Nattetide

[Rispah Væver]

Enze af Bavera

Rispah gabte diskret, som hun bar det enlige lys i keramikstagen op mod det lille kammer, hvor hun nu sov; ikke det værelse, som hun havde tilbragt hele sin barndom og sit voksenliv i. Hun vænnede sig langsomt til det, men nogle gange var hun alligevel på vej i den forkerte retning. Ikke denne aften, hvor hun lempede på døren og lukkede sig selv ind på det tomme kammer.

Lyset satte hun fra sig på et lille bord og ventede ikke længe, før hun begyndte at afklæde sig og forberede til natten. Enze var ude, hvor og med hvem var hun ikke sikker på, men hun var ikke bekymret. Hendes mand var en ridder.

[Enze af Bavera]

Det var snart mange timer siden, at Enze var gået hjemmefra. Han havde en aftale på slottet og havde ikke ønsket at fortælle Rispah noget, hvis nu det hele gik i vasken. Men nu var han altså næsten hjemme igen og der var så meget glæde i ham, at han næsten havde fjedrende skridt.

Da han nåede Væverhuset, lukkede han sig stille ind og listede op af trappen til deres kammer. Han vidste, at de alle ville være på vej i seng nu og han ønskede ikke at forstyrre nogen. Da han nåede deres egen dør åbnede han den forsigtigt og vendte sig imod sin hustru. "Jeg har fået arbejde!" Stemmen var glad omend stadig lavmælt og han gik langsomt hen og begyndte at trække sit tøj af.

[Rispah Væver]

Rispah var nået til at lukke natkjolen, der stadig var løs nok til at skjule den nu svagt bulende mave, da døren gik op. Instinktivt holdt hun stoffet en anelse sammen, men tænkte ikke videre over det. I stedet så hun med tydelig overraskelse på Enze.

"Virkelig?" udbrød hun forundret, men også næsten lettet. Enzes løsgængeri havde ikke skabt noget godt ry; selvom hun ikke havde dømt ham for det. Blikket hvilede spørgende på ham, mens hun hurtigt bandt de sidste sløjfer.

[Enze af Bavera]

Glæden ved endelig at have noget at rive i, som ikke var at hjælpe til i væveriet gjorde, at han var ude af sit tøj i løbet af kort tid og havde trukket sine løse hoser på, så han var klar til at hoppe i seng samtidig med hende. I stedet gik han dog hen til hende og trak hende ind til sig.

"Ja! Det er næsten ikke til at forstå, men Conal og hans nye brud Francine har åbenbart en hel del forbindelser på paladset, for det er lykkes dem at få mig ind som lærer på væbnerskolen. Jeg skal træne de unge ridderspirer i forskellige kampteknikker!" Han lænede sig frem og kyssede hende på panden med en iver, som var ret ulig hans normale attitude. Og da det ikke føltes som nok, trak han hende ind til sig i en ny varm omfavnelse.

[Rispah Væver]

Rispahs mellemgulv knugede sig flygtigt sammen, da Enze greb fat i hende og i et øjeblik var hun mere optaget af nærheden, end hun var af hans ord. De havde været gift i lidt mere end en måned nu, men deres ægteskab var stadig ikke rigtigt forenet og Rispah blev stigende mere bevidst om det. For nu forviste hun dog tanken.

"Det er en respektabel stilling, er det ikke?" spurgte hun og gjorde sig nok fri til at hun kunne se spørgende op på ham. Tonefaldet var intet andet end opmuntrende og smilet reelt. Ikke så meget af glæde over stillingen, som hun ikke helt forstod, men over den tydelige lykke, der skinnede fra ham; mere end hun havde set længe.

[Enze af Bavera]

Han nikkede og smilede stadig. "Det er en respektabel stilling ja. Normalt ville en ridder have fået den - og det er jeg jo teknisk set også. Det er den eneste grund til, at jeg fik en chance." Han kyssede hende på panden denne gang og satte sig ned på sengen. Han var ikke spor sikker på, at han havde ro nok i sig til at kunne falde i søvn lige nu, men han ville heller ikke holde hende oppe.

"Var du på vej i seng?" Spørgsmålet var åndssvagt, for det var helt tydeligt, at det var hun. Men han ville gerne passe på hende. Det var vigtigt at tage sig af sig selv, når man var gravid.

[Rispah Væver]

Rispah smilede lidt, da han kyssede hendes pande for anden gang og så efter ham med et mildt blik. og nøjedes med at nikke til spørgsmålet. "Du hopper næsten," bemærkede hun, blikket på ham svagt underholdt. Iveren var tydelig og den varmede hende en anelse.

Prøvende trådte hun tættere på at stillede sig foran ham, for med to fingre at løfte hans hage blidt. Hun så ned på ham med varme i blikket. "Jeg er glad for, at du har fundet noget, der gør dig så glad."

[Enze af Bavera]

Enze så hende komme nærmere og han så op på hende med et smil, da hun løftede hans ansigt. "Det er jeg også." Hans smil blev lidt større. "Men jeg har fundet noget, som gør mig endnu gladere." Hans hænder lagde sig på hendes hofter og gled ganske langsomt om til hendes baller. "Dig." Han trak hende lidt ind til sig og drejede hende forsigtigt, så han kunne arrangere hende på sit ene lår, så han kunne kysse hende rigtigt.

[Rispah Væver]

Rispah kunne ikke lade være med at rødme over hans ord og hun kom til at smile næsten forlegent, da han trak hende ned til sig. Hænderne fandt hvile mod hans skuldre og en enkelt pegefinger tegnede blide mønstre, mens hun gengældte hans kys.

"Gør jeg virkelig?" spurgte hun, da hun forsigtigt trak sig væk igen. Resterne af et smil var stadig på hendes læber, men der var også spor af bekymring i hendes blik; hun var ikke altid helt sikker på, at Enze kunne være tilfreds med sit nye liv. Langt fra hoffet og andre adelige.

[Enze af Bavera]

Han trak hende let ind til sig, som hun sad der på hans lår. "Det kan du tro. Jeg elsker dig, Rispah." Han kyssede hende let på kæben, mens han smilede. "Du aner slet ikke, hvor glad du gør mig." Han holdt fast i hende og drejede let i sengen , så han kunne lægge hende ned på den korte led. Han lagde sig led ind over hende, mens han først førte nogle få hårstrå bag hendes øre og bagefter nussede hendes mave lidt, mens han så hende kærligt i øjnene. Han havde stadig rigtigt svært ved at forestille sig, at det var hans barn, som voksede derinde.

[Rispah Væver]

Rispah kunne ikke lade være med at tænke, at hans ord var mere rigtige end han selv var klar over; hun vidste, rent faktisk, ikke hvor glad hun gjorde ham. Hun undlod dog også at sætte spørgsmålstegn ved ham igen, men trak i stedet vejret hørligt ind, da han flyttede på hende.

Blikket hvilede på hans ansigt, halvt sløret af skyggerne. Rummet var fortsat kun oplyst af det ene, spinkle vokslys. Prøvende lagde hendes hånd sig over hans og hun strakte sig lidt for at trykke læberne mod hans igen.

[Enze af Bavera]

Hun anstrengte sig for at nå hans læber og han smilede og lagde sig længere ned over hende, så hun ikke skulle bruge kræfter på den slags. "Har du haft en god dag?" Han slap hendes læber med sine og kyssede i stedet hendes hals, så hun var fri til at svare ham. Han havde stort set ikke set hende idag og han kunne godt lide at vide, hvordan hun havde det. Både med arbejdet, familien og graviditeten. "Nu passer du vel på dig selv?"

[Rispah Væver]

Rispah kyssede Enze, fordi det virkede som det hun skulle; de var trods alt mand og hustru og det anderledes i deres forhold fra det hun altid havde kendt, rodede en anelse med hendes hoved.

"Vi har ikke haft så travlt," konstaterede hun, blikket rettet mod loftet. Kyssene var svagt distraherende, men ikke komplet. "Mor siger, at man godt kan arbejde, selvom man er gravid." Rispah var naturligvis enig, men hun ville helst ikke sige Enze imod.

[Enze af Bavera]

Han trak sig lidt tilbage og lod sit hoved hvile på sin håndflade, mens hans albue var sat imod madrassen under sig. "Det er jeg sikker på, at du kan. Jeg spørger også kun, fordi jeg er lidt nervøs for dig." Han aede hende lidt over maven igen. "Jeg har aldrig prøvet det før." Hans stemme var lidt nervøs og forsigtig nu. Han havde aldrig haft en fast kæreste og nu var han pludselig gift. Han var bare rigtigt heldig med, at den første kvinde, han havde elsket rigtigt også var den kvinde, som bare hans barn.

[Rispah Væver]

Rispah var ikke helt sikker på, hvad det var han aldrig havde prøvet før og hun så spørgende op på ham. Hun havde svært ved at forlige sig med tanken om, at nogen der ikke var hendes familie, skulle bekymre sig så dybtfølt for hende.

"Hvilket?" bad hun, blikket flakkende en anelse over hans ansigt. Hun trak benene lidt op til sig, så de ikke ragede udenfor sengen. Rummet var ikke opvarmet og selvom det var sommer, så kunne nætterne blive kølige.