Svaret af Chavi Sines on Jun 20, 2015 22:02:25 GMT
Collab mellem Brishen Cipris & Chavi Sines
foråret år 512 M.T.
Fjorten år gammel og snart en brud. Chavi var ikke meget at se på, tynd som en kvist og næsten lige så flad som brædderne i bunden af bådene. Hun fik dog at vide, at hun havde et kønt smil og smukt, tykt hår. Det var selvfølgelig ikke meget ved siden nogle af de ældre, mere erfarne sigøjnere, men hun havde da et godt hoved på skuldrene.
Alligevel var hun nervøs og glattede sin simple kjole ualmindeligt mange gange, mens hun nærmede sig den ældre sigøjner, der skulle være hendes mand. Maven kneb sig sammen ved synet af ham og nervøsiteten påvirkede forsøget på et smil så meget, at hun muligvis mere lignede en, der havde maveonde. Hun sank og rømmede sig lidt, før hun endelig pippede op. “Brishen?”
Brishen kunne ikke rigtigt foregive at være den spændte gom man måske ville forvente. Han var anspændt og utilfreds til det sidste med et pigebarn han ikke selv havde valgt. Ikke engang en kvinde endnu, men et barn ikke meget ældre end Miri. Han følte sig snydt og en smule bitter på sin mor og stedfar der i sidste ende havde taget beslutningen han ikke kunne slippe udenom.
En lys stemme rev ham ud af de forurettede tanker og han vendte sig mod sin brud. Det mørke blik gled ned over kjolen. Flad som et strygebræt.Han sukkede indvendigt og så afventende på hende ”Ja?” han rettede på vesten med de farvestrålende broderier han havde over den lyse skjorte og børstede et imaginært støvfnug af den.
Chavi sank en klump på størrelse med en tudse og på trods af alle sine gode intentioner, kom hun alligevel til at stirre ned på jorden. Ordene sad fast i halsen på hende og hun knugede hænderne foran sig, mens hun forsøgte at huske, hvorfor hun havde forstyrret ham i det hele taget.
“Jeg…” begyndte hun og tog en dyb indånding, før hun tvang sig selv til at se op og ind i Brishens mørke øjne. “Vi skal giftes,” konstaterede hun endelig lettere forhastet, før hun indså at hun konstaterede det åbenlyse og lød åndssvag. “Jeg mener bare… Har du lyst til at tale lidt?”
Brishen skjulte ikke sin utålmodighed helt så fremragende som han måske ønskede “Ja.” konstatere det åbenlyse kunne hun også “Det er der vist ingen der er i tvivl om.” han rakte op og strammede lædersnøren der holdt det mørke hår bundet tilbage og gik et splitsekund i stå midt i en bevægelse “Tale? Om hvad?” spurgte han, reelt undrende og så afventende på hende.
Chavis mod blev mindre og mindre og der havde ikke ligefrem været meget af det til at starte med. Hun sank endnu en klump og knugede fingrene hårdt sammen. “Jeg troede bare,” begyndte hun og prøvede at smile, men var for nervøs til at det blev troværdigt. “At… Det ville være rart at kende hinanden bedre?”
En rynke viste sig mellem Brishens øjenbryn da pigen forklarede sig og han modstod fristelsen til at sukke dybt. I stedet trak han på skuldrene og så væk, kun for at se ubeslutsomt tilbage på hende sekundet efter “Det får vi rigeligt med tid til bagefter.” han tøvede alligevel efter sin affejning og var ikke helt umenneskelig nok til ikke at opfange hendes nervøsitet “Hvad vil du vide?”
Hendes mellemgulv trak sig hårdt sammen og hun mistede vejret i et øjeblik, da han affejede hende. Hun var allerede i gang med at nikke accepterende, da han alligevel stillede et spørgsmål. Chavi gik i stå og så forsigtigt på ham.
Hun fugtede læberne en enkelt gang. “Glæder du dig?” spurgte hun forsigtigt og lidt mere håbefuldt, end hvad der var realistisk. At den mørkøjede sigøjner skulle se frem til et ægteskab med en så meget yngre pige, var der ikke meget sandsynlighed for, men hun kunne ikke lade være med at håbe.
Rynken blev mere markant og et langt øjeblik så han bare uudgrundeligt ned på Chavi. Det håbefulde glimt i hendes blik gav ham dårlig samvittighed og til sidst så han væk med en skuldertrækning “En grund til at holde fest er vel altid værd at glæde sig til.” han kunne ikke få sig selv til at lade som om han var ellevild af spænding. Mest af alt glædede han sig til det hele var overstået. Og til vin at skylle det hele ned med.
Det var ikke ligefrem det svar, man kunne have drømt om og hendes mellemgulv trak sig hårdt sammen, selvom hun havde forsøgt at fortælle sig, at hun ikke skulle sætte forventningerne for højt.
Hun nikkede lidt og bøjede nakken. “Jeg kan godt lide dansen til festerne,” svarede hun, lidt beklemt, men fordi hun ikke vidste hvad hun ellers skulle sige. Fingrene knugede sig hårdt sammen.
Brishen mødte kun kort Chavis blik. Skuffelsen der erstattede håbet var endnu værre og fik det til at stikke ubehageligt i hans mellemgulv “Ja.. dans er.. jeg kan også godt lide det.” fik han fremstammet, pludselig nervøs og skar en grimasse “Der bliver masser af dans senere i hvert fald.“ fortsatte han, lidt kort for hovedet. Det var måske nok ikke hendes skyld det hele, men det var hende der stod der lige nu.
Chavi nikkede og vred hænderne lidt hårdere mod hinanden. “Der var dans hele natten, da Rozo og Aleida blev bundet sammen,” mumlede hun genert og temmelig forsigtigt. Hun hørte hans tonefald og det fik hendes mave til at knuge sig hårdt sammen.
Hun tvang sig selv til at løsne lidt op i fingrene og selvom hun prøvede, så kunne hun ikke få sig selv til at se på ham. “Jeg skal nok prøve på at være en god hustru,” tilføjede hun stille.
Brishen rynkede brynene lidt igen og nikkede en enkelt gang “Det bliver der sikkert også den dag.. for os.” han kløede sig på armen og måtte tage sig selv i nakken for ikke at rette på vesten igen. Den sad fint, men han følte sig rastløs og fanget allerede nu.
På trods af det, trak det ganske let i hans mundvige ved hendes alvorlige løfte uden at det helt nåede de mørke øjne “Det ved jeg, Chavi.” mumlede han endelig efter nogle lange øjeblikke i tavshed.
Chavi så forsigtigt op på ham og nikkede let. Hun forsøgte at smile og formåede det nogenlunde, selvom den nervøse klump i hendes mellemgulv voksede sig større og større. Hun bed ned i sin underlæbe og ledte efter yderligere ord, men endte med i sidste ende bare at nikke igen.
“Vi ses i morgen, Brishen,” pippede hun endelig, maven fuld af flagrende sommerfugle ved tanken om sammenknytningen med den charmerende, ældre sigøjner. Den fjortenårige pige blegnede en anelse ved siden af og var ikke ligefrem noget imponerende syn, da hun klodset gjorde omkring og skyndte sig tilbage mod bådene.