Vinter-perler

[Enze af Bavera]

Tag: Gwyneth af Masbo

Enze var færdig med træningen og vagterne for i dag og var nu på vej tilbage mod livgardens gemakker. Hans varme vinterstøvler gav genlyd imod gangens stengulv, mens han gik og det var stadig koldt i vejret. Men det havde været en dejlig dag og Enze var i glimrende humør. Lamperne på væggene kastede et blød lys på omgivelserne og han tænkte igen forundret på, hvor hurtigt dette sted var blevet hans hjem.

Længere fremme af gangen så han pludselig en ung kvinde komme gående imod sig med adskillelige bunker af stof i favnen og på toppen tronede en lille fin æske. Den vuggede blidt fra side til side, men en pludselig ujævnhed i gulvet, fik kvinden til at snuble. Og Enze var alt for langt væk til at kunne nå at forhindre, at det hele røg på gulvet.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth havde alt for travlt til at se sig for og pludselig ramte hendes tå en høj sten i gulvet. Hun vaklede en anelse, inden hun mistede balancen og væltede forover, mens alle de ting hun bar på faldt ud over gulvet sammen med hende. Det var et noget uheldigt fald, Gwyneth havde slet ikke haft mulighed for at afværge faldet og hun slog sig derfor ret hårdt. Stoffet og perlerne virkede mindre vigtige nu hendes albuer og knæ skreg af smerte og hun jamrede lavmælt mens hun satte sig op og lagde hånden på sit knæ som om det ville hjælpe.

[Enze af Bavera]

Enze var ikke sen til at sætte i løb hen imod den uheldige kvinde, mens han håbede, at hun ikke havde slået sig. Da han kom tættere på hende, begyndte han dog at se sig bedre for, så han ikke ville komme til at træde på nogen af hendes ting ved et uheld. "De kom vel ikke noget til?" Han så, at hun havde taget sig til knæet og fik et øjeblik et billede af Rispah i en lignende situation frem på nethinden. Han rystede det af sig og var bare glad for, at det denne gang var sket på paladset, hvor det altid var let at finde en healer. 

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth glemte alt om gode manerer og havde stadig blikket på sit knæ, da en mand talte til hende. Hun havde tårer i sine øjne da hun så op og mødt hans blik.
"Det tror jeg.." Hviskede hun men da hun så på sine hænder opdagede hun at hun havde fået en mild hudafskrabning og hun sukkede frustreret. Knæene kunne hun af gode grunde ikke tjekke, det ville være voldsomt uanstændigt at begynde at trække op i sine skørter, men da hun forsøgte at rejse sig vaklede hun og satte sig på gulvet igen. "Åh det er håbløst" Hviskede hun og rynkede sine øjenbryn.

[Enze af Bavera]

Enze mærkede et lille stik i hjertet, da kvinden så op på ham med blanke øjne. Faldet måtte have gjort ondt og han så blot på, mens hun undersøgte sine hænder, som også var blevet skrammede. "Skal jeg hente en healer til Dem, nådigfrøken?" Han nåede næsten ikke at tale til ende, før hun forsøgte at rejse sig - dog uden held.

Han rakte en varm hånd ned til hende med et smil. "Nu skal jeg hjælpe Dem op. Der er en stol derhenne." Forsigtigt hjalp han hende op og stå og hjalp hende derefter ned at sidde i stolen, mens han igen overvejede, om han skulle hente en healer. Men han besluttede sig for at vente og se, om hun selv mente, det var nødvendigt.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth satte sig lettet ned på stolen og havde først mod på at svare på hans spørgsmål på dette tidspunkt. Hun smilede mildt til ham og rystede på hovedet. "Mon ikke jeg overlever, men mange tak for Deres hjælp.. " Hun ledte efter et navn, men kunne ikke genkende hans ansigt så i stedet smilede hun undskyldende til ham og strøg en lok af sit hår om bag øret.
"Jeg tror ikke vi er blevet præsenteret for hinanden? Mit navn er Gwyneth af G.. Masbo.." Sagde hun smilende. Hun havde været tæt på at sige Gyldensø, men det var jo ikke hendes navn længere - nu tilhørte hun slægten Masbo, selvom hun stadig var en stolt Gyldensø.

[Enze af Bavera]

Enze sukkede ganske let - forhåbentligt så lavt, at kvinden ikke kunne høre det. Hvad var det lige med kvinder og stædighed? "Jeg er ganske sikker på, at De overlever." Han smilede let og fortsatte. "Men De må love mig at sige til, hvis smerten ikke forsvinder om nogle få minutter. Hvis De forsøger at gå, kan de risikere at gøre en skade værre, end den behøver at være." Indvendigt var han tæt på at more sig over, at han nu for anden gang inden for ganske kort tid holdt den samme tale.

"Enze af Bavera." Enze gav et let buk i Gwyneth's retning og følte endnu engang et stik af dårlig samvittighed ved tanken om, at han brugte et tilnavn, som ikke rigtigt var hans mere. Men det var nu engang hans fødenavn og der var ingen i hele verden, som blot havde et fornavn. "En ære at møde Dem. Selvom man kunne have håbet på en bedre anledning."

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth lyttede til hans råd, men da hun allerede syntes at det gjorde mindre ond, følte hun ikke der var nogen grund til at lave et stort nummer ud af det. Derfor smilede hun blot venlig da han gav hende sit navn og blottede sine tænder over hans næste høflige ord. "I lige måde, ja, det er måske en smule uheldigt.. " Kommenterede hun og forsøgte at rejse sig op og da det så ud til at fungere nogenlunde, lod hun blikket glide hen over alt det hun havde tabt.

"Kan De hjælpe mig med at samle perlerne op?" Spurgte hun og så spørgende på ham, mens hun foldede hænderne på sin mave mens hun afventede hans svar.

[Enze af Bavera]

Enze bukkede let for at vise, at han tog imod hendes pæne ord og han besvarede hendes smil, dog stadig med en let rynke af bekymring i panden. Da hun rejste sig op, stod han klar til at gribe hende, hvis smerten skulle vise sig at være for meget, men det lod ikke til at være tilfældet. "De ser jo ud til at være kommet heldigt over det, trods alt." Det tog ham alligevel en rum tid at kunne sænke den arm, han havde rakt ud bag ved hende i tilfælde af, at hun skulle knække sammen, men endelig accepterede han, at Gwyneth tilsyneladende var kommet godt over faldet.

Da hun pegede ud på alle perlerne, som lå over hele gulvet, tilbageholdt han et mildt suk. Det var virkelig ikke, hvad han havde lyst til i dette øjeblik, men han var trods alt gentleman nok til, at det aldrig kunne falde ham ind at overlade opgaven til hende alene. "Selvfølgelig, nådigfrøken. Det skal være min mindste kunst." Han bukkede og gjorde samtidig en fejende bevægelse med armen, som han havde set, at man gjorde i teatret og smilede op til hende.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth nikkede smilende til ham mens hun så ham i øjnene med et taknemmeligt blik. Derefter drejede hun ansigtet mod perlerne og rynkede sine øjenbryn. Til sidst besluttede hun sig for at sætte sig på knæ på gulvet og gå i gang med at samle de små kostbare ting op. Det var ikke rigtig det mest elegante at gøre for en adelig kvinde, men hun havde ikke meget andet valg. Perle på perle blev lagt tilbage i den lille æske og det var efterhånden blevet en smule kedsommeligt, da hun pludselig stødte ind i adelsmandens hånd med sin egen.
"Åh det må De undskylde" Bemærkede hun og rødmede inden hun lagde fingrene om den lille perle og lagde den tilbage i æsken.

[Enze af Bavera]

Enze så taktfuldt på gulvet foran sig, da hun lagde sig på knæ. Hun behøvede ikke mere publikum end højst nødvendigt. Langsomt begyndte han at samle de små perler op, men han havde aldrig været særlig ferm på fingrene, når det handlede om så små øvelser og gang på gang tabte han perlen, inden han kunne få den op i æsken. Han var så optaget af sit arbejde, at han ikke opdagede, at de langsomt havde rykket sig tættere og tættere på hinanden.

Han havde netop samlet en perle op og holdt den forsigtigt mellem to fingre, da han mærkede hendes hånd imod hans. "Det skal De skam slet ikke tænke på." Han smilede lettere fjoget til hende og glemte fuldstændig, at han skulle passe på perlen, som nu bevægede sig længere og længere ud af hans greb under presset for til sidst at skyde af sted som et projektil og ramme ham direkte i øjet. Forskrækket slog han begge hænder op for sine øjne for at skærme dem, mens han bandede lavmælt. "Av for den lede..."

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth blev helt rød i hovedet over hans ord og besluttede sig for at fokusere på at få samlet perlerne tilbage i æsken. Hun blev dog hurtigt forstyrret i dette gøremål, da han fik en perle i øjet og hun blev næsten lige så forskrækket som ham og satte æsken til side, mens hun lagde en hånd over hans.
"Kom De til skade? Lad mig kigge på det" Bad hun og trak sin hånd forsigtig til sig, mens hun betragtede det hun kunne se af hans ansigt med et tøvende blik. "Vi er vist nogle værre klodsmajorer" Bemærkede hun og grinede afdæmpet.

[Enze af Bavera]

Enze sad et øjeblik med begge hænder imod det sårede øje. Han beskyttede det instinktivt mod yderligere skade, mens han sikrede sig, at der ikke var gået noget alvorligt galt. Han fjernede langsomt hånden og blinkede bevidst og langsomt uden at mærke nogen gener. "Nej, jeg tror, at ikke, jeg kom til skade." Han vendte sig langsomt om imod hende, så hun kunne se det ved selvsyn. "Jeg glemte blot at være forsigtig et øjeblik." Han lo let og smilede til hende. "Tja.. Så er jeg jo i godt selskab." Hun virkede nu rigtigt tiltalende, denne Gwyneth.

[Gwyneth af Masbo]

Gwyneth rynkede alligevel sine øjenbryn bekymret og studerede hans ansigt med blikket, inden hun sukkede dybt. "Jeg får en tjenestepige til at samle perlerne op, så må jeg leve med at de kender til mit uheld" Bemærkede hun og grinede lidt over hans ord.
"Det ville jeg ikke være så sikker på.. " Sagde hun og lagde de sidste perler hun havde samlet op tilbage i æsken, inden hun så elegant som muligt forsøgte at komme på benene.
"Tak for Deres hjælp.. Under alle omstændigheder" Hun smilede varmt til ham, inden hun bøjede sig ned for at samle rullerne med stof op.

[Enze af Bavera]

Enze opdagede pludselig, at han var blevet meget familiær og trak sig øjeblikkeligt tilbage i en mere distanceret tone. "Må jeg foreslå Dem at finde en troldmand i stedet? Han ville have betydeligt mere held med at samle de små perler op og kunne sikkert gøre det betydeligt hurtigere." Han rejste sig forsigtigt og smilede til hende. "Jeg beklager, at jeg ikke kunne være Dem til mere hjælp." Han bukkede let og gik videre i sit tidligere ærinde. 

*Tråd lukket*