Svaret af Deleted on Jan 22, 2016 17:10:43 GMT
Daenari Ravnkell
FØDSELSDATO 13-05-499 M.T.
ALDER 28 år.
NATIONALITET Scanra.
RANG Slyngel.
DRAGKISTEN
VÅBEN De fortrukne våben er sværd, økse og skjold, som hun lærte at bruge fra barnsben af hendes fader. Hun har lært at bruge en kniv til både kamp og mad af hendes moder. Hun kan bruge bue og pil, men finder det kedeligt.
DYR En tam ravn ved navn Sköll.
MAGISKE EJENDELE Amulet der fremskrider healing af sår og en Amulet der forlænger livet af Sköll. Hun er ganske fascineret af magi og indgår gerne væddemål for at få fingrene i amuletter eller andre magiske genstande.
UDSEENDE
FACECLAIM Katheryn Winnick.
KROPSBYGNING Daenari var lille og kompakt som barn, men voksede og blev omkring de 168 i højden og en pæn kropsbygning i form af brede hofter og skuldre, der er dækket af muskler.
ANSIGT Lyst hår, blå øjne og lys hud gør de tydeligt, at hun stammer fra det nordlige Scarna. Håret er meget sjældent set løst, men altid sat i fletninger, der holder en form for samling på hendes lokker, så hun bevæge sig uden at skulle hænge fast eller blokere hendes syn.
SÆRLIGE KENDETEGN Hun har en tatovering på højre skuldreblad, der forstiller en halvmåne på størrelse med en tommelfinger.
PERSONLIGHED
INTERESSER Kamp, magt, spil, magi, familie.
ERHVERV Efter hendes faders død er hun draget til Tortall, hvor hun nu er ved at se de to kandidater til titlen som Tyvekongen. Hun tager også arbejde her og der på gårde, hvis hun mangler.
GAVEN Nej.
FREMTIDSPLANER Hun vil gerne til lidt magt, men ellers ser hun sig selv på et eventyr.
PERSONLIGHED Daenari Ravnkell, eller Ravnen, nogen siger, at hun giftede sig selv til sit skjold og sværd og gav sit hjerte til kampens ild. Der hersker ingen tvivl om, at hun nyder ilden, når hun har noget at kæmpe for. Der er dog meget mere til den blonde kriger.
Hun er en der observere inden hun danner sig en mening, medmindre hun har beviser og en troværdig kildes ord, denne mening er så utrolig svær, at ændre når det først er dannet. Hun er vilje stærk og med et temperament, der kan være lige så ubarmhjertigt, som vinteren, når det først er sat igang. Selvom hun kan være frygtindgydende og en anelse hovedløs til tider, så skal man ikke undervurdere den knivskarpe hjerne, der gemmer sig bag de blå øjne. Hun vurdere sine valg og viser det sig, at det er ved at gå skævt, så skal hun nok forsøge at rette op på det så godt som hun nu kan.
Daenari har skam kapacitet til følelser.. Hun er stolt og hun går aldrig ind i noget med et halvt hjerte. Det vil sige, at når hun først har bundet sig til andre vil hun kæmpe for dem, beskytte dem, men skulle de bedrage hende, så ville hun miste en del af sig selv i sorg. Der er ikke mange, der får lov til at se den kærlige side af hende, da krig ikke har plads til meget andet end mørk humor, sarkasme og sangen fra klinger og døende.
BAGGRUND
FAR Reish Ravnkell, 78 og Kandidat til Den Blodige Trone. Afdød.
MOR Eirysa Ravnkell (før Lystekk), 67 og husmor og urtekender.
SØSKENDE
Storebror: Zekh Ravnkell, 32 år og Ukendt.
Lille søster: Rheina Fuoges (før Ravnkell), 20 år, syerske.
CIVILSTATUS Alene.
BØRN
Søn: Aheran Ravnkell, 10 år, Bor hos Daenari i Corus.
Datter: Taia Slephir, 6 år, Bor hos Daenari i Corus.
BOPÆL I Corus, Den Nedre By.
HISTORIE
Ravnkell familien har altid været godt stillet og ikke manglet meget, Reish Ravnkell var en ambitiøs mand, der gik efter magt og status, hvilket går igen i hans ældste datter, men dette blev også hans ende. Nu sidder Eirysia tilbage med hendes barnebarn og hendes to børn og lever et fredeligt liv.
Daenari er opvokset i Scarna og fulgte sin moder det meste af hendes tidlige barndom, hvorefter hun begyndte at finde hendes broders træning utrolig interessant. Hendes moder var ikke meget for det, men hun tillod, at hun trænede med Zekh, så længe han ikke var for hård ved hende. Zekh var noget af et bjerg, at slås med, selvom aldersforskellen ikke var så stor, men han var højere og tungere end hende, hvilket spillede en stor rolle. Hun gik flere gang grædende til Reish og bad ham sige noget til Zekh, men faderen sendte hende blot tilbage til broderen og hendes træsværd. Han kiggede, men sagde aldrig noget. Til sidst trådte Eirysia ind og sagde, at det var nok. Hun tog Daenari med tilbage ind og lærte hende, at garve skind, binde fælder, lave mad og sy. Daenari var tilfreds en stund med dette, men da hun blev 15 år og Zekh begyndte at træne med rigtigt stål og med de andre fra den lille landsby, da blev hun jaloux. Hun kunne godt huske, hvordan Reish ikke ville hjælpe hende med at blive bedre til at parerer og angribe, det gjorde hende en anelse bitter mod faderen, der enligt helst så at hun forblev hos sin moder og ikke bevægede sig ud i sværdkamp, hvor hun kunne miste livet.. Inari tog så sagen i egen hånd og gik ned i landsbyen, hvor hun vidste, at en vis Zaul havde et godt øje til hende. Han var lidt ældre, men da hun troppede op og forlangte, at han lærte hende at bruge et sværd, da tøvende han, men da hun bragte blanke øjne og en bævrende underlæbe ind i billedet skyndte han at sige ja.
Zaul og Inari startede ud, som hun og Zekh havde gjort, det endte også sådan. Han gav hende råd, men efter et par måneder stak han et skjold i hendes hånd. Det var tungt og havde en højde, hun aldrig havde set i et skjold før. Først var hun skeptisk, men hun efter et par sparrings runder måtte hun erkende, at hun havde den en smule bedre bag skjoldet. Dog var det så utrolig tungt, at hun næsten ikke kunne løfte sin arm, da hun satte det fra sig. De trænede, nogle gange med skjold, andre gange hvirvlede de rundt med et sværd eller en økse. De blev de bedste venner med tiden.
Daenari blev 18 og hun kunne nu måle sig med sin bror og hans venner. Reish var ikke begejstret, men han tog det ikke så tungt og fik en masse sjov ud af, at se hans datter besejre den ene kæphøje dreng efter den anden til festivallerne. Det var også ved en af disse festivaller, at Zaul og Daenari tog en tur i høet. De var begge forelsket, men det var held i uheld, for Reish havde besluttet at række efter tronen i Scarna, det betød han marcherede med de fleste af mændnede og nogle kvinder, da hans rival kaldte til krig. På det tidspunkt var det for sent for Daenari at skjule noget og hun så Zaul drage af sted. Men så ham aldrig komme hjem.. Hun var ulykkelig og fandt kun en smule frelse i deres barn, der snart kom til verden. Hun navngav ham Aheran og brugte meget tid med ham, men så snart han kunne kravle tog hun ham med ud og hun begyndte at genoptræne sig selv. Det gik langsomt, men da Aheran blev tre var hun tilbage, vis ikke stærkere, så var hun bedre og langt klogere på teknikkerne. Reish var endnu i marken og endnu en gang blev der kaldt til våben. Imod Eirysias ønske drog Daenari afsted med det mål at fælde Zauls morder. Det var med et tungt hjerte, at hun efterlod Aheran hjemme.
Det var på slagmarken, at hun fandt sit hjem og sin livs ild igen. En af Zauls vener meddelte, at Zauls morder endnu var i live. Manden blev hende mål og hun trænede ubarmhjertigt hver dag. Hun havde en kølig aura og da de mødte fjende første gang var det kaos for hende, men efter som de mødte dem igen og igen. fandt hun sin plads. Hun fattede sit skjold i starten og senere lod hun det gå, blot for at hvirvle af sted. Hun følte sig uovervindelig. Det meste af tiden i hvert fald.. Hun pådrog sig alt drag trykkede ribben, flænger, som hun først rigtig opdagede til sidst. Hendes kampstil blev noteret af fjenden, da det var sjældent at de så en kvinde med et våben i den ene hånd og et skjold i den anden. Det var også her, at hun fik sine navne. Det Blodige Skjold, som senere blev til den Blodige Prinsesse og Blåskjold, og Ravnen. Zauls morder fandt hun dog aldrig før der var gået godt og vel to måneder. Hun mødte ham i en dal på patrulje, han så hende ej som en fjende, blot som en kvinde. Hvilket gjorde, at han endte med en dolk mellem ribbenene. Han blødte langsomt ud i græsset, mens Daenari så til, dog krympede hendes hjerte sig og hun lod tårene for Zaul flyde frit, men efter dem kom skam og empati, som fik hende til at gøre en ende på mandens smerter. Hun drøg først tilbage til lejren om aftenen og blev mødt af en bekymret Reish. De skændtes og det endte med, at han sendte hende hjem. Inden hun drog afsted gav han hende dog en ung ravn i et bur. Han tænkte, at det kunne være en gave til Aheran. Daenari tog imod det, men hun tilgav ham ikke helt for, at sende hende hjem.
Hendes familie var lykkelig for at se hende igen og hun var lykkelig for igen at kunne lægge armene om sin søn. Der gik en måned, så kom en fremmed rytter til døren og mærket på hans skjold fortalte Daenari, at han tilhørte hendes faders fjende, men hun angreb ham ikke, for han bragte nyt. De havde vundet og deres leder ville gerne byde Det Blodige Skjold på middag. Hun drog med ham, blot for at blive mødt af det forventede frieri fra manden, der havde budt hende på middag. Han var ganske.. nydelig af udseende. Et ar løb ned over hans ansigt fra det venstre øjenbryn og ned over højre mundvige. Det ville stille hende endnu bedre, men hun vidste også, at tronens besidders liv blev forkortet med alt for mange år.. Ville Aheran være sikker? Ville hun kunne garantere hans sikkerhed? Hun tog beslutningen og sagde ja. For hvorfor ikke få det hendes fader havde ønsket..? Hun var fyldt med spørgsmål hele vejen hjem, da hun hentede Aheran og fortalte hendes knuste moder. Eirysia var ikke vild med ideen og ville hellere se, at hun dolkede ham i ryggen tog tronen og opgav den. Daenari blev så gift med Jeckal, som heldigvis accepterede Aheran, det virkede fint, dog var der ingen kærlighed involveret fra hendes side af, dog fik de en datter sammen, som blev navngivet Taia, hun fik dog kun Jeckals efternavn. Der gik fire år, hvor de sad på tronen, men det sidste år begyndte der at være uro i vandet.. Daenari så det godt og nåede at flygte, inden oprørerne nåede til til hende og hendes børn. Hun gemte sig i en tid i Scarna i nærheden af hendes moder, hvor hun gemte børnene. Til sidst kom de også der, der var de der stadig fulgte hende, men efter hun havde bedt dem om at overleve og ikke dø for hende, så lod de hende alene, men det betød ikke, at hun ikke kunne søge hjælp hos dem, da hun besluttede sig for, at flygte til Tortall. Det var en lang tur, et eventyr for børnene, men en stressene tur for Daenari. Hun fandt så et sted i Corus, der kunne huse familien. De næste to år tog hun jobs her og der og sørgede for sin lille familie. Hun bevægede sig i både mest i middel og underklassen, en dag nåede rygter hende om oprøret i slynglernes kredse. Det vakte hendes interesse, for selvom hun passede Aheran og Taia, så manglede hun det hun havde haft i Scarna.. Hun savnede bare en smule af den status hun havde haft, så hun kunne have en smule mere rigdom.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Bubbles
ALDER -
KONTAKT Boksen, email; Frederikkecg@hotmail.com
HVORDAN FANDT DU OS? Reklame.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
