Går den, så går den

[Faust Apoteker]

Solen var gemt blandt skyerne, det hjalp heller ikke med at regnen og vinden havde meldt deres ankomst og Perry havde allerede fra morgenstunden af, givet Faust en lang arbejds opgave foran, samt en af hans naturlige opsang om hvorfor ting bør gøres på hans måde. Faust sad ved et bord, inde i et lille rum hvor man kunne lave de kedesommelig men alligevel vigtige forberedelser til de forskellige slags medicin og urter folk måtte ønske sig. Rummet var synligt for de der måtte træde ind i butikken, det var nærmest lige bag disken. Han kiggede endnu engang ud af det smale vindue og lod hans tanker få frit spil, hans hænder var fat om en mortèr og kværner. "Argh ja, efteråret er i sandheden ankommet, det betyder at der flere som sikkert ville kigge forbi, i håb om en kur imod deres forkølelse"lød det lavtmælt til ham selv og smilede.

[Matti Almsted]

Matti skulle have en salve mod et udslæt, som hans mor havde kæmpet med i flere dage nu. Apotekeren havde allerede set på udslættet og havde lovet salven klar til denne eftermiddag. Da han kom ind, var der ingen i butikken og han så sig lidt om, førend han fik øje på en ung knægt, som sad ved et bord i rummet ved siden af. "Goddag. Ved du, om apotekeren har en salve klar til Madam Almsted?" spurgte han i en venlig tone.

[Faust Apoteker]

Han kunne høre en stemme, det måtte være en kunde, Perrys var aldrig til at tag fejl af. Faust stoppede hans gøremål, rejste sig op for at betjene disken og den kunde der havde trådt ind. Han fjernede den ene handske fra hans venstre hånd, altid dækkede ind i bandager. "Eh Salve siger du? ah ja den, hvis de giver mig et øjeblik, så skal jeg finde den for dem herre?" den sidste del kom meget pludseligt, for han ville sikre sig at det var den rette person. Han tog sig til munden for at rømme sig "Beklager den meget spørgende tonefald min herre" undskyldte han.

Faust bevægede sig ud til det andet og større bag lokale, det var ham selv der var blev bedt om at lave denne salve udfra hans lærermesters instrukser og observationer. Få minutter efter kom han tilbage med salven i en lille ler kruke. "Med få lov, har denne..ehm udslæt, er det blevet værre siden den blev bestilt?" Faust følte han var nød til at spørge ind til det, en kunne ikke være alt for sikker.

[Matti Almsted]

Matti smilede stadig, selvom han ikke lige helt var med på, hvorfor den anden pludseligt undskyldte. "Mester," korrigerede han. "Her i landet tiltaler man sådan en som mig, som 'Mester'." Han smilede stadig. Det var tydeligt at høre på accenten, at knægten ikke var her fra landet. Selvom han dog sikkert havde været her et stykke tid. Han var muligvis bare blevet nervøs.

"Nej ikke så vidt jeg kan bedømme," svarede han og lænede sig let ind over skranken. "Men det er heller ikke blevet bedre. Det er lidt, som om det har bidt sig rigtigt godt fast." Han stod et øjeblik og irriterede sig over, at et udslæt kunne være så besværligt.

[Faust Apoteker]

Den unge apoteker nikkede anerkende da kunden rettede på ham. Han tog sig til hagen mens han lod hjernen køre over kundens svar om denne udslæt, tilsyndeladne havde den virkelige fået fat, så spørgsmålet var hvordan denne udslæt var startet. Dårlig hygiejne? måske kontakt med en plante? eller noget helt tredje?

Faust så hen på den fysisk overlegene herre, en alder til forskel for ham selv "Nuvel, min anbefaling ville være at Madame Almsted smør denne salve på tre gange i løbet af en dag. Det burde hjælpe på denne udslæt. Men for god orden skyld, kunne jeg bede mesteren om at holde øje med hende? Instruerde og spurgte den unge apoteker. Han fandt et stks fløjl klæde frem for at pakke salven ind

[Matti Almsted]

Matti nikkede til anvisningerne og tog imod salven. Han kunne ikke lade være med at åbne for den lille krukke og kigge ned i det. Han fandt det ikke videre appetitligt at se på, men han fortrak ikke en mine. Både fordi han ikke ville gøre den anden ubehageligt til mode og fordi han havde set mange meget værre ting, uden at det havde vist sig på hans ansigt. "Naturligvis. Hvad skal jeg holde øje med?"

[Faust Apoteker]

Faust afleverede den indpakkede krukke til kunden foran ham med et smil "Blot hvis der er andre ting som er til gene for hende. Eventuelt læg mærke til, om er der rent nok, er selve maden okay, er hun allergisk over for noget eller noget helt fjere. Det kunne være en plante der måske har givet dette, måske et besøg i et ikke så...vedligeholdte sted hvis de forstår" han valgte at afslutte hans sætning i led, til at herren foran sikkert forstod hans pointe.

Faust skævede hen over kundens side for at se hvordan det stod til udenfor. Det var måske på tid at han skulle til at lukke ned for idag, Perry var gået for idag, hvorfor var ikke til at vide. Det havde været en lang dag, han pustede ud og åndede lettet op.

[Matti Almsted]

Matti nikkede igen til instruktionerne. Han skrev ikke noget ned. Den slags kunne han sagtens huske i hovedet. "Det lyder som en plan. Jeg er glad for, at det var klart. Jeg er på vej hjem for at gøre mig klar inden mit bryllup senere i dag." Han vidste ikke selv, hvorfor han sagde det. Sandsynligvis var det fordi, han selv var ved at sprænges af glæde. At tænke sig, at han og Sebela i aften skulle... Ja.. Det var nok bedst ikke at tænke den tanke til ende lige nu.

[Faust Apoteker]

Faust fik sig lidt af en overaskelse over den udmelding. "Jamen dog, tillykke med det! Det er da i sandheden en glædens dag" lykønskede han kunden. Måske var det gudindens måde at bede ham om at gøre verden bedre, på hans egen måde. Han hævede hans bangadeklædte hånd op for at undskylde sig, han fik en tanke som højst sandsynligt ville være til gavn. Kort tid efter var Faust tilbage disken, han lagde en lille pung på disken. "Jeg kunne forstille mig, at sådan en anledning ville være fyldt overdådigt måltid mens tønderne bliver slået hul på?" kom det spørgende fra den unge apoteker

[Matti Almsted]

Matti tog imod lykønskningen med et smil. "Tak skal du have. Det var pænt af dig." Han nikkede bekræftende til, at den anden kunne trække sig tilbage, selvom han ikke anede hvorfor. Da han kom tilbage, havde han noget i hænderne og Matti trak lidt på skuldrene af hans spørgsmål. "Overdådigt bliver det måske ikke ligefrem. Men der kommer i hvert fald ikke til at mange noget," svarede han uden at ændre stemmeføring.

[Faust Apoteker]

Faust trak blot på skulderne af hans svar "Det er vel også det vigtigste. Ihvertfald, hvis du og deres kommende kone skulle gå hen og blive...lidt for bekendte med de glædelige dråber og i vågner op med et meget tungt hoved, så drik dette" fortale han i afslappende tone, hans egen passion for hans erhverv var med til at give ham ro. "Det er måske ikke meget at forvente af en gave men det er noget der normalt koster en hel del, og det lindre på tømmermændene." fortsatte han mens han var bevægede sig væk fra disken, for at begynde at rydde op og gøre klar til at lukke for idag

[Matti Almsted]

Matti havde ikke taget anstød af den andens kommentar og han smilede og nikkede derfor bare, da den anden udtrykte sin enighed. "Hvor der er hjerterum er der også husrum, siger min mor altid." Han tog imod den lille flaske og smilede lidt bredere. "Eftersom jeg ikke kender dig, så er det en betydeligt bedre gave, end jeg havde forventet at få." Han blinkede medsammensvorent til den anden. "Det er yderst venligt af dig. Tak skal du have."

Han så på den et øjeblik. "Jeg har ikke de store planer om at drikke for meget øl i aften, men det sker da på andre tidspunkter. Hvad siger du til at komme med ud og tage en sammen med mig en anden aften? Som tak for gaven."

[Faust Apoteker]

Langsomt og metodisk gik Faust igang med at pakke sammen, hylden hvor de smertelindrene midler var så småt ved at være tom, da kunden spurgte ham. Han stoppede op for en kort stund, han så hen på manden med et hævet øjenbryn "Ehm..det kan vi vel da godt?" det lød snare mere som et spørgsmål han stilte sig selv end et svar til den fremmede. Er det virkelig det værd? tvivlen var sneget ind som en listig ræv på hønse jagt, Faust gik igang igen med at pakke ned, en måde han prøvede på at ryste det af sig.

[Matti Almsted]

Matti nikkede med et smil. "Så er det en aftale," sagde han med et smil og tog salven og den lille flaske op i hånden med en rolig bevægelse. "Jeg kigger forbi en dag, når der er mere ro på derhjemme og så går vi ud og tager en øl sammen. Tak for hjælpen." Han smilede og gik sin vej.

*Tråd afsluttet*