Starten på noget forkert

[Deleted]

Det var en flot dag i Corus. Det var ikke lang tid siden han var ankommet, men rygterne om at der var en Shang-kriger i Corus var selvfølgelig ud over det hele, så enhver fremmed man så, eller troede man ikke havde set, blev betragtet med yderst nysgerrige øjne, for at se om denne mand eller kvinde var Shang-krigeren som rygterne fortalte om. Rygterne var dog så misledte at han havde hørt at Shang-krigeren skulle være stor som et bjerg og være et hoved højere end den højeste mand i Corus. Andre sagde at Shang-krigeren var en listig kvinde, der med sin elegance og uskyldige udseende snød sine fjender, til at tro at hun var en lille forsvarsløs ungmø, men faktisk var en dræbermaskine. Han var selv blevet fortalt disse rygter, mens han havde strejfet om i Markeds Distriktet. Tænk at de var så optaget af disse rygter at de ikke kunne genkende en ægte Shang-kriger, når der stod en for næsen af dem. Om nogle dage så ville ingen være i tvivl, og når han nok en gang fik audiens hos Sir Piers eller Lady Francine, så han kunne snakke med dem om træning af pagerne, væbnerne og dronningens ryttere, hvis de gad have ham, så ville enhver tvivl blive udryddet. Han kunne endnu nyde sin uberømthed i Corus i en lille stykke tid. Mange mente at Shang-krigeren allerede var taget af sted.

Trehon var dog taget ned til tempeldistriktet. Han ville gerne se hvordan tortallanerne tilbad guderne, fordi intet folkeslag gjorde det på samme måde, og nogen havde også deres ekstra små guder. Tempeldistriktet var en smuk del af byen, og han syntes ganske godt om templerne. Han var endnu ikke gået ind i et af dem, da han ikke vidste om han første skulle besøge Mithrostemplet, Moder Gudindens tempel eller Den Sorte Guds tempel. Det kunne være at den gud som var Tortalls skyts gud ville blive sur hvis man ikke gik ind i dennes tempel først eller noget. Man kunne aldrig vide med guderne. Trehon ville ikke falde i unåde hos dem allerede. Han havde derfor sat sig på en bænk på en stor plads udenfor Mithros templet. Det var alligevel en fantastisk november dag hvor solen skinnede klart fra den kolde blå himmel, og prøvede at varme kroppene i byen. Trehon, som også havde fået vasket sig og sine klæder, kunne nu ses med rent mørkeblond hår, der sad i den sædvanlige fletning igen, og de røde bukser med mange flotte broderinger, og den blå særk med den guldbroderede kravekant. Man skulle ikke sige om en marener at de ikke kunne lide at være farverige og pyntede. Han havde oven i købet ikke særlig meget pynt. Han var meget simpel for en marener. Der sad han og betragtede folk, og især mithraner præsterne i deres røde dragter, der passede templet.

[Elissa af Disart]

Det var en flot dag med høj sol, og når man nåede denne tid på året skulle man værdsætte sådanne dage. Det var Elissa fuldkomment klar over, derfor havde hun også gjort kort proces med de få ting der blev forventet af hende på slottet, der i blandt mindre sammenkomster med potentielle svigermødre, og havde i stedet besluttet sig for at nyde den solfyldte, omend stadigt halvkolde dag, ude i byen.

Hun havde været lidt i tvivl om vejret da hun valgte at begive sig ned i byen, hvor varmt var det og kunne man forvente at det ville holde hele dagen? Derfor havde hun valgt at tage en enkel kjole mørkeblå på, ikke noget prangende men nok til at man ville kunne se at hun var fra en af de bedre familier, og en kappe udover så hun kunne holde på varmen.



Hendes første stop den dag var gået til markedet, der var ikke noget særligt hun var ude efter. Hun havde dog endt med at købe nogle madvarer som hun regnede med at give ud til nogle af borgerne i Corus som måske ikke havde nok penge til at kunne forsørge sig selv i de kolde vintermåneder. Hun havde dog også købt lidt til sig selv. Varerne lå nu i en kurv som hang på hendes arm



Egentligt havde hun overvejet at dele sine varer ud lige efter turen til markedet, men hun havde ombestemt sig og havde i stedet sat kursen mod tempelområdet. Det var for lang tid siden hun havde besøgt templerne, og hun havde en smugle dårlig samvittighed.

Da hun nåede hen til tempeldistriktet stod hun et øjeblik og betragtede de storslåede templer. Hun blev altid forbløffet over deres smukke udseende.

Ligesom hun skulle til at sætte kursen mod en af templerne kom en person forbi og forsøgte at rive kurven ud af hendes greb. Selvfølgelig strittede hun imod, men det resulterede kun i at tyven rev endnu hårdere til hvilket sendte hende til jorden med et lavt umpf hvorefter tyven stak af med hendes kurv.

[Deleted]

Han tænkte at det ville blive en stille og rolig dag. Den var hvert fald startet stille og rolig. Han regnede ikke med at skulle ud og gøre for meget. Selvfølgelig skulle han holde sin træning ved lige, men det kunne vente til den sene eftermiddag, når solen alligevel var ved at synke, så der ikke var nogen grund til at se på Corus, og hvad der skete der. Han gad ikke til at blande sig alt for meget i folkets anliggender endnu. Det kunne vente ind til han fandt ud af om han havde nogen grund til at blive i Corus i længere tid. Ellers ville han nok blive der til midtvinter festivalen, der lød til at blive temmelig festlig, inden han ville rejse videre. Måske til kysten og ud til Kobberøerne eller Carthak. Det første og bedste skib ville han tage, og se hvor det ville føre hen.
Hans rolige dag virkede dog til at blive afbrudt meget pludseligt. Han havde ikke rigtig lagt mærke til en ung pige, der var kommet med en kurv over armen på pladsen, inden en tyv prøvede at hive kurven fra hende, hvilket han så også havde held til. Tyven løb af sted, men i retning mod Trehon, der reagerede hurtigt og kom op af bænken. Tyven opdagede pludselig Trehon, og skulle til at dreje væk fra ham, da han var begyndt at udvise en trussel, men Trehon var hurtigt efter ham, og inden tyven fik bremset hurtigt nok ned til at løbe en anden retning, havde Trehon allerede fat i armen på ham, og med nogle hurtige og flydende bevægelser, fik Trehon trukket kurven ud af hænderne på tyven, samtidig med at han sendte ham flyvende over brostenene. Trehon så ned i kurven, der var fyldt med diverse fødevarer. Tyven måtte have været meget sulten, siden han ville stjæle fra en ung pige i Tempeldistriktet, der ikke ligefrem var underbemandet hvad vagter angik. De havde dog ikke set ud til at have bemærket det store endnu. Trehon fiskede derfor en kobbernobel frem af lommen og kastede den til tyven. "Forsvind med dig, inden jeg fortryder min gavmildhed." Tyven, en yngre fyr, trak hurtigt mønten til sig, og fik rablet sig op på benene og pilede af sted, nu hvor han havde chancen for at slippe væk, i stedet for at ende i kennelen.
Trehon vendte sit blik mod pigen, der var faldet efter sammenstødet med tyven. Han gik hen til hende, og hvis hun ikke var kommet op endnu ville han tilbyde hende sin hånd, så han kunne hjælpe hende op. "Er De kommet noget til?" spurgte han hende, for at høre om hun var okay. Hun virkede ikke særlig gammel. Måske seksten år. Det var da også underligt at hun var taget af sted alene. Han kunne se på hendes fine hud og velplejede hår at hun var en af de fornemme frøkner, på trods af at hun ikke havde det smukkeste skrud på. Han havde stadigvæk kurven i den anden hånd, uden at noget af maden var faldet ud af kurven, selvom noget af det måske var blevet en smule stødt.

[Elissa af Disart]

Elissa kunne ikke gøre andet end at se tyven stikke af med kurven som indeholdt de varer som alligevel måske kunne være kommet ham til gode. Hun vidste at hun umuligt ville kunne indhente ham, og desuden havde hun vist bevist at hun ikke var stærk nok til at vriste kurven fra ham. Hun kunne se de første par vagter ikke langt fra hende, og hun vidste at der garanteret var flere i nærheden, og et kort øjeblik skulle hun til at kalde på dem så de kunne sætte efter kurven og skaffe hendes kurv tilbage.

Dog nåede hun ikke at gøre noget for en mand havde grebet fat i tyven. Hun betragtede overrasket manden som han rev kurven væk fra tyven og kastede denne hen over brostenene. Hun kunne ikke se mandens detaljer, men hun kunne dog godt se at han ikke var fra Corus, dette blev fuldkomment bevist da han valgte at lade tyven gå i stedet for at aflevere ham til vagterne som de fleste nok ville have gjort.

Da manden kom hen til hende tog hun en smugle forlegent imod hans hånd så hun kunne komme op at stå. nu hvor hun kunne se manden tæt på var hun helt sikker på at han ikke var fra Corus, hele hans fremtoning bevidnede at han måtte være fra et andet land.

"Nej.. nej jeg har det fint, ingen skade sket" sagde hun mens hun kunne mærke blodetstige hende til kinderne. Hun brød sig ikke om at fremstå som en forsvarsløs adelsfrøken, men det var jo lige præcis det hun var.
Hun børstede diskret sin kjole af bagpå inden hun rømmede sig lavt. "De lod tyven gå?" sagde hun lettere spørgende. Det var ikke ment som en beskyldning, hun var ikke sikker på om hun selv ønskede at tyven var blevet overrakt til vagterne, men de fleste ville have valgt at sende tyven i armene på vagterne.

[Deleted]

Hvis han overhovedet havde været i tvivl om denne piges fornemme herkomst, så var han det hvert fald ikke da han mærkede hendes hånd i sine grove næver. Hendes hænder var så fine og glatte, at de ikke kunne være blevet brugt til meget andet end at sy og brodere, og hvad andre adelskvinder nu en gang gjorde i Tortall. Hårdt arbejde havde hun hvert fald ikke gjort meget af, og hendes fine ansigt bar også præg af at have undgået skader og af at have været i et beskyttet miljø. Han bar selv meget mere præg af sine lange vandringer i det fri, og han var langt mere grov og vejrbidt end hun nok nogensinde ville komme til at være, og derfor kunne han også ved første øjekast virke langt ældre end han egentlig ikke var.

Han smilede venligt og bukkede kort hovedet for hende da hun fortalte at hun havde det godt. Han rakte derefter kurven frem til hende, så hun kunne få den tilbage, og komme videre med sine gøremål, hvis det var det hun gerne ville.
Da hun spurgte til hvorfor han lod tyven gå svarede han: "Når man har mødt en del tyve i sit liv, kan man hurtigt se hvem der gør det af nød, og hvem der gør det for sjov. Den her tyv var desperat, når han angriber en ung adelsfrøken på en stor åben plads foran så mange vagter. Heldigvis skete der Dem heller ikke noget, og han kom ikke væk med sit tyvegods, så kunne jeg ikke se hvorfor han skulle arresteres, når han bare er sulten. Så er det bedre at give ham en mønt så han kan få det han egentlig gerne ville have." Der kunne nok ikke herske tvivl om at dette ikke var den første tyv han havde ladet gå, men det var trods alt ikke en Shang-krigers job at indfange og udlevere lommetyve. Det var ikke det de var uddannede til. De var krigere, ikke vagthunde.

[Elissa af Disart]

Da den fremmede mand hjalp hende op bemærkede Elissa med det samme hans grove hænder, hun havde mødt hårdtarbejdende mennesker før og de havde haft lige så grove hænder som ham, men de havde ikke været nær så fint klædt på. Da hun var kommet op at stå studerede han et kort øjeblik den fremmedes ansigt. Hun var ikke i tvivl om at dette var en mand som havde tilbragt meget af sit liv udendørs, og at han havde lavet en form for krævende arbejde, måske var han ligefrem en form for eventyrer?

Ved tanken om at den fremmede muligvis havde set dele af verdenen som hun kun kunne drømme om og havde oplevet ting som få fik den ære at opleve fik hendes interesse for manden til at stige, hun vidste at det kunne ses på hende at hun blev en hel del mere opmærksom på manden, men hun var ligeglad, hun ville ikke lege en lille bly viol overfor denne fremmede mand.
Hun så lidt på ham og tog så imod sin kurv, hun tjekkede kort om genstandene i den var blevet beskadigede men de så ud til at have klaret det fint.
"Det var stadig en ædel gerning. Jeg kender mange mænd som ikke ville have det på samme måde som dem, ligemeget om tyven var sulten, desperat eller noget helt tredje ville han stadig blot være en simpel tyv i deres øjne" sagde hun med en lille snert af beundring i stemmen. Hun vidste godt at hun nok slet ikke burde stå og tale med denne mand, og hun burde i hvert fald ikke beundre ham! Men hvem skulle sladre til hendes far? Den fremmede mand vidste ikke engang hvem hun var.

[Deleted]

Da den unge frøken roste for hans ædle handlinger, sendte han hende et taknemligt smil, hvorefter han pressede en knytnæve i sin håndflade foran sit bryst og bukkede foran hende mens han sagde: "Jeg er glad for at de synes at Sneleoparden er ædel." Der var ingen tvivl om at han mente at hendes ord havde stor betydning, som om det var den bedste betaling hun nogensinde kunne give ham. En shang-krigers værd blev opmålt i dennes omdømme, og ikke dennes formue og kundskaber, selvom kundskaberne ofte var til god hjælp at opbygge deres omdømme. Det er sket før at en almindelig shang-krigers omdømme var større end en af dem der bar navnet på en udødelig. Nu hvor han ikke havde fået navn efter en udødelig, så kunne han bare arbejde på at hans omdømme ville blive stor nok. Han ønskede at hans navn ville stå i historiebøgerne, ligesom navne som Liam Jernarm. Tænk at blive så en berømt shang-kriger. Liam havde så den fordel af at være den ældste shang-drage nogensinde.

Efter han havde rettet sig op igen, sagde han med et venligt smil om læben. "Lad mig præsentere mig selv. Trehon Stenrod, også kaldet Sneleoparden." Han tænkte at det nok ville være høfligt nok at præsentere sig først, siden tortallanerne nok anså ham som værende stående i lavere rang end de adelige. Det var meget forskelligt hvordan man anså shang-krigere i de forskellige riger, hvor i Maren de altid blev behandlet som æresgæster.