Svaret af Miri Iskandar on Dec 13, 2013 0:36:42 GMT
Det var ikke længe, at Miri havde nået at sidde lettere anspændt på sengen - så langt ude på kanten som muligt - før det bankede på døren. Hun reagerede øjeblikkeligt og gled ned på strømpefødderne. Hun bevægede sig i forvejen lydløst, og nu hun ikke var iført sko, var det ikke meget andet end hundens poter der kunne høres. Det var ikke bevidst, og hun rynkede svagt på brynene over det overraskede udtryk på hans ansigt.
Det var dog tilsyneladende ikke noget vigtigt, og hun tøvede ikke med at træde til side og lade ham komme ind på sit eget værelse. Den efterfølgende dag ville hun måske tænke over, hvordan hun blindt havde stolet på at det kun var ham og ikke en flok hidkaldte drabanter på den anden side af døren, men for nu strejfede tanken hende ikke.
Derimod trak et smil op på hendes læber, som hun lukkede hænderne omkring sine arme under brystet, mest i en bevægelse, der indikerede at hun frøs, men var ved at få varmen. "Vin er... Mere end fint." Hun havde i den tid han havde været væk også løsnet læderbåndet, der holdt hendes manke på plads i en fletning. Det betød også at det gennemblødte hår hun faldt omkring hendes skuldre, fyldigt i selv den våde tilstand, på grund af knuderne, de naturlige, enormt pjuskede krøller og de mange farverige objekter, der hørte hjemme i det mørke hår. For at mindske skaden, havde hun til gengæld kørt det om bag ørerne i begge sider og var på mange måder ret fjern fra tyvedronningens fremtoning, som hun tydeligt havde båret før han gik.
Miri løsnede grebet omkring sig selv og rakte frem for at lukke begge hænder omkring det varme trækrus. Hun kunne hurtigt mærke væskens temperatur igennem, og en behagelig illing vandrede ned langs hendes rygrad. Med kruset holdt ind til brystet, lod hun hovedet falde en anelse på sned, samtidig med at et enkelt øjenbryn gled op. Det samme gjorde hendes mundvige. "Du skulle også tage at få varmen. Jeg går ikke ud fra, at badet fulgte med i prisen." Der var noget sigende i hendes blik, men det var egentlig mere mildt end det var spøgefuldt eller flabet. "Jeg skal nok vende ryggen til," lovede hun. At han så i virkeligheden ikke havde noget hun ikke havde set før - det var en helt anden sag.