Fritiden kom flyvende

[Galeron af Ravntoft]

Galeron lod planen om udlægning af mere landbrugsjord passe sig selv et øjeblik og vendte istedet sin fulde opmærksomhed mod sin søster. han afbrød hende ikke mens hun uddybede, men den, i starten, diskrete trækning i hans mundvige voksede gradvist sammen med det muntre glimt i hans blå øjne. En kort latter undslap ham et sted midvejs, uden at han kommenterede videre på, om hun ville kunne vinde over ham selv i en kamp.

De vidste begge hun ikke havde haft held med det endnu, men han var på samme tid helt sikker på, at det ville lykkedes hende før eller siden og sikkert før end han antog. Han rynkede brynene lidt og trak på skuldrene "Det skal jeg ikke kunne sige." han smilede skævt "Jeg har aldrig haft muligheden til eller muligheden for at teste mine evner mod ham." han lagde hovedet lidt på sned og så indgående på hende "Hvorfor får jeg en fornemmelse af du har noget i tankerne."

[Jessamine af Ravntoft]

Jessas smil afslørede hende fuldstændig, selvom hun forsøgte at se uskyldig ud. Hun så ned i papirerne og rømmede sig lidt med et skuldertræk. "Ingen anelse, kære storebror," løj hun muntert, imens hun gav sig til at notere ude i margenen på regnskaberne. Pennen blev dyppet en enkelt gang i blækhuset og hun skævede op på Galeron med et spillende blik.

Der gik lidt tid, hvor hun skrev og regnede. Da hun holdt en pause med øjnene knebet lidt sammen over tallene, tog hun sig en god tår af den fortyndede vin og så ned på sine summende fingerspidser. "... Hvis man var en smart ridder, så ville man få sin væbner til at dyste imod de to jævnaldrende væbnere, der er på besøg," spekulerede hun højt, tydeligvis temmelig ledende. "Og så kunne man jo selv dyste imod den anden yngre ridder, for at vise lidt god kampånd..."

[Galeron af Ravntoft]

Galeron fnøs muntert og rystede på hovedet over blikket han fik fra sin søster. At han ikke troede hende over en dørtærskel (og at hun ikke gjorde noget for at overbevise ham) gjorde kun morskaben større og den uskyldige, verbale duel var hjemlig og tryg.

Han sænkede selv blikket til papiret igen og var næsten færdig da Jessa tog ordet igen. Han så momentært op, skrev så videre med blikket mod papiret og et smil der insisterede på at trække forræderisk i hans mundvige "Væbnerne skal være velkomne til at banke hinanden til plukfisk." han satte sin underskrift nederst på papiret før han så op igen med et spillende blik "Men jeg skal overveje det, hvis du tror Sir Vårfos kunne være interesseret." en duel i al venskabelighed var noget han sjældent sagde nej til, og han vidste at Jessa vidste det.

[Jessamine af Ravntoft]

Jessa fnøs muntert og betragtede Galeron med spillende grå øjne, som lignede hans til forveksling. Hun stak tungen ud for en kort bemærkning og rystede så på hovedet. "Din tiltro til vores evner er smigrende, kære broder," drævede hun ironisk, før hun satte et hak ud for en talrække. "Sir Vårfos... Emmet kan sagtens overtales. Han trænger helt ærligt også til at slås imod nogen på sin egen størrelse."

Hun smilede skævt og tørrede blæk af pennen, før hun lagde den fra sig. "Du havde lavet en regnefejl på side to. Lige her..." Hun pegede på det overstregede tal og rakte papirerne til Galeron. "Er der andet du skal have hjælp med? Jeg kan sagtens finde ud af alt det der pjat. Em har tæsket mig igennem Vårfos' opgørsler og det er altså et meget større gods end vores." Det var selvfølgelig en hvid løgn, men hun forrådte ikke sin ridders hemmeligheder til nogen. Heller ikke til sin bror.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron smilede tenderende smørret, noget der ikke skete så tit, men ikke desto mindre krusede sig på hans læber nu "Du virker meget sikker i din sag, kære søster." gav han igen og ville måske til de fleste andre have påpeget det ikke var passende at tale om sin ridderherre på den måde. Det strejfede ham dog kun momentært i denne situation. Tanken om en træningskamp med en ridder på (næsten) sin egen alder var tiltalende.

Han overvejede stadig at tage kontakt til Ridder Vårfos den følgende dag, da Jessa rakte papirerne tilbage til ham. Hans blik skimmede hurtigt hendes rettelser før han skar en grimasse og så op igen "Tak." svarede han simpelt og så ud over de resterende papirer med et kritisk blik "Slå dig løs." endte han med at svare, med et skævt smil og en håndbevægelse ud over bordet "Der er mere end rigeligt til at holde os begge to optaget og væk fra Hunulven." han lænede sig tilbage, åbnede en skuffe i bordet og tog en mørkerød stang af stivnet lak op "Jeg mistænker fader for at have gemt så meget så muligt til jeg kom hjem." fortsatte han, mens han holdt enden af lakstangen ind i flammen på et lys på skrivebordet.

[Jessamine af Ravntoft]

Jessa smilede for sig selv. Hun rejste sig op og gav sig til at rode i bunkerne efter noget at foretage sig. "Det skulle ikke undre mig. Vores far er en yderst intelligent mand, Gal," konstaterede hun muntert. "Og ikke mindst er han fri for at skulle undslippe ægteskabsdrøftelser. Hvis du tænker lidt over det, så er det i virkeligheden en gave til dig... Eller os."

Hun så drillende på sin bror, før hun nappede en opgørelse over de våbenføre mænd i lenet. En mindre rynke voksede frem på hendes pande, men hun undlod at spørge ind til grunden for at have lavet den optælling for nylig. Ravntoft havde trods alt ikke haft flere uroligheder end resten af landet de sidste mange, mange år.

t r å d      a f s l u t t e t