Besøg af en gammel ven

[Mylas Brygger]

Junimi af Trebond

Det var en normal lørdag. Der var en del flere mennesker end de andre dage, men der var en hyggelig atmosfære. Der var ikke mere travlt end de var van til, og med den nye kok i køkkenet og den nye svend i bryggeriet var de godt kørende igen. Endda så godt kørende at Mylas igen kunne sidde nede ved bordene mens Annalyn stod i baren og sørgede for at lange drikkevare over disken. I dag var det Mylas tur til at lytte til sladder historier. Historien var godt i gang da døren til kroen gik op. Det var der som sådan ikke noget usædvanligt i. Men personen som trådte ind, var en han ikke havde set i et godt stykke tid.

[Junimi af Trebond]

Junimi var kommet hjem et par dage i forvejen og havde brugt tiden på at aflægge rapport og ellers få sig et velfortjent hvil efter mange uger på farten. Denne aften trængte hun dog til selskab og hun havde efterhånden et fast ritual med, at den første aften, hun var i byen, gik hun på Tågelygten. Hun elskede atmosfæren og hun havde efterhånden stablet et helt venligt forhold på benene med kroværten, som aldrig spurgte ind til mere, end hun kunne fortælle, og som altid var klar på en snak over en øl.

Da hun gik ind af døren på kroen, gik hun direkte op til baren og bestilte en øl ved den unge kvinde. Hun så derefter ud over krostuen og smilede let, da hun fangede Mylas's blik. Efter at have fået sin øl, gik hun hen til et frit bord og ventede tålmodigt på, at han kom hen til hende, som hun vidste, han ville, lige så snart, han havde tid.

[Mylas Brygger]

Mylas betragtede Junimi ud igennem øjenkrogen, men hun fik skaffet sig en øl og fandt sig et sted at sidde. Da hun var blevet placeret var det hans tur til at undskylde sig over for det selskab han sad i. Derefter gik han op til baren fik et godt krus øl af Annalyn og satte sig ned på den ledige stol over for Junimi. "Velkommen hjem" Han løftede kruset som en hilsen til kvinden og sendte hende et glad varmt smil. Mylas holdte af de snakke han havde med Junimi og han holdte af hende som person. "Har du oplevet noget spændende denne gang? Nye steder?"

[Junimi af Trebond]

Junimi smilede til den ældre mand, som gennem tiden var blevet en form for ven. "Tak skal du have." Hun rakte kruset frem og skålede med Mylas og tog et dybt drag. Det var overraskende godt at være tilbage i Corus igen. "Ja, det kan jeg vist ikke løbe fra." Hun satte sig behageligt tilbage imod ryglænet og tog stemningen ind igennem alle sine sanser og slappede af. 

"Jeg har blandt andet været på Kobberøerne og i Persopolis." Hun smilede let til ham. "Er du tosset, det er varmt dernede! Man er ved at smelte væk, selvom det er februar."

[Mylas Brygger]

Mylas dybe muntre brummen brød frem ved Junimis kommentar. "Det lyder som spændende steder. Hvordan er disse kobberøer?" Mylas tog igen en tår af sin øl og kiggede nysgerrig over på den anden og ventede på at denne skulle fortælle om landskabet og miljøet og de mange andre ting som skete steder uden for Tortall. Han løftede det ene øjenbryn. "Det lyder på en måde ret ubehagelig." Mylas syntes sommeren i Tortall kunne være slem nok til tider, men så slem at man ligefrem var bekymret for at smelte væk, det lød som en ekstra slem hede. Mylas havde været nede omkring Sydørken før, men han havde aldrig været på kobberøerne.

[Junimi af Trebond]

Junimi nikkede enigt. "Det kan du tro." Hun drak lidt mere øl, inden hun fortsatte. "Jeg tilbragte jo noget tid på Kobberøerne som barn. Men man ser jo alting med andre øjne, når man er voksen." Hun smilede igen, mens hun fortalte om landets skønheder og de forskellige skikke, man mødte der. 

"Det kan du tro, det også var. Jeg havde aldrig troet, at det kunne være så varmt i Tortall i februar, men jeg ved heller ikke lige, hvad jeg forventede, når nu Persopolis faktisk ligger i ørkenen." Hun lo lidt og tog endnu en slurk øl. "Jeg må indrømme, at jeg foretrækker at holde min vinter et sted, hvor det faktisk kan sne."

[Mylas Brygger]

Mylas lyttede med interesse til den andens korte fortælling. Han havde altid været facineret af andres fortælling og det havde gjort ham til en god lytter. "Hvordan er dit syn på kobberøerne anderledes i dag, end da du var barn?" Mylas syntes det var en spændende betragtning og ville gerne høre mere om den.

Han tog en slurk af det krus øl han havde foran sig. Mens han lyttede videre. Han klukkede let ved hendes kommentar om varmen. "Men synes du ikke at Persopolis er en smuk by, der midt i ørken?" Mylas havde skam kun besøgt den en gang, men han synes at den var vidunderlig smuk. Han holdte af ting der var anderledes, og deres bryg var også forskellig fra den han kunne lave.

[Junimi af Trebond]

Junimi trak let på skuldrene og tog en slurk af sin øl, mens hun tænkte sig om. ”Jeg tror såmænd ikke, der er sket den store ændring, men der er forskel på, hvad man lægger mærke til som barn og som voksen.” Hun var fristet til at lade det blive ved dét, men kunne se, at han var interesseret, så hun fortsatte med et lille smil.

”Som barn bliver man lettere imponeret over de ydre ting. De store bygningsværker eller den flotte natur. At gense øerne som voksen?” Hun trak igen let på skuldrene. ”Man bliver pludselig opmærksom på, hvor flot Dronning Dovasa har klaret at sammensmelte to så forskellige folk. Du kan bare se, hvor svært det var for Kong Jonathan at få indlemmet bazhirerne dengang.” Hun drak lidt mere. ”Jo smuk er den uden tvivl, men jeg foretrækker til hver en tid en by, som ligger på en koldere breddegrad.” Hun lo lidt og så derefter over på sin ven. ”Hvad med dig? Hvordan er det gået herhjemme i Corus?” De sad endnu en tid og snakkede frem og tilbage i hyggeligt selskab.

*Tråd afsluttet*