På udkig

[Melissa Skrædder]

Faust Apoteker

Melissa var taget ned til markedet for at finde inspiration til en ny kjole. Hun ville så gerne videre med sit arbejde og blive mester. Dog heldigt for hende, havde hun et stort talent. Hun var så småt begyndte at tænke på hvad hun skulle fremvise som en slags prøve. Der skulle vise at hun kunne komme videre og gå fra læring til svend. Hun havde trods alt været læring i hvad var det efter hånden, fire år.
Ja det var på tide tænkte Mel, hun følte sig klar. Hun skulle bare finde det helt rigtige materiale og nogle fjer. Så ville alt blive perfekt.
Hun havde gået rundt i et stykke tid, men ikke fundet noget hun var helt tilfreds med. Hun skulle jo også passe et vist budget, da faktisk var hendes mor der betale og stedfar. Hun skænkede dem dog ikke en tanke. Mor ville have hun skulle anerkendt og det krævede også kvalitet. Ergo var det også nødvendigt med lidt dyrt stof. Hun gik meget fokuseret rundt på markedspladsen, dog var hun opmærksom på eventuelt tyve, så hun holdte sin pung tæt til sig, men ellers lage hun ikke mærke til så meget andet.

[Faust Apoteker]

Han tog sig til hovedet der føltes en smule tungt, han mærkede eftervirkningerne fra tidligere omgang med alkohol. Tak skæbne for at han forinden havde spist nogle kaktus urter, en blanding af kaktus saft og andre urter ellers ville hans hoved virkelig ikke kunne udholde noget idag. Perry gjorde det heller ikke bedre for ham.

Faust havde en kurv med sig mens han gik roligt rundt for at sig omkring på markets pladsen, han var på udkig efter folk der solgte kaktusser, han ville gerne være på forkøbet med den kommende tid hvor muligvis mange ville lide af glædeligt gensyn med alkohol og blive lokket af dens fristelser. Han gjorde holdt på et tidspunkt, smerterne i hans venstre side begyndte at komme op til overfladen langsomt, han var nød til at få skiftet bandagerne ud og smøret en ny omgange nedkølende salve snart. Faust tog sig sin tid for at finde hans centrum inden han fortsatte med at bevæge sig ubemærket rundt.

[Melissa Skrædder]

Lige pludselig faldt hun over en lille bod, som havde det perfekte tråd. ´Hun blev helt betaget af det og nærmest henrykt. Hun var lykkelig, det passede præcis til den kjole hun havde i hovedet, og med denne specielle sølv tråd. Ville hun kunne formå at få et fantastisk stykke på kjolen, som ville skille sig ud, men samtidig vise hendes læren i at kunne bordredere. Mel købte to mellem ruller. Hun ville være sikker på, at hun havde nok af det, og når man borderedere skulle der alligevel benyttes en del snor. Plus skulle det også kunne ses fra en afstand.
Hun forsatte videre, hun var glad og så derfor ikke lige fokuseret som før. Hun bemærkede kort en bekendt skikkelse i øjenkrogen. Hun så mod den og smilede et lille drilsk smil. Det var hendes kære stedbror. De havde ikke ses på længe og derfor fortjente han, at blive drillet. Hun kunne dog ikke helt beslutte sig, den første tanke var et æg og smide det på ham, men det ville med stor sandsynlighed skabe opmærksomhed, især hvis han blive irriteret og mor var har ikke til at beskytte hende. Nej det endte med at blive noget enkelt. Hun gik imod Faust, da hun endelig var tæt nok på ham, prikkede hun ham på skulden og sagde "Jamen er det ikke lille miss Daisy" sagde hun drillende. Hun havde lært at af hans læremester at han blev kaldt for pigenavne, hvilket morede Mel utrolig meget.

[Faust Apoteker]

Faust så et par boder igennem men han var ikke tilfreds med deres udvalg, dette kunne gå hen og blive en meget lang dag for ham. Han mærkede en pludselig prikkende på hans ene skuldre og en velkendt stemme tiltale ham via pige navn. Han sukkede, først en mindre hovedpine og nu dette. "Melissa" kom det kort og korrekt fra ham, han vendte sig om så han havde fronten imod hende. Til trods for de få års imellem dem, var det sikkert at hun strålede som en stjerne på en natte himmel. Han selv var iført en lang brun kåbe der var tæt lukket om halsen, den var knappet til omkring brystkassen i to rækker. Nej de var ikke søskende af blod men af giftemål og hvis endelig det var, havde hun arvet de kønne dele.

Han så hun var i besiddelse af nogle ruller af noget stof, sikkert på grund af hendes arbejde. "Lider du af shopping feber? Jeg kender sikkert til en kur imod det" spurgte han drilsk igen serveret med et høfligt smil

[Melissa Skrædder]

Til tider kunne Mel ikke lade vær med at føle lidt magt over Faust, det var faktisk sjældent han var lige så ond, som hun til tider kunne være overfor ham. Dog kunne hun godt lide at magt, han var den eneste hun kunne provokere nok, og alligevel var det altid ham der endte med et undskyld. Eller sådan havde det været det meste af deres barndom, og Mel så til at det ikke ændrede sig.
Hun grinte kortfattet "Gør alle kvinder ikke det" hun holdte en kort pause og sagde så "Åh, det må vel næsten være grunden til du er her" svarede hun igen drillende. Hvor hun atter hentyde til at han var en kvinde.

[Faust Apoteker]

Han mærkede efter hvordan hun prøvede på at komme under huden på ham. Et stille tak til hans læremester var vel på sin plads "Kun næsten, men det er for kvindernes skyld at jeg er her omkring, mange søger hjælp til at beskytte sig imod svangerskab og dets følger" svarede han tilbage, endda anklagende imod hans stedsøster. Faust rystede på hovedet og lod sig passere forbi Melissa. Han tog sig til hans venstre arm igen, smerterne mindede ham igen om at han burde nok få gjort noget ved det. Næste bod var mindst lige så inspirende som de andre havde været, allerede nu føltes det som en lang dag.

[Melissa Skrædder]

Mel beundrede at han faktisk svarede lidt igen, måske havde også lært at komme ud af fars skørter. Hun blev næsten lettere irriteret da han vendte sig væk fra hende, inden hun nåede at svare ham. Hvor kunne han. Hun trak vejret lidt dybt og sagde ganske roligt "Du ønsker måske også at hjælpe mig?" hun var faktisk ligeglad hvad han tænkte om hende, hun havde ikke de store planer om at finde en mand. Selvom hendes såkaldte stedfar var en betydningsfuld mand. Gjorde det ikke hende mere værd. Desuden satsede hun på sin karriere og ikke mænd.

[Faust Apoteker]

Han blev opmærksom på hvad det var Melissa spurgte ham om, han så hen på hende med et forvirrende blik, han vidste ærlig talt ikke hvordan den skulle forståes. Han sukkede dybt inden han svarede tilbage "Kun hvis du ønsker det kære søster. Det er mit arbejde trods alt". Det var ikke være at skabe en unødvendig scene her på pladsen, alle kunne se dem og sikkert høre dem hvis de gad. Smerterne var der stadigvæk, Faust skar en grimace, det var tydeligt at se på ansigtet. "Hør, hvis du ikke har nogle planer, så følges med mig til der hvor jeg arbejder. Derfra kan du tag med mig hjem, jeg laver maden" kom det formelt fra Faust, efter han fik fundet hans centrum endnu engang. "Hvis jeg ikke tager fejl, har du en revanche til gode?" lød det lokkende fra ham med et smil,

[Melissa Skrædder]

Hun holdte masken, men inden i grinede hun. Hans ansigt udtryk var det hele værd. Dog da han svarede hende kunne hun ikke lade vær med at trække på smilet båndet. "Syntes du ikke, jeg er lidt for ung til den slags?" konstaterede hun, som en afslutning på den del af samtalen. Mel regnede ikke med at nogen stod og lyttede til dem, og faktisk var hun også ligeglad. Mange fik børn, det havde Faust lige konstateret, og mange fik dem også fjernet. Ergo så hun det ikke som et problem, hvis hun nu også skulle være gravid, hvis der var så mange. Hun var blevet lidt pigesur over at stå at tænke det igennem.
Det hele forsvandt dog, da hun så Faust have smerte, hvad jamrede han mon om. "Til dit held, har jeg ikke" svarede hun lidt drillende, trods alt drilleri og kunne faktisk godt lide at tilbringe tid med ham, dog kun i små doser. Mel sukkede, da han nævnte det. Dog havde hun et modsvar "De næste mange gange, er det dig som vil tabe" svarede meget selvsikkert.

[Faust Apoteker]

Faust knappede lige toppen af hans kåbe op, for med højre hånd at finde noget i den ene inderlomme, han brugte lidt tid på det før han hev en lille pose af papir ud. Hurtigt pakkede han den op, en grøn masse af diverse urter der var blev kvast og most sammen. Han vidste at det smagte af pommerens til men ned skulle det, smerterne ville blive dulmet for en stund, nok til at han kunne komme hjem for at tag sig af hans arm.

Han så hen på Melissa igen, han valgte ikke at fortsætte den strid, hver ting til sin tid og dette var ikke tidspunktet. "Har du alt hvad du skal bruge eller skal vi fortsætte med at færdes her på pladsen?" spurgte han sin stedsøster forsigtigt. Han kunne finde en anden dag med at fremskaffe de kaktuser han ellers var på jagt efter.

[Melissa Skrædder]

Selvom Mel stadig manglede selve stoffet til kjolen, og noget mere tråd. Hun havde stadig tid til, at få købt tingene, det var som sådan ikke noget der hastede. Selvom det kunne være morsomt at slæbe Faust rundt på markeder i nogle timer. Dog så det ud til at han havde smerter også led var hun alligevel ikke. "For nu ja" Svarede hun roligt. Hun brød sig faktisk ikke helt om at bare følge efter ham, så derfor spurgte hun "Hvorfor al den hast, lige pludselig?" hun tænkte det var de der smerte, men Mel ville ofte have forklaringer på alt. Dette var ikke en undtagelse.

[Faust Apoteker]

Smerterne begyndte at fortage sig, Faust fik langsomt fundet hans centrum. Hun havde ikke set hvor slemt skaden var, hun kunne ikke forstå den byrde. "Jeg ville blot vide hvor lang tid vi havde tænkt os at bruge her omkring. Er nød til at komme hjem på et tidspunkt og få styr på nogle ting" forklarede han Melissa. Jo armen var det vigtigste han skulle se til men han havde også nogle planter der skulle passes og eventuelle noter i hans lille håndbog. Plus en omgang backgammon kunne sikkert løfte hans humør op.

[Melissa Skrædder]

Hun så lettere underende på sin stedbror, hun undrede sig lidt over den lange forklaring han kom med, på ret så simpelt spørgsmål. Eller det syntes hun. Hun nikkede blot og sagde "Vi kan sagtens gå" Melissa ønskede alligevel ikke ham på slæb, når hun skulle finde de sidste ting til projektet. Hun havde nogle krav og gad ikke han skulle kommentere eller andet. Derudover kom det slet ikke ham hvordan hun brugte de penge hun fik tilsendt. Stedfaren var trods alt påpasselig, selvom penge var ikke noget der manglede, men Faust fik garanteret mere end hende, hvilket på visse punkter irriteret hende. Dog løftede humøret lidt da hun så ned ad sig selv og så på sin amulet hun fik et lille smil frem og rar følelse inden i.

[Faust Apoteker]

Han nikkede blot anerkende ved hendes kommentar. Faust så sig omkring på markets pladsen, han ville sikre sig at han selv ikke manglese noget. Han smilede svagt til hans sted søster mens han langsomt begyndte at gå. "Mens vi tager turen til den nedre by, kan du få lov til at tænke over hvad vi skal have at spise. Jeg er ikke lige så god som....som Molly men lidt har jeg lært igennem min lærling tid." Faust havde stadig svært ved at kalde Molly for andet, det var ikke hans mening at fornemme hende eller Melissa. Måske engang i fremtiden kunne det ændres?

Tråden er afsluttet. Fortsætter i denne tråd Et tåeligt ophold