nyt møde.

[Matthew Bager]

Matthew havde haft en lang morgen. Han havde gjort alt hvad hans mester havde sagt. Han var taget til egnen for at skyde lidt bue og pil. Han havde dem med hjemme fra samt hans hjemme lavet skydeskive. Han tog sin bue ned fra skuldrene og så rundt. Der var ikke nogle. Matthew lagde pilende og buen fra sig og lagde sig ved siden af og lukkede øjnene. Han var godt træt i kroppen og godt udmattet. Han begyndte så småt at nynne for sig selv og åbnede øjnene efter ti minutter og så op på skyerne da det begyndte at regne. På ham. Han tog sin bue og pile og løb ind under et træ og stod der i det lå den nu gav. Hvorfor havde han ikke set at skyerne havde været sorte.  Han stod lidt inde under træet og lænede sig op af det og sukkede. ”regn. Så virker min skydning ikke så godt som det plejer” sagde han til sig selv da han ikke brugte  sine pile i regnvejr da han ikke var van til at skyde i dette vejr.

[Angela Amaryllis]

Angela havde været ved i byen og fået ordnet nogle ting. Hun tog en om tur for at komme tilbage til Liljen. Hun elskede faktisk denne om tur, selvom det tog længere tid. Nød hun naturen, på et eller andet punkt følte hun sig fri i dette område.
Hun bar en lyse brun kjole på, hvor der var borderet mørke brun over. Derudover havde hun til alt held sin trofaste sorte lange kappe på. For da det begyndte at regne var det ikke så længere behageligt at gå her i naturen. Kappen havde en hætte og da begyndte at dryppe mere end hvad godt var, så tog hun den over hovedet og forsatte igennem skoven. Endtil hun stødte på en der stod under et træ. Hun stoppede op og undrede sig over, hvorfor man mon stod der? Det så jo ikke ud til at det lige ville stoppe med at regne. Angela lod ikke selv mærke til hvor mærkeligt det måtte være for ham, at en fremmede stoppede foran ham og se undrede ud, uden en mine.

[Matthew Bager]

Matthew stod lidt i sin egen verden da en kvinde i en lang kappe stoppede op foran ham og så på ham. Han så sig over skuldrene for at se om der var noget spændene bag ham men der var intet så det måtte være ham hun så på. ” er jeg spændene Frøken?” spurgte han ikke kunne se noget spændene i at han stod med bue og pil i tørvejr under træet. Måske han bare skulle til at løbe hjem. Men det virkede bare ikke så godt at løbe med pile. Så at vente til det stilnede af var bedre. Han så på hende med et smil. Og ville da ikke virke uhøflig ved ikke at sende hende et smil. Hans jakke var ikke vandtæt så han blev hurtig våd, hans bukser var hvidplettet af mel.

[Angela Amaryllis]

Angela opdagede sig selv i at stå at stirre. Det skete nogle gange når man var lidt træt og lidt i sin egen verden. Hun smilede charmende da han sagde noget, og var ved at små fnise af hans kommentar. "Både og, jeg undre mig blot over hvorfor De står under træet" svarede hun blot og forsatte "For at se på skyerne se det umiddelbart ikke ud til at stoppe foreløbelig" hendes smil forsvandt igen. Ange elskede vand, hendes kappe var hellere ikke så vandtæt, som den var da hun fik den. Sådan var det når ting blev brugt. Ange kunne mærke små vand ved skulderne, som altid var det første sted vandet trængte igennem. Det genere hende ikke, det var da langt værre at stå her ude i kølige luft og blive lidt våd af træet, end bare at få det overstået.

[Matthew Bager]

Matthew smilte lidt til hende da hun talte. Bare få det overstået var lettere sagt end gjort. Ikke at hun havde sagt det, men han boede jo et rimeligt stykke her fra. Og han ville helst ikke blive syg. Det ville hans mester ikke kunne lig. Matthew så på hende og så op på træet. Han træk på skuldrene. ” det er bedre tørvejre her ind uden for træet” sagde han og så på hendes smil der forsvandt. Arveligt, hun var køn når hun smilte. Han ville nok få rigeligt med kold luft men det plejede ikke at genere ham. Matthew så på hendes kappe og arvede sig over han ikke havde taget sin med hjemme fra. Men da lignede det ikke det regnede i dag. Matthew så på hende og lænede sig tilbage og så op på himlen. Nej hun havde nok ret, vejret så ikke ud til at klare op lige forløbig, men det var farligt at løbe med sine pile i hånden. Vis han faldt kunne de stikke sig ind i ham og så kunne han jo risikere så meget for det. Men at vente var nu bedre synes han selv.

[Angela Amaryllis]

Ange forstod det stadigvæk ikke, lå der ikke en kro i nærheden? Han blot kunne tage hen til end til det stoppede? Det var Angelas plan, for kunne mærke at selvom hun var ligeglad med regnen og kulden, due det faktisk ikke at hun blev syg, eller forkølet. Hun ville nådig bruge unødvendige penge på den slags. Det var rigeligt med det tøj som blev købt til hende, for hendes penge. Hun var ikke altid tilfreds med hvor ofte det blev skiftet ud, men desværre var det ikke hende som bestemte den slags. "De er klar over der er en kro her omkring ikke så langt, her fra?" sagde hun blot. Angela vidste ikke helt præcis hvor på engen de befandt sig, men hun var ret sikker på at de tæt på nedre by, hvor der lå en kro, man kunne søge ly og få varm mad.

[Matthew Bager]

Matthew vidste faktisk ikke hvor der log en kro, men han havde ikke penge til at gå på kro, hans penge blev brugt på så meget andet han skulle bruge, han smilte til hende og nikkede. ”jo måske, men jeg har ikke lige penge til kro besøg” sagde han og så på hende. Men måske han bare kunne blive våd ved at følge hende til kroen. Han så rundt og så så på hende. ”har De tilfældigvis brug for selvskab mod kroen” sagde han og så på hende med et lille smil. Han ville da med glæde følge med hende til kroen men han havde ikke råd til at gå med hende ind

[Angela Amaryllis]

Angela smilede, hun havde faktisk nogle penge på sig også nok til at betale for dem begge. Hun trak kort på skulderen, hun havde alligevel et lån over hovedet, så hvad skete der ved at det blev større. "Jeg vil med glæde give denne gang" svarede hun lettere drillende. Så måtte han give hende en anden god gang. Det behøvede nødvendigvis ikke at være i form af et kro ophold, men en tjeneste eller noget andet der kunne blive handigt senere hen. Hun gav ham et kort elevator blik, mest for at vurdere ham, han lignede ikke en forbryder eller noget i den stil og umiddelbart havde hun ikke set ham hverken ved Liljen eller Den skære abe. Så derfor true hun godt svare "Altid, hvis De tør" hendes stemme var lidt drillende og charmende. Eftersom hendes arbejde bestod af at charmere mænd, var det svært for hende at ligge det på hylden og stoppe de drillende tonelege og måske en anelse forførende, men dette kunne være svært at bedømme, når man ikke selv var modtager. Men Angela syntes ikke hun endnu havde været forførende, kun drillende.

[Matthew Bager]

Matthew så godt hendes elevator blik men lod sig ikke genere af det. Han smilte blot til hende og da hun sagde altid sendte han hende et smil med øjnene og gik ud fra træet og fulgte efter hende vis hun begyndte at gå. Matthew selv havde ikke selv de fleste penge. Da han jo kun var svend. Og så bager svend. Noget han altid elskede at lave. Mad var han ikke god til, men brød og kager kunne han sagens lave.
Han tog buen over skuldren og pilene i hånden som han gik over til hende. Hans hjemmelavet skydeskiver tog han på ryggen og han så på hende. ”navnet er Matthew Bager. Hyggeligt at møde Dem Frøken” sagde han med et lille grin. Han var nu en glad fyr

[Angela Amaryllis]

Ange smilede da han trådte ud fra træet. Dette måtte betyde at han true godt at gå med hende hen til kroen. Angela ventede med at gå end til han havde fået pakket sine ting sammen. Hun smilede kort da blev færdig og begyndte så roligt at gå imod kroen. Det ville heldigvis ikke tage lang tid for dem at komme der hen. Måske en 15 20 minutters gang. Angela så på ham da han introducerede sig selv, så han var bager. Interessant tænkte hun kort. ” Mit navn er Angela Amaryllis ” sagde hun blidt, hun vidste ikke om han var bekendt med navnet. Liljens piger eller nogen af dem var som sagt berømte i visse omkredse. Trods det var Angela ligeglad hvad han tænkte om hende, hun stod i gæld og havde gjort det hele livet. Hun fjernede tankerne fra det negative og valgte at fokusere på ham i stedet, ” Hvordan kan det være at en bager er ude i egnen og skyde med bue og pil?” spurgte hun nysgerrigt. Normalt troede hun, at når man havde et erhverv gik man 110% op i det, eller rettere sagt det var Angelas forestilling om tingene når man valgte sig et erhverv.

[Matthew Bager]

Matthew smilte da hun sagde sit navn. så hun havde ikke et erhverv som han havde. et der nemt kunne huskes. Han havde i hvert fald ikke hørt om hende eller hendes erhverv før. Han gik roligt med hende mod kroen og da hun spurgt til hans bue og pil så han roligt ned på sine pille han havde i hånden. "Jo jeg har aldrig leget med bue og pil som barn, jeg har altid kunne lig det som min form for motion." Matthew overvejede om han skulle spørger ind til hendes erhverv da han ikke kendte til dem men det var der jo ikke meget at gøre ved. Hans tøj var enkelt og hans hår lettere pjusket pga vinden. Han tog sin hånd med pilene op og strøg lidt af hårene tilbage. "Undskyld jeg spørger men hvad er Deres erhverv helt nøjagtig?" Spurgte han stille og roligt.

[Angela Amaryllis]

Hun nikkede roligt, da han forklarede sig. Angela kunne ikke helt forstå det, også alligevel gav det en god mening for hende. Hun begav sig jo også af andre lyster. Så som penge, eller rettere sagt frihed. Han havde jo en vis frihed, ved stå her på egnen og skyde. Nyde vinden luften stilheden. Det var ligefør hun tog sig tilbage til stedet de gik fra, men hun kom hurtigt tilbage til virkeligheden da han spurgte ved det næste. Hun smilede drillende "De er da ikke så lidt nysgerrig" svarede hun igen. De langt om længe kommet frem til kroen. Angela gik kort op til baren og bestilte dagens ret, og noget saft til dem. Hvorefter hun satte sig ned til en lille brod, hvor hun regnede med at han ville følge efter hende. Hun smilede kort "Jeg er en blomsterpige" svarede hun endelig på hans spørgsmål. Angela håbede at han vidste hvad det betød, for hvis ikke ville det være noget akavet at forklare det. Når de ikke engang var dus.