Svaret af Miri Iskandar on Aug 15, 2013 0:08:50 GMT
En lavmælt lyd undslap Miri, da Galerons tænder lukkede sig kortvarigt omkring hendes underlæbe. Modsat ham, åbnede hun ikke øjnene, men strammede i stedet grebet om hans nakke svagt. Miri var ingen from adelsfrøken eller dydig tømrerdatter. Tværtimod var hun ikke bange for at lade sig styre af sine instinkter, og gøre lige netop det hun havde lyst til - uden i øjeblikket at tage sig det fjerneste af de moralske skrupler, som lurede et sted langt, langt, langt væk i baghovedet.
Det var tydeligt nu, som hun i stedet for at trække sig væk, hvilede sig ind imod ham, da hans fingre gled ind under hendes overdel. Miris ene hånd var stadig lukket omkring Galerons nakke, men den anden hvilede mod hans brystkasse, hvor fingrene krummede sig svagt sammen.
Hun trak hovedet let tilbage med en dyb indånding, da han brød kysset og i stedet lod sine fingre vandre. Miris blik var umuligt mørkere end normalt, og brystet hævede og sænkede sig hurtigere end for lidt siden. Over hendes læber spillede et smil, der bestemt ikke opfordrede ham til at stoppe. Tværtimod lod hun selv blikket falde til hans fingre. Hånden der havde hvilet bag hans nakke faldt og strøg over hans underarm, mens et skælmsk smil bag let adskilte læber op til ham, ikke udviste nogen tegn på tøven.
Galerons blik i mørket, over de markerede kindben og den markante hage, fik Miris mellemgulv til at trække sig sammen en enkelt gang...
Hun fortrød ikke i et øjeblik, at have frarøvet en glædespige sin indkomst og sin egen bror en andel. Han var intet som hun først havde forventet.