Svaret af Melissa Skrædder on Dec 8, 2015 12:18:21 GMT
24 November 526 M.T
Melissa havde næsten lige forladt Fausts hytte. Hun var stadig rasende. Hvorfor var det han skulle være så akavet. Han kunne i det mindste svare eller bare snakke igen når hun spurgte om noget. Det gjorde hende så nervøs at vide at hans gaven kunne gøre alt, tænk hvis han brugte den imod hende. Den information kunne hun bare ikke håndtere..
Melissa havde været så rassende og frustrerende, at hun ikke længere kunne finde ud af hvor hun befandt sig. Intet så bekendt ud, og det var også begyndt at blive mørkt og koldere. Hun knugede sin kappe tæt ind til kroppen og forsatte ned af en gade, i håb om at finde et eller andet der så bekendt ud så hun kunne finde tilbage til Profos.
Efter noget tid fandt hun endelig noget bekendt, og kunne finde hjem igen. Melisssa følte sig lettere heldig, hun kunne have været uheldig og mødt, alverdens slynger, tyve, og mænd der kun havde en ting i hovedet. Det gøs inde i hende at tænke på disse ting, så hun forsatte i mørket. Hun havde ingen ide om hvor langt der var til solopgang, men hjem i dag ville hun.
Efter nogle få timer var hun endelig kommet hjem, hun lage sig i sin seng, og følte sig lidt tryg igen, dog havde hun stadig følelse af nogen havde flugt hende i længere tid. Hun forsøgte at ryste det af sig, og efter en tid faldt hun også søvn.Tråd afsluttet