På eventyre

[Catherea Guldblomme]

Aenne Rødmanke

d. 9. februar

Det var dagen efter hendes store dag. Hun var gået tidlig i seng, efter at hun havde sagt farvel til sin familie og sine venner. Egentlig havde hun tænkt sig at sove længe denne dag, men havde besluttet at gøre det ombor på skibet. Hun havde fået et tip om at et større handels skib sejede mod Carthak senere samme dag. Sokker og tøj fløj om ørerene på hende mens hun pakkede. Nogle gange stoppede hun ubeslutsom op, mens hun overvejede hvilket tøj og ting hun skulle tage med og hvad hun skulle lade blive tilbage.

Ind i mellem pakkeriet var hun ved at lave te. Hun havde aftalt med Aenne at hun skulle komme forbi til en kop te. Hun ville komme til at savne hende, mens hun var væk. Der blev banket på døren, mens hun stod ude i køkkenet. I stedet for at gå ud og åbne den råbte hun. "Kom ind."

[Aenne Rødmanke]

Aenne trådte ind af døren, og lukkede den efter sig. I sin hånd knugede hun en lille brun pakke, som hun en smule kejtet gemte bag sin ryg. "Det er bare mig" fik hun så sagt, og trådte nærmere ind i boligen. Hun hørte Rhea rumstere, og fandt hende inde i køkkenet, i gang med at lave the. Rødtoppen trådte frem og faldt sin veninde om halsen. Omhyggelig med, at der dog ikke var noget thevand faretruende nær dog. "Endnu engang tillykke" var det første hun sagde, mens hun stadigvæk omhyggeligt holdt pakken bag sin ryg med den ene hånd, og ude fra helbrederens synsvide. "Jeg ser at jeg kommer lige til tiden" sagde hun med et smil da hun havde trukket sig tilbage, og nikkede hen mod thevandet. Hun var ikke genert i Cathereas selskab. Hun følte hende som en søster. Hun havde derfor ingen skrupler ved at føle sig hjemme i hendes hjem, og fandt sig derfor et sted at sidde, før hun var blevet budt på én.

[Catherea Guldblomme]

Rhea smilede ved Aennes velkendte stemme og glædet sig til at se veninden igen, og glædet blev ikke mindre da denne faldt hende om halsen. Rhea gengældte den andens omfavnelse. "Tak." Hun smilede så stort som en sol, ville have smilet hvis den kunne. "Det gør du i hvert fald, teen er klar om ganske få minutter." Hun så til da den anden smuttede ind i det kombinerede sove og opholdsrum igen.

Kort tid efter kom Catherea bærende på to krus og en kande med te på en bakke som hun satte på det lille bord, som stod mellem to lænestole. Hun smilede til veninden. De to havde klikket fra den første da de mødte hinanden på hospitalet i Tyra. Rhea havde været taknemmelig for det lige siden. Det var som et have fået et ekstra stykke familie. "Og du er stadig fast besluttet på ikke at følge med, men blive og prøve at komme ind i rytterne?" Rhea skænkede en kop te til dem begge og kiggede over på Aenne, før hun stillede tekanden på bordet igen og satte sig i den anden stol. Rummet rodet en smule mere end det plejede og bar tydelig præg af dem kamp Rhea havde haft med sit indre jeg om hvad der var vigtigt at tage med og lade blive hjemme.

[Aenne Rødmanke]

Aenne tog sig ikke megen af rodet. Hun kunne hygge sig hvor som helst. Hun havde trukket benene op til sig på stolen, og hvilede hagen på sine knæ. "Ja, jeg tror at min lykke ligger hos dem som det ser ud lige nu" hun kunne ikke lade være med at grine som hun tilføjede: "Men går det helt galt, så tager Natskygge og jeg afsted for at finde dig i det store Carthark!" Selvfølgelig ville Aenne gerne med sin ældre veninde, de havde snakket om eventyr, og guderne skulle vide, at Aenne gerne ville opleve dem med hende. Men lige nu måtte hun tænke på sin fremtid. Hun havde glædet sig til rytternes ankomst til Corus, så for nu måtte hun altså sætte sin lid dér, og skubbe andre interessante tanker til siden. Selvom hun var en kende misundelig, undede hun sin veninde rejsen for alt i verden. Intet var for godt til Rhea.

Hun placerede nu fødderne på gulvet igen, og rakte ud efter sin the. "Har du styr på hvad du gerne vil have med?" spurgte hun så, som hun pustede på den varme væske. Ud fra rodet at bedømme, havde hun i hvert fald endevendt en del.

[Catherea Guldblomme]

Rhea nikkede og smillede. Hun var glad for at veninden havde fundet noget hun rigtig gerne ville lave. Og hun grinte med på den næste bemærkning. ”Du skal være noget så velkommen, hvis det bliver det du beslutter dig for. Er du ellers klar til at starte ved rytterne? Må du beholde Natskygge?” Rhea vidste så meget, at det var tradition at rytterne skulle vælge deres heste og ikke komme med dem, som det var skik hos livgarden.

Hun tog tekoppen op og pustede let på den siddende i stolen. Derefter spejdede hun ud over rummet og kiggede derefter over på veninden. ”Det er jeg ikke sikker på. Der er så meget jeg gerne vil have med.” Hun sukkede og så over på den halvtomme bogreol. Et sted kunne hun godt se at det var utroligt dumt at tage alle de bøger med især når destinationen var Carthak og ikke en stor sort hule i Scanra eller sådan. Hun sukkede igen og overvejede endnu engang de ting som hun allerede havde pakket i kisten. Af hvad hun havde læst og hørt så var det et varmt land hun skulle til, så det havde været nemt nok for hende at lade alt vintertøjet blive tilbage.

[Aenne Rødmanke]

Aenne så forfærdet ud, da Rhea spurgte om hun måtte beholde Natskygge. "Det håber jeg så sandeligt!" Af en eller anden grund, havde hun slet ikke overvejet tanken. "Måske må jeg ikke ride hende når jeg arbejder, men jeg kan på ingen måde sige farvel til hende. Vi er uadskillelige. Så vil jeg hellere blive i staldene" Hun vred sine hænder lidt. Natskygge var hendes bedste ven, udover hendes bror.

Hun lod dog det tunge emne ligge, og hengav sig i stedet til venindens rejse "Haha, det kunne jeg forestille mig. Men du kommer jo hjem til dine ting igen må man huske på" sagde hun drillende, hentydende til, at veninden så ud til at have tømt halvdelen af huset. Det så dog nok værre ud end det egentligt var. Hun blev mindet på dengang hun selv rejste fra Tusaine. Hun havde ikke taget meget med sig fra sit hjem. Hun havde ejet mange dyre ting, men havde været så vred og indebrændt, at hun ikke havde taget meget med af værdi. Dette var dog ikke noget hun fortrød. Hun ville starte på en frisk.

[Catherea Guldblomme]

Rhea smilede og nikkede, det var præcis sådan hun havde tænkt det. Aenne uden sin fine pony ville også virke helt forkert på Catherea. Hun spejdede igen ud over det organiseret kaos som hun havde skabt i rummet. Rhea sukkede og smilede skævt. Det havde Aenne jo ganske ret i. "Ja det er rigtig nok. Dog synes det stadig at være kompliceret. Jeg har blandt andet forsøgt at finde ud af hvilke planter, som ikke vokser eller kan skaffes i Carthak." Rhea lænede sig endnu mere tilbage i stolen og tog endnu en slurk af teen ikke helt tilfreds med det pakkearbejde hun havde udført. Hun ville gerne at det skulle være så perfekt som mulig. Hun sukkede opgivende. "Hvorfor skal det være så besværligt at pakke." Hun skulede til den bunke af tøj som lå på sengen, og vendte derefter sin opmærksomhed mod veninden. "Nå. Hvilke forberedelser har du så gjort dig? Og vil gøre før den første dag?"

[Aenne Rødmanke]

Aenne trak på skuldrene over venindens første spørgsmål, og nippede til sin the. Det næste spørgsmål fik hende dog til at tænke lidt. Hun snurrede den varme væske rundt i koppen, rundt og rundt. "Ikke meget" indrømmede hun og lænede sig lidt tilbage i stolen "Jeg ved ærligt talt ikke helt, hvad jeg skal forvente" rundt, og rundt flød den varme væske "Jeg prøver at sige til mig selv, at det nok skal gå, og at jeg må tage det som det kommer" var det bedste svar hun kunne mønstre. Hun tog nu endelig en slurk af den snurrende the.

Pludselig formede der sig et smil på de røde læber "Jeg har dog øvet mig i at se alvorlig ud" sagde hun ironisk, og præsterede sin mest alvorlige grimasse. Den var nærmest grænsende til noget lidenskabsløst og snerpet "Så ligner jeg en, der har styr på sagerne" sagde hun, og brød derefter ud i latter. Det var tydeligt, at pigebarnet var nervøs, og prøvede at skjule det.

[Catherea Guldblomme]

Catherea nikkede en smule mere alvorlig. De ting som hendes rødhårede veninde sagde gav fin mening og var gode tanker i Rhea øjne. Hun var dog ikke et sekund i tvivl om at veninde nok skulle klare det alt sammen.

ved grimassen kunne Rhea ikke holde sin maske, og brød sammen i et højt latter udbrud som kom helt nede fra maven. Hun skulle til at sige noget, men måtte opgive igen på grund af de stadige latterbølger som gennemskyllede hendes krop. Der gik adskillige minutter og et par latter tåre før hun kunne få nogen lunde hold på sig selv til at få fremstammet. "Det skal helt sikkert nok virker." Før hun igen grinte en smule videre. Det havde været en mest fantastiske ide at invitere Aenne hjem det kunne hun mærke.

[Aenne Rødmanke]

Hestehviskeren grinte med, en varm og hjertelig latter. Det havde det altid så morsomt sammen. Hun var glad for, at hun havde mødt Rhea dengang i Rodlund. Ellers ville hun nok aldrig havde fået så god en veninde.

Hun tog fat i thekruset, og førte det op til sine læber. Den var efterhånden kold nok til at drikke uden at puste på den. Hun lænede sig en smule frem i stolen, og placerede kruset mod sit lår "Jeg skal ikke forstyrre dig meget længere" sagde hun, med et smil på de røde læber "Du skulle nødigt komme for sent til dit livs eventyr, fordi du skal underholde mig" endnu engang førte hun theen til munden, og tømte kruset i en sidste slurk.

[Catherea Guldblomme]

Da de begge stoppede med at grine igen, drak Rhea mere af den skønne varme te. Hun sukkede ved venindens udtalelse. Lige i dette øjeblik følte hun det meget svært at lade Aenne gå. Hun havde ikke troet at der var noget som skulle holde hende tilbage. Hun trøstede sig ved at hun jo kom tilbage til Tortall igen på et tidspunkt. Hun nikkede. "Ja du har jo nok ret." Hun rejste sig op og strakte sig let. "Og jeg kommer jo tilbage. Og jeg kan altid sende dig breve." Hun smilede til den anden.

[Aenne Rødmanke]

Aenne rejste sig ligeledes, og trådte frem for at ville slynge armene om sin veninde og knuge hende til sig en sidste gang, før de skulle adskilles for en god rum tid. "Ja, det må du love mig at gøre!" Det ville blive svært at undvære hende. På relativt kort tid, var Rhea kommet til at betyde så meget for hende, at hun faktisk kunne mærke en tåre presse sig på. Men hun skulle ud og opleve verden, og rødtoppen skulle starte i Dronningens Ryttere. Livet gik videre, og de ville uden tvivl se hinanden igen, så snart de fik muligheden. "Pas godt på dig selv ikke også?" sagde hun en kende grødet, og holdt veninden ud for sig i skuldrene "Og så skal vi begge havde det så sjovt, at tiden flyver afsted" hun blottede tænderne i et smil, før hun slap sin veninde, og derefter forlod hendes hus, med en knugende, om end god fornemmelse i maven.

[Catherea Guldblomme]

Rhea knugede veninden lige så meget ind til sig, som det skete fra den anden side. Hun kunne tydelige mærke klumpen som kom i halen, og i det øjeblik fik hun en tanke om hvad hun rigtig gerne ville lave efter hun havde været i Carthak. "Du skal mindst lige så meget passe på dig selv." Det var trods alt ikke Rhea der skulle møde banditter og andre farlige situationer. HUn gav slip på sin veninde. "Det skal vi i hvert fald." Hun fulgte Aenne til døren og der stod hun og så efter pigen indtil hun ikke kunne se hende mere. Så gik hun tilbage til det kaos der havde fundet vej til sine rum, sukkede og gik i gang med at pakke igen.

Tråd afsluttet