Det første kup.

[Angela Amaryllis]

Farkas Skrækøje

Ange havde ventet det meste af dagen for at tage ned til Den Skøre Abe. Mødet med Annis havde skabt mange spørgsmål og spænding. Hvor meget kunne hun egeligt tjene på sådan et kup, og hvad ville hendes rolle egeligt være. Hun vidste hun høj sandsynligt skulle lave en form for afledningsmanøvre, da det hun var bedst til. Så derfor havde hun taget noget lettere afslørende tøj på. Dog havde hun en kappe udover så hendes krop trods alt var skjult end til hun skulle udfører sin opgave.
Ange kom trådte ind ad døren til Den Skøre Abe, hun kunne ikke se Annis, men hun havde hellere ikke fortalt noget om at det ville være hende der ville sidde der nede, måske skulle hun mødes med en helt anden. Ange så lidt rundt og vidste ikke helt hvor hun skulle gøre af sig selv. Derfor gik hun hen til baren og bestilte et glas øl.

[Farkas Skrækøje]

Aben summede, som den altid gjorde. En summen, der dog ophørte, da en fremmed for stedet, trådte ind ad døren. Det var mangt et sæt øjne, der betragtede den blomst, der havde forvildet sig ind i kroen. Måske var der nogen, der genkendte hende. Der var i hvert fald ikke nogen, der sagde noget. Snart fortsatte folk hvad de havde gang i, det overordnede lydniveau, var dog midlertidigt sænket.

Den enøjede trak dog ikke blikket væk. Han betragtede hende over ølkruset, vurderende. Blomsten bevægede sig op til baren, og Farkas' blik fulgte hende trofast. Han ventede et langt øjeblik, før han undskyldte sig for sine bordmænd, og langsomt bevægede sig hen til hende.

[Angela Amaryllis]

Efter nogle få minutter fik hun sit glas øl. Hun tog en nogenlunde slurk af øllen, det var heldigvis kølig. Angela var ikke ligefrem til varme øl. Dog mens hun sad der og nød sin øl, fornemmede hun lidt nogle blikke på sig. Umiddelbart lignede hun hellere ikke en, som passede ind i dette sted. Hun begyndte at blive lettere nervøs, nogle af dem havde garanteret været på Liljen og måske kendte de hende der fra. Hun vendte hovedet lidt til siden og så en skikkelse nærme sig, hun bed sig i læben og håbede ikke det var en kunde. Det var det sidste hun havde brug for efter en lang dag. Hun håbede dog hvis skikkelsen ville snakke med hende, at det var Annis, som hun bare ikke lige havde fået øje på da hun trådte ind.

[Farkas Skrækøje]

Da han var nået hen til hende, stillede han sig ved hendes ene side. Fangede kroværtens opmærksomhed, for at bestille endnu en øl. En øl, som kom kort tid efter. "Jeg hørte en lille fugl kvidre om, at du søger et job?" han så ikke på hende, men tog i stedet en tår af sit øl. Hun var tydeligvis ude af sit element, og han var ikke helt sikker på, hvad hun egentligt ville her.

"Jeg er Farkas" introducerede han sig selv. Der var ingen grund til, at holde det hemmeligt for hende. Alle heromkring, vidste hvem han var. Endeligt drejede han overkroppen imod hende, og lod blikket hvile på det kønne ansigt.

[Angela Amaryllis]

Ange vendte sig mod stemmen da der blev snakket til hende, hun så lidt undersøgende på ham. Han så lettere barsk ud i sit ansigt, man kunne rette ord sige han så slidt ud en mand der uden tvivl en der havde knoklet meget af livet, eller måske hele hans liv. "Ja det gør jeg" svarede hun roligt.
Angela tog et lille sip af øllen "Jeg er Ange" hun nævnte sjælendt sit fulde fornavn, hun kunne godt lide at andre ikke helt kendte til hendes navn. Det var rigeligt de kendte for hendes udsende. Da han vendte sin krop imod hende, kunne hun nu mere se et meget slidt krop begrund af et arbejde, eller måske det hårde liv. Han måtte også være en slyngel som Annis var. Hun undre sig kort og tænkte hvor længe de mon havde været det. Ange kendte meget lidt til slyngerne og han ingen ide om hun faktisk sad foran en med en stor magt.

[Farkas Skrækøje]

Det sitrede svagt i hans mundvige. "I så fald" han førte kruset op til læberne for en kort bemærkning, før han satte kruset fra sig. "Lad mig høre, hvordan du mener, at du kan være os en hjælp" han foldede armene foran sig, og et udfordrende glimt fandt vej til hans øjne. Hun var langt fra den type, der plejede at komme her. Huden lidt for blød, øjnene lidt for uskyldige, manererne lidt for pæne. Man skulle dog ikke skue en hund på hårene, og hvis hun mente at have noget der kunne bruges, var han lutter ører. Selvom han måtte indrømme, at han morede sig en smule.

[Angela Amaryllis]

Angela overvejede først om hun skulle forføre ham, for at vise hun kunne lave en afledningsmanøvre, men så igen. Hvis han havde en kvinde der elskede ham og befandt sig her. Ville hun nok ikke være særlig glad for en fremmede ligge an på hendes mand. Angela kendte ikke til disse regler. Hun havde altid fået vist dem forskruet Hendes far der havde to damer, eller rettere sagt en kone og elsker. Mange havde, det havde hun selv erfaret, men ligefrem at tilbyde det. Angela besluttede at det ikke var stedet at vise sit værd. "Jeg kan lave en afledningsmanøvre" svarede hun roligt. Hun valgte derfor i stedet for at uddybe det lidt. "Umiddelbart ligner jeg jo ikke en, som passer her ind, og derfor ser jeg jo hellere ikke mistænkelig ud. Derudover ved lige præcis hvordan man kan forføre mænd og få dem til næsten hvad som helst" sagde hun med en lettere elegant og forførende, ikke for at forføre ham, men for at ligge et bevis for hendes påstand.

[Farkas Skrækøje]

Han måtte undertrykke en latter. Kvinden foran ham, var langt fra hans type. Han foretrak kvinder, med lidt mere.. kant.. Men han var ikke i tvivl om, at hun sikkert var den mere gængse opfattelse af, hvad der var både kønt og indbydende. "Afledningsmanøvre siger du?" han smagte kort på ordene og besluttede sig for at give hende en chance. "Lad det komme an på en prøve så" han tog fat om ølkruset, og rejse sig fra sin stol. "Kom med" med sin frie hånd, viftede han en enkelt gang for sig. Dette var ikke et godt sted, at ligge planer. Der var alt for mange nysgerrige blikke og ører, end hvad godt var.

Han førte hende til en afsides krog i krostuen, som for nu var overladt kun til dem. Senere ville der dukke flere folk op, som skulle hjælpe med aftenens opgave. Det var dog stadigvæk for tidligt. "Sæt dig ned" han var kommanderende, men hvis hun ønskede en plads på holdet kunne hun lige så godt vænne sig til, at det var ham, der bestemte.

[Angela Amaryllis]

Hun kunne fornemme det undertrykkede grin, dog kunne hun umiddelbart ikke se det sjove i det hun sagde. Det var jo bare forretning, og fra hendes miljø måtte man vise hvad man var værd ellers fik man ingenting, og kunne risikere at blive nedgraderet og værste fald smidt ud. Ange havde ikke mødt nogen der var så langt, men hun havde hørt historie fra de andre kvinder, at når man blev ældre og mindre køn, mistede man kunder, eller hvis man ikke kunne fuldføre sit arbejde.
Angela nikkede roligt til hans ord, og tog også sit øl glas, og flugte med ham. Hun havde stadig sin kappe tæt ind til livet, hun ville nødig have sulte blikke lige nu. De skulle først komme frem når hun blev sat i aktion.

Hun blev ført hen til et lidt mere privat sted, som var bedre at diskutere det der skulle ske. Angela havde nemlig på fornemmelse at det ville ske i aften. Hun gjorde som der blev sagt, hun var jo lært godt. Selvom hun havde et eller andet imod mænd. Hun afventede hans fortællinger om planerne, da endnu intet vidste.

[Farkas Skrækøje]

Han satte sig også ned, og fandt sig til rette. Blikket lod han glide gennem rummet en enkelt gang, før han lænede sig en smule frem ”Jeg ved ikke, hvor meget Annis har fortalt dig” hans stemme var en smule dæmpet. Ikke fordi han troede, at nogen her ville stikke ham. Det var de færreste på Aben, der havde noget specielt godt forhold til drabanterne. Men for en sikkerhedsskyld. ”Planen er således; om nogle timer drager vi ud på plyndretogt. Vi har udset os nogle bestemte steder. Planen er sådanset allerede lagt, det er besluttet hvem der gør hvad” blikket blev en smule vurderende, og han trak sig en smule tilbage på sin stol igen ”Hvis du ønsker at tage med, så kan det måske arrangeres. Jeg kan dog ikke love, at der bliver brug for dig. Og selv hvis der gør, så skal du vide, at folk her ikke stoler blindt på fremmede.” Det var mest en advarsel. Havde hun store forventninger, kunne hun nemt blive skuffet. ”Til gengæld; hvis du viser dig at være nyttig, er der måske flere jobs til dig i fremtiden. Flere jobs, giver mere tillid fra folk. Det er sådan, det fungerer her” afsluttede han så endeligt, og afventede blomstens svar.

[Angela Amaryllis]

Angela lyttede roligt til planlægningen, hun lyttede godt efter da hun ingen omstændigheder ville spørger om han ville gentage noget af det. Hun hade selv når hun skulle gentage noget, så derfor ville hun hellere ikke gøre det mod Farkas. Hun nikkede roligt, hun havde stor respekt for disse mennesker, ligesom med tiden forventede hun også denne respekt gengældt. Men dette kunne man ikke altid garantere med, det vidste Angela også godt. "Det lyder remiligt" svarede hun til det sidste. På Liljen havde de nogenlunde samme system, i forhold til kunder. Som regel havde de jo nogle stamkunder hver især, men de kom ikke bare over en nat, men af rygter. Ligeledes virkede det til at dette system fungere, hun blev troværdig i løbet af dette kup. Hun skulle vise værd, og for håbelig ville hun vokse med opgave. Hun tog endnu en tår af øllen, hun havde snart fået drukket lidt over halvdelen af den. "Er nogle normer, som jeg skal være opmærksom på?" spurgte hun nysgerrigt, og hentyde til selve kuppet.

[Farkas Skrækøje]

Han satte pris på, at hun lyttede uden at afbryde. Selvtillid var godt i den rette mængde, men ydmyghed, dét var en dyd, som mange slyngler godt kunne tage ved lære af. Han trommede let med fingrene mod ølkruset, uden at føre det til munden for at drikke.

”Særlige normer?” han fingre stoppede deres trommen et øjeblik. Det sitrede svagt i hans mundvige ”Så længe du gør dit, og ikke blander dig unødigt i andres, så tror jeg, at resten kommer hen ad vejen” nu løftede han kruset, og drak en god slurk af sit øl. ”Er der mere du vil vide, eller hvad?” han så på hende, og derefter rundt i rummet. De kunne ikke blive her meget længere, jobbet ventede på dem. Havde hun nogle spørgsmål på falderebet, havde de dog trods alt en smule tid at løbe på.

[Angela Amaryllis]

Hun nikkede blot til hans ord igen, og tog det til sig. Hun kunne godt fornemme. At de var en stor modsætning til ridderne hvor det var mere En for alle, alle for en hvor de var mere, red dig selv. Hvilket passede Ange fint. Især hvis ingen blandede sig i hvad hun samlede penge ind til, ville hun hellere blande sig i andres sager. Ange så kort på ham "Nej det var alt" svarede hun roligt. Angela var parat til at rejse sig og gå med Farkas hvor end det skulle gå løs henne. Hun tog en sidste tår af øllen, inden de nok skulle videre, selvom der var noget tid endnu. Skulle der garantere visse forberedelser til også skulle de nok også lige hen til selve møde stedet.

[Farkas Skrækøje]

Han nikkede kort "Godt. Vi mødes ude i baggården når mørket har lagt sig" bemærkede han, og rejste sig så fra sin plads. Der var endnu ting der skulle ordnes, og blomsten kunne nå at beslutte med sig selv, om hun ønskede at være en del af dette miljø. Han ventede ikke på hendes svar, men bevægede sig væk fra bordet, og videre ud i menneskemængden.

***

En flok havde samlet sig i den lille baggård, da mørket var trukket over himlen og landskabet lå badet i skygger. Lyssky affærer som disse, gik sjældent hånd i hånd med det afslørende dagslys. Farkas trådte ud i den kølige aftenluft, og bevægede sig målrettet mod den flok mennesker, der var dukket op. Parate til nattens arbejde. Ubevidst søgte hans øjne en ung kvinde, nysgerrig efter, om hun havde fået kolde fødder eller ej.

[Angela Amaryllis]

Ange blev siddende, efter han gik fra hende. Der var noget tid endnu til kuppet ville begynde. Hun kunne mærke nervøsiteten stige som tiden nærmede sig. Mon de accepterede hende, og gav hende lov til at være en del af det. Hun kunne jo ligeså godt være en spion. Men eftersom de måske kunne se at hun var en blomsterpige, ville tilfældet måske være lille. For at få tiden til at gå og nerverne lidt på plads, fik hun drukket en til øl. Hun var alligevel påpasselig med ikke at drikke for hurtigt, hun skulle hellere ikke blive fuld og lade alkoholen styre hendes handlinger, hvis det blev nødvendigt for hende at være klar i hovedet.

Tiden var kommet, og det var nu tid for Ange at bevæge sig ud til mødestedet. Hun fandt hurtigt derhen, hun var ikke alene om at være der. Angela kendte ikke til de fleste af ansigter. Hun var lidt nervøs, men tog det med oprejst pande. Hun havde brug for pengene, og et nyt liv. Dette var starten.