Svaret af Oranie af Sigisfelt on May 2, 2015 18:11:06 GMT
Oranie af Sigisfelt
KALDENAVNE Væbner Sigisfelt og ellers variationer af hendes fornavn. Bag hendes ryg er der flere af de andre væbnere, der er blevet hørt omtale hende som Den Hvide Dame. Ikke i en upassende hentydning til hendes mørkere kulør, men fordi spøgelset siges at bringe tragedie hvor hun går og Oranie er overtroisk nok til at se ulykke i alt.
FØDSELSDATO 21-02-509 M.T.
ALDER Sytten.
NATIONALITET Halvt tortallaner, halvt carthaki.
RANG Væbner.
VÅBEN Alt hvad en væbner har brug for. Særligt for hende er dog det nye sværd hun fik, før hun drog i krig og det tjener hende godt. Hun er også vældig glad for sin bue af Rosenmarktræ.
DYR Stridshingsten Firkløver. Det er måske ikke det mest maskuline navn til en stolt hingst, men Oranie er ikke i tvivl om, at der er lykke i det. Eftersom Firkløver slap levende gennem krigen mod Maren, er der endnu ikke nogen der har modbevist hende.
MAGISKE EJENDELE Oranie har et væld af amuletter. Når hun ikke træner, bærer hun dem om både hals, fingre og i ørerne. De har alle mulige forskellige funktioner, såsom at afværge uheld, smådæmoner, dårligt vejr og des lige. De virker sandsynligvis langt fra alle sammen, og hun er udmærket klar over det, men der er jo ikke nogen grund til at tage chancen ved at tage dem af, vel? Blandt dem er der også en enkelt mod uønsket graviditet, som også er den eneste, der med sikkerhed er funktionsdygtig. Ikke at Oranie nogensinde har benyttet sig af den. Den eneste hun aldrig tager af - uanset situationen - er en harefod i en kæde.
FACECLAIM Ashley Madekwe.
KROPSBYGNING Oranie har en krigers krop. Hun er veltrænet og fyldt med muskler og hvis ikke hun havde været netop det, ville hun sandsynligvis have været en meget blød kvinde at se på. Hun har nemlig - på trods af mange års træning - temmelig fremtrædende kvindelige former. I trænings- og kampregi er fortrin en ulempe, som hun forsøger at binde så stramt ind som muligt, men ved andre lejligheder ganske det modsatte. Oranie er i dén grad en kvinde og hun har ingen ambitioner om nogensinde at forsøge at lade som om, at det ikke var tilfældet.
ANSIGT Ikke nok med at hun er fra det sydlige Tortall, så er hendes far også fra Carthak. Det giver Oranie en mørkere lød end de fleste af sine landsmænd. Også hendes hår og øjne er mørke, men hun har sin mors smalle læber og næse. Hendes ansigt er udpræget rundt.
SÆRLIGE KENDETEGN Udover vældet af amuletter, fik hun under krigen nålestukket et symbol over venstre bryst. Symbolet lader efter sigende altid bæreren finde sin vej gennem dårligt vejr.
INTERESSER Dystløb, bueskydning og sværdkamp. Produktion. Lokalhistorier- og sagn og læren om okkulte symboler og praksisser. Kjoler og smykker, men knapt så meget sko. Desuden går hun relativt meget op i heste.
ERHVERV Væbner for Grev Martin af Meron.
GAVEN En lille, rubinrød gave. Hun er ikke sikker på, at den udmærker sig indenfor noget særligt, men hun har altid følt, at den var særligt levende omkring vand.
FREMTIDSPLANER Oranies mest nærliggende fremtidsplan er at træde ind i Prøvelsens Kammer og komme ud som ridder. En dag skal hun desuden arve Sigisfelt, men forhåbentlig er det meget langt ude i fremtiden. Hun er mere ivrig efter at komme ud og se verden end at sidde fanget på lensborgen. Desuden har hun heller ikke ligefrem travlt med at finde sin fremtidige ægtemand.
PERSONLIGHED Oranie har en stor personlighed. Hun er ikke så sort/hvid, som hun oftest synes det er tilfældet med aspirerende, kvindelige riddere. Hun har aldrig gjort noget for skjule, at hun er kvinde eller ønsket hun var andet, selvom det kostede flere, stikkende kommentarer i løbet af sine pageår. Hun har altid godt kunne lide at klæde sig pænt, hvilende trygt på grænsen mellem væbner og adelsfrøken. Hun har det lige så godt i bukser, som hun har i kjoler og foretrækker ikke det ene over det andet. Oranie er dermed bestemt feminin, men hun er også en kriger. Hun kæmper hårdt og stræber mod toppen, selvom hun ikke har noget behov for at udmærke sig på grund af sit køn. Med det sagt, skal hun nok sige fra, hvis nogen siger, at kvinder ikke har nogen plads i ridderfaget eller ikke er lige med mænd. Hun sætter ære højt.
Dystløb og bueskydning er Oranies bedste discipliner. Hun er ikke dårlig med sværdet, men efter krigen mod Maren, er det blevet alvorligt for hende på en helt anden måde. At stå overfor en anden med sværdene løftet, bringer billeder tilbage fra krigen, som hun stadig arbejder på at bearbejde. Som væbner er hun dog ikke bange for at tage fat. Hun ser hårdt på dovenlarser og finder næsten altid noget at gå til hånde med. Hun er ikke god til at få at vide, at hun bare skal vente. Arbejdsomheden er derfor både et positivt og et negativt træk.
Der er dog også plads til sjov og ballade. Kun lige sytten år gammel, er det klart at hun også nyder af slappe af med sine venner. Oranie er ikke hævet over at sladre en anelse eller komme med en upassende kommentar eller to om ældre riddere eller adelsfolk, når hun er i venskabeligt lag. På det romantiske felt har hun ikke rigtig nogen erfaring og hun påstår, at hun ikke rigtigt er interesseret i det heller - selvom det måske ikke helt er sandt. Det er måske også på det område, hvor det i størst grad er tydeligt, at hun ikke altid er lige så initiativtagende og sikker, som hun ellers kan give udtryk for.
Sidst, men ikke mindst. Det mest dominerende træk hos Oranie, der påvirker næsten alt hun gør, er hendes overtro. Jordskælv, sol- og måneformørkelser og pludselige ildebrande er tegn på Gudernes vrede. Hun frygter besøget af spøgelser på Samhain og er overbevist om at hun kan se fremtidsvarsler i ringe i vandet. Der er særlige dage i løbet af året, hvor eventyr ikke bør begyndes og hun slår Gudindens tegn, når hun ser en sort kat eller en ravn. Spejler man sig i samme rum som en død, er man dømt til at blive den næste og Oranie efterlader altid ofringer til småfolk og smådæmoner i form af brødkrummer og kigger efter lygtemænd, såvel som menneskelige fjender. Billedet reflekteret i et spejl er et udtryk af sjælen. Smadrer man et, er den eneste måde hvorpå igen at samle krop og sjæl, ved at vente syv timer med at samle skårene op og senere begrave dem i måneskær. Sådan har hun mange overbevisninger. Hun prøver at holde dem for sig selv, men det går ikke altid lige godt og de der kender hende godt, er ikke overrasket over at se hende smide salt over skulderen i tide og utide.
FAR Mester Kaddar Jelani, 55 år og forsvarsmagiker ved Sigisfelt, men både knyttet til det tortallanske hof og det carthakianske hof.
MOR Grevinde Lorine af Sigisfelt, 43 år og Grevinde af Sigisfelt.
SØSKENDE — af Sigisfelt, 15 år.
CIVILSTATUS Alene.
BØRN Nej.
BOPÆL Hvor hendes ridder, Martin af Meron, befinder sig.
HISTORIE Ægteskabet mellem Lorine af Sigisfelt og Kaddar Jelani var i større grad et kærlighedsægteskab end et fornuftsægteskab. Det sydlige len havde dog godt af kontakterne til en stærk, carthakiansk adelsslægt og beboerne i Sigisfelt, der var rigeligt vant til besøget fra købmænd fra Carthak, tog imod den kommende lensgemal med åbne arme. Ikke mange år inde i ægteskabet kom Oranie og den fremtidige arving til verden.
Hun havde en god opvækst i Sigisfelt. Grevinde Lorine så vigtigheden af nær kontakt med lenets arbejdere og da hun nåede sin ti-års fødselsdag, havde hun besøgt adskillige vinmarker og østersfiskere lenet rundt, der hver især stod for lenets to vigtigste importvarer: Vin og perler. Det gav hende et førstehåndsindtryk af vigtigheden af hårdt arbejde, så da hun drog afsted mod Corus for at blive page, var det med det i mende. De første år var hårde, men Oranie var ligeledes stædig og hun kæmpede sig gennem blod, sved og tårer, indtil hun endelig kunne kalde sig selv for væbner.
I år 523 M.T., næsten lige efter midvinter, takkede hun ja til et tilbud fra den daværende Ridder Martin af Meron. Den fremtidige grevearving havde uden tvivl meget at byde på og Oranie manglede aldrig entusiasme. Træningen skulle dog snart stå sin prøve, da Tortall trådte ind i krigen mod Maren. Hun havde været væbner i to år og manglede stadig to et halvt for at fuldføre sin uddannelse. Krig venter dog ikke og hun drog af sted med Ridder Martin af Meron. Som så mange andre, blev krigen det der definitivt forvandlede Oranie fra et barn til en voksen. Den satte sine mærker og hun er modnet siden, nu med en klar følelse af, hvad livet som ridder egentlig vil sige. Det har ikke skræmt hende bort. Tværtimod arbejder hun hårdere end nogensinde og mangler nu kun halvandet år, før hun forhåbentlig bliver Ridder Oranie af Sigisfelt.
C-BOX NAVN Night.
ALDER 20 år.
KONTAKT Flaskepost eller brevdue.
HVORDAN FANDT DU OS? <3
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
FØDSELSDATO 21-02-509 M.T.
ALDER Sytten.
NATIONALITET Halvt tortallaner, halvt carthaki.
RANG Væbner.
DRAGKISTEN
VÅBEN Alt hvad en væbner har brug for. Særligt for hende er dog det nye sværd hun fik, før hun drog i krig og det tjener hende godt. Hun er også vældig glad for sin bue af Rosenmarktræ.
DYR Stridshingsten Firkløver. Det er måske ikke det mest maskuline navn til en stolt hingst, men Oranie er ikke i tvivl om, at der er lykke i det. Eftersom Firkløver slap levende gennem krigen mod Maren, er der endnu ikke nogen der har modbevist hende.
MAGISKE EJENDELE Oranie har et væld af amuletter. Når hun ikke træner, bærer hun dem om både hals, fingre og i ørerne. De har alle mulige forskellige funktioner, såsom at afværge uheld, smådæmoner, dårligt vejr og des lige. De virker sandsynligvis langt fra alle sammen, og hun er udmærket klar over det, men der er jo ikke nogen grund til at tage chancen ved at tage dem af, vel? Blandt dem er der også en enkelt mod uønsket graviditet, som også er den eneste, der med sikkerhed er funktionsdygtig. Ikke at Oranie nogensinde har benyttet sig af den. Den eneste hun aldrig tager af - uanset situationen - er en harefod i en kæde.
UDSEENDE
FACECLAIM Ashley Madekwe.
KROPSBYGNING Oranie har en krigers krop. Hun er veltrænet og fyldt med muskler og hvis ikke hun havde været netop det, ville hun sandsynligvis have været en meget blød kvinde at se på. Hun har nemlig - på trods af mange års træning - temmelig fremtrædende kvindelige former. I trænings- og kampregi er fortrin en ulempe, som hun forsøger at binde så stramt ind som muligt, men ved andre lejligheder ganske det modsatte. Oranie er i dén grad en kvinde og hun har ingen ambitioner om nogensinde at forsøge at lade som om, at det ikke var tilfældet.
ANSIGT Ikke nok med at hun er fra det sydlige Tortall, så er hendes far også fra Carthak. Det giver Oranie en mørkere lød end de fleste af sine landsmænd. Også hendes hår og øjne er mørke, men hun har sin mors smalle læber og næse. Hendes ansigt er udpræget rundt.
SÆRLIGE KENDETEGN Udover vældet af amuletter, fik hun under krigen nålestukket et symbol over venstre bryst. Symbolet lader efter sigende altid bæreren finde sin vej gennem dårligt vejr.
PERSONLIGHED
INTERESSER Dystløb, bueskydning og sværdkamp. Produktion. Lokalhistorier- og sagn og læren om okkulte symboler og praksisser. Kjoler og smykker, men knapt så meget sko. Desuden går hun relativt meget op i heste.
ERHVERV Væbner for Grev Martin af Meron.
GAVEN En lille, rubinrød gave. Hun er ikke sikker på, at den udmærker sig indenfor noget særligt, men hun har altid følt, at den var særligt levende omkring vand.
FREMTIDSPLANER Oranies mest nærliggende fremtidsplan er at træde ind i Prøvelsens Kammer og komme ud som ridder. En dag skal hun desuden arve Sigisfelt, men forhåbentlig er det meget langt ude i fremtiden. Hun er mere ivrig efter at komme ud og se verden end at sidde fanget på lensborgen. Desuden har hun heller ikke ligefrem travlt med at finde sin fremtidige ægtemand.
PERSONLIGHED Oranie har en stor personlighed. Hun er ikke så sort/hvid, som hun oftest synes det er tilfældet med aspirerende, kvindelige riddere. Hun har aldrig gjort noget for skjule, at hun er kvinde eller ønsket hun var andet, selvom det kostede flere, stikkende kommentarer i løbet af sine pageår. Hun har altid godt kunne lide at klæde sig pænt, hvilende trygt på grænsen mellem væbner og adelsfrøken. Hun har det lige så godt i bukser, som hun har i kjoler og foretrækker ikke det ene over det andet. Oranie er dermed bestemt feminin, men hun er også en kriger. Hun kæmper hårdt og stræber mod toppen, selvom hun ikke har noget behov for at udmærke sig på grund af sit køn. Med det sagt, skal hun nok sige fra, hvis nogen siger, at kvinder ikke har nogen plads i ridderfaget eller ikke er lige med mænd. Hun sætter ære højt.
Dystløb og bueskydning er Oranies bedste discipliner. Hun er ikke dårlig med sværdet, men efter krigen mod Maren, er det blevet alvorligt for hende på en helt anden måde. At stå overfor en anden med sværdene løftet, bringer billeder tilbage fra krigen, som hun stadig arbejder på at bearbejde. Som væbner er hun dog ikke bange for at tage fat. Hun ser hårdt på dovenlarser og finder næsten altid noget at gå til hånde med. Hun er ikke god til at få at vide, at hun bare skal vente. Arbejdsomheden er derfor både et positivt og et negativt træk.
Der er dog også plads til sjov og ballade. Kun lige sytten år gammel, er det klart at hun også nyder af slappe af med sine venner. Oranie er ikke hævet over at sladre en anelse eller komme med en upassende kommentar eller to om ældre riddere eller adelsfolk, når hun er i venskabeligt lag. På det romantiske felt har hun ikke rigtig nogen erfaring og hun påstår, at hun ikke rigtigt er interesseret i det heller - selvom det måske ikke helt er sandt. Det er måske også på det område, hvor det i størst grad er tydeligt, at hun ikke altid er lige så initiativtagende og sikker, som hun ellers kan give udtryk for.
Sidst, men ikke mindst. Det mest dominerende træk hos Oranie, der påvirker næsten alt hun gør, er hendes overtro. Jordskælv, sol- og måneformørkelser og pludselige ildebrande er tegn på Gudernes vrede. Hun frygter besøget af spøgelser på Samhain og er overbevist om at hun kan se fremtidsvarsler i ringe i vandet. Der er særlige dage i løbet af året, hvor eventyr ikke bør begyndes og hun slår Gudindens tegn, når hun ser en sort kat eller en ravn. Spejler man sig i samme rum som en død, er man dømt til at blive den næste og Oranie efterlader altid ofringer til småfolk og smådæmoner i form af brødkrummer og kigger efter lygtemænd, såvel som menneskelige fjender. Billedet reflekteret i et spejl er et udtryk af sjælen. Smadrer man et, er den eneste måde hvorpå igen at samle krop og sjæl, ved at vente syv timer med at samle skårene op og senere begrave dem i måneskær. Sådan har hun mange overbevisninger. Hun prøver at holde dem for sig selv, men det går ikke altid lige godt og de der kender hende godt, er ikke overrasket over at se hende smide salt over skulderen i tide og utide.
BAGGRUND
FAR Mester Kaddar Jelani, 55 år og forsvarsmagiker ved Sigisfelt, men både knyttet til det tortallanske hof og det carthakianske hof.
MOR Grevinde Lorine af Sigisfelt, 43 år og Grevinde af Sigisfelt.
SØSKENDE — af Sigisfelt, 15 år.
CIVILSTATUS Alene.
BØRN Nej.
BOPÆL Hvor hendes ridder, Martin af Meron, befinder sig.
HISTORIE Ægteskabet mellem Lorine af Sigisfelt og Kaddar Jelani var i større grad et kærlighedsægteskab end et fornuftsægteskab. Det sydlige len havde dog godt af kontakterne til en stærk, carthakiansk adelsslægt og beboerne i Sigisfelt, der var rigeligt vant til besøget fra købmænd fra Carthak, tog imod den kommende lensgemal med åbne arme. Ikke mange år inde i ægteskabet kom Oranie og den fremtidige arving til verden.
Hun havde en god opvækst i Sigisfelt. Grevinde Lorine så vigtigheden af nær kontakt med lenets arbejdere og da hun nåede sin ti-års fødselsdag, havde hun besøgt adskillige vinmarker og østersfiskere lenet rundt, der hver især stod for lenets to vigtigste importvarer: Vin og perler. Det gav hende et førstehåndsindtryk af vigtigheden af hårdt arbejde, så da hun drog afsted mod Corus for at blive page, var det med det i mende. De første år var hårde, men Oranie var ligeledes stædig og hun kæmpede sig gennem blod, sved og tårer, indtil hun endelig kunne kalde sig selv for væbner.
I år 523 M.T., næsten lige efter midvinter, takkede hun ja til et tilbud fra den daværende Ridder Martin af Meron. Den fremtidige grevearving havde uden tvivl meget at byde på og Oranie manglede aldrig entusiasme. Træningen skulle dog snart stå sin prøve, da Tortall trådte ind i krigen mod Maren. Hun havde været væbner i to år og manglede stadig to et halvt for at fuldføre sin uddannelse. Krig venter dog ikke og hun drog af sted med Ridder Martin af Meron. Som så mange andre, blev krigen det der definitivt forvandlede Oranie fra et barn til en voksen. Den satte sine mærker og hun er modnet siden, nu med en klar følelse af, hvad livet som ridder egentlig vil sige. Det har ikke skræmt hende bort. Tværtimod arbejder hun hårdere end nogensinde og mangler nu kun halvandet år, før hun forhåbentlig bliver Ridder Oranie af Sigisfelt.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Night.
ALDER 20 år.
KONTAKT Flaskepost eller brevdue.
HVORDAN FANDT DU OS? <3
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.