gensyn med en gammel bekendt

[Loki Enfinger]

Amos Søfarer

Solen var ved at synke bag horisonten, da en mand gik igennem hovedporten til selve Corus by. Han stoppede  inden for porten og snusede ind og strakte begge arme ud til siden og omfavnede byen og de dufte der strømmede imod ham. Dette var bestemt ikke saltvand og vuggende skibsdæk. Men det var Corus, og han var glad for at være tilbage. han samlede sin køjesæk og igen og begyndte at vandre igennem byens gader.

I den nedre bydel, var alt ved det sædvanlige kunne han se. Han fornemmede dog også at der var flere der vendte hovedet efter ham. han var høj. godt 185 cm høj, senet mand, med yderst kortklippet hår og daggammelt skæg. hans beklædning var der ikke noget fint og flot ved. en lidt løs skjorte og posede bukser. højskaftede støvler. og et kort sværd hængende i en slidt skede hængende ved siden. 

han havde en fast rute afstukket som om havde han en klar fornemmelse af hvor han skulle hen. Man kunne tydeligt se på ham at det ikke var første gang han var i byen. Efter nogen tid nærmede han sig målet for hans vandring. Den Dansende Due lå hvor den også lå sidst. han gnækkede stille. glad for noget var som det altid havde været. Han trådte ind af døren og spejdede rundt. der var allerede mange folk her inde. Skøger og lommetyve. lav adlen og alt andet sad blandet rundt om bordene. han spejdede rundt efter en ganske bestemt person men fik ikke lige med det samme øje på ham. så han gik op til baren for at bestille et krus øl så han kunne skylle saltvandet ud af halsen. og satte sig til at vente. med ryggen mod døren.

[Amos Søfarer]

Amos sad ved højbordet, da en bevægelse ved døren fangede hans blik og han så ned på den nyankomne med sammenknebne øjne. Bare et lille øjeblik, inden han så væk igen. Det var snart længe siden, han havde set Loki, men han kunne ikke sige sig fri for at være glad, da det skete. Han sad et øjeblik vurderende i forhold til, om han skulle holde deres venskab hemmeligt, men besluttede sig så imod det. Det var ikke usandsynligt, at der var folk til stede, som allerede kendte til forbindelsen og han rejste sig op med sit krus og gik ned til kammeraten. "Loki, gamle lurendrejer! Hvad kommer du her for?"

[Loki Enfinger]

Loki vendte sig om da han hørte hans navn blive nævnt. Hans ellers så vejrbidte og sammenlukkede ansigt flækkede i et bredt smil. han greb sit krus, da han så sin gamle kammerat komme hen imod han. Med et let hop gled han af barstolen og opfavnede et kort øjeblik Amos mens han klappede han venskabeligt i ryggen, inden han slap ham igen.

"Amos, gamle dreng.. godt at se dig igen" sagde Loki og løftede sit krus for at skåle engang med sin gamle ven.

"Hvad mener du dog? jeg sagde jo jeg ville vende frygteligt tilbage når du mindst ventede det. og her er jeg... Jeg er færdig med havet for en tid. Det er ikke det samme, at være under en anden kaptajn ved du nok"

Loki smilede smørret og lavede et kækt lille buk for sin ven uden at spilde en eneste dråbe fra sit krus.

[Amos Søfarer]

Amos gengældte klappet på den andens skulder og skålede også. Han satte sig på stolen ved siden af og nikkede bekræftende. "Du har ret. Det sagde du." Han satte sig bedre til rette. "Kaptajnen på Den Røde Høg var ikke lige din kop te, kan jeg fornemme?" Han drak en stor slurk af sit krus og så over på den anden igen. "Og du er sikker på, at du kan leve med at have fast land under fødderne? Det tager tid at vænne sig til, kan jeg love dig." Han talte af erfaring.

[Loki Enfinger]

"Den Røde Høg.. skibet var skæppe skønt, men.. kaptajnen var som du gættede ikke lige mig. du ved.. jeg har intet imod at borde et skib, men at ligefrem koldblodigt myrde alle ombord? de var udemærkede mennesker" Loki tager selv en slurk af sit krus og læner sig lidt op af den bar stol han sad på før.

"Men. nok om det. som du som så rigtigt har bemærket.. så er jeg tilbage. og landjorden skal du bare lade mig om. der er sikkert et sted jeg kan plante bagdelen indtil jeg finder fastheden af jorden normal igen. tror du ikke?"

han smilede skævt og daskede Amos på skulderen så Amos trippede et halvt skridt sidelæns. Loki så ikke ud til at kunne skubbe mange men hans senede muskler lå tæt under huden som tove

[Amos Søfarer]

Amos var ærligt talt ikke overrasket over, at Loki havde haft det sådan. Han havde haft det på fornemmelsen, allerede da de sagde farvel til hinanden. Selv vidste han, at han kunne være et ondt røvhul, når han havde brug for at være det. Men han havde aldrig taget et liv, hvis det ikke var nødvendigt. Det var hans egen form for moralsk opvejelse af, hvad han lavede. Og hans gave var, at han kunne tage den beslutning på et splitsekund og derefter aldrig genoverveje den.

Amos havde allerede sat sig på stolen ved Loki's side og blev næsten skubbet af, da den anden daskede ham på skulderen. I ren irritation havde han lyst til at vippe sin øl ud over manden, for at sætte ham i sådan et lys her midt i krostuen, men Loki var en gammel kammerat og han gjorde ikke alvor af det. "Hvor længe regner du med at blive?" spurgte han i stedet.

[Loki Enfinger]

"Hvor længe har du brug for mig?" han grinede smørret da han så at Amos var ved at drætte ned af stolen. og gnækkende tog han en slurk til at kruset og satte det fra sig på baren.

"Som du kan se," han sparkede blødt til hans vadsæk som stadig stod ved foden af hans stol. "Så bliver jeg hængende så længe du har brug for mig.. måske endda længere." Da Loki sagde det sidste lod han blikket vandre let hen over nogle af de unge damer der sad i den dansende due. han havde trods alt været længe på havet. alt for længe... han sendte Amos et skævt smil.

"Du har vel stadig plads til mig her blandt dit...." han kiggede lidt undersøgende på Amos endnu engang.. "Hvad har du rodet dig ud i?"

[Amos Søfarer]

Amos så på sin ven med let sammenknebne øjne. "Jeg kunne såmænd godt bruge dig et stykke tid. Der er forskellige gnidninger her, som jeg godt kunne bruge dig ved min side til at klare," svarede han og tog endnu en slurk af sit krus.

Han stillede kruset fra sig, da det næste spørgsmål kom på bordet og Amos så ganske selvtilfreds ud. "Ja, det er såmænd sket en hel del, siden du var her sidst." Han var meget tæt på at smile. "Du sidder såmænd over for den nye Tyvekonge."

[Loki Enfinger]

Loki´s øjenbryn røg i vejret. og først sad han og gloede på Amos som om han ikke var rigtig klog. da han efter et par sekunder stadig glor på Amos der ikke har flækket i et stort grin og råbt Aprilsnar af ham.. griner derefter smørret og klapper sin ven på skuldren

"Jamen dog.. Deres Højhed... det må jeg nok sige. .. her er man væk et lille stykke tid og vender tilbage og så har du skovlet en krone til dig.."
Loki grinede og måtte drikke en slurk af kruset for lige at få styr på sit smil.
det kom ikke bag på ham at Amos havde været snu nok til at nappe den rolle.

det så sandelig ud til at livet ikke ville blive kedeligt her.,.
"Nå.. men så befal.. ohhh Herre.. Deres Majestæt" Loki lavede et perfekt buk fra hoften af mens han blev siddende på stolen. tydeligt overstadigt tilfreds med situationen

[Amos Søfarer]

Amos trak bare på skuldrene, men så stadig godt tilfreds ud. Det havde aldrig været hans intention at blive tyvekonge. Han havde altid haft planer om at finde tilbage på havet med sit eget skib og en ny besætning. Men han havde fundet en anden niche her, hvor han havde meget mere ansvar, men også tjente mange flere penge. "Start med at komme op til højbordet og drik et krus med mig. Så kan vi snakke og samle op på, hvad der er sket i mellemtiden." Han rejste sig med sit krus og gik op på Tronen igen.

[Loki Enfinger]

det lod Loki sig ikke fortælle to gange. Han prejede krofatter bag baren engang ig hintede med en bevægelse at han ønskede en genopfyldning.
mens han ventede på sit krus blev fyldt så studerede han Amos på sin vej tilbage til sin trone. han nikkede stille for sig selv. Han var kommet langt på den korte tid Loki havde været på havet. men han var glad for at være tilbage igen.

Da krofatter igen satte det fyldte krus på baren, knipsede Loki en mønt gennem luften. krofatter greb mønten og bed i den, hvorefter han smilede og nikkede.
Loki smed køjesækken over den ene skulder og kruset i den anden hånd og slentrede som en stor panter hennem lokalet, smed køjesækken ved en bænk og sank ned i en stol til venstre for Amos.

Loki løftede igen sit krus og skålede med Amos der afslappet sad i sin trone.. Loki kiggede kort rundt i lokalet. han fangede blikkene fra et par stykker der mistænkeligt kiggede på ham. en enkelt eller to så ikke rare ud og nogle smilede bare venligt. Loki var ligeglad. han var tilbage og han vidste han havde en plads her.

[Amos Søfarer]

Amos fortalte kort de andre ved bordet, hvem Loki var, inden han satte sig hos dem, så der ikke skulle opstå misforståelser. Og så tog han en lang slurk af sit krus og satte det derefter fra sig på bordet. "Nå. Fortæl mig så. Hvad har du gået og lavet, siden jeg så dig sidste efterår? Spændende sager, håber jeg?" Amos var ikke typen som smilede. Ikke til andre end Serena i hvert fald. Men det var alligevel tydeligt at se på ham, at han var tilfreds med at have sin kammerat tilbage ved sin side.

[Loki Enfinger]

Loki lod sit krus stå på bordet efter han havde taget en slurk. nu var det værste rejsestøv ved at være skyllet ud af halsen..

"jooh som du så fint prejede ud så tog jeg jo hyre på Den Røde Høg.. dejligt skib.. ikke nær så hurtigt som dit dog.. skibber.. ham brød jeg mig sku ikke meget om. men hyren var god nok.."

han så lidt på Amos for at finde de rette ord til at beskrive sin tid på Høgen. Loki rettede sig lidt op i stolen inden han sank tilbage i sædet.

"vi sejlede vidt omkring du.. Scanra.. der var ikke meget at hente.. så skibber to os og skibet.. til yamani øerne.. sikken et sted.. alverdens eksotiske ting.. der var guld.. våben.. deres knive der.. er en helt ny verden for sig" Loki rodede kort ved sit bælte og før nogen egentlig kunne nå at reagere havde Loki trukket en kniv og rettede den mod Amos.. inden han med en hurtig håndbevægelse svingede kniven rundt så skæftet var rettet mod Amos nu..

"Denne.. min ven.. er et pragt eksemplar"

[Amos Søfarer]

Amos mærkede et lille stik i hjertet, da talen faldt på Natravnen og han tog en slurk øl for at få det på afstand igen. "Det er svært at skifte skib," medgav han med en let brummen. Han kendte indtil flere, som aldrig fandt til andre steder, end på deres første skib - eller hvor det i hvert fald tog lang tid for dem at gøre det.

Amos var den eneste, som ikke reagerede, da Loki trak en kniv frem, men de fire andre omkring bordet rejste sig næsten synkront og et par af dem trak selv deres våben, indtil Amos viftede dem ned at sidde igen. Han tog imod kniven og undersøgte den med interesse. "Ja, jeg genkender stilen fra da jeg var der sidst," svarede han med et tilfreds smil. "De har virkelig nogle særegne typer. Jeg tog et par sai's med hjem, da jeg var på øerne sidste gang." Det var dem Serena nu havde fået som sit signatur-våben.

[Loki Enfinger]

"De er sandelig også skønheder.. dog ikke min favorit. de er for klodsede til mig"
Loki snuppede kniven fra Amos med en hurtig bevægelse. han havde set hvordan de fire vagter omkring bordet nærmest hoppede da han trak kniven. han kunne ikke lade være med at smile skævt.

"Fortæl mig hvordan det er gået her.. ser du har skaffet dig nyt fast job?.. hvordan er det gået til?" han tog sit krus og snuppede en slurk øl mens han ventede på at Amos skulle svare.