Svaret af Kara Jumijn on Jan 23, 2014 18:47:13 GMT
KARA JUMIJN
KALDENAVNE Rivehjernet, isdronningen etc.
FØDSELSDATO 13-10-500 M.T.
ALDER Fireogtyve.
NATIONALITET Kvart carthaki og en ottendedel yamani. Primært tortallaner.
RANG Borgerlig.
VÅBEN En lille kniv, der fortrinsvis ikke tjener som våben men godt kan bruges sådan. Hun er ikke opvokset med en sølvske i munden og forstår at forsvare sig selv – med og uden våben. Nogen kriger er hun dog bestemt ikke.
DYR Hun er generelt ikke særlig vild med dyr. Skal det endelig være, så beundrer hun kattes uafhængige natur og kan finde på at fodre pakhusenes bæster til gengæld for at få lov at klø dem bag ørerne. Det er en byttehandel, der er til at tage og føle på.
MAGISKE EJENDELE En glimrende amulet imod uønsket graviditet, som har været i brug adskillige gange. Hun regner med at lægge den på hylden, nu hvor Erik kommer hjem.
FACECLAIM Kathryn Prescott.
UDSEENDE Kara er lidt under middel højde uden decideret at kunne betragtes som lav. Hendes lød bærer meget svagt præg af de sydlige gener, men det er intet der står ud i det blandede bybillede i Corus. I det hele taget er det meget få spor, der er efterladt af hendes farfars arv. Øjnene er næsten sorte og håret mørkebrunt og uden en eneste naturlig bølge eller krusning. Hun holder det lidt længere end skulderlængde og det er lige så ofte opsat som det er løst, altid efter lejligheden. Tøjet er det samme og hun ses primært i pæne, praktiske klæder, der kan tåle brug men også sidder godt. Hun går i skørter og har sine egne meninger om kvinder i bukser, selvom også hun selv lever i en mandeverden og udsættes for diskrimination på den konto. Under lagene af stof befinder sig en slank krop udstyret med begrænsede kvindelige former. Hun er absolut ingen pindefigur, men hun kunne godt have tænkt sig lidt mere på den front.
INTERESSER
- Handel. Heldigt nok synes hun at opsving, udsving, investeringer og overskudsberegninger er spændende. Hun er desuden stenhård i forhandlinger – noget hun har lært af sin far.
- Mænd. Hvem synes ikke de er underholdende? Hun kunne lide at se dem hoppe og springe og hun brokker sig til tider halvhjertet over, at de festlige dage er ovre for hendes vedkommende. Hun kommer aldrig til at holde op med at flirte i al uskyld, selvom hun evigt og altid belærer sin forlovede om ikke at gøre det modsatte.
- Spil og satsninger. Kara har svært ved at modstå et væddemål med gode odds og en af hendes svagheder er bestemt de arrangerede kampe imellem mennesker eller dyr, der afholdes dagligt forskellige steder i Corus. Derudover kan hun finde på at vædde om snart sagt alt andet – og hun er generelt god til at være på vindersiden.
ERHVERV Arving til Købmandshuset Jumijn med alt hvad dertil hører. Hun arbejder for sin far og lærer hans forretning at kende derigennem. Det indebærer at rejse med ham, når han forlader hovedstaden. Jumijn handler med tekstil og opkøber både kartet uld og mere forarbejdede varer.
GAVEN Hendes fars familie har synet og Kara har arvet det. Det gør hende i stand til at genkende løgne fra sandhed og tjener hende godt i hverdagen. Der siges om hendes familie, at de aldrig var kommet så langt uden synet – og måske er der en smule sandhed i det.
FREMTIDSPLANER Kara er sin fars ene-arving og det forventes af hende, at hun en dag overtager driften af familiens købmandsgård. Derudover regner hun med at blive mor på et tidspunkt. Hun har ikke så travlt med den del, selvom hun efterhånden er oppe i årene, men hun er klar over at både købmandsimperiet og tømrervirksomheden har brug for arvinger.
PERSONLIGHED Det at hun mere eller mindre er opvokset som enebarn har sat sine spor i Kara. Hun er egenrådig, selvstændig og har lært, at det betaler sig at være stædig hvis man ønsker at få sin vilje i sidste ende. Og hun får næsten altid sin vilje i sidste ende. Til tider har hun svært ved at rumme andres behov og ønsker – eller ved i det hele taget at gennemskue at de kunne ønske noget andet end hun selv gør. De eneste mennesker hun for alvor tager hensyn til er dem hun ikke føler hun kan undvære i sit liv. Til gengæld er definitionen af uundværlig i hendes optik ikke knyttet op på en objektiv form for værdi, men på en følelsesmæssig tilknytning. Hun elsker meget få mennesker, men dem elsker hun til gengæld med alt hvad hun har. Den resterende del af menneskeheden kommer hun ofte til at opfatte som midler til hendes egne mål og det er ikke for ingenting, at hendes fars ansatte til tider omtaler hende som ”isdronningen”. Hun kan sagtens være i både festligt og godt humør og opføre sig derefter, men i forretninger er hun kølig og alvorlig. Både privat og i mere afslappede rammer er sagen en anden. Når hun slipper tøjlerne, så gør hun det med stil. Hun kender hele Corus fra sine ekspeditioner ud i nattelivet.
FAR Ira Jumijn. Overhoved for Købmandshuset Jumijn. Han er 51 år og halvt carthaki på sin fars side.
MOR Melissa Jumijn (née Væver). Tager sig primært af husholdningen, men hendes sans for tal skal man bestemt ikke kimse af. Hun er 48 år og hendes ene bedstemor var Yamani. Hun er en værdig kvinde med ben i næsen.
SØSKENDE Hun havde en lillebror, Sal, men han døde af en febersygdom inden han nåede at fylde to år. Hendes mor har ikke været i stand til at undfange flere.
CIVILSTATUS I al hemmelighed gift med Erik Almsted, 29 år og tømrersvend.
BØRN Kommer tid, kommer råd. Hun håber på, at hendes mors uheld ikke forfølger hende.
BOPÆL Familien Jumijns købmandsgård i Galopkvarteret tæt ved havnen.
HISTORIE Kara er født og opvokset i Corus. Hendes farfars købmandsgård og handelen med tekstil var succesfuld allerede før hun kom til verden og hun har ikke kendt til økonomiske mangler eller problemer i sine femogtyve år. Det er dog en konstant tilstedeværelse i hendes tanker, at alt kan tabes hvis ikke man arbejder hårdt og er dygtig til det man laver. Det skyldes den lære, som hendes forældre og bedsteforældre allerede påbegyndte i en tidlig alder. Kara var i flere år det eneste barn i huset og det lå implicit at hun en dag ville arve alt hvad der var omkring hende. Hun var med på den handelsrejse til Carthak i en alder af otte.
Da hendes mor blev gravid i år 510 M.T. Bragte det stor glæde til huset. Forældrene havde prøvet i årevis uden held og med Ira som eneste barn i sin egen generation, ville det være en nødvendig sikkerhed for familiens videreførelse at Kara fik en søskende. Lille Sal var højt elsket af alle – også af Kara selv. Hun var stor nok til at jalousien var mindre end begejstringen for det lille, tykke væsen. Da han døde halvandet år senere, brast hendes hjerte. Hun holdt dog sorgen inde for sine forældres skyld og der gik flere år med stille gråd og trøst hos bedstemoren.
Da Kara var sytten år, døde også hendes bedstemor. Bedstefaren fulgte umiddelbart efter og hendes far overtog styringen af familiens virksomhed. Han tog hende med på en tur til Tyra, der denne gang mere end noget andet var en udfordring af hendes tilegnede kundskaber. Alle spørgsmål kom forbi hende før han leverede de endelige svar og Kara voksede med opgaven. Da hun kom hjem i efteråret 518, følte hun, at hun nu var voksen. Hun overtog gradvist flere opgaver og var helt holdt op med at lege med sine jævnaldrende eller de yngre børn. Der gik ikke længe før det i stedet var kroerne i de sene aftentimer og de unge mænd på kroerne, der fik hendes opmærksomhed. Hun mistede sin uskyld til en charmerende ung skuespiller og sine lommepenge på væddemål i markedsdistriktet.
I 522 dukkede en gammel bekendt op i Corus. Erik Almsted var et par år ældre hende og hans forældre havde altid boet i Galopkvarteret. De var ikke venner – faktisk havde de nærmere været lidt fjendtlige overfor hinanden. Kara havde ikke behandlet ham videre pænt i sin tid og de var aldrig rigtig kommet meget længere siden de som børn havde hevet hinanden i håret, Erik havde sagt hun lignede en gris og Kara havde skubbet ham i floden. Erik havde dog været væk fra Corus i flere år og allerede første gang de så hinanden, var der definitivt noget helt anderledes ved ham. Kara kunne ikke lade være med at se langt efter ham, da først de havde hilst på hinanden på gaden. Det blev ikke sidste gang de sås og en ting ledte til en anden. Kara holdt op med at fjolle rundt med tilfældige mænd og Erik bad om hendes hånd til Beltane i år 524 M.T. De blev gift dagen før han tog i krig i marts måned år 525 M.T. men fortalte det ikke til en sjæl.
C-BOX NAVN Emma.
ALDER 25.
KONTAKT Som man råber i skoven...
HVORDAN FANDT DU OS? Jeg var med til at lave os.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Yessssss
FØDSELSDATO 13-10-500 M.T.
ALDER Fireogtyve.
NATIONALITET Kvart carthaki og en ottendedel yamani. Primært tortallaner.
RANG Borgerlig.
DRAGKISTEN
VÅBEN En lille kniv, der fortrinsvis ikke tjener som våben men godt kan bruges sådan. Hun er ikke opvokset med en sølvske i munden og forstår at forsvare sig selv – med og uden våben. Nogen kriger er hun dog bestemt ikke.
DYR Hun er generelt ikke særlig vild med dyr. Skal det endelig være, så beundrer hun kattes uafhængige natur og kan finde på at fodre pakhusenes bæster til gengæld for at få lov at klø dem bag ørerne. Det er en byttehandel, der er til at tage og føle på.
MAGISKE EJENDELE En glimrende amulet imod uønsket graviditet, som har været i brug adskillige gange. Hun regner med at lægge den på hylden, nu hvor Erik kommer hjem.
UDSEENDE
FACECLAIM Kathryn Prescott.
UDSEENDE Kara er lidt under middel højde uden decideret at kunne betragtes som lav. Hendes lød bærer meget svagt præg af de sydlige gener, men det er intet der står ud i det blandede bybillede i Corus. I det hele taget er det meget få spor, der er efterladt af hendes farfars arv. Øjnene er næsten sorte og håret mørkebrunt og uden en eneste naturlig bølge eller krusning. Hun holder det lidt længere end skulderlængde og det er lige så ofte opsat som det er løst, altid efter lejligheden. Tøjet er det samme og hun ses primært i pæne, praktiske klæder, der kan tåle brug men også sidder godt. Hun går i skørter og har sine egne meninger om kvinder i bukser, selvom også hun selv lever i en mandeverden og udsættes for diskrimination på den konto. Under lagene af stof befinder sig en slank krop udstyret med begrænsede kvindelige former. Hun er absolut ingen pindefigur, men hun kunne godt have tænkt sig lidt mere på den front.
PERSONLIGHED
INTERESSER
- Handel. Heldigt nok synes hun at opsving, udsving, investeringer og overskudsberegninger er spændende. Hun er desuden stenhård i forhandlinger – noget hun har lært af sin far.
- Mænd. Hvem synes ikke de er underholdende? Hun kunne lide at se dem hoppe og springe og hun brokker sig til tider halvhjertet over, at de festlige dage er ovre for hendes vedkommende. Hun kommer aldrig til at holde op med at flirte i al uskyld, selvom hun evigt og altid belærer sin forlovede om ikke at gøre det modsatte.
- Spil og satsninger. Kara har svært ved at modstå et væddemål med gode odds og en af hendes svagheder er bestemt de arrangerede kampe imellem mennesker eller dyr, der afholdes dagligt forskellige steder i Corus. Derudover kan hun finde på at vædde om snart sagt alt andet – og hun er generelt god til at være på vindersiden.
ERHVERV Arving til Købmandshuset Jumijn med alt hvad dertil hører. Hun arbejder for sin far og lærer hans forretning at kende derigennem. Det indebærer at rejse med ham, når han forlader hovedstaden. Jumijn handler med tekstil og opkøber både kartet uld og mere forarbejdede varer.
GAVEN Hendes fars familie har synet og Kara har arvet det. Det gør hende i stand til at genkende løgne fra sandhed og tjener hende godt i hverdagen. Der siges om hendes familie, at de aldrig var kommet så langt uden synet – og måske er der en smule sandhed i det.
FREMTIDSPLANER Kara er sin fars ene-arving og det forventes af hende, at hun en dag overtager driften af familiens købmandsgård. Derudover regner hun med at blive mor på et tidspunkt. Hun har ikke så travlt med den del, selvom hun efterhånden er oppe i årene, men hun er klar over at både købmandsimperiet og tømrervirksomheden har brug for arvinger.
PERSONLIGHED Det at hun mere eller mindre er opvokset som enebarn har sat sine spor i Kara. Hun er egenrådig, selvstændig og har lært, at det betaler sig at være stædig hvis man ønsker at få sin vilje i sidste ende. Og hun får næsten altid sin vilje i sidste ende. Til tider har hun svært ved at rumme andres behov og ønsker – eller ved i det hele taget at gennemskue at de kunne ønske noget andet end hun selv gør. De eneste mennesker hun for alvor tager hensyn til er dem hun ikke føler hun kan undvære i sit liv. Til gengæld er definitionen af uundværlig i hendes optik ikke knyttet op på en objektiv form for værdi, men på en følelsesmæssig tilknytning. Hun elsker meget få mennesker, men dem elsker hun til gengæld med alt hvad hun har. Den resterende del af menneskeheden kommer hun ofte til at opfatte som midler til hendes egne mål og det er ikke for ingenting, at hendes fars ansatte til tider omtaler hende som ”isdronningen”. Hun kan sagtens være i både festligt og godt humør og opføre sig derefter, men i forretninger er hun kølig og alvorlig. Både privat og i mere afslappede rammer er sagen en anden. Når hun slipper tøjlerne, så gør hun det med stil. Hun kender hele Corus fra sine ekspeditioner ud i nattelivet.
BAGGRUND
FAR Ira Jumijn. Overhoved for Købmandshuset Jumijn. Han er 51 år og halvt carthaki på sin fars side.
MOR Melissa Jumijn (née Væver). Tager sig primært af husholdningen, men hendes sans for tal skal man bestemt ikke kimse af. Hun er 48 år og hendes ene bedstemor var Yamani. Hun er en værdig kvinde med ben i næsen.
SØSKENDE Hun havde en lillebror, Sal, men han døde af en febersygdom inden han nåede at fylde to år. Hendes mor har ikke været i stand til at undfange flere.
CIVILSTATUS I al hemmelighed gift med Erik Almsted, 29 år og tømrersvend.
BØRN Kommer tid, kommer råd. Hun håber på, at hendes mors uheld ikke forfølger hende.
BOPÆL Familien Jumijns købmandsgård i Galopkvarteret tæt ved havnen.
HISTORIE Kara er født og opvokset i Corus. Hendes farfars købmandsgård og handelen med tekstil var succesfuld allerede før hun kom til verden og hun har ikke kendt til økonomiske mangler eller problemer i sine femogtyve år. Det er dog en konstant tilstedeværelse i hendes tanker, at alt kan tabes hvis ikke man arbejder hårdt og er dygtig til det man laver. Det skyldes den lære, som hendes forældre og bedsteforældre allerede påbegyndte i en tidlig alder. Kara var i flere år det eneste barn i huset og det lå implicit at hun en dag ville arve alt hvad der var omkring hende. Hun var med på den handelsrejse til Carthak i en alder af otte.
Da hendes mor blev gravid i år 510 M.T. Bragte det stor glæde til huset. Forældrene havde prøvet i årevis uden held og med Ira som eneste barn i sin egen generation, ville det være en nødvendig sikkerhed for familiens videreførelse at Kara fik en søskende. Lille Sal var højt elsket af alle – også af Kara selv. Hun var stor nok til at jalousien var mindre end begejstringen for det lille, tykke væsen. Da han døde halvandet år senere, brast hendes hjerte. Hun holdt dog sorgen inde for sine forældres skyld og der gik flere år med stille gråd og trøst hos bedstemoren.
Da Kara var sytten år, døde også hendes bedstemor. Bedstefaren fulgte umiddelbart efter og hendes far overtog styringen af familiens virksomhed. Han tog hende med på en tur til Tyra, der denne gang mere end noget andet var en udfordring af hendes tilegnede kundskaber. Alle spørgsmål kom forbi hende før han leverede de endelige svar og Kara voksede med opgaven. Da hun kom hjem i efteråret 518, følte hun, at hun nu var voksen. Hun overtog gradvist flere opgaver og var helt holdt op med at lege med sine jævnaldrende eller de yngre børn. Der gik ikke længe før det i stedet var kroerne i de sene aftentimer og de unge mænd på kroerne, der fik hendes opmærksomhed. Hun mistede sin uskyld til en charmerende ung skuespiller og sine lommepenge på væddemål i markedsdistriktet.
I 522 dukkede en gammel bekendt op i Corus. Erik Almsted var et par år ældre hende og hans forældre havde altid boet i Galopkvarteret. De var ikke venner – faktisk havde de nærmere været lidt fjendtlige overfor hinanden. Kara havde ikke behandlet ham videre pænt i sin tid og de var aldrig rigtig kommet meget længere siden de som børn havde hevet hinanden i håret, Erik havde sagt hun lignede en gris og Kara havde skubbet ham i floden. Erik havde dog været væk fra Corus i flere år og allerede første gang de så hinanden, var der definitivt noget helt anderledes ved ham. Kara kunne ikke lade være med at se langt efter ham, da først de havde hilst på hinanden på gaden. Det blev ikke sidste gang de sås og en ting ledte til en anden. Kara holdt op med at fjolle rundt med tilfældige mænd og Erik bad om hendes hånd til Beltane i år 524 M.T. De blev gift dagen før han tog i krig i marts måned år 525 M.T. men fortalte det ikke til en sjæl.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Emma.
ALDER 25.
KONTAKT Som man råber i skoven...
HVORDAN FANDT DU OS? Jeg var med til at lave os.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Yessssss