Minder fra en fjern barndom

[Angela Amaryllis]

Annis Giftkniv

Ange havde ingen kunder i dag, og Delia var optaget af et eller andet. Så hun var halvt om halvt sneget sig ud for at udforske. Delia havde intet imod at hun tog ture engang imellem, dog måtte det ikke være for ofte, derfor var det bedst når hun ikke opdagende det.
Hun havde gået i en lille halv times tid, og var endt ned til floden. Hun huskede lydene tydeligt var hendes barndom. Angela lukkede kort sine øjne og prøvede at erindre sin kære mor.
Det eneste hun kunne huske fra flaskernes lyde og flodens lyde, som altid fik hende til at finde ro. Det var muligvis hendes lykkeligste minde hun havde fra sin barndom. Alt andet var mørkt og traumatisk.
Angela stod alene ved floden, hun havde sat sig på en bænk, dog kunne man umiddelbart ikke se hun var en blomsterpige. Hun skammede sig ikke, men hun ønskede hellere ikke at blive dømt at hvert mennesker. Selvom hun foretrak kvinder, så var også ofte dem der så skeptisk til hende. Måske de beskyldte hende i at lokke deres mænd i utroskab. Dog troede hun på at dette ikke var hendes skyld. De valgte selv at tage hen på Liljen af deres frie vilje.

[Annis Giftkniv]

Annis sad på havnefronten og holdt øje med et handelsskib, som Farkas havde fået informationer om, der indeholdt en stor last af spændende varer. De havde holdt øje med det et par dage og ventede mest af alt på, at de havde solgt deres varer, så pengebeholdningen ville være så stor som muligt. Det var meget lettere at transportere.

Mens hun sad på flodbredden, kom en anden kvinde hen og satte sig i hendes nærhed. Hun lod ikke til at være der for at holde øje med hende, men man kunne aldrig vide. Og det var en sær ting at gøre.. At sidde og stirre ud over floden, uden at holde øje med noget. "Hvad sidder du her for?" spurgte hun over den ene skulder.

[Angela Amaryllis]

Ange så kort op kvinden der havde spurgt hende om hvorfor hun var her. Kvinden så anderledes ud, end det Ange normalt så ud, ikke at det gjorde noget, men hun kunne ikke lade vær med at spekulere hvordan kvinden var kommet til at se sådan ud. Det var mest håret der var anderledes for Angela. Hun var jo vant til at se smukt langt hår, og ikke hvor det klippet af i den ene side. Dog kunne hun faktisk godt lide det. Generelt kunne Angela godt lide anderledes ting.
"For dufte til vandet og den frihed vandet har, er da fantastik at se på" svarede hun med en rolig stemme og så på floden, den måde de svømmede frist rundt. Ange vidste dog det hun sagde kunne virker lidt vrøvlet, men hun håbede kvinden forstod betydningen af det.

[Annis Giftkniv]

Annis hævede et øjenbryn over svaret og udstødte et lavmælt "hmm". Enten var kvinden en så dårlig spion, at hun ikke havde kunnet finde på bedre undskyldning eller også var hun en drømmer. Ingen af delene interesserede hende synderligt. Ikke lige nu i hvert fald og hun vendte blikket tilbage på skibet på den anden side af breden og glemte momentært alt om den anden kvinde.

[Angela Amaryllis]

Ange så hen på kviden, der tydeligt ikke viste den store interesse overfor hende. Det var også lettere formelt at udtale sig på den måde. "De er måske allerede fri?" spurgte hun med en rolig stemme og forsatte "I så fald er De heldig" Ange konstaterede, at kvinden måtte være mere fri end hende. Da det ikke virkede til at hun kunne relatere til hendes ord. Angela true godt at udtale sig om sine bånd eller at rettere sagt var ejet. Da dette ikke var en person hun havde set på Liljen, og umiddelbart var det hellere ikke nogen Delia ville have længere samtale. Kun der måske skulle ordnes noget snusket. Angela tænkte sig kort om, måske var kvinden en spion, hun fortrød lidt sine ord omkring frihed. Hvad hvis kvinden kendte Delia og fortalte det videre. Hun ville sikkert blive rassende, hvis hun fik nys om, at Angela havde tanker om frihed. Men terningerne var kastet og nu måtte Ange bare håbe, hun ikke var trådt i en fælde.

[Annis Giftkniv]

Annis havde næsten glemt den anden igen, da hun talte til hende igen. Spørgsmålet kom så meget bag på hende, at hun drejede sig lidt på kanten, så hun kom til at sidde og se tilbage mod den nyankomne. "Ja, selvfølgelig er jeg fri." Hendes toneleje var næsten spørgende. Hun havde svært ved at se, hvordan man ikke kunne være det. "Hvis du ikke er fri, så er det bare at gøre noget ved det. Der er altid en udvej."

[Angela Amaryllis]

Ange tænkte sig godt om inden hun ville svare kvinden. For nok var de fleste frie her i landet. Og alligevel ikke så mange der var. Mon de adelige følte sig frie. Eller ægtefolk fordi de følte sig forpligtede til hinanden. Ergo hvis man tænkte over det så var der måske slet ikke så mange frie. "Jeg har en gæld der skal betales før jeg nogensinde skal være fri" hun prøvede på ikke at lyde bedrøvet selvom det var en ting som gik hende på. Mest af alt fordi hun aldrig selv havde valgt at komme på Liljen, men Roy havde. Den dumme, dumme mand. Typisk mænd at tænke på sit ego. Ange vendte mod kvinden igen, og lage denne gang mærke til at hendes opmærksomhed lå et helt andet sted end deres samtale. Nu var det hellere ikke verdens mest spændende. "Hvad er det De kigger efter?" Spurgte hun lidt forsigtigt, hun vidste jo ikke kvindens branche og hvis hun var spion. Ja så ville hun nok lyve, men hvis hun var en dårlig en kunne Ange måske læse det på hende. Hun havde trods alt brugt langt tid på at læse mænd for at se deres inderste lyster.

[Annis Giftkniv]

Annis trak lidt på skuldrene. Hvis den anden mente, at hun ikke var fri, så var det ikke hendes problem. Hun henfaldt i tavshed, indtil den anden brød den igen. "Lad være med at sige *De' til mig. Ingen slyngel med respekt for sig selv, vil kaldes 'De' af nogen," næsten vrissede hun. "Og hvad jeg laver, kommer ikke dig ved." Hun så over på båden over for sig og fik så alligevel lidt dårlig samvittighed over at have talt så grimt til en kvinde, som egentlig talte pænt til hende. "Hvis du har en gæld, du skal have betalt af, hvorfor sørger du så ikke bare for at skaffe nogle flere penge?" De var sådan, hun altid selv havde håndteret sine problemer.

[Angela Amaryllis]

Ange så lidt forbavset på kvinden, da hun følte lidt at hun blev angrebet fordi hun blot havde talt pænt til personen. Ange var nok klar over at hun ikke kom fra det finere kvarter, men alligevel. Nogle var hellere ikke til at regne ud, nogle ville tales pænt andre ikke. Det var lidt svært, at regne ud uden at kende personen. Men så lærte Ange faktisk at personen var en slyngel, hun fik en aha følelse inden i. Ange havde hørt lidt om dem, men ikke meget. Hun blev næsten helt nysgerrig og ville vide mere! Men hvordan åbnede man lige den samtale, når hun i forvejen virkede noget anspændt. "Jeg ville bare ikke fornærme dig" svarede hun venligt, grundet hendes store nysgerrighed, valgte hun ikke at blive irriteret på hende. Folk kunne jo også have dårlige dage. Ange lod det næste gå forbi hende, det virkede som kvinden ikke ville snakke om det og Ange ville ikke påpege hendes ordvalg. "Har du måske et arbejde til mig, hvor jeg kan tjene styrtende med penge?" Svarede hun lidt igen, roligt men alligevel lidt provokerende.

[Annis Giftkniv]

Annis ignorerede hendes undskyldning. Det var ikke noget, som reelt kom hende ved og hun ventede i stedet på den andens svar på det spørgsmål, som Annis selv fandt ganske simpelt. "Det kommer jo helt an på, hvilke evner du har. Hvis du er lydløs, kan du snige dig ind til folk og hugge deres smykker. Hvis du er god til at snørre mænd ind, kan du få dem til at give dig fine gaver, som du kan sælge. Eller hvis du er god med en kniv, kan du leje dine evner ud til nogen, som kan bruge dem." Hun trak lidt på skuldrene igen. "Sværere er det jo ikke."

[Angela Amaryllis]

Ange blev først lidt forvirret af hendes svar. Det var jo faktisk ikke det hun spurgte om. Angela var ganske klar over måden man kunne skaffe penge, men hun spurgte faktisk efter specifikt om kvinden havde noget arbejde til hende. Angela kunne ikke beslutte om hun skulle svare igen eller bare hoppe videre til det med slyngel. Nej det var nok ikke tiden endnu. "Jeg ved udmærket godt hvordan man kan skaffe penge, men jeg er mere nysgerrig om du havde et specifikt arbejde til mig" hendes stemme var stadig rolig og venlig. Ange ville nødig fornærme hende, hun fik nemlig fornemmelsen af denne kvinde ikke fandt sig i hvad som helst. Hvilket nok også betød, at hvis man trådte hende for meget over træerne fik man altså igen af måske en hårde skuffe. Og Ange måtte helst ikke have mærke, det kunne skræmme kunder væk.

[Annis Giftkniv]

Annis trak lidt på skuldrene. "Det kommer an på så meget," svarede hun. "Det kommer ret meget an på, om du har nogen evner, jeg kan bruge. Eller om du er villig til at løbe en ordentlig risiko for pengene." Hun så undersøgende på den anden et øjeblik. "Er du noget værd som listetyv?"

[Angela Amaryllis]

Ange så vurderende på kvinden "Jeg har intet at tabe, så ja det tør jeg" svarede hun ganske roligt. Ange skyldte allerede så meget, at hun muligvis ville bruge hele sit liv på, at tilbagebetale Delia. Så lidt mere lån kunne ingen skade tage. Ange kunne ikke helt lade vær med at smile ved det næste "Liste er jeg ikke verdens mester i, men at lave afledningsmanøvre er jeg til gengæld rigtig god til" svarede hun roligt. Ange var vant til for det meste at være afklædt, så det at stjæle og skjule var noget besværligt, men at få kundernes fokus var det nemmeste. Ofte glemte de omgivelser omkring, og Ange tænkte at det kunne ikke være meget anderledes i virkeligheden. Mænd var jo mænd.

[Annis Giftkniv]

Annis så overvejende op og ned af den anden. "Hvis du mener det, så kom ned på Den Skøre Abe en aften. Vi kan altid bruge én mere til drabant-føde. Hvis du kommer igennem uden at blive sat i spjældet, er der en pæn fortjeneste til dig i den anden ende." Samtalen var færdig for hendes vedkommende nu og hun vendte blikket over mod skibet igen.

[Angela Amaryllis]

Ange nikkede. Hun kunne sagtens fornemme at samtalen var blevet afsluttet. Efter flere måneders ventetid, var hun endelig kommet inden for i varmen. Ange så kvinden kigge væk og fornemmede at hun skulle i gang med et arbejde, hun var trods alt en slyngel.
Angela rejste sig fra bænken, hun skulle jo også snart tilbage til Liljen og især hvis hun skulle snige sig ud i gang senere for at være en del af kuppet. Angelina havde havnen i ryggen, hun smilede kort ved tanken om en kær barndom og forsvandt roligt fra stedet.

Afsluttet