Et tåeligt ophold

[Faust Apoteker]

24/11 - 526 M.T. , fortsættelse fra På udkig

Melissa Skrædder

Med kurven hængene på hans ene arm, lod Faust hans fødder føre han. Det var en tur han havde gået siden han fik anskaffet et sted at bo. Den nedre by var et tåeligt distrikt, ihvertfald hvis man vidste hvordan man skulle begå sig. Kurven var fyldt med varer fra den lokale bod, efter Melissas ønske.
Hoved døren var i hans syns felt, Faust fiskede hans jern ring med diverse nøgler frem. Døren var solid og velholdt, en investering der havde hjulpet på hans egen sikkerhed og tryghed.

Et enkelt klik, døren blev skubbet op og indad. Et simpelt men stort rum præsenteret sig for både Faust og hans gæst. I centrum af rummet var bålpladsen, et stort og dybt hul omkrenset af sten, metal stænger var sat op til madlavning og evt hans arbejde. Rundt om bålpladsen var der tre lange bænke sat op som en heste sko stilling, alle var klædt med skind fra heste. Væggen hvor hoveddøren var klædt med et langt og solid bord, diverse køkken redskaber var det som bordet blev brugt hovedsageligt til, en enkelt plante gav bordet lidt kulør. Væggen længt væk fra døren (højre side) var blevet beklædt med et ildsted, en måde at varme hjemmet op på og tilsyndeladene var det en tilbygning af den gamle bygning, ved siden af en pænt opstillet bunke afhugget stykker træ.Ved samme væg allerlængst til venstre var der endnu en dør.

"Velkommen til mit hjem, æret søster. Det er ikke de samme vilkår som hos vores forældre men det er mit og du er altid en velkommen gæst." Tonen var varm og venlig, Faust lage kurven på det store bord.

[Melissa Skrædder]

Melissa havde flugt sin sted bror roligt. Hun kendte ikke meget til den nedre bydel, det var ikke lige der hun befandt sig sønderligt. Hun følte sig også lettere utryg ved at være der. Selvom Faust var ved hendes side, følte hun sig alligevel ikke helt sikker. Hun havde trods alt aldrig set Faust slås eller være voldsom foran andre, så mon om han kunne forsvare sig når det kom til stykket. Derudover havde Melissa ikke de store tanker om ham, så måske også det lå til grund for, at hun følte sig lettere utryg.
"Det er et dejligt sted Faust, og tak" svarede hun roligt. Hun følte det lidt anspændt, når han sagde deres forældre, mest fordi Melissa havde et anspændt forhold til sin stedfar, og hun forestillede sig at Faust ikke havde det bedste til hendes mor. Han kaldte hende hellere ikke stedmor, men Molly. Hvorfor så begynde på at sige deres forældre, som om de var en stor lykkelig familie. Hun kiggede rundt i hytten og spurgte høfligt "Vil du have hjælp med maden?"

[Faust Apoteker]

Faust tog sig til hagen over hendes spørgsmål, han gav Melissa et forundren blik "Altså nu har jeg tilbudt dig at jeg ville lave maden og du er trods alt gæst i huset." Han havde intet problem med at lave det hele selv og Marius havde trods alt opdraget ham til at gøre som en ridder. Faust gav et opgivende blik og lod hænderne hvile. "Nuvel, du vælger selv Melissa. Jeg vil lige tag en tur forbi den lokale brønd for at hente noget vand. Den anden dør fører ind til mit arbejds rum, hvis du skulle kede dig eller blive nysgerrig kan du se om der var noget for dig. Har nogle forskellige bøger og tekster, både historie, eventyr og et par digte." Med et imødkommende blik til hans yngre søster, bukkede han kort og forlod hans hjem med en spand i hånden, døren låst af for god ordens skyld. Jo, det vigigste for ham selv, var give at hende valg muligheden frem for at beordre hende.

[Melissa Skrædder]

Melissa smilede kort ved en tanke og svarede ham "Nogle gange minder, du virkelig meget om kvinde" drillede hun, dog mente hun det pænt for en gang skyld. Dog var han jo nød til at lave sin egen mad, da han ingen kæreste eller kone havde. Eller intet som Mel vidste noget omkring.
Mel begyndte at gå rundt i det lille hjem, duftede i huset var tydelig ungkarl. Hun smilede ved tanken, alle de små ting og glas med ting i, umiddelbart sagde intet af det hende. Hun var ikke lige så fascineret af faget, som Faust var. Dog var det alligevel sjovt at se hans hjem. Det var første gang Mel faktisk havde været der. Så det var lidt sjovt at se, at det var sådan her han havde indrettet sit hjem. Melissa selv havde kun et lille værelse med de vigtigste ting. Hun faldt over de bøger han havde snakket om, hun fandt en historie som så umiddelbart omhandlede den nedre bydel. Hun tog den ud og satte sig foran pejsen og begyndte at læse den. Heldigvis var bogen ikke så tyk, så måske hun kunne nå at læse den færdig, når Faust var færdig med at lave mad. Dog krævede det at han ikke forstyrrede hende.

[Faust Apoteker]

Den sidste bemærkning hun slyngede afsted inden han forlod sit hjem ramte ham, ikke fordi at det gjorde ondt men det var et faktum. Som Faust var kommet hen til brønden, så han sig omkring, ingen stod i vejen for ham, folk havde nok taget til dagens gøremål. Madlavning var en vigtigt ting at kunne, som en måde at overleve på, hans egen interesse for sit fag krævede en vis kendskab som hang sammen med madlavning, det kunne endda bruges hvis man skulle imponere en af det modsatte køn, ihvertfald i følge Perry.

Han var kommet tilbage, spanden var fyldt med frisk vand og blev mødt af et overraskende syn, Melissa ved pejsen og med en af hans bøger. Han overvejede om han skulle indskyde en bemærkning men undlod det, han viste selv hvordan det kunne følelse at blive forstyrret midt i en god bog. En stor gryde blev fundet frem fra bordet, samt en metal stang, gryden blev placeret over bål pladsen. Fra en af de små hylder under bordet hev han en kasse frem og tog et stykke kul frem. Faust kiggede kort på det, han tog noget brænde frem for at ligge det under gryden. Han tog sig en dyb vejrtrækning, hvad han skulle til at gøre, ville skabe en reaktion. "Søster, har du nogensinde tænkt på hvorfor jeg blev sendt afsted da vi var små?"

[Melissa Skrædder]

Bogen begyndte roligt omkring et skib. Hun begyndte at blive mistænksom, mon det var på fortællinger eller en reelt en baseret på virkelig hændelser. Hun kunne ikke umiddelbart regne det ud, da det virkede som fiktion. Skibet havde en stor besætning og stjal fra andre. Melissa fandt hurtigt ud af det var om et piratskib. Det undrede hende ikke hendes såkaldte bror lå inde med sådanne bøger. Dog mistede hun interessen for den. Skibe og pirater var ikke meget værd i hendes verden, hun holdt mere af se og opleve. Hun lage bogen på skødet og nød farmen fra ilden. Men mens hun sad der stille afbrød han hende, hun så op på mens hans spurgte hende, Melissa blev lidt forvirret over spørgsmålet. Han bad da selv om at lære om gaven. "Hvornår tænker du på?" svarede hun roligt. Hun kunne umiddelbart ikke lige erindre andre tidspunkter hvor han var rejst væk, eller rettere sagt sendt afsted.

[Faust Apoteker]

Faust så over på Melissa "Jeg mener at...ehm" han følte sig en smule klodset, ordene ville ikke forme sig. Han rømede sig for at klare halsen op "Måske er det blot bedst at jeg viser dig det." Hans ord var både venlig og forsigtige valgt ud. Med en sidste tanke, så Faust ind i ham selv, vejrtrækning fløj igennem, hans essens begyndte at sprede sig til resten af kroppen, gaven var blevet vækket til live. Et behageligt grønt lys begyndte at danse og forme sig rundt om hans højre hånd hvor han havde et styks kål, essens af hans vilje reagerede på kulet, med et blev det knust i det han knipsede, friktionen fra de to fingre var alt hvad det krævede, Fausts hånd åbnede sig op, en lille flamme var kommet til live, stadig omringet af det grønne lys. Med en forsigtig bevægelse lage han flammen ned i bål pladsen, lyset forsvandt langsomt som flammen forlod hans hånd.

Han ånede lettet op mens han satte sig på en bænk for at hvile sig lidt, gaven krævede stadig noget af en, lige meget hvilken intentionen eller størrelsen.

[Melissa Skrædder]

Melissa så først forvirret over, hvad han mente vise hende det. Vise hvad. Først da hun begyndte at se at et grønligt skær ved hans hånd, anede hun hvad det var han mente. Hun smilede kort ved det og så på det fascinere grønlig ild. Hun så intens på, Melissa havde kun få gange set gaven i aktion, hun havde faktisk for det meste holdt sig fra det. Muligvis fordi hun lå til den tro omkring at det man ikke kan forstå er ikke virkeligt. Det var dog alligevel lidt underligt, at hendes stedbror skulle beside dette. Ingen hun kendte tæt på sig besad det. Melissa kunne mærke at det kraft han besad skræmte hende, hun havde ikke ligefrem været god ved ham, hvad nu hvis han ville sig imod hende og bruge dette mod hende. Hun blev lidt mere tryg ved det, da det så ud til at tage ham mange kræfter. Dog kunne hun alligevel ikke lade vær med at blive lidt bekymret. "Hvad kan man med det?" spurgte hun nysgerrig. Hun havde hørt rygter, men kunne ikke helt tro det. Hun ville gerne have ro i sindet igen, selvom det var hendes stedbror var hun nu også lidt sikker på, at han ingen skade ville gøre mod hende., men igen hun var faktisk ikke særlig rar mod sin sted bror.

[Faust Apoteker]

Han tog sig til brystet, han var stadig langt fra at kunne mestre gaven og konsekvenserne var store. Faust rejste sig op, han fik fat på spanden og hældte den store gryde op med vand. "Tja, det kan bruges til alt, det er ihvertfald hvad jeg har fået afvide. Men for at kunne alt med det, kræver det meget træning og masser af tid. Selv der, er det ikke altid at man kan lære alt med gaven." Hans blik virkede neutralt som han fortalte hans sted søster det han kendte til gaven. Der var så meget han endnu ikke kendte til det. "Men lige som et værktøj, for eksempel den nål du bruger til at sy med, skal man have respekt for gaven eller det kan ende galt." Fausts venstre hånd kom op til syne og vrikkede med den sommhan afsluttede hans sætning. Han kiggede en ekstra gang på gryden med vand, der ville gå lidt tid før det var klart. "Jeg skal lige ind på arbejdsværelset og ligge en ny bandage på." Med den kommentar, tog han roben af, som afslørede en simple og beskidt trøje, det der var engang en sort vest, kraven på trøjen var ikke tæt, mellem halsen og hans venstre øre, kunne det skintes, huden var blevet fortæret, kun få stykker hud var tilbage. Hele venstre armen var viklet ind i bandage.

[Melissa Skrædder]

Hun lyttede interesserede, men følte alligevel ikke at hun fik svar på spørgsmålet. Nok fordi det store spørgsmål var ville han bruge den imod andre, eksempelvis hende. Dog lød lidt på ham, at tog masser af tid bare at få kontrol over gaven. Melissa kunne alligevel ikke lide det, nu forstod hvorfor hendes mor havde været så protesterende overfor Marius om han skulle udleve sin drøm. Han kunne jo blive farlig! Og især overfor hendes mor. Melissa mærkede det stive ned af ryggen, hun mærke en nervøs trækninger i ryggen, tænk hvis han skade hendes elskede mor, som aldrig havde lagt skjul på hendes tanker omkring ham. Dog kunne hun sige det samme om hans far. Hun fnøs ved tanken om ham.
"Du mener altså der er konsekvenser, hvis man misbruger den?" Melissa var tydeligvis forvirret. Hun var næsten ivrig til at finde frem til mere. Hun kunne da ikke gå hjem velvidende at han kunne danne ild! Han kunne sætte ild til hendes hjem, alle hendes projekter og alt ville være væk. Hun blev mere nervøs ved tanken. Hun havde så travlt med sine tanker at hun lage mærke til hans hånd, dog lage hun mærke til hans beskidte tøj. Hvorfor gjorde han dog det mod tøjet?! Som om tøj havde følelser, men for Melissa havde det, det var jo hendes liv! "Hvis du nogensinde skal have en kvinde ved din side, er du også nød til bare at se nogenlunde ren ud" Melissa lavede en ansigts maske til det, hun væmmedes ved synet af så beskidt tøj. Hun havde dog overhovedet ikke tænkt over sætningen. Det fløj ud af hende fordi det var naturligt for hende, at snakke ned til ham. Dog fortrød hun det lidt nu, hvor hun var begyndt at blive bange for sin sted bror.

[Faust Apoteker]

"Meget store konsekvenser. Lige som din sy nål kan prikke hul, kan gaven også slå fejl, noget jeg har måtte lære. Derfor drikker jeg kun hvis jeg føler mig tryg, af frygt for at gøre noget overildet og impulsivt." Fausts stemme var rolig og fattet mens han forsøgte at oplyse hans sted søster, han så de nervøse træk, han kunne ikke bebrejde hende for hendes frygt over for det han besad. Hans ansigt blev hurtigt rød af skam og pinlighed ved hendes kommentar om hvordan hans tøj så ud, han så ned for en stund "Helt kvinde er jeg nu ikke." hans stemme var lav som en mus, han følte sig pinligt berørt mens han prøvede på at muntre stemningen lidt op.

[Melissa Skrædder]

Melissa forstod ikke sammenligningen, altså en nål styrede man jo selv, og havde stor kontrol over, desuden fandtes der en fingerbøl, som forhindre at hvis det skulle ske, så prikkede den alligevel ikke hul. Hun blev lettere irriteret, hvorfor talte han så kryptisk omkring det. "Faust du kan da ikke sammenligne de ting. Der findes fingerbøl til at forhindre at der kommer hul i huden." svarede hun måske lettere snobbet, men hun følte det mere en nysgerrighed og måske en anelse irritation. Var der intet konkret om det, og hvis han virkelig ikke fattede at svare hende ordenligt til hun var tilfreds. Ville hun finde svar andre steder!
Melissa kunne ikke lade vær med at smile over hans kommentar. "Det må du om, men jeg ville aldrig komme tæt på dig hvis jeg vidste tøjet var så ulækkert. Så kan man jo ikke andet end at tænke hvordan andet er lige så uhygiejnisk" svarede hun igen. Selv hvis hun skulle være heldig at falde for en mand, så skulle han som et minimum bare være pæn at se på. Nu gik Melissa også op i sit udsende og mennesker dømte, ergo skulle man også se godt ud. Selvom Melissa stadig var nervøs for stedbror kunne ikke lade værre med at drille ham, det var bare for let.

[Faust Apoteker]

Han sukkede over hende, tilsyndeladne kunne han ikke forklare det eller måske måtte han prøve med en anden vinkel. Han så hen på gryden igen, masser af tid. Faust gik hen til døren der førte ind i hans arbejdsrum. Arbejdsbordet stod helt oppe af hjørnet ved venstre side, der var tre skuffer til den. Han kom der hen, åbnede midter skuffen for at finde en kasse frem, et mester stykke. Han tog den under armen og ind i opholds rummet. Han lage det ved siden af Melissa, han smilede høfligt til hende "Du må vælge farve" sagde han kort. Han var væk igen, inde i hans arbejdsrum, han fandt nogle urter frem fra den ene hylde og nogle bandager fra en anden, han var ved at løbe tør for begge dele.

[Melissa Skrædder]

Melissa var lige ved at tage den bog hun havde i skødet og smide den på. Hvad bildte han sig ind, at starte sådan en samtale uden at afslutte den. Hun var lige ved at koge over, og gå fra ham. Men hun havde jo et sted lovet at spise her, og så irriteret var hun da ikke endnu. Men hun kunne snart ikke rumme mere. Dog var han gået ind i et rum, så Melissa lod det umiddelbart ligge. Da han kom tilbage havde han backgammon i armene. Dog følte Melissa ikke ligefrem for at spille imod ham. Faktisk havde hun mistet lysten til at være sammen med ham lige nu. Melissa blev nærmest mere tosset. Han gik igen. Hvad fanden bildte han sig ind. Melissa blev så tosset at hun rejste fra pejsen tog bogen i hånden, flugte efter ham og smed den efter ham i håb om at ramme ham. "Årh. Du er da mest akavet menneske.. Hold kæft hvor er du da bare irriterende.!" snerrede hun, hun vendte om på hælen og gik imod hoveddøre. "Farvel... Jeg kan simpelthen ikke holde ud at være sammen med dig lige nu.." sagde hun igen, og forsvandt ud af hoveddøren. Ud af raseriet glemte hun helt sin pose med sin tråd til den smukke kjole som skulle være med til at gøre hende til svend. Dog havde hun ikke sine tanker på det, men sin uduelige stedbror. Bare at gå sådan rundt og ikke svare tilbage. Forventede han, hun ville vente til han små pusle var forbi til at svare. Dette havde Melissa ikke tålmodighed og slet ikke når hun var anspændt i forvejen. Hun gik med hastige skridt væk fra hans hjem. Da hun ikke ønskede han skulle indhente hende.

[Faust Apoteker]

Han fik sat ned på stolen og skulle til at løse bandagerne op, da han hørte hendes protest, dette var ingen spøg. Bogen kom så pludselig, han var ikke beredt på den. Han ville have mærket den hvis den havde ramt alle andre steder end der hvor bandagerne var. Han rejste sig hurtigt op, han for ud til opholdsstuen efter hun havde råbt ad ham. Han prøvede på at indhente hende "MELISSA! Vent!" men for sent, hun var langt væk fra ham. "kom tilbage, be om?" Hans stemme var næsten forsvundet, han stod ved hoved døren, kun iført hans bukser, sko og bandagerne. "Må gudinden følge dig sikkert hjem søs." Tanken gjorde ondt på ham, han havde ellers forsøgt at fortælle hende, at vise hende. Måske var det for tidligt at fortælle om gaven til hende, hun var det yngre.

Han pustede ud og lukkede døren bag sig. Resten af aften vidste han godt hvad han skulle bruge på. Han fik et hævet øjenbryn da han så en pose, han nærmede sig den, det måtte være hans søsters. Han var usikker på om han burde kigge i den. Hans nysgerrighed fik overtaget, han åbnede den op og fandt den tråd hun havde købt tidligere. Han satte sig ned på bunken, tråden i hans ødelagte hånd. Han havde ellers glædet sig til at behage hende, bare en enkelt gang. "Gaven kan bruges til alt. Måske har universitet et svar på mit spørgsmål." Han fik en ide, måske kunne dette være en måde han kunne give hende en hjælpende hånd på, hvis guderne valgte det.

Tråden er afsluttet.