Svaret af Brishen Cipris on Oct 26, 2013 21:55:52 GMT
Bryce sad ved sit sædvanlige bord, i sin sædvanlige stol på Den Dansende Due, kroen der i flere år en nogen efter hånden kunne huske, havde været hovedsæde for Tyvenes Konge, Slyngelen. Stemningen denne aften var en mere munter end sædvanlig, men det var ikke noget særsyn sidst på ugen. Bryce selv var i strålende humør og var i gang med at banke sine bordfæller i et højlydt spil terninger. Terningerne fløj lige så hurtigt omkring, som tyvene hældte krofatters gode øl indenbords.
Stolen ved siden af Slyngelen, hvor hans højre hånd (og søster) plejede at sidde, var tom. Nogle få ved bordet, ham selv inklusiv, vidste hvor hun var, og hvorfor. Bag munterheden, de spillende mørke øjne og smilet, grublede Bryce stadig over den sidste besked han havde fået fra Caynn. Havnebyen var nemlig hvor Miri befandt sig og han havde selv sendt hende dertil for over en måned siden.
Med endnu en sejr i lommen, drejede han sig i stolen for at fange den nærmeste af kroens piger og få fyldt krusene op. I stedet fangede hans blik en undseelig skikkelse, der, som vanligt, ikke gjorde noget væsen ud af sig selv. Han kneb øjnene lidt sammen og holdt blikket på kvinden indtil hun så i hans retning og han kunne fange hendes blik. Han holdt det et øjeblik mens han overvejede, skubbede så stolen tilbage med en skraben mod stengulvet og stilede direkte i Miras retning mellem borde og mennesker, noget der måske gik lettere for ham fordi folk automatisk flyttede sig for ham, måske ikke meget eller særlig tydeligt, men nok.