Spæde rygter

[Delia Rosenblad]

Miela Honningtunge

Delia levede af hemmeligheder. Måske var hendes indtægt fra pigerne på Liljen, men det var for en stor dels vedkommende deres hemmeligheder, som holdt dem der. Og Delia havde for længst indset, hvor nyttige hemmeligheder kunne være. Derfor var pigerne også instruerede i at komme til hende med alt, hvad de hørte, som kunne være interessant.

Det var netop sådan et næsten-rygte, som havde fået hende af sted til Duen. Det var midt på dagen og hun håbede, at det betød, at færre ville lægge mærke til hendes besøg, fordi mange ville være hjemme at sove rusen ud eller ude på job. Men den kvinde, Delia ønskede at se, var forhåbentligt til stede.

[Miela Honningtunge]

Miela sad udenfor og nød solens stråler, imens hun udvekslede meninger om et smykke, der var blevet efterset, men ikke længere lå fremme. Hun fik øje på bordelmutteren før Delia fik øje på hende. Da deres blikke mødtes, løftede hun en finger og lukkede munden på manden.

"Vi må tales ved senere," konstaterede hun med et afmålt smil, før hendes opmærksomhed var tilbage på Delia, udtrykket interesseret.

[Delia Rosenblad]

Delia fik øje på Miela uden for Duen og smilede venligt til hende. Hun var ikke vild med, at hun tilsyneladende allerede var i samtale med nogen, men følte sig ret sikker på, at hun ville kunne komme til at snakke med hende alene, hvis hun bad om det. Det ville bare skabe unødig opmærksomhed omkring det.

Det skulle dog vise sig ikke at være nødvendigt, da hendes samtalepartner rejste sig og gik, så Delia kunne sætte sig på den efterladte skammel. "Miela. Jeg afbrød forhåbentligt ikke noget vigtigt?"

[Miela Honningtunge]

Miela sendte Delia et halvt smil og viftede afværgende med hånden. "Intet, intet," forsikrede hun. Hendes blik gled over kvinden. Så vidt hun vidste, havde Delia aldrig gjort noget uden at have et formål med det og hvis hun, som hun fornemmede, var der for at tale med hende, så var der en grund.

Hun hvilede albuerne imod bordpladen, flettede fingrene sammen og hvilede hagen imod dem, uden at slippe bordelmutteren med blikket. "Hvad du vil, floro?"

[Delia Rosenblad]

Delia nikkede tilfreds og satte sig bedre til rette. Det ene ben draperet over det andet, mens hun lænede sig lidt ind over bordet med et spekulativt ansigtsudtryk. "Jeg kommer for at høre, om du kan bekræfte et rygte for mig... Eller måske afkræfte det." Uden at tænke over det, gav hun sig til at dreje den ring, hun havde siddende om sin venstre ringfinger rundt og rundt. Det var en gammel vane, hun havde tillagt sig, når hun tænkte.

Hun havde intet problem med at sige dette højt til Miela. Hun var så godt som sikker på, at det ikke ville komme videre og desuden så kunne det næppe falde dårligt tilbage på hende selv, at hun blot havde undersøgt rigtigheden af et rygte. "Jeg har hørt, at Amos har en rival. En stærk rival. Har du hørt noget om dette?"

[Miela Honningtunge]

Mielas interesse var vakt. Hun hævede et enkelt, mørkt øjenbryn og betragtede den smukke, ældre bordelmutter, som hun havde for vane at kalde en ven. I underverdenen kunne venner dog hurtigt blive fjender og hendes indledende reaktion var mild skepsis.

"Alle konger rivaler har, no?" Hun rynkede panden en anelse. "Særligt de, der blev kronet af en anden..." Hun trak let på skuldrene. "Hvad du har hørt, bela?"

[Delia Rosenblad]

Delia rynkede lidt på brynene. Hun havde jo netop fortalt, hvad hun havde hørt og hun forventede sådan set ikke, at Miela ville komme med så vagt et svar. Det fik hende til at overveje, om Miela måske havde en finger med i noget og at det var derfor, hun var så vag i sine udtalelser. "Såmænd bare, at der var en stærk rival i spil." Hun trak på skuldrene og var lidt mere forsigtig med sine ord. "Det er altid rart at være på forkant med begivenhedernes gang, når man har en forretning som din og min." Hun hævede et øjenbryn.

[Miela Honningtunge]

Miela endte med at smile en anelse skævt. "Ah, ja..." Hun så sig lidt til siden. "Jeg også har hørt... Rygter." Hun trak på skuldrene. "Vi må vente og se, ja?" Hendes gyldne øjne blev knebet lidt sammen. "Holde skindene sikre, mm?"

Hun hævede begge bryn en anelse, lænede sig bagud og samlede sit krus op, før hun tømte det. "Jeg komme og se dig snart, floro?"

[Delia Rosenblad]

Miela vidste noget. Det var hun helt sikker på. Men hun havde aldrig fået besked om, om Miela fulgte Amos af lyst eller af nød og hun havde pludselig ikke lyst til at finde ud af det. "Det må vi hellere ja." Hun smilede let og gemte sin usikkerhed og nervøsitet væk i sit indre, så det ikke var at se på hendes ansigt. Hun lagde det ene ben over det andet og smilede venligt. "Det vil jeg da glæde mig til. Nu har jeg jo også besøgt dig to gange." Hun smilede skævt.

[Miela Honningtunge]

Et enkelt bryn røg op og Miela betragtede Delia med munter skepsis. Hun var på vagt, men det forhindrede hende ikke i at smile underholdt af bordelmutteren eller at lægge hovedet en anelse på skrå, imens hun så på hende.

”Du kom ikke for mig sidst, floro,” konstaterede hun drillende. ”Men det meget smigrende ville være, hvis du gjorde...” Hendes blik spillede, som hun vippede det tomme krus lidt.

[Delia Rosenblad]

Delia trak på skuldrene. "Men jeg blev for dig." Forskellen følte hun ikke, at der var nogen grund til at pille i. At hun var kommet til Duen for at tale med undskyldningen for en tyvekonge, havde ikke noget særligt med noget at gøre. "Og i dag kom jeg for dig." Hun smilede sukkersødt, mens hun ventede på at se, om Miela følte trang til at modsige hende.

[Miela Honningtunge]

Miela lo og kneb øjnene muntert sammen, før hun lænede sig lidt frem uden at slippe Delia med blikket. "Engang jeg havde sagt, at du altid velkommen var til at komme for mig, floro," bemærkede hun drillende, før hun rettede sig lidt op igen med en lille håndbevægelse.

"Ikke mere, dog." Hun trak på skuldrene. "Men du købe kan mig et krus mere..."

[Delia Rosenblad]

Delia smilede og anerkendte dermed, at Miela stadig forstod at flirte. Det skulle da heller ingen hemmelig være, at Delia ikke ville takke nej, hvis Miela tilbød. De vidste bare begge to, at de dage var ovre. Måske ville hun en dag få muligheden for det igen og hun var tålmodig nok til at vente.

Hun trak lidt på skuldrene. "Hvis kroværten kigger ud, så skal jeg gerne gøre det. Eller du kan gå ind og hente det selv?" Hvis ikke Miela havde tænkt sig at skænke ud af goderne, så var Delia heller ikke kvinden, som gjorde mere, end at tilbyde et glas.

[Miela Honningtunge]

Mielas tænder var kortvarigt synlige, før hun kom på benene. Hun blinkede til Delia og sendte hende et luftkys. "Du drikker...?"

Hendes ene bryn røg op, som hun betragtede bordelmutteren spørgende. Hun havde råd til at betale for det og havde intet problem med at give lidt den ene vej, når det nok skulle komme den anden.

[Delia Rosenblad]

Delia så tilfreds til, som Miela selv rejste sig. "Vin tak. Kroværten ved hvilken." Hun ventede alene udenfor, mens hun fik styr på sine tanker. Hun ville ikke tale til Miela om dette igen, med mindre Miela selv kom til hende med det.

Da hun fik stukket at glas i hånden, smilede hun og nippede let til indholdet. "Hvordan går det ellers, Miela?"

*Tråd afsluttet*