Regnfuld ankomst

[Sira af Masbo]

Til:   Gwyneth af Masbo

Sira havde tidligere på dagen modtaget besked om, at den unge gæst ville ankomme samme eftermiddag, men at regnen havde forsinket det lille følge mere end forventet. Derfor stod hun nu i den lille stue der havde vinduer ud til gaden og spejdede tålmodigt ud i den regnslørede verden. Flere vogne passerede forbi, men ingen så ud til at standse. Hun rakte ned og trak et lille ur op fra en skjult lomme i skørtet, så på det og lagde det så tilbage.

Netop som hun så op igen, sagtnede en vogn farten og drejede op mod huset. Et smil krusede sig på Siras læber "Salma!" kaldte hun mens hun gik ud i den beskedne hall huset rådede over. Øjeblikket efter kom den unge pige, der var en af de yngste i staben, til syne fra køkkenet "Hun er her nu. Vil du give Gavin besked så Lady Gyldensøs bagage kan blive bragt op hurtigst muligt og undgå den værste regn." det var ikke et spørgsmål og pigen nejede da også med et prompte "Ja, Frue." før hun skyndsomt forsvandt igen. Sira selv trak sjalet tæt omkring skuldrene og åbnede hoveddøren hvor hun stillede sig så hun stadig var i læ og tørvejr mens kusken holdt hestene an og vognen gik i holdt så tæt på trappen som muligt.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth trak sit sjal tættere omkring sig mens vognen hun sad i bevægede sig mod højager distriktet. Hun så frem til at rejsen var ovre, ikke kun fordi det var kedeligt og koldt at sidde i denne vogn, men også fordi hun glædede sig til at besøge famillien Masbo. Hun havde længtes efter at komme væk siden den nye frue i huset beskyldte en af deres bedste tjenestepiger for tyveri. Derefter fulgte en masse unødvendigt drama som gjorde det næsten umuligt for Gwyneth at opholde sig i sit barndomshjem. I stedet havde hun skrevet to breve, et til tjenestepigen, for at hun kunne finde arbejde et andet sted og et til en højt elsket person, som hun vidste ville være loyal nok til at svare hendes forespørgsel.  

Endelig hørte hun hestenes sænke deres fart og den knirkende lyd fra hjulene stoppe og da hun fik beskeden om at hun var nået sin destination kort efter, rejste hun sig halvt op i vognen og trak sit sjal over håret, for at beskytte det. Døren åbnede hun selv, hun forventede mindre opvartning her - ikke at det gjorde hende noget, tværtimod.
"Lady Masbo" Et øjeblik dukkede et smil op på hendes læber, der åbenlyst og ærligt viste den glæde det var for den unge kvinde at se personen overfor hende. Det blev dog hurtigt mindre, da hendes opdragelse trådte i karakter. Derefter tog hun de sidste skridt ind i tørvejret, nejede kort for hendes værtinde og smilede. "Tak fordi jeg måtte komme." Hun løftede sine blege hænder op til sjalet og lod det glide ned langs håret, mens hendes blik gled hen over hallen, indtil det til sidst landede på Sira.

[Sira af Masbo]

Sira blev stående i læ under udspringet og så på den unge kvinde, datteren af hendes nu afdøde ungdomsveninde, der blev hjulpet ned fra vognen af en tjenende ånd. Hun smilede igen over de hastige skridt op ad trappen, selvom de var ganske forståelige og smilede stadig da pigen (hun kunne ikke lade være stadig at se hende sådan) stod foran hende selv "Lady Gyldensø." gengældte hun den høflige hilsen med et nik og lagde så begge hænder mod den andens kølige kinder "Du er altid velkommen, min ven." slog hun fast med varme i både stemme, blik og smil før hun lænede sig lidt frem og markerede et kys på Gwyneths ene kind "Kom nu ind i varmen. Gavin og Salma sørger for din bagage kommer ind og op på dit værelse."

Hun slog opfordrende ud med den ene hånd, ind i huset, stak den anden hånd under den unge kvindes arm og førte hende med sig ind "Hvordan var din tur? Problemfri håber jeg." hun stoppede momentært for at lade Gwyneth komme af sit overtøj og ledte hende derefter med ind i den lille stue, hvor en bakke med dampende te allerede stod klar.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth smilede varmt da Sira placerede et mindre kys på hendes kind og nikkede let som svar på hendes bemærkning. Hendes blik hvilede i den ældre kvindes øjne og hun begyndte langsomt at følge med hende. Hun trak sin overkappe og sjal af da de stoppede op og hun foldede det sammen en gang, før hun rakte det til Salma der var gået ind med det letteste af baggagen.  

"Ja, det gik glimrende. Det var en smule koldt men ellers kan jeg vist ikke klage." Hun smilede mildt og drejede med ind i den lille stue, hvor hendes blik faldt på bakken med varm te. "Ah skønt.. Du har læst mine tanker... " Bemærkede hun og slap elegant sin værtinde, hvorefter hun trippede hen forbi bordet og satte sig på sofaen i det ene hjørne. Et lettet suk undslap hende, mens et varmt smil bredte sig på hendes læber. "Sira.. Du forstår altså at gøre et hjem hyggeligt.. Jeg har altid elsket at være her.. " Hun løftede hænderne op til sit hår og satte de par lokker der havde revet sig løs fra fletningen lidt bedre på plads, mens hendes blik gled hen over den lille stue. 

[Sira af Masbo]

Sira trak uvilkårligt sit eget sjal tættere om skuldrene "Andet kan vist ikke forventes på denne tid af året." hun skuttede sig let. Kuldskær havde hun alle dage været og det var ikke blevet mindre udtalt med årene. At hun så frem til flere måneders kulde, frost og sne, ville være at omgås sandheden lemfældigt.

Hun ventede selv med at sætte sig til Gwyneth havde gjort det først og sørgede vant for at brede sit beskedne skørt ud under sig så det ikke blev krøllet "Jeg gør mit bedste." svarede hun med et lille smil, lænede sig frem og begyndte at skænke varm te op i de to kopper der var sat frem sammen med kanden "Tak, det glæder mig." hun satte kanden fra sig igen og rakte den ene kop over mod Gwyneth "Jeg har haft tredive år til at skabe et hjem. Du får dit eget at skabe en dag." fortsatte hun med overbevisning og løftede sin egen kop til læberne for at puste på det varme indhold.

[Gwyneth af Masbo]

Der var noget utroligt behageligt og afslappende ved at være i Siras hjem. Derhjemme var tingene så bundet op på regler og etikette og Gwen fandt det skønt ikke at være omgivet af tjenestefolk der var parat til at gøre selv de mindste ting. Hun betragtede dampen fra teen stige og placerede sin hænder pænt i skødet, som hun havde for vane at gøre. Hendes holdning var stadig rank og skuldrene blev holdt lettere tilbage, da hun var så vandt til at sidde på denne måde at selv ikke en mindre højtidelig stemning kunne fjerne dette. 

Et mildt smil dukkede op på den unge kvindes læber da hun tog imod koppen og hun lod forsigtig fingrene samle sig om det varme porcelæn.  

"Det håber jeg. Min søster har efterhånden fået etableret sig et hjem i Stenbjerg... Jeg kan stadig ikke helt forstå det.. Hun er så ung." Gwyneth sippede lidt af sin te men det var stadig for varmt så hun sænkede koppen, mens hendes blik vandrede rundt på væggene. Hun måtte snart finde sig en mand selv, hvis ikke hun skulle ende som pebermø. Et par af hendes fars nye hustrus veninder havde allerede bemærket hvor besynderligt det var at hun ikke var gift endnu, men de havde heller ikke andet sjov i livet end at more sig på andres bekostning.

[Sira af Masbo]

Sira nippede forsigtigt til den varme te uden at brænde sig. Hun sad selv lige så rank som Gwyneth. Mange års øvelse gjorde det umuligt for hende at sidde på andre måder og det kom ligeså naturligt til hende som at trække vejret.

Hun smilede naturligt selv da den yngre kvinde gjorde og sænkede hænderne med en lille hovedrysten, uden at sætte koppen fra sig "Hvordan har hun det?" spurgte hun med et lille bekymret glimt i de brune øjne "Jeg husker du skrev de måske ikke fik så god en start på deres forening som man kunne have ønsket sig." hun lagde hovedet lidt på sned "Har de fundet fælles fodslag efter hertugen er vendt hjem igen?" hun tav og så afventende på Gwyneth mens varmen fra koppens indhold spredte sig i hendes hænder.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth løftede koppen op til sine læber og pustede forsigtig på teen, mens hun betragtede Sira og lyttede til hendes ord. 

Et lille smil dukkede op da hun nævnte deres problematiske start på deres forhold.  Det havde været en ret turbulent tid og hun var stadig ikke glad ved den måde søsteren blev behandlet. 

"Sidst jeg hørte fra hende var det vist tåleligt.. Men de vil altid være som ild og vand er jeg bange for.. og jeg må indrømme jeg havde håbet på en bedre skæbne til min søster. Forhåbentlig bliver det bedre." Hun betragtede den mørke væske i koppen, med en lille bekymret rynke i panden.  

"Jeg prøver så vidt muligt at besøge hende så tit jeg kan, men det er desværre ikke så ofte." Et kortvarigt smil oplyste hendes ansigt, mens hendes blik hvilede i Siras øjne. "Men jeg kan nok se hende til midvinter." Bemærkede hun og drak en lille tår af sin te.

[Sira af Masbo]

Sira rynkede brynene lidt mens hun lyttede til Gwyneths svar og nikkede forstående. Det var ikke en ny ting at arrangerede ægteskaber ikke altid var det store, romantiske eventyr små piger drømte om. De fleste fungerede dog og nogle udviklede sig til solide, kærlige partnerskaber. Og så var der dem, der endte i tragedier man ikke havde lyst til at tale om.

Hun sendte en tanke til Gudinden for selv at være havnet i en af de første muligheder og smilede mildt til pigen overfor sig "Nej, jeg kender desværre følelsen." smilet blev lidt mere udtalt "Der er langt til Stenbjerg, men så sætter man desto mere pris på når det lykkes at få planerne til at passe." hun løftede koppen til læberne igen og tog et sip "Oh?" hun så spørgende hen over kanten på porcelænet "Kommer hun til Corus?"

[Gwyneth af Masbo]

"Det er rigtig. Det er altid så dejligt at se hende." Den yngre kvinde smilede let og tog et sip af sin te, hvorefter hun sænkede sin kop og lod blikket falde på Sira igen. 

"Det regner jeg da med, vi holder altid midvinter i Corus. Kat ville blive skuffet hvis jeg havde andre planer hvis jeg kender hende ret." Hun undslap en lavmæl latter og lagde hovedet let på skrå, mens billeder af søsteren gled igennem hendes tanker.  

"Er i begyndt at lægge planer for midvinter eller er det stadig for tidligt?" Spurgte hun efter et øjebliks pause og drejede ansigtet mod sin værtinde mens hun afventede hendes svar. Midvinter havde været forrygende sidste år, men hun håbede dog inderligt på at dette år ville føre noget mere med sig. Hun tålede ikke at se frem til endnu et år på Gyldensø, hun elskede sit barndomshjem, men havde virkelig brug for at komme et andet sted hen.

[Sira af Masbo]

Siras smil blev varmt ens hun nippede til teen og nikkede så snart hun havde taget koppen fra læberne "Vi kan kun være enige. Og siden hun nu er i Stenbjerg kan jeg slå to fluer med ét smæk når vi finder mulighed for at komme derop." hun sendte sin ældste datter (og børnebørn og svigersøn) i omtalte len, en kærlig tanke. Hun rynkede brynene lidt "Jeg mindes ellers ikke Katherine være med så ofte?" hun smilede igen "Du og Francine, derimod, og dine forældre. Indtil Den Sorte Gud kaldte din moder til sig." smilet blegnede en smule og et sørgmodigt glimt viste sig momentært i de brune øjne.

Hun sukkede let mens hun lod fortid være fortid og i stedet nikkede "Planerne var lagt allerede i efteråret, min ven. Jeg foretrækker at være på forkant med tingene." hun samlede hænderne om koppen mens hun fortsatte "Din forespørgsel var en ekstra lille overraskelse der passede ind som den sidste brik." hun smilede varmt "Jeg håber den sidste søster i Gyldensø-trekløveret når hjem i tide til at I kan tilbringe lidt tid sammen."

[Gwyneth af Masbo]

"Perfekt." Et smil bredte sig på hendes læber og hun drak en lille tår af sin te, mens hun betragtede stueens vægge.  

"Åh nej.. Katherine var jo for skrøbelig.." Bemærkede hun og trak på skuldrene, med et skævt smil. Katherine havde ikke været der særlig meget, men alligevel føltes det som en tradition og som noget de havde gjort altid, med eller uden lillesøsteren. Hun mindedes et kort øjeblik sin mor der kyssede hendes kind lige inden de skulle afsted til en af højtidelighederne. Hun var glad for de minder hun havde om sin mor, selvom hun ville ønske hun var her i dag til at lede hende på vej.  

"Selvfølgelig, det kunne jeg have sagt mig selv." Hun grinede let og sippede til sin te, mens blikket ikke forlod Sira. "Det håber jeg også, det er så sjældent vi alle sammen er samlet og midvinter er altid en god mulighed." Hun nikkede et par gange uden smilet havde forladt hendes ansigt, men efter et øjeblik var det væk og hun så ud i luften, mens et lille stik af savn bevægede sig gennem hende. Det var underligt tomt uden søstrene i hendes liv og hun var utroligt glad for at være i Corus, så hun følte sig mindre alene.

[Sira af Masbo]

Sira nikkede uden at behøve uddybe mere på sagen. At Gwyneths yngre søster ikke fik det bedste helbred i vuggegave var ingen hemmelighed og havde forhindret den unge pige i at få samme muligheder som alle andre. Det var dog en varmende tanke at vide, at Katherine og Siras egen datter, nu havde hinanden til selskab på godset i Gyldensø.

Et smil sitrede i Siras mundvige mens koppen endnu en gang var løftet "Det ville nok have været mere overraskende hvis det ikke var tilfældet." bekræftede hun taktisk "Ja, det er med at nyde det når det endelig sker." hun rynkede brynene lidt mens en tanke slog hende "Så I er i Corus alle tre Midvinter ud?" begyndte hun ledende, ikke sikker på om Gwyneth rent faktisk havde nået at høre om den udsending der var sendt afsted fra slottet et par dage forinden.

[Gwyneth af Masbo]

”Det er jeg egentlig ikke sikker på nu du spørger – jeg syntes jeg overhørte min far tale om noget..” Hun stoppede halvt igennem sætningen og rynkede sine øjenbryn en anelse. Hun var ikke helt sikker på om hun havde hørt rigtig og havde derfor en brug for et øjebliks tænketid. ”Om noget med Tyra.. Jeg hørte ikke særlig meget om det.. Men jeg spurgte heller ikke ind til emnet.” Forklarede hun og drak resten af sin te i koppen, der efterhånden var blevet en god temperatur. 

Gwyneth fandt det en anelse ærgerligt hvis søstrene ikke alle ville være der i år, men hun vidste også godt at de begge havde andre ting at tage sig til end at se hende. Hun sukkede let for sig selv og pressede læberne mod hinanden. ”Nu må vi se hvad der sker..” Mumlede hun uden at kunne gemme en anelse skuffelse i sin stemme. Gwyneth begyndte derefter at spørge ind til Siras børn, for at høre hvordan det gik med dem og lyttede til historierne om deres liv mens hun betragtede sin værtinde. Der sad de lidt tid og talte om løst og fast, indtil det var på tide at komme videre med dagens gerninger og de endte deres lille teselskab.