Svaret af Gissa Falkonér on Oct 21, 2013 20:46:50 GMT
GISSA FALKONÉR
KALDENAVNE Gissa, Gi, Frøken
FØDSELSDATO 03-02-507 M.T.
ALDER 17 år
NATIONALITET Tortall
RANG Soldat
LEN -
VÅBEN Adskillige. Før Gissa blev rekrut ved Dronningens Ryttere, havde hun aldrig holdt andet våben i sine hænder end diverse køkkenredskaber og fugle. Nu er hendes favorit et tungt, dobbeltægget sværd – kvaliteten af klingen kan betvivles, men våbnet er holdbart og ikke mindst brugbart. Desuden ejer hun også en mindre bue, der dog mest bruges til jagt, samt flere dolke.
DYR Gissa ejer de to hårdføre ponyer, Torden og Lynild. Det er henholdsvis en vallak og en hoppe, og de lever bestemt ikke op til deres ellers frygtindgydende navne. Begge ponyer er gode af natur, og begge er de ganske ordinære af udseende – Gissa valgte bevist to ridedyr, der ikke skilte sig ud. Selvom hun ikke er meget for at indrømme det, er det Torden, der er hendes favorit – han var hendes første valg, fordi han fulgte med hende frem og tilbage langs hegnet, dengang hun skulle vælge. Udover de to ponyer er Gissa også den stolte ejer af en vandrefalk, der lyder navnet Storm – fuglen, der er af hankøn, er hun kommet i besiddelse af i og med at hendes far er falkoner.
MAGISKE EJENDELE Gissa har altid en amulet hængende om halsen, som der er indlagt beskyttende magi i. Hun er meget stolt over den, fordi hun selv har lavet den – derfor er kvaliteten heller ikke verdens bedste og virkningen er begrænset, hvis der da overhovedet er nogen. En amulet til beskyttelse af graviditet ejer hun ikke.
FACECLAIM Kate Mara
UDSEENDE Gissa er stadig kun en ung kvinde – eller en pige, om man vil – og derfor har hun heller ikke en kvindes former endnu. Hun er en høj og ranglet pige, naturligvis med kvindelige former, dog uden denne kropslige modenhed, man ser hos mange kvinder. Gissa har bestemt intet imod at arbejde og få skidt under neglene – tværtimod befinder hun sig oftest bedst på den måde – og derfor er det også mere eller mindre sjældent at se hende helt renskuret; dette sker typisk kun, når hun befinder sig hjemme i Corus. Når man ser på hende, kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kan svinge det sværd, der hænger ved hendes side, men selvom Gissa ser spinkel ud, så har hun stærke og senede muskler under tøjet. På ét punkt er hun ret forfængelig, nemlig omkring sit hår. De lange brunrøde lokker når hende ned til lænden, og Gissa sætter sig imod at få det raget af – selvfølgelig ville det være mere praktisk, men hun har en svaghed for sin hårpragt. Det ses lige så ofte opsat, som det ses i løs tilstand. Hun har ikke forstand på disse sirlige, høje opsætninger, alle damerne går med, så det er ofte bare snurret sammen med en lædersnøre. Gissas påklædning er mest af alt praktisk. Normalt er hun iført Rytternes uniform, bestående af en brun tunika med et påsat emblem, der viser den stejlende hest – Rytternes mærke – lange bukser og stærke, solide ridestøvler. Det er faktisk yderst sjældent, at man ser hende i andet end denne uniform.
INTERESSER Gissas interesser ligger i høj grad i hendes profession. Hun er Rytter, og har i en ganske ung alder viet sit liv til at udføre arbejdet. Herudover nærer hun også ægte interesse for magi og bruger gerne tid på at studere det yderligere, når hun har muligheden for det. Også falkonerfaget er genstand for Gissas interesse, om end hun ikke har så store muligheder for at udøve det.
ERHVERV Gissa er medlem af Dronningens Ryttere, tilknyttet Gruppe 6, ’Thayet’s Hunde’.
GAVEN Gissa har en mellemstor gave, der tager samme farve som de smukke blå kronblade på forglemmigejen. Gaven udmærker sig i særdeleshed i beskyttelsesmagi.
FREMTIDSPLANER Gissa har bestemt planer om at fortsætte som Rytter hvis ikke hele livet, så det meste af det. Hun er meget ambitiøs og stiler med tiden efter positionen som Gruppekaptajn, senere hen Næstkommanderende og måske i sidste ende Kommandant. Men Gissa kan nå at skifte mening endnu – hun er stadig ung.
PERSONLIGHED Gissas mest fremtrædende karaktertræk må bestemt være hendes stædighed. Når hun har sat sig noget for, så gør hun det, uanset hvor lang tid, det så skal tage – og hvis nogen vover at tvivle på, hun kan klare det, så ryger hagen i vejret. Hun står på samme tid fast på sine egne meninger og holdninger, og mange ville nok egentlig anse hende for at være flabet eller bramfri – det er ikke lige altid, at Gissa får tænkt sig om, inden hun siger, hvad hun mener. Derfor har hun også brændt sig lidt på fingrene gennem sit liv, hvilket hun da bestemt har lært af.
Gissa er også en ret stolt pige. Hun har aldrig misundt overklassen eller de adelige de midler, som de havde til rådighed, men har været mere eller mindre tilpas med den måde, hun har levet på. Selvom det ind imellem har været svært for familien af få hverdagen til at løbe rundt, så har Gissa pure nægtet at tigge efter føden eller tilmed stjæle. En sådan ting forekommer hende fuldkommen uforståeligt – at tigge kan man blive nødt til, men der bliver ikke set med milde øjne på tyvene.
Tålmodighed er en dyd, som Gissa forstår sig på. Hun ved, at man må arbejde hårdt for at nå sine mål og ind imellem må man tage nogle lidt mindre skridt, end man ellers havde planer om. Men hvis man blot er vedholdende og tror på sit, så skal målet nok nås. Behovet for at hjælpe menneskene omkring sig, ligger dybt i Gissa. Det er ikke altid, det kommer så tydeligt til udtryk, for hun kan godt være lidt kort for hovedet og virke lidt fjendtlig i starten, men med tiden bløder hun lidt op. Hun er en pige med humor, og ved et nærmere bekendtskab opdager man da også, at hun er yderst lattermild.
FAR Col Falkonér, 52 år og falkoner af gavn. Borgerlig. Gissa har et meget godt forhold til sin far, der har lært hende alt, hvad hun ved om de imponerende fugle.
MOR Myalisa Falkonér, 45 år og arbejder hændeligt som vaskekone. Gissas forhold til sin mor er ikke helt så godt, desværre. De har svært ved at opnå forståelse for hinanden og forholdet er derfor ret anstrengt. Ikke desto mindre elsker Gissa sin mor af hele sit hjerte.
SØSKENDE Halvbroderen Drago Falkonér, 30 år og arbejdsløs. Gissa bryder sig ikke om sin bror. Hun nærer absolut ingen kærlige følelser for ham længere.
CIVILSTATUS Alene
BØRN -
BOPÆL Gissas liv foregår typisk sammen med gruppen i yderkanten af Tortall. Når hun ikke er udsendt, lejer hun sig normalt ind på et billigt værelse dér, hvor der er plads i Corus.
HISTORIE Gissa er vokset op i Galop Distriktet. Hendes mor kom selv fra Den Nedre By oprindeligt, men ægtede en falkoner, og steg derved lidt i graderne. Med sig ind i ægteskabet bragt hun sin søn, Drago. Engang, da Myalisa i en alder af blot 15 år blev charmeret af en velhavende købmand, gav hun nemlig liv til en lille dreng – senere forsvandt faren ud af Myalisas liv. Heldigvis forbarmede falkonéren Col sig over den enlige mor, og gjorde noget, der var meget usædvanligt – han giftede sig nemlig med hende på trods af alt. Den dag i dag er Gissa stadig meget taknemmelig for det.
Ikke længe efter ægteskabet kom Gissa til verden – ikke den søn, som Col havde håbet på, men dog et barn, som han favnede af hele sit hjerte. Myalisa led af en fødselsfeber efter fødslen af Gissa, og konsekvensen deraf blev, at hun blev gold. Der kunne ikke fødes flere børn. Derfor forsøgte Col sig først med Drago – han ville jo gerne have én, der kunne føre faget videre. Men Drago var for utålmodig og nærede ingen forståelse for de sky, stolte rovfugle – selvom han hjertens gerne ville have sin egen, lykkes det ham aldrig at knytte et ordentligt bånd til nogle af fuglene. Derfor blev det Gissa, der nød godt af sin fars viden – han lærte hende meget om dyrene og glædede sig over, at hun udviste meget større omhu og tålmodighed i omgangen af fuglene. Han lærte også Gissa at læse og skrive og til dels at regne – det var alt sammen noget, som han selv brugte i sin forretning, og Gissa ville jo gerne lære. Snart omgikkes hun dyrene på samme naturlige måde som sin far – til alt held, skulle man næsten sige, for Col lagde sig nemlig syg i en lang periode. Gissa var fortvivlet, fordi hun ikke havde lært at bruge sin gave til helbredelse, og råd til en healer havde de ikke. I en lang periode frygtede de, at de ville miste ham. Gissa passede fuglene i mellemtiden, men forstand på at drive en forretning, det havde hun ikke. Derfor gik det ned ad bakke i denne periode. Gissas mor, Myalisa, var meget passiv. Det var som om, hun slet ikke troede på, at alt nok skulle blive bedre – hun placerede sig blot på sidelinjen, og så dagene glide forbi. Meget arbejde blev det heller ikke til for hende, så hverdagen blev stram. Gissa var 12 år gammel – hun blev undervist i magi af nabokonen, der tilfældigvis også havde Gaven. Hendes halvbror, Drago, begyndte at kræve, at hun skulle gå ud at tigge eller stjæle, og når hun nægtede, så havde han ingen skrupler med at slå hende. Han var næsten 15 år ældre end hende, og meget doven. Han havde aldrig udrettet noget, og levede stadig af sin mors og stedfars indtjeninger. Så begyndte han at drikke, og krævede blot endnu mere, at Gissa skulle stjæle, så han kunne få råd til drikke, eller begynde at sælge fuglene. Det var alt sammen meget for en 12årig piges skuldre at bære.
Heldigvis ville Den Sorte Gud ikke have Col helt endnu, og han begyndte langsomt at blive bedre. Og i takt med, at han blev bedre, blev hverdagen mere og mere som den gamle. Myalisa livede op igen. Noget af vægten blev taget fra Gissas skuldre, og hun kunne koncentrere sig om sine egne drømme igen. Af taknemmelighed til sin datter, forærede Col hende vandrefalken Storm, der var en af hans bedste fugle. Det var som en tak for, at hun havde holdt de værdifulde fugle under sygdomsforløbet, og Gissa var ovenud glad. Hun lærte ret hurtigt at jage med falken, hvilket ellers havde været forbeholdt Col – han ville jo alligevel gerne, at hans datter blev en pæn pige. Og pæne piger gik ikke på jagt.
Selvom det havde været hårdt for den unge pige, så havde det også været med til at styrke hende, og gjorde hende til den, hun er i dag. Den dag, hun fyldte 15 år, meldte hun sig til Dronningens Ryttere. Hun havde ellers også overvejet kraftigt at blive drabant eller at blive lærling hos en rigtig magiker – men til sidst var det Dronningens Ryttere, der vandt. Det tiltrak hende meget det med, at man ville komme ud at se landet Tortall og se nogen af de mest afsidesliggende steder – for en pige som Gissa, der aldrig havde set andet end Corus, var det meget attraktivt. Inden rekruttiden, havde Gissa aldrig nogensinde siddet på en hest. Faktisk var hun en anelse skræmt ved tanken om disse store dyr, og det krævede da også lidt af en overvindelse fra hende, da hun skulle sætte sig op på en første gang. Hun styrtede lige ned i gruset et øjeblik efter. Men Gissa havde selverkendelse nok i livet til at indse, at det var hendes egen skyld. Ponyen havde ikke gjort det mindste. Og inden længe sad hun da som støbt på det lodne dyr, som havde hun aldrig gjort andet. Magiundervisningen glædede hende også, og hun var meget ambitiøs. Den ene ting, der har været tæt på at få hende smidt ud var, da hun selv eksperimenterede med at indlægge beskyttende magi i en amulet. Eksperimentet sendte hende på hovedet i sengen i flere dage, inden hun havde fået genoprettet sine kræfter. Stolt af resultatet var hun, men hun fik en ordentlig opsang fra underviseren, som hun stadig ikke har glemt.
Efter sommerlejren blev hun tilknyttet Gruppe 6, som hun skulle følge i hele sin prøvetid og da også blev tilknyttet efterfølgende. Gissa nød rejserne frem og tilbage i landet, og hun fik lov til at hjælpe folket, der boede ude i yderkanterne – det var alt sammen noget, der var med til at bekræfte for Gissa, at hun havde valgt det rigtige. Hun bestod sin prøvetid uden de helt store vanskeligheder, og nu må næste skridt være at blive gruppenæstkommanderende – der skal nok gå nogle år.
C-BOX NAVN Gissa
ALDER 21 år
KONTAKT PM, Boxen. Jeg har ikke Skype.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
FØDSELSDATO 03-02-507 M.T.
ALDER 17 år
NATIONALITET Tortall
RANG Soldat
LEN -
DRAGKISTEN
VÅBEN Adskillige. Før Gissa blev rekrut ved Dronningens Ryttere, havde hun aldrig holdt andet våben i sine hænder end diverse køkkenredskaber og fugle. Nu er hendes favorit et tungt, dobbeltægget sværd – kvaliteten af klingen kan betvivles, men våbnet er holdbart og ikke mindst brugbart. Desuden ejer hun også en mindre bue, der dog mest bruges til jagt, samt flere dolke.
DYR Gissa ejer de to hårdføre ponyer, Torden og Lynild. Det er henholdsvis en vallak og en hoppe, og de lever bestemt ikke op til deres ellers frygtindgydende navne. Begge ponyer er gode af natur, og begge er de ganske ordinære af udseende – Gissa valgte bevist to ridedyr, der ikke skilte sig ud. Selvom hun ikke er meget for at indrømme det, er det Torden, der er hendes favorit – han var hendes første valg, fordi han fulgte med hende frem og tilbage langs hegnet, dengang hun skulle vælge. Udover de to ponyer er Gissa også den stolte ejer af en vandrefalk, der lyder navnet Storm – fuglen, der er af hankøn, er hun kommet i besiddelse af i og med at hendes far er falkoner.
MAGISKE EJENDELE Gissa har altid en amulet hængende om halsen, som der er indlagt beskyttende magi i. Hun er meget stolt over den, fordi hun selv har lavet den – derfor er kvaliteten heller ikke verdens bedste og virkningen er begrænset, hvis der da overhovedet er nogen. En amulet til beskyttelse af graviditet ejer hun ikke.
UDSEENDE
FACECLAIM Kate Mara
UDSEENDE Gissa er stadig kun en ung kvinde – eller en pige, om man vil – og derfor har hun heller ikke en kvindes former endnu. Hun er en høj og ranglet pige, naturligvis med kvindelige former, dog uden denne kropslige modenhed, man ser hos mange kvinder. Gissa har bestemt intet imod at arbejde og få skidt under neglene – tværtimod befinder hun sig oftest bedst på den måde – og derfor er det også mere eller mindre sjældent at se hende helt renskuret; dette sker typisk kun, når hun befinder sig hjemme i Corus. Når man ser på hende, kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet kan svinge det sværd, der hænger ved hendes side, men selvom Gissa ser spinkel ud, så har hun stærke og senede muskler under tøjet. På ét punkt er hun ret forfængelig, nemlig omkring sit hår. De lange brunrøde lokker når hende ned til lænden, og Gissa sætter sig imod at få det raget af – selvfølgelig ville det være mere praktisk, men hun har en svaghed for sin hårpragt. Det ses lige så ofte opsat, som det ses i løs tilstand. Hun har ikke forstand på disse sirlige, høje opsætninger, alle damerne går med, så det er ofte bare snurret sammen med en lædersnøre. Gissas påklædning er mest af alt praktisk. Normalt er hun iført Rytternes uniform, bestående af en brun tunika med et påsat emblem, der viser den stejlende hest – Rytternes mærke – lange bukser og stærke, solide ridestøvler. Det er faktisk yderst sjældent, at man ser hende i andet end denne uniform.
PERSONLIGHED
INTERESSER Gissas interesser ligger i høj grad i hendes profession. Hun er Rytter, og har i en ganske ung alder viet sit liv til at udføre arbejdet. Herudover nærer hun også ægte interesse for magi og bruger gerne tid på at studere det yderligere, når hun har muligheden for det. Også falkonerfaget er genstand for Gissas interesse, om end hun ikke har så store muligheder for at udøve det.
ERHVERV Gissa er medlem af Dronningens Ryttere, tilknyttet Gruppe 6, ’Thayet’s Hunde’.
GAVEN Gissa har en mellemstor gave, der tager samme farve som de smukke blå kronblade på forglemmigejen. Gaven udmærker sig i særdeleshed i beskyttelsesmagi.
FREMTIDSPLANER Gissa har bestemt planer om at fortsætte som Rytter hvis ikke hele livet, så det meste af det. Hun er meget ambitiøs og stiler med tiden efter positionen som Gruppekaptajn, senere hen Næstkommanderende og måske i sidste ende Kommandant. Men Gissa kan nå at skifte mening endnu – hun er stadig ung.
PERSONLIGHED Gissas mest fremtrædende karaktertræk må bestemt være hendes stædighed. Når hun har sat sig noget for, så gør hun det, uanset hvor lang tid, det så skal tage – og hvis nogen vover at tvivle på, hun kan klare det, så ryger hagen i vejret. Hun står på samme tid fast på sine egne meninger og holdninger, og mange ville nok egentlig anse hende for at være flabet eller bramfri – det er ikke lige altid, at Gissa får tænkt sig om, inden hun siger, hvad hun mener. Derfor har hun også brændt sig lidt på fingrene gennem sit liv, hvilket hun da bestemt har lært af.
Gissa er også en ret stolt pige. Hun har aldrig misundt overklassen eller de adelige de midler, som de havde til rådighed, men har været mere eller mindre tilpas med den måde, hun har levet på. Selvom det ind imellem har været svært for familien af få hverdagen til at løbe rundt, så har Gissa pure nægtet at tigge efter føden eller tilmed stjæle. En sådan ting forekommer hende fuldkommen uforståeligt – at tigge kan man blive nødt til, men der bliver ikke set med milde øjne på tyvene.
Tålmodighed er en dyd, som Gissa forstår sig på. Hun ved, at man må arbejde hårdt for at nå sine mål og ind imellem må man tage nogle lidt mindre skridt, end man ellers havde planer om. Men hvis man blot er vedholdende og tror på sit, så skal målet nok nås. Behovet for at hjælpe menneskene omkring sig, ligger dybt i Gissa. Det er ikke altid, det kommer så tydeligt til udtryk, for hun kan godt være lidt kort for hovedet og virke lidt fjendtlig i starten, men med tiden bløder hun lidt op. Hun er en pige med humor, og ved et nærmere bekendtskab opdager man da også, at hun er yderst lattermild.
BAGGRUND
FAR Col Falkonér, 52 år og falkoner af gavn. Borgerlig. Gissa har et meget godt forhold til sin far, der har lært hende alt, hvad hun ved om de imponerende fugle.
MOR Myalisa Falkonér, 45 år og arbejder hændeligt som vaskekone. Gissas forhold til sin mor er ikke helt så godt, desværre. De har svært ved at opnå forståelse for hinanden og forholdet er derfor ret anstrengt. Ikke desto mindre elsker Gissa sin mor af hele sit hjerte.
SØSKENDE Halvbroderen Drago Falkonér, 30 år og arbejdsløs. Gissa bryder sig ikke om sin bror. Hun nærer absolut ingen kærlige følelser for ham længere.
CIVILSTATUS Alene
BØRN -
BOPÆL Gissas liv foregår typisk sammen med gruppen i yderkanten af Tortall. Når hun ikke er udsendt, lejer hun sig normalt ind på et billigt værelse dér, hvor der er plads i Corus.
HISTORIE Gissa er vokset op i Galop Distriktet. Hendes mor kom selv fra Den Nedre By oprindeligt, men ægtede en falkoner, og steg derved lidt i graderne. Med sig ind i ægteskabet bragt hun sin søn, Drago. Engang, da Myalisa i en alder af blot 15 år blev charmeret af en velhavende købmand, gav hun nemlig liv til en lille dreng – senere forsvandt faren ud af Myalisas liv. Heldigvis forbarmede falkonéren Col sig over den enlige mor, og gjorde noget, der var meget usædvanligt – han giftede sig nemlig med hende på trods af alt. Den dag i dag er Gissa stadig meget taknemmelig for det.
Ikke længe efter ægteskabet kom Gissa til verden – ikke den søn, som Col havde håbet på, men dog et barn, som han favnede af hele sit hjerte. Myalisa led af en fødselsfeber efter fødslen af Gissa, og konsekvensen deraf blev, at hun blev gold. Der kunne ikke fødes flere børn. Derfor forsøgte Col sig først med Drago – han ville jo gerne have én, der kunne føre faget videre. Men Drago var for utålmodig og nærede ingen forståelse for de sky, stolte rovfugle – selvom han hjertens gerne ville have sin egen, lykkes det ham aldrig at knytte et ordentligt bånd til nogle af fuglene. Derfor blev det Gissa, der nød godt af sin fars viden – han lærte hende meget om dyrene og glædede sig over, at hun udviste meget større omhu og tålmodighed i omgangen af fuglene. Han lærte også Gissa at læse og skrive og til dels at regne – det var alt sammen noget, som han selv brugte i sin forretning, og Gissa ville jo gerne lære. Snart omgikkes hun dyrene på samme naturlige måde som sin far – til alt held, skulle man næsten sige, for Col lagde sig nemlig syg i en lang periode. Gissa var fortvivlet, fordi hun ikke havde lært at bruge sin gave til helbredelse, og råd til en healer havde de ikke. I en lang periode frygtede de, at de ville miste ham. Gissa passede fuglene i mellemtiden, men forstand på at drive en forretning, det havde hun ikke. Derfor gik det ned ad bakke i denne periode. Gissas mor, Myalisa, var meget passiv. Det var som om, hun slet ikke troede på, at alt nok skulle blive bedre – hun placerede sig blot på sidelinjen, og så dagene glide forbi. Meget arbejde blev det heller ikke til for hende, så hverdagen blev stram. Gissa var 12 år gammel – hun blev undervist i magi af nabokonen, der tilfældigvis også havde Gaven. Hendes halvbror, Drago, begyndte at kræve, at hun skulle gå ud at tigge eller stjæle, og når hun nægtede, så havde han ingen skrupler med at slå hende. Han var næsten 15 år ældre end hende, og meget doven. Han havde aldrig udrettet noget, og levede stadig af sin mors og stedfars indtjeninger. Så begyndte han at drikke, og krævede blot endnu mere, at Gissa skulle stjæle, så han kunne få råd til drikke, eller begynde at sælge fuglene. Det var alt sammen meget for en 12årig piges skuldre at bære.
Heldigvis ville Den Sorte Gud ikke have Col helt endnu, og han begyndte langsomt at blive bedre. Og i takt med, at han blev bedre, blev hverdagen mere og mere som den gamle. Myalisa livede op igen. Noget af vægten blev taget fra Gissas skuldre, og hun kunne koncentrere sig om sine egne drømme igen. Af taknemmelighed til sin datter, forærede Col hende vandrefalken Storm, der var en af hans bedste fugle. Det var som en tak for, at hun havde holdt de værdifulde fugle under sygdomsforløbet, og Gissa var ovenud glad. Hun lærte ret hurtigt at jage med falken, hvilket ellers havde været forbeholdt Col – han ville jo alligevel gerne, at hans datter blev en pæn pige. Og pæne piger gik ikke på jagt.
Selvom det havde været hårdt for den unge pige, så havde det også været med til at styrke hende, og gjorde hende til den, hun er i dag. Den dag, hun fyldte 15 år, meldte hun sig til Dronningens Ryttere. Hun havde ellers også overvejet kraftigt at blive drabant eller at blive lærling hos en rigtig magiker – men til sidst var det Dronningens Ryttere, der vandt. Det tiltrak hende meget det med, at man ville komme ud at se landet Tortall og se nogen af de mest afsidesliggende steder – for en pige som Gissa, der aldrig havde set andet end Corus, var det meget attraktivt. Inden rekruttiden, havde Gissa aldrig nogensinde siddet på en hest. Faktisk var hun en anelse skræmt ved tanken om disse store dyr, og det krævede da også lidt af en overvindelse fra hende, da hun skulle sætte sig op på en første gang. Hun styrtede lige ned i gruset et øjeblik efter. Men Gissa havde selverkendelse nok i livet til at indse, at det var hendes egen skyld. Ponyen havde ikke gjort det mindste. Og inden længe sad hun da som støbt på det lodne dyr, som havde hun aldrig gjort andet. Magiundervisningen glædede hende også, og hun var meget ambitiøs. Den ene ting, der har været tæt på at få hende smidt ud var, da hun selv eksperimenterede med at indlægge beskyttende magi i en amulet. Eksperimentet sendte hende på hovedet i sengen i flere dage, inden hun havde fået genoprettet sine kræfter. Stolt af resultatet var hun, men hun fik en ordentlig opsang fra underviseren, som hun stadig ikke har glemt.
Efter sommerlejren blev hun tilknyttet Gruppe 6, som hun skulle følge i hele sin prøvetid og da også blev tilknyttet efterfølgende. Gissa nød rejserne frem og tilbage i landet, og hun fik lov til at hjælpe folket, der boede ude i yderkanterne – det var alt sammen noget, der var med til at bekræfte for Gissa, at hun havde valgt det rigtige. Hun bestod sin prøvetid uden de helt store vanskeligheder, og nu må næste skridt være at blive gruppenæstkommanderende – der skal nok gå nogle år.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Gissa
ALDER 21 år
KONTAKT PM, Boxen. Jeg har ikke Skype.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.