at sige til sidst.Så rystede han på hovedet. “Det har været svært at sende folk ud, uden enten Farkas eller Amos vidste det. Men jeg har skaffet mig en kontakt der nu,” og ville nu forsøge at yde en større indsats. Hvis de kunne få en klemme på Alysy ville det vende spillet.

[Annis Giftkniv]

Hun nikkede nok engang og tænkte, at nu var emnet vist også uddebatteret. Hun havde fuld tillid til, at Vitor nok skulle finde ud af noget, hvis der var noget at finde ud af. ”Hvor længe har det forresten stået på med hende Petria?” spurgte hun derefter i en let tone. ”Jeg tror aldrig, jeg har set dig med hende før.”