Svaret af Serena Løveklo on Jan 7, 2015 18:41:06 GMT
Serena følte sig næsten som sig selv da hun forlod Liljen den aften. Det var ikke noget nyt, men der var sket så meget de sidste uger, at chancen for at komme ud af huset var både var et velkomment pusterum og grund til svag bekymring, eller i det mindste forsigtighed. Der var måske nok ikke sket mere ud over det sædvanlige siden den stakkels kvinde var blevet fundet død og mishandlet på Tårepladsen, men Delia tog ingen chancer og af samme grund sendte hun stadig betalte vagthunde med sine piger rundt i byen efter mørkets frembrud.
Guderne skulle vide Serena havde frygtet at den mand der skulle følge i hælene på hende i dag ville være Amos og hendes lettelse var til at tage og føle på, da hun blev hilst af en mut, bredskuldret, midaldrende mand, der lignede en der bare ville have det hele overstået. Det passede hende ganske glimrende. Han skulle bare følge hende til den adresse hun havde fået udleveret sammen med kundens navn og en lovning på, at han betalte godt og hun ikke havde noget at bekymre sig om.
Turen gennem byen var længere end sidst hun havde været ude på en opgave og allerede før de forlod Liljen, havde hun rynket på næsen over adressen der lå i Nedre By. Det var en bydel hun helst holdt sig ude af, men pengene trak som altid og da de nærmede sig også tanken om at komme ind i varmen. Da hendes vagthund pegede en bestemt dør ud i et ældre, men ikke faldefærdigt, hus ud, tøvede hun derfor ikke før hun bankede på døren og trådte et skridt tilbage. Kappen blev slået lidt tilside så hendes barm kom til sin ret da hun skød den frem og fandt et indbydende smil frem.