Svaret af Sira af Masbo on Oct 13, 2013 15:46:59 GMT
SIRA AF MASBO
KALDENAVNE Lady Masbo, Lady Sira, Mor. Sira er så kort i forvejen, at forkortelse næsten er umuligt. Kælenavne er der måske et par stykker af, men de bliver kun brugt af hendes nærmeste familie, mand og børn.
FØDSELSDATO 20-03-475 M.T.
ALDER 50 år
NATIONALITET Tortall.
RANG Adelig
LEN Født til Legan, gift til Masbo
VÅBEN Hun er ganske ferm med synåle og saks.
DYR En efterhånden aldrende ridehest, der dog endnu har nogle gode år på bagen og et par katte der egentligt blev anskaffet for børnenes skyld.
MAGISKE EJENDELE En amulet mod uønsket graviditet, dog først anskaffet i en senere alder.
FACECLAIM Amanda Hale
UDSEENDE Sira er stadig, efter tre børnefødsler, en slank og ganske velproportioneret kvinde. De tydelige tegn på netop omtalte fødsler, er det kun hendes mand og eventuelle kammerpiger der har set.
Hendes holdning er rank og måden hun fører sig selv på er rolig og adstadig. Hun har aldrig været en af de kvinder man ville kalde en skønhed, men hun har sin egen charme.
Hendes træk er markerede og mund og hage har et beslutsomt drag. I hendes brune øjne skinner betænksomhed og intelligens, hvilket kommer af et vurderende blik der tager folk i øjemål før hun indlader sig med dem. Alligevel er der noget indtagende og tillidsvækkende over hendes tilstedeværelse.
Hendes hår er brunt og intet ud over det sædvanlige, så langt at hun kan sidde på det, selvom de færreste ser det fordi det altid er sat sirligt op. Når det hænger løst har det tendens til at krølle lidt, men om hun rent faktisk har naturligt fald, eller om det er på grund af den daglige opsætning, har hun selv glemt over årene.
Hun er forholdsvis høj for en kvinde, men hun har været vant til det fra hun var barn, så det er ikke længere noget hun tænker bevidst over. De fine linier i hendes ansigt er især de senere år blevet mere udprægede og vidner om, at hun ikke er tyve længere. Hun er dog forfængelig nok til at sætte pris på, at hun endnu ikke har fundet sine første grå hår. Den fornøjelse overlader hun til sin husbond.
INTERESSER Sine børn, sin mand - familie generelt. Litteratur - hun holder meget af at læse og har altid sat en dyd i at være velinformeret og veluddannet. Haven der hører til huset i Corus er hendes tilflugtssted og selvom hun måske ikke selv tager det tungeste læs, så er hun ikke bleg for at smøge ærmerne op og selv få jord under neglene. Håndarbejde, især broderi har hendes interesse og hun skaber betagende motiver med nål og tråd ligesom hun altid har syet tøj til både sin mand og sine børn.
ERHVERV Sira har i adskillige år været hofdame for Dronningen.
GAVEN Sira har en beskeden Gave for helbredelse. Farven er en varm gyldenbrun.
FREMTIDSPLANER Sira har ikke længere så vidtrækkende fremtidsplaner. Ud over måske lige flere børnebørn. Hun er i det store hele ganske tilfreds med sit liv, både som det var, som det er og som det ser ud til at fortsætte. Hun har ingen store ambitioner.
PERSONLIGHED Siras person beskrives bedst som rolig, betragtende og med overblik. Hun er på mange måder, den stærke, tavse type. Hun er nem at falde i snak med og hun er altid velovervejet i sine svar og råd til andre. Hun tænker, før hun taler, men er ikke længe om at nå til en beslutning og tage konsekvenserne af den. Hun kender sig selv godt og den selvsikkerhed afspejles i den måde, hun bevæger sig på og agerer i andres nærvær.
Hendes tendens til at være indadvendt og en enspænder kommer ikke af en frygt for eller afstandtagen fra andre mennesker, men tværtimod en tænksomhed og selvtilstrækkelighed, som stammer helt tilbage fra hendes barndom af. Hun ville dog aldrig påstå, at hun var bedre stillet alene eller at hun kunne klare sig uden andre mennesker. Når alt kommer til alt er hun et socialt væsen, og hun har behov for den nærhed og varme, som andre mennesker kan give hende. Den indadvendte del af hende var betydeligt mere udpræget i hendes yngre år, særligt før hun blev gift. De mange år hun har været gift med Piers har gjort hende godt på mange områder, men især har han været medvirkende til, at hun hviler i sig selv.
Hun er god til at tilpasse sig enhver situation og er utrolig hårdfør, både fysisk og psykisk. Hun er hurtig til at lære nye ting og vil til enhver tid beskytte sine kære med alt, hun har i sig. I en lederrolle er hun klog og hurtig i sine reaktioner. Hendes syn er skarpt, både det indre og det ydre, og hun er utrolig opmærksom på menneskerne omkring sig. Hun elsker at være udendørs og den frihed, naturen giver hende en følelse af.
Hun er stædig som få og netop dette karaktertræk kan komme til udtryk såvel negativt som positivt. Sætter hun sig et mål, arbejder hun sig frem mod det, med en stædig vedholdenhed. Der er næsten ingen udefrakommende påvirkninger, der kan få hende til at ændre kurs. Når hun først har taget en beslutning, holder hun fast ved den, ligegyldigt hvad. I de situationer hvor andre ville miste besindelsen, bevarer hun roen og tålmodigheden. Hun bliver meget sjældent rigtig vred, men når det sker, så gør hun det grundigt og man gør klogest i at holde sig på afstand. På den negative side kan hun finde på at holde på sit, også selvom hun ved den anden part har ret, blot af princip.
Hendes indstilling til de fleste ting og situationer, er præget af sund fornuft, praktisk sans. Det har altid været vigtigt for hende at være en god hustru og at skabe trygge rammer for sine børn og dermed også give sig selv en følelse af tryghed ved at have en solid forankring i sin familie. Hun tog deres opdragelse meget alvorligt. Hun var, og er, bestemt og lader sig ikke løbe om hjørner af dem, selvom hun ikke lægger skjul på, hvor højt hun elsker dem og hvor stolt hun er af dem.
Det giver hende også tryghed, at kende sin plads i samfundet. Hun er i bund og grund ret konservativ, når det kommer til f.eks. mænds og kvinders plads og roller. Både i samfundet generelt, men også rent personligt. Hun har ingen fordomme mod fx kvindelige riddere, men i sit stille sind, finder hun det unaturligt, at kvinder skal gribe til våben. I sit ægteskab sætter hun dog umådelig stor pris på at blive behandlet som en ligeværdig partner og ikke et påhæng uden mening.
FAR Baron Vinson af Legan, afdød.
MOR Enkebaronesse Deirdry af Legan, 69 år.
SØSKENDE
BØRN
HISTORIE Sira er den anden i en beskeden søskendeflok på fire. Baronen og baronessen af Legan opdragede deres børn strengt, men formåede altid at gøre det kærligt og uden at nogen følte sig hverken glemt eller overset. De nære værdier - familien, godset og børnenes fremtid, lå altid Baron Vinson meget på sinde og han så frem til at nyde sit otium med sin hustru efter et langt liv i Kronens tjeneste. Han døde, mæt af dage i sin egen seng og kunne hvile trygt i forvisning om at have fundet gode ægteskaber til alle sine børn og have en mindre flok af børnebørn til at føre slægten videre.
Sira blev selv i en alder af tyve gift med den fem år ældre Piers af Masbo, ældste søn af den berømte Ridder Keladry. Det i sig selv var en smule intimiderende for en ung, ikke særligt fremfarende kvinde. Set i bakspejlet har hun for mange år siden indrømmet, både overfor sig selv og sin mand, at hun ikke var den nemmeste at omgås, men i dag er hun på ingen måde utilfreds med det valg hendes forældre delvist tog for hende. Begge familier var dog enige om at lade de unge mennesker lære hinanden at kende og selv tage den endelige beslutning om ægteskab.
Over det næste årti gik livet sin stille og rolige gang i den lille familie der blev udvidet med tre sunde og raske børn, mens venskab, respekt, fortrolighed og tillid opstod mellem Piers og Sira og til sidst udviklede sig til kærlighed. Hun tog vare om deres fælles børn når han var udsendt og beklagede sig aldrig. Savn og bekymring blev altid afløst af gensynsglæde og lettelse når han igen var hjemme.
Nu er tiden så igen kommet til at tage midlertidig afsked med sin mand, og denne gang også søn, mens Sira og den yngste datter bliver alene i huset i Højager.
C-BOX NAVN Gudinden
ALDER 34 år.
KONTAKT Boxen, PM, Skype hvis du spørger.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
FØDSELSDATO 20-03-475 M.T.
ALDER 50 år
NATIONALITET Tortall.
RANG Adelig
LEN Født til Legan, gift til Masbo
DRAGKISTEN
VÅBEN Hun er ganske ferm med synåle og saks.
DYR En efterhånden aldrende ridehest, der dog endnu har nogle gode år på bagen og et par katte der egentligt blev anskaffet for børnenes skyld.
MAGISKE EJENDELE En amulet mod uønsket graviditet, dog først anskaffet i en senere alder.
UDSEENDE
FACECLAIM Amanda Hale
UDSEENDE Sira er stadig, efter tre børnefødsler, en slank og ganske velproportioneret kvinde. De tydelige tegn på netop omtalte fødsler, er det kun hendes mand og eventuelle kammerpiger der har set.
Hendes holdning er rank og måden hun fører sig selv på er rolig og adstadig. Hun har aldrig været en af de kvinder man ville kalde en skønhed, men hun har sin egen charme.
Hendes træk er markerede og mund og hage har et beslutsomt drag. I hendes brune øjne skinner betænksomhed og intelligens, hvilket kommer af et vurderende blik der tager folk i øjemål før hun indlader sig med dem. Alligevel er der noget indtagende og tillidsvækkende over hendes tilstedeværelse.
Hendes hår er brunt og intet ud over det sædvanlige, så langt at hun kan sidde på det, selvom de færreste ser det fordi det altid er sat sirligt op. Når det hænger løst har det tendens til at krølle lidt, men om hun rent faktisk har naturligt fald, eller om det er på grund af den daglige opsætning, har hun selv glemt over årene.
Hun er forholdsvis høj for en kvinde, men hun har været vant til det fra hun var barn, så det er ikke længere noget hun tænker bevidst over. De fine linier i hendes ansigt er især de senere år blevet mere udprægede og vidner om, at hun ikke er tyve længere. Hun er dog forfængelig nok til at sætte pris på, at hun endnu ikke har fundet sine første grå hår. Den fornøjelse overlader hun til sin husbond.
PERSONLIGHED
INTERESSER Sine børn, sin mand - familie generelt. Litteratur - hun holder meget af at læse og har altid sat en dyd i at være velinformeret og veluddannet. Haven der hører til huset i Corus er hendes tilflugtssted og selvom hun måske ikke selv tager det tungeste læs, så er hun ikke bleg for at smøge ærmerne op og selv få jord under neglene. Håndarbejde, især broderi har hendes interesse og hun skaber betagende motiver med nål og tråd ligesom hun altid har syet tøj til både sin mand og sine børn.
ERHVERV Sira har i adskillige år været hofdame for Dronningen.
GAVEN Sira har en beskeden Gave for helbredelse. Farven er en varm gyldenbrun.
FREMTIDSPLANER Sira har ikke længere så vidtrækkende fremtidsplaner. Ud over måske lige flere børnebørn. Hun er i det store hele ganske tilfreds med sit liv, både som det var, som det er og som det ser ud til at fortsætte. Hun har ingen store ambitioner.
PERSONLIGHED Siras person beskrives bedst som rolig, betragtende og med overblik. Hun er på mange måder, den stærke, tavse type. Hun er nem at falde i snak med og hun er altid velovervejet i sine svar og råd til andre. Hun tænker, før hun taler, men er ikke længe om at nå til en beslutning og tage konsekvenserne af den. Hun kender sig selv godt og den selvsikkerhed afspejles i den måde, hun bevæger sig på og agerer i andres nærvær.
Hendes tendens til at være indadvendt og en enspænder kommer ikke af en frygt for eller afstandtagen fra andre mennesker, men tværtimod en tænksomhed og selvtilstrækkelighed, som stammer helt tilbage fra hendes barndom af. Hun ville dog aldrig påstå, at hun var bedre stillet alene eller at hun kunne klare sig uden andre mennesker. Når alt kommer til alt er hun et socialt væsen, og hun har behov for den nærhed og varme, som andre mennesker kan give hende. Den indadvendte del af hende var betydeligt mere udpræget i hendes yngre år, særligt før hun blev gift. De mange år hun har været gift med Piers har gjort hende godt på mange områder, men især har han været medvirkende til, at hun hviler i sig selv.
Hun er god til at tilpasse sig enhver situation og er utrolig hårdfør, både fysisk og psykisk. Hun er hurtig til at lære nye ting og vil til enhver tid beskytte sine kære med alt, hun har i sig. I en lederrolle er hun klog og hurtig i sine reaktioner. Hendes syn er skarpt, både det indre og det ydre, og hun er utrolig opmærksom på menneskerne omkring sig. Hun elsker at være udendørs og den frihed, naturen giver hende en følelse af.
Hun er stædig som få og netop dette karaktertræk kan komme til udtryk såvel negativt som positivt. Sætter hun sig et mål, arbejder hun sig frem mod det, med en stædig vedholdenhed. Der er næsten ingen udefrakommende påvirkninger, der kan få hende til at ændre kurs. Når hun først har taget en beslutning, holder hun fast ved den, ligegyldigt hvad. I de situationer hvor andre ville miste besindelsen, bevarer hun roen og tålmodigheden. Hun bliver meget sjældent rigtig vred, men når det sker, så gør hun det grundigt og man gør klogest i at holde sig på afstand. På den negative side kan hun finde på at holde på sit, også selvom hun ved den anden part har ret, blot af princip.
Hendes indstilling til de fleste ting og situationer, er præget af sund fornuft, praktisk sans. Det har altid været vigtigt for hende at være en god hustru og at skabe trygge rammer for sine børn og dermed også give sig selv en følelse af tryghed ved at have en solid forankring i sin familie. Hun tog deres opdragelse meget alvorligt. Hun var, og er, bestemt og lader sig ikke løbe om hjørner af dem, selvom hun ikke lægger skjul på, hvor højt hun elsker dem og hvor stolt hun er af dem.
Det giver hende også tryghed, at kende sin plads i samfundet. Hun er i bund og grund ret konservativ, når det kommer til f.eks. mænds og kvinders plads og roller. Både i samfundet generelt, men også rent personligt. Hun har ingen fordomme mod fx kvindelige riddere, men i sit stille sind, finder hun det unaturligt, at kvinder skal gribe til våben. I sit ægteskab sætter hun dog umådelig stor pris på at blive behandlet som en ligeværdig partner og ikke et påhæng uden mening.
BAGGRUND
FAR Baron Vinson af Legan, afdød.
MOR Enkebaronesse Deirdry af Legan, 69 år.
SØSKENDE
- - Baron Jasson af Legan, 52 år.
- - Lady Amda af Jesla, 45 år
- - Lady Jehane af Linden, 40 år
BØRN
- - Emry af Masbo, 28 år, ridder af Tortall
- - Dina af Stenbjerg, 25 år, adelsfrue
- - Aria af Masbo, 18 år, adelsfrøken
HISTORIE Sira er den anden i en beskeden søskendeflok på fire. Baronen og baronessen af Legan opdragede deres børn strengt, men formåede altid at gøre det kærligt og uden at nogen følte sig hverken glemt eller overset. De nære værdier - familien, godset og børnenes fremtid, lå altid Baron Vinson meget på sinde og han så frem til at nyde sit otium med sin hustru efter et langt liv i Kronens tjeneste. Han døde, mæt af dage i sin egen seng og kunne hvile trygt i forvisning om at have fundet gode ægteskaber til alle sine børn og have en mindre flok af børnebørn til at føre slægten videre.
Sira blev selv i en alder af tyve gift med den fem år ældre Piers af Masbo, ældste søn af den berømte Ridder Keladry. Det i sig selv var en smule intimiderende for en ung, ikke særligt fremfarende kvinde. Set i bakspejlet har hun for mange år siden indrømmet, både overfor sig selv og sin mand, at hun ikke var den nemmeste at omgås, men i dag er hun på ingen måde utilfreds med det valg hendes forældre delvist tog for hende. Begge familier var dog enige om at lade de unge mennesker lære hinanden at kende og selv tage den endelige beslutning om ægteskab.
Over det næste årti gik livet sin stille og rolige gang i den lille familie der blev udvidet med tre sunde og raske børn, mens venskab, respekt, fortrolighed og tillid opstod mellem Piers og Sira og til sidst udviklede sig til kærlighed. Hun tog vare om deres fælles børn når han var udsendt og beklagede sig aldrig. Savn og bekymring blev altid afløst af gensynsglæde og lettelse når han igen var hjemme.
Nu er tiden så igen kommet til at tage midlertidig afsked med sin mand, og denne gang også søn, mens Sira og den yngste datter bliver alene i huset i Højager.
OUT OF CHARACTER