Søskendetid

[Cleon af Tasrid]

Tag: Sina af Tasrid

Cleon kom ridende sammen med 3. kompagni, mens han strakte sig ivrigt i sadlen for at få et glimt af sin tvillingesøster. Han vidste, at hun skulle være en del af rundrejsefølget, men der var så mange mennesker og han havde lige opdaget, at han aldrig havde fået at vide, om hun ville rejse til hest eller i karet. 

Han glædede sig virkelig til at kunne tilbringe mere tid sammen med hende, for selvom han stadig ville have sin pligter under rundrejsen, så ville de være på det samme sted altid. De mange års adskillelse havde på ingen måde ødelagt deres tætte bånd, men han glædede sig nu alligevel unægteligt til at se hende hver dag i et stykke tid.

[Sina af Tasrid]

Sina sad, en smule utilpas og holdt godt fast om tøjlerne. Hun red på en meget større hest end hun brød sig om, Drue hed den. Hendes pony havde fået lov at blive hjemme i stalden, den var for gammel til så lang en tur. Drue havde nu ikke opført sig andet end eksemplarisk, den var meget godmodig men reagerede pligtopfyldende på den mindste lille kommando. Det var nok højden... Sina slappede efterhånden så meget af, at hun kunne flytte opmærksomheden fra sine hænder, og der var nok at se på. Hun var omringet af adelsfolk i smukke klæder. Hun havde ikke tænkt på meget andet, end at Cleon ville være der, men nu hun var midt i det hele var det overvældende.

[Cleon af Tasrid]

Pludselig fik Cleon øje på Sina og han satte hesten i trav med et let tryk i siderne. Det var ikke nemt at komme frem i mylderet, men på en eller anden måde lykkedes det ham at finde en vej. Han havde fået lov af Conal til at hilse på sin søster, inden han indfandt sig ved hans side, som han burde og han havde tænkt sig at bruge tiden fornuftigt.

"Sina!" Han kantede sin hest helt op på siden af hendes og gav hende et let akavet knus på grund af den svære stilling. "Hvor er du smuk i dag." Han smilede varmt til hende, men havde samtidigt et vågent øje på alle unge mænd i nærheden. Måske havde en af dem planer om at gøre kur til Sina og hvis det var tilfældet, ville han gerne være informeret.

[Sina af Tasrid]

Stadig i sine egne tanker forestillede Sina sig, at den smukke kjole i mørk silke, båret af en ældre kvinden, og som bølgede og faldt i smukke folder var hendes. Sina selv havde aldrig ejet en kjole af silke, og hun glemte helt at hun normalt var meget stolt af den kjole hun selv bar. Hun anede ikke hvem kvinden var, men forestillede sig at hendes navn måtte klinge lige så smukt som stoffet lagde sig om hendes krop og fødder. Hun måtte være betydelig, det kunne ses alene på hendes ranke holdning... Da et par arme lagde sig om hende blev hun overrasket, men hun opdagede snart hvem det var og udstødte et begejstret hvin. Det var lige før at hun glemte at hun sad på en hest som hun for kort tid siden havde gjort sig yderst umage med ikke at falde af. "Cleon! Hvis du vidste hvor jeg har savet dig! Hvordan kan det være at du er her, jeg troede du var sammen med Conal? Jeg troede først at jeg ville se dig i aften." hun smilede så bredt som hendes røde kinder tillod, og hun havde stadig solidt fat i Cleons arm, på trods af den lidt akavede stilling.

[Cleon af Tasrid]

Cleon krammede Sina et øjeblik længere, end han havde behøvet. Han havde også virkelig savnet hende. "Jeg har også savnet dig Sina." Han smilede over hele hovedet og følte endelig, at noget faldt på plads inden i ham. Sådan havde han haft det, lige fra han var barn, når han havde været adskilt fra Sina i længere tid. Det føltes aldrig rigtigt.

"Conal gav mig lov til at ride hen og hilse på, inden jeg skal indfinde mig forrest i kolonnen." Hvis sandt skulle siges, så havde Conal nok bare været træt af at høre på ham, snakke om sin søster i en evighed. Men for Cleon kunne grunden være lige meget. Det vigtigste var, at han fik lov til at se hende. "Jeg håber da også, at vi kan ses i aften."

[Sina af Tasrid]

"Så jeg får ikke lov til at beholde dig her? Der er lang tid til aften.. ham Conal, han holder dig godt ved ilden, hva?" Sina klemte Cleons arm. "Du er ikke så splejset som da jeg af og til kunne slå dig i 'sværdkamp'... men det er jo også længe siden, så ander ville vel også være mærkeligt."
"Så må jeg jo lade mig opsluge i alle de smukke rober og klæder der omgiver os, til jeg ser dig igen. Her er så meget at se på, det er næsten for overvældende med alle de fine folk... men det er du måske vant til? Er det sådan det er at bo på slottet?" Hendes øjne lyste af iver idet hun spurgte.

[Cleon af Tasrid]

"Desværre ikke, søs." Han smilede lidt, inden han fortsatte. "Jeg er jo en meget vigtig person, forstår du nok og jeg må opføre mig, som det forventes af mig." Han blinkede smilende til hende og havde svært ved at lade være med at grine stort. "Jeg tvivler på, du ville kunne slå mig i sværdkamp i dag." Stemmen var lidt ærgelig, fordi hun havde ment, at det var nødvendigt at minde ham om det. Det sved stadig lidt i stoltheden.

Han lo lidt over hendes næsten konstante talestrøm og lænede sig frem og lagde en hånd over hendes mund. "Hold nu mund lidt, så jeg kan nå at svare på nogle af alle dine spørgsmål. Nej det er ikke sådan at bo på paladset. Ikke hele tiden i hvert fald."

[Sina af Tasrid]

"Det ville også være mærkeligt andet.. så ville jeg være væbner hos Conal." Hun kunne ikke lade være med at drille ham lidt, selv om hun vidste at det nok var lidt irriterende. "Ej undskyld Cleon" Hun gav hans arm et venligt klem. "- jeg ved godt at Conal stoler på dig. Jeg har bare gået og drømt om at.." Hun nåede ikke at sige mere da hans hånd lagde sig over hendes mund. Hun havde ellers lige taget et mundfuld luft, som nu sivede langsomt ud igen mens hun så forventningsfuldt på ham.

[Cleon af Tasrid]

Cleon grinede overbærende af sin tvillingesøster, som tydeligvis var så glad for at se ham, at det var ved at rende af med hende. Da hun endelig holdt mund, fjernede han hånden fra hendes mund og så tænksom ud et øjeblik. "Ja, ja, nej og ja." Han sagde det i et muntert tonefald, fordi han havde sagt sådan, så langt tilbage, han kunne huske, når hun havde talt for hurtigt til, at han kunne følge med. Så reelt anede han ikke, om han svarede rigtigt på hendes spørgsmål, men det vidste hun trods alt også godt.

"Hvad har du gået og drømt om, Sina?"

[Sina af Tasrid]

Sina tav da Cleon fjernede sin hånd, selvom det var svært. Det lykkedes dog, selv om hendes øjne stadig spillede drillende. Typisk Cleon at svare sådan. Det nagede hende at han var så rolig når hun havde så mange spørgsmål som hungrede efter at blive besvaret. Omsider rømmede hun sig og svarede mere behersket. "Jeg drømte om denne rejse. Om det vi skal se... jeg har jo aldrig været udenfor Corus husker du nok. Og alle de elegante folk." Hendes blik blev drømmende og hun nikkede mod kvinden hun før havde betragtet.

[Cleon af Tasrid]

Han tog en dyb indånding og smilede til hende igen. "Ja, det bliver noget af et eventyr, det er helt sikkert." Han havde selv været uden for Corus mange gange, først i sin tid som page og senere med livgarden og han var helt sikker på, at hans søster nok skulle få sin nysgerrighed styret. "Jeg har haft en chance for at studere rejseplanen nærmere og ikke nok med, at du kommer ud af Corus nu... Du får lov til at se næsten alle afkroge af Tortall." Han kunne ikke lade være med at grine lidt over den kontrast, hun skulle overvinde nu. "Du kommer til at se en hel masse."