Svaret af Ikar Hakim Rafiq on Nov 4, 2013 21:30:12 GMT
Ikar Hakim Rafiq
KALDENAVNE Ikar
FØDSELSDATO 02-11-486 M.T.
ALDER 38
NATIONALITET Ikar er en blanding af Bazhir og Tortallaner.
RANG Slyngel
LEN N/A
DRAGKISTEN
VÅBEN Ikar gør for det meste brug af knive af forskellige størrelser og derudover sine hænder.
DYR Han ejer ingen dyr
MAGISKE EJENDELE To af hans knive er magiske, derudover har han også et par andre, mindre, magiske genstande, men intet at råbe et stort hurra over.
Knivenes magi virker på den måde, at den dræner gaven på enhver (ud over Ikar), der forsøger at holde våbnet. Har man ikke Gaven, går det ud over ens livsenergi, men der skal ret meget til, før man dør af det. Der er en måde at komme uden om dette på, og det er ved, at Ikar selv lagrer sin Gave i knivene. Derved kan man godt holde dem i godt og vel 10 minutter.
UDSEENDE
FACECLAIM Vin Diesel
UDSEENDE Ikar er for det første, en meget muskoløst bygget mand. Han har ikke bare en stor kropsbygning, hans muskler er veludviklede og bærer meget tydeligt præg af intens træning, dag ud og dag ind. Hans højde er på de 190 centimeter og han vejer mellem 95-105 kg i mere eller mindre ren muskelmasse. Med det sagt, er han overraskende stille med dørene alligevel. Hans krop er både bygget til hårdt fysisk arbejde og agilitet.
Ikars ansigt er komplet raget for hår, med undtagelse af øjenbrynene. Hans øjne er normalt meget hårde og kontante med et mindre udtryk af vrede, men det er en maske han bærer til fulde. Han er lettere mørklødet som tegn på sine aner fra bazhirørkenen, men alligevel er der lidt Tortallaner i ham, eftersom han ikke er komplet samme hudfarve som bazhirerne.
Af tøj er Ikar noget sparsom. Han er god til at udholde kulde og derfor har han faktisk tit bar overkrop, men på kroer plejer han at iføre sig noget praktist tøj. Det holdes i sort, brun, grøn og grå, da han ikke gør brug af lyst tøj, og det er typisk den slags tøj, man let kan komme rundt i og gemme sig i.
Derudover har Ikar naturligvis en stor mængde af rituale ar over det meste af kroppen, især på armene.
PERSONLIGHED
INTERESSER Penge, frihed, at slås, magi, slyngellavet, hasardspil, alkohol, trommespil.
ERHVERV Slyngel – Ikar er en del af Slyngelkongens hårde kerne. Derudover er han også lejemorder og tidligere sømand. Før det var han i oplæring til at blive shaman i Den Sovende Løves Stamme.
GAVEN Mellem, karminrød, med fokus på billede-magi og fokusmagi. Ikar er bedst til magisk fokus og bruger det meget ofte på sine våben, men han flere gange gjort brug af billede-magi, for at opnå ønsker, han har brug for, bliver opfyldt.
FREMTIDSPLANER Ikar lever mere eller mindre i nuet. Han har absolut ingen fremtidsplaner og har det ganske fint der hvor han er nu.
PERSONLIGHED Ikar er en hård nød, at knække. Han er kølig og kontant, men siger altid sin mening uden at pakke den ind overhovedet. Han er meget fandenivoldsk, og har intet imod at bruge fysikken til, at bevise, at det er ham der har ret. Folk har tit kaldt ham en voldelig, fordi han er så stor, som han er, og det kan der nok også være noget om. Han er ikke bleg for at slå fra sig, hvis folk virkelig provokerer ham, men samtidig har han en overraskende kontrol over sit temperament, som resultat af sine år på Yamaniøerne. Han har selvkontrol som næsten ingen anden, til trods for sit voldsomme temperament og han er næsten umulig a aflæse, fordi han altid bare ser kold ud.
Overraskende nok, er han også lærd i Gaven. Hans Gave er af mellem kaliber, men han har meget god kontrol over den, især med sin lærlingetid i Bazhirørkenen, samt den tid han havde på yamaniøerne.
Når man kommer igennem hans hårde skal – der er flere måder dette kan gøres på – er han dog en yderst venlig mand. Han kan enddog driste sig til at smile til de folk han har allermest kært. Han er dybt loyal, helt til bunden og dette kan faktisk godt gå hen at blive farligt for ham, da han end ikke tager andres parti, når den han er loyal for, er i stærkt undertal. Han lader sig ganske simpelt ikke kue af umulige odds.
Der er steder, hvor Ikar dog virkelig vakler. Til trods for sin absolut selvsikre attitude og sine noget gode evner inden for det, at bevæge sig uset og at slås, så er han virkelig dårlig til alt, hvad der har med normal lærdom at gøre. Han kan godt læse. Meget lidt, han er utroligt dårlig til det, og bliver tit sur over det.
Han kan overhovedet ikke skrive, og avancerede ord er ord, der ikke findes i hans sprog.
Han er meget kompliceret mand, men det hele har jo sådan set bund i hans lidt underlige, måske lidt ubehagelige barndom.
BAGGRUND
FAR Haléem Rafiq (Død), Ikars rigtige far var dog en tortallansk soldat, hvis navn er Ikar ukendt.
MOR Faiza Rafiq (Død)
SØSKENDE
Storebror: Afzal Bassam Rafiq, 43 år, Stammekriger
Storesøster: Amani Rafiq, 40, stammekvinde
CIVILSTATUS Ikar lever efter konceptet ”flerkoneri”.
BØRN Ikke nogen han er klar over, at han er far til.
BOPÆL Han bor i Corus.
HISTORIE Ikars liv begyndte, da en tortallansk soldat, på partrulje i den varme Bazhirørken, fandt frem til en ung kvinde iblandt Den Sovende Løves Stammes folk, og tilbragte en nat med hende. Det var ikke godt derefter, da kvinden var dumdristig, ikke var helt klar over risikoen for, at man altså godt kunne få flere børn end den fem årige knægt, hendes husbond var ude på jagt med.
Nogle måneder efter, skulle det til gengæld gå op for både mand og kvinde, at Faiza igen var gravid. Det forvirrede Haléem, eftersom at de havde haft en periode uden samleje, da de ønskede at undgå at få for mange børn, og det endte med, at de blev meget vrede på hinanden.
Især da barnet blev født, var vreden ikke til at dulme. Haléem var næsten klar til, at dræbe barnet, der tydeligvis var en let nuance lysere end sin storebror og storesøster. Men Faiza var en dygtig overtaler, og således forblev Ikar i familien og undgik at dø i en ganske ung alder for første gang.
Han blev fem år gammel, før Gaven viste sig i form af underlige hændelser. Haléem, der stadig ikke havde samme kærlighed for det halvtortallanske yngel, var kun glad for, at sende Ikar til stammens shaman, til oplæring. Shamanen var ved at blive smågammel, så han havde behov for en lærling, der kunne tage over senere. Det kunne jo så meget belejligt blive den meget unge Ikar.
Ikar selv var selvfølgelig ikke glad for denne drejning. Han holdt af sin mor og elskede sine søskende, selv sin ”far” var han glad for på trods af alt. Nu skulle han ikke bo hos dem længere. Nu skulle han være sammen med en shaman, der var utroligt skræmmende.
Men han gjorde som der blev sagt, og lod sig lære af shamanen, om end det nok var ret modvilligt. Han brød sig ikke ret meget om sin gave i starten, men han lærte langsomt, at anse den som en stor del af sig selv. Han lærte af sine fejl og blev senere hen en ganske dygtig lærling.
Det var først da han var 15 år gammel, at han følte et kald. Han ville væk. Ud at opleve flere ting. Og efter at han fik at vide, at hans rigtig far var tortallaner, havde han et mindre had til sin mor og far. Godt nok var det kun midlertidigt, men det var alt sammen med til, at han valgte at rejse. Væk fra ørkenen, ud til Tortall, hvor de meget spændende skibe havde stor interesse hos ham. Han valgte at søge hyre på ét, og grundet sin allerede da, enorme størrelse, blev han accepteret. Her lærte han, at kæmpe med sværd og knive på en anderledes måde end man gjorde det hos Den Sovende Løves Stamme.
Hvad han ikke helt havde regnet med, var, at skibet specialiserede sig i smugling og da han fandt ud af det, var det med en underlig, vred følelse i maven over at være blevet holdt for nar. Fordi han var så værdifuld – han var den største mand i besætningen – så kaptajnen sig nødsaget til at forklare sig ordentligt, og derudover sørge for, at han kunne beholde Ikar. Han gav derfor den meget unge mand en officerstilling. Ikke meget langt oppe i hierarkiet, men nok til, at Ikar valgte at blive. Langsomt blev han tilvænnet det mere lyssky liv. Og kaptajnen fik også hurtigt den store knægts tillid, mens de var på flere og flere ture. Kaptajnen lærte endda Ikar at læse, selvom bazhiren ikke var synderligt god til dette, med sin meget korte lunte og utålmodige attitude.
Fire år efter, valgte kaptajnen at lægge til på sit eget hjemland, Yamaniøerne. Han tog den næsten fuldvoksne knægt med sig ind på land og tog ham med hjem til sin lille familie, hvor de valgte at blive i et helt år. Kaptajnen havde fået nogle gode ”høster”, så hvorfor ikke?
Ikar lærte utroligt meget på dette år. Både kamp med de yamaniske våben, og den yamaniske etikette. At holde sine følelser ude af billedet for det meste.
Men efter året var gået, kunne kaptajnen ikke længere holde sin søtrang i skak. Han ville tilbage på havet, og Ikar fulgte ham uden at stille spørgsmål. Han var blevet dybt loyal for denne yamaniske mand.
Men det var der andre der ikke var. Kaptajnens egen styrmand. Styrmanden havde haft kommandoen på skibet mens kaptajnen var væk, og havde i denne tid erstattet de fleste af kaptajnens egne mænd. Men det var der ingen der rigtig tænkte over, før skibet var væk fra de mindre floder og ude i en noget større én hvor der inge civilisation var inde på de fjerne bredder. Det var trods alt ikke alle mænd, og kaptajnen var blevet alt for godt afslappet.
Ikar blev vækket midt om natten med sabler for struben og blev hevet med op på dækket, hvor både styrmand og kaptajn stod over for hinanden. Kaptajnen var ilde tilredt, kun stående fordi han blev holdt fast af nogle af de nye besætningsmedlemmer. Han var voldsomt forslået i ansigtet og styrmanden holdt en sabel mod ham, selvom han var bundet og ingen våben havde.
Det var nu, alle folks loyalitet skulle testes. De fleste valgte, at gå over på styrmandens side, af ren og skær angst for at blive dræbt. Nogle få blev på yamanerens side. Ikar var én af disse, ikke overraskende.
De tre andre, der var trodsige, blev dræbt på stedet, halsen skåret over, hvorefter de blev smidt over bord.
Kaptajnen led en noget værre skæbne, for styrmanden havde fået et godt had i sit hjerte. Flere gange blev han stukket, og han var ikke engang død, før de bandt en tung sten til ham og smed ham i vandet.
I ren og skær raseri rev Ikar sig løs og gik i flæsket på sine tilfangetagere, men til ingen verdens nytte. Det endte med, at han var nødt til at flygte. Samme vej som sine tro frænder.
Mens skibet sejlede væk, forsøgte Ikar at finde sin kaptajn, men mørket var blændende. Han kunne absolut intet se, ud over skibet, der gled væk i horisonten, og han kunne derfor ikke gøre meget andet end at svømme forvildet rundt. I det mindste kunne han svømme.
Hvor længe han var ude i mørket vidste han ikke. Men som adrenalinen lagde sig, kunne han mærke smerten fra et ret voldsomt sår i benet. Han var blevet skadet i kampen på skibet, åbenbart. Men han kunne først mærke det nu. Det var kun vreden der holdt ham kørende, til trods for, at han havde tabt lidt for meget blod.
Næsten som ved et lykketræf, var det dog lykkes ham, at svømme mod en af flodbredderne og da han kunne se de små lys længere fremme, satte han i gang, desperat efter at finde hjælp. Han var klar over, at selv hvis han fandt i land, var hans overlevelseschancer meget små, men der var lys. Det måtte betyde, at der var mennesker!
Det var hans dybe, kraftige stemme, der reddede ham, da han kom tæt nok på, til at se en skikkelse længere fremme. Det tog mere eller mindre resten af hans kræfter, at råbe af sine lungers fulde kræfter, og et plask længere væk fortalte ham, at nu kom hjælpen.
Det var en Bryce Sarka, der havde reddet hans liv, blev han fortalt, efter at han var blevet rask. Han fandt frem til denne mand, og takkede ham. Fra den dag, var Ikars loyalitet blevet lagt på Bryces skuldre. Selvom det var et lidt sært samfund hos flodmenneskerne, blev Ikar der. Han havde en evig gæld til sin nye ven, og havde ikke i sinde at tage væk lige foreløbig, ikke engang for at hævne sig.
Da Bryce fire år senere gik i land, fulgte Ikar naturligvis med, og Ikar blev hos ham, selv gennem Bryces tid hos tyvene. Ikar blev endda selv en del af det hele, men det var ret åbenlyst for alle, at han ikke var der for at adlyde den gamle tyvekonge.
Derfor kom det næppe som en overraskelse, da Ikar meget hurtigt billigede i, at Bryce overtog tronen efter den gamle slyngelkonge. Han var trods alt godt klar over hvordan den gamle slyngelkonge var død.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN David
ALDER 22 år
KONTAKT Admins har skype, folk spørger ellers bare.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja selvfølgelig.
