Venner på Duen

[Delia Rosenblad]

Miela Honningtunge

Delia var i ekseptionelt dårligt humør, da hun forlod Slyngelens kontor. Hvor hun dog hadede den mand. Han var den mest opblæste og selvglade mandsperson, som efter hendes mening nogensinde havde levet. Og hun hadede Bryce næsten lige så meget for at have efterladt hende i hans vold. 

Hun stoppede dog op og tog et par dybe indåndinger, så hun ikke ville storme ud derfra og sætte rygter igang. Da hun så op igen, så hun dog et kendt ansigt og et sjældent smil viste sig i hendes mundvige.

[Miela Honningtunge]

Miela sad med et glas tyndt øl og studerede en lille knap gennem sit aflange glas, der havde fået øgenavnet 'kikkerten,' selvom det var et noget andet formål det havde, end at spotte land fra en skibsræling.

Hun fugtede læberne og lagde begge dele fra sig på bordet, for at tage en tår af sit glas, da hun fik øje på den bombastiske skikkelse af Delia. Hendes læber trak op i et smil og hun nikkede let til hende, inden hun tog endnu en god tår.

[Delia Rosenblad]

Delia rettede let på sin kjole og satte kurs over imod Miela. Hun nikkede kort til kromanden, som kendte signalet og begyndte at skænke hende et glas. "Miela, hvor er det godt at se dig igen." Hun lænede sig ind over den andens siddende skikkelse og gav hende et let kys på kinden, inden hun selv satte sig på stolen ved hendes side. "Hvordan går forretningerne?"

[Miela Honningtunge]

Miela behøvede ikke invitere Delia til at sidde. For det første var det enhvers ret, for det andet vidste bordelmutteren, at hun var velkommen. Et smil, der afslørede hendes enlige sølvtand, hvor en kunde engang havde slået den ud, fulgte dog nedstigningen. Hun gengældte kysset og lod knappen glide ned i en skjult lomme, før hun trak let på skuldrene.

"Sløvt," svarede hun ligefremt. "Op, ned. Meget som dit, mm?" Hun hævede begge bryn lidt. "Dårlig snak med vores ŝtelisto?"

[Delia Rosenblad]

Delia nikkede og himlede lidt med øjnene. "Åh, hvor jeg kender det." Det var en skrøbelig branche de befandt sig i. Den ene dag kunne de have masser af arbejde på Liljen og den næste måtte de kæmpe med kedsomheden. "Det er heldigvis blevet bedre, siden renoveringen." Det var måske et stræk at kalde genopbygningen af Liljen for en renovering, men hun brød sig ikke om at dvæle ved begivenhederne dengang.

"Årh, den inkompetente idiot." Hun snerrede ordene ud - ubekymret ved at sige dem i Miela's nærhed. "Jeg kan ikke forstå, hvordan Bryce kunne overlade tronen til den stinkende stormvinge!" Ordene var ikke ukontrollerede. De var snarere indædte og hun tog gladeligt imod den vin, som kroværten kom med.

[Miela Honningtunge]

Miela trak en anelse på skuldrene. Hun så sig en enkelt gang over skulderen, velvidende, at vægge havde ører. "Hvad han har gjort nu?" Hendes ene hånd lagde sig beroligende på Delias arm og gav den et let klem, før hun trak den til sig igen.

Hendes kropssprog var afslappet, men hun var ikke rolig, ved tanken om den nye tyvekonge. Måske var han ikke en skidt majestæt, som nogen mente, men uroen omkring tronen, overdraget så atypisk, fik hende til at være konstant på tæerne. Og hun var ikke alene om at være anspændt.

[Delia Rosenblad]

Delia så godt Miela’s undersøgende blik, men hun var ærligt talt ligeglad med, om nogen hørte, hvad hun sagde. Hun var bestemt ikke fan af den nye Tyvekonge og det var ikke nogen hemmelighed heller. Hun forstod dog godt, hvorfor Miela måtte være mere forsigtig.

”Årh, det sædvanlige. Han kræver mere og mere af min indtægt, det usle kryb. Og det er ikke ligefrem blevet bedre, siden Serena sluttede sig til ham.” Hun så ingen grund til at fortælle, at hun stadig betalte mindre end de andre bordeller. Hendes gamle aftaler med Bryce var stadig ikke helt væk, men hun så dem gradvist forsvinde mere og mere og hun brød sig bestemt ikke om det.

[Miela Honningtunge]

Miela kom til at le over Delias utilfredshed og kneb de store, mørke øjne lidt sammen, som hun betragtede hende. "Vores ŝtelisto har brug for penge, mm? Din kjole siger, at penge ikke mangler på Liljen, min frandaĵo," pointerede hun drillende, som hun hævede begge bryn lidt.

"Skatter på de små tyve? De gør mere ondt..." Hun trak på skuldrene. Hun var ingen gemen tyvetøs, men næppe meget bedre, ifølge tortallansk lov.

[Delia Rosenblad]

Delia vrissede lidt igen. "Jeg tvivler på, at han har brug for pengene. Det virker i hvert fald ikke til, at han står og mangler dem. Men han har ingen fornemmelse for, hvad der er ret og rimeligt at tage som Tyvekonge. Og det ville ikke undre mig det mindste, hvis det samme var gældende for 'de små tyve', som du kalder dem." Hun drak lidt mere af sin vin og faldt langsomt til ro, nu hvor hun havde fået luft for den værste irritation. Hun havde ikke dårlig samvittighed over at have ignoreret Miela's kommentar om hendes kjole.

[Miela Honningtunge]

Miela trak på skuldrene og kneb øjnene en anelse sammen. Hun lagde hovedet en anelse på skrå. "Det være et problem, at han ingen dronning har til forretninger med jer," musede hun tænksomt. "Ikke smart."

Hendes blik gled over Delias ansigt, før hun trommede lidt i bordet. "Du ser anspændt ud, mm? Ingen har taget sig af dig længe, jeg ser..."

[Delia Rosenblad]

Delia fnøs og rystede på hovedet. "Med mit held, så vælger han Serena og så er jeg først virkeligt fanget i svinestien." Hun drak lidt mere af sit glas og opdagede til sin ærgrelse, at det allerede var tomt og satte det ned på bordet - måske lidt for hårdt.

Hun kom dog ufrivilligt til at smile lidt ved Miela's kommentar. "Ingen, som jeg ikke selv skal oplære i hvert fald." Det var bare ikke det samme, at man selv skulle give instruktioner undervejs. ""Du tilbyder måske?" Hendes smil var let udfordrende.

[Miela Honningtunge]

Miela var tilfreds med at skifte emnet. Det var ikke nogen vidunderlig plan at sidde på Duen og diskutere et emne, der meget vel kunne fange Slynglens interesse - eller interesse fra de, som ifølge rygterne havde et ønske om at vælte ham. Hun forsøgte at holde sig neutral, selvom hun havde holdninger. Mange holdninger.

Blikket hun sendte Delia var ligefremt og hendes bryn trak sig let sammen i skepsis. "Ah, nej, frandaĵo. Jeg letter ikke spændinger mere, for bare venner, mm?" Hun trak let på skuldrene med et svagt smil. "Men jeg tænker andre gør, måske."

[Delia Rosenblad]

Hun grinede lidt ved den andens kommentar. "Det var ærgeligt. Jeg kunne godt have brugt det." Hun smilede varmt til den anden og rettede sig lidt op i stolen. "Det er der sikkert nok. Jeg foretrækker dog at holde mig til kendte varer for tiden." Hun rejste sig igen og så undskyldende ned på sin gamle veninde. "Jeg beklager, men jeg er nødt til at komme tilbage til Liljen. Der er flere ting, jeg skal have styr på idag og jeg har allerede været for længe væk." Hun smilede let. "Kig forbi en dag og få et glas et eller andet, hmm?"

[Miela Honningtunge]

Miela fnøs dæmpet og blinkede til Delia. Det skulle ikke være første gang hun gav sit tilnavn andre betydninger, men hun mente hvad hun sagde. Hun var holdt op og hendes liv var blevet væsentligt mindre kompliceret siden.

Et let nik fulgte venindens spørgsmål og hun tog en tår af sin øl. "Det tager jeg gerne imod," svarede hun afslappet. "Pas på dine penge - og dine piger, mm?" Hun smilede skævt. Tabet af Serena havde tydeligvis ikke været nemt for Delia, det forstod hun.

[Delia Rosenblad]

Delia smilede og gjorde sig klar til at gå. "Du ved, at jeg vil gøre mit allerbedste." Og Miela vidste også, at det var ikke så lidt. "Det var rart, lige at se dig igen." Og med de ord, gik hun hen imod døren i sikker forvisning om, at kroværten i det mindste ikke ville opkræve hende pengene lige nu og her.

*Tråd afsluttet*