En skadet person

[Catherea Guldblomme]

Til: Nicholas af Lyngvig

Det var Catherea som havde vagten denne dag. Det havde været forholdsvis stille på det sidste. Når det var begyndt at blive mere koldt havde folk besluttet sig for at opholde sig mere inden døre og dermed var ulykkerne også faldet en smule. Hun havde indtil nu snakket med en adelskvinde som mente at hun var ved at dø. I stedet havde Catherea konstateret at hun blot havde fået et snue. Derefter havde hun været på en runde rundt på paladset til de ældre folk som boede på paladset og havde behov for at få en helbreder på besøg for at kigge på dem. Ofte var det nemmer at få helbrederen til dem end at de skulle komme til helbrederen. Hun var kommet ind ad døren til sit eget lille kontor og havde sat sig ned for at begynde at kigge på nogle af de bøger som hun havde sat sig for at læse før hun skulle til mesterprøven. Der var en del at læse og når der var så stille i infirmeriet var der ikke noget bedre end at sætte sig ned med en god bog. Der var tændt op i det lille brænde sted som var der inde og der var en dejlig varme. Nu var det kun at læse sig tilbage og nyde stilheden som havde sænke sig og nyde det hun læste i bogen. Catherea havde virkelig lært at nyde at læse. Og hun håbede lidt at denne ro ville blive ved at stykke tid endnu. Allerhelst ville hun havde sat sig uden for med et stort tykt tæppe om sig og have sat sig i solen og nyde varmen fra den trods at det var vinter.

[Nicholas af Lyngvig]

Det havde gået en hel del bedre med Nicholas' træning. Han var efterhånden oppe på det samme niveau som alle de andre, og det var han selv mere end tilfreds med. Derfor var det også med et tungt hjerte at han var på vej til en healer. Det havde bare været en ganske almindelig træning, intet ud over det normale.. lige indtil han havde blokeret et slag som enten havde ramt på en dårlig måde eller havde været alt for hårdt. Han vidste bare at hans arm havde været stort set ubrugelig siden da.
Han havde været ved Cathera et par gange før, det var trods alt ikke ualmindeligt at man kom til skade under træningen, og at han havde muligheden for at gå til hende i stedet for en eller anden gnaven tosse hjalp dog trods alt lidt på hans humør. Da han kom hen til Catheras kontor bankede han på og så derefter afventende på døren, med en mine som var langt mere alvorlig end hans normale glade udtryk.

[Catherea Guldblomme]

Catherea så op da der blev banket på døren. Hun forventede ikke at der skulle komme nogen og med klar stemme løftede hun hovedet. "Kom ind." Hun lagde bogen fra sig og så afventende på hvem der kom ind. Hun løftede dog øjenbrynet ved sine af den mand som kom ind. Hun genkendte straks livgardens træningsuniform og vidste straks, hvor manden kom fra. Det skete af og til at der kom folk som havde påført sig så store skader at de ikke kunne klare resten af dagen og træningen og måtte tilses af en helbreder og med det udtryk som var i mandens ansigt gættede hun straks på at det også måtte gælde ham. Hun genkendte ham dog ikke lige umiddelbart ved første øjekast, nogle gange kom der så mange forbi at det var svært at skelne den ene mand fra den anden. Hun rejste sig derfor op fra stolen og gik om på den anden side af bordet.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas nåede lige at overveje om det overhovedet var nødvendigt at besøge en healer,d a der blev sagt kom ind. Han smilte ganske kort til hende da han kom ind, men hurtigt overtog den alvorlige mine hans ansigt igen.
Det undrede ham som sådan ikke at hun ikke så ud til at genkende ham, det var ikke ofte at han besøgte healere.. Og det var kun fordi at det oftest havde været i forbindelse med træningen at han kom til skade, at han kendte hende.
Han rakte sin raske hånd frem od hende og bøjede kort hovedet i en hilsen. "Nicholas af Lyngvig" sagde han. Der var egentligt ikke brug for flere høflighedsfraser end det.
"Jeg har skadet min arm.. under træningen" sagde han og forsøgte at gestikulere med armen, hvilket frembragte en grimasse af smerte.

[Catherea Guldblomme]

Hun rakte sin højre hånd frem og tog hans hånd. Det var nok at vide. Og med det udtryk han havde i ansigtet kunne hun tydeligt se at den var helt galt. hun havde lidt en ide om hvad der kunne være galt. Hun tog ham i den raske arm. "Kom lad os gå ind i et andet lokale." Hun førte ham ud af døren og hen ad gangen og ind ad en anden dør længere henne. Det rum de kom ind i var et simpelt rum, der var en briks i den ene side med en stol foran , der var en reol med en masse krukker og bøger på og der var et bord ved siden af sengen og stolen. Det var ikke et stort rum. I enden af rummet var der et vindue. Hun pegede hen på briksen og gik selv hen til reolen med urter. "Du kan bare sætte dig på briksen så kommer lige om lidt." Derefter vendte hun fokus mod reolen igen.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas fulgte pænt efter Cathera ind i det andet værelse. Han alvorlige mine var efterhånden blevet lidt mere mild, han stolede på at Cathera kunne ordne hvad der end var galt med hans arm.. hvis det så betød at han måtte tage det roligt i et par dage, så måtte det jo være sådan.
Han satte sig på briksen og kiggede kort rundt i rummet. Han kunne dog ikke holde sit blik fra at lande på hende som hun stod ved reolen. "Har du en ide om hvad der er galt?" spurgte han en lille smule nervøst.

[Catherea Guldblomme]

Hun tog en krukke ned fra hylden og tog den med hen til bordet ved siden af briksen. "Ja, jeg er ret sikker på at din arm er gået af led." Hun kiggede hen på Nicholas for at se hvordan denne reagerede. Derefter tog hun nogle blade op og lagde dem i en morder. Efter at have banket godt på bladene hældte hun kogende vand over og hældte det hele over i et krus som hun gav Nicholas. "Drik dette." Hun smilede venligt til ham, og så til mens han tog imod kruset. Bladene skulle være en hurtig form for smertestillende som også fik en til at virke en smule fuld, det var også nogle som virkede inde for ret kort tid. Det ville gøre det lidt bedre når hun skulle til at sætte skulderen på plads. "Hvordan skete det?" Spurgte Catherea

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas nikkede lidt til hendes ord. Hvis den bare var gået af led var han mere rolig, det var i det mindste noget som man rimelig hurtigt kunne ordne. Han tog lydigt imod teen og tog en tår af den. Det ville næppe være første gang at han fik noget imod smerter, men han lærte aldrig at synes om det.. selvom det uden tvivl var bedre end at få sat skulderen på plads uden nogen form for smertestillende.
"Vi trænede.. og eftersom at jeg ikke er i mit livs form mere var jeg åbenbart ikke stærk nok til at blokere min modstanders slag" sagde hanhenkastet som om det ingenting betød. Han kunne allerede mærke at toppen af smerterne var forsvundet.

[Catherea Guldblomme]

Catherea stod blot over for ham og nikkede så mens hun lyttede til den lille historie. Hun derefter hen og så lidt nærmere og skulderen. Da var der ingen tvivl om at skulderen skulle sættes på plads. "Det kommer til at gøre ondt, og derefter kommer smerten til at aftage igen." Hun så til at have forstået hvad hun sagde før hun gik ud for fandt en som kunne hjælpe hende med at sætte skulderen på plads.
Da hun kom tilbage til rummet igen havde hun en ung dreng med. Hun gav drengen nogle korte instrukser før hun gik hen til ham. "Er du klar?" Hun så fra den unge dreng til Nicholas og tilbage igen. Det skulle gøres hurtigt og effektivt. Det var den bedste måde at gøre det på. Og når folk først havde prøvet dette en gang var det ikke noget de ønskede at prøve igen.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas nikkede kort til hendes ord. "Så længe smerterne forsvinder så tror jeg nok det skal gå" sagde han med et smil som var meget mere selvsikkert end han egentligt følte sig. Det var ikke fordi han var dårlig til at håndtere smerte, så var han aldrig blevet en del af livgarden, men han var heller ikke synderligt glad for situationen.
Da Catherea forlod rummet gav han sig selv et øjeblik til at puste ud og rykke lidt uroligt rundt, hans sædvanlige sml kom dog frem igen da Catherea og en ung dreng kom ind i rummet.
Han nikkede blot sammenbidt som svar på at han var klar, og bed så tænderne sammen, opsat på ikke at sige noget når hans skulder blev sat på plads.

[Catherea Guldblomme]

Catherea nikkede let til drengen. "På tre bliver den sat på plads." At hun havde aftalt en helt anden procedure med knægten var en anden sag. De to begge godt ved i Nicholas blidt uden at rykke endnu. Han skulle helst ikke mærke smerte før den var ovre igen. Catherea talte højt. "En, to,..." Og på to og ikke tre gjorde de begge et enormt ryg og med et let lille smut, sad skulderen på plads. Det var ikke nogen større kunst, det krævede blot en smule styrke. Catherea trak sig væk fra Nicholas hurtigt bagefter. Nogle folk havde de underligste reaktioner på den smerte ved at få sat en skulder på plads igen.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas gjorde sit bedste for at forberede sig på den smerte som han vidste ville komme. Det overrumplede ham dog at skulderen blev skubbet på plads på to i stedet for på tre, og derfor røg en forpint lyd også over hans læber. Han kneb øjnene sammen og koncentrerede sig om ikke at slå ud efter nogen eller begynde råbe, selvom det mest var det han havde lyst til.
Da den værste smerte var gået over sukkede han lettet og bevægede forsigtigt armen en lille smule.

[Catherea Guldblomme]

Catherea så tilfreds til, da manden begyndte at bevæge armen igen. Det var lykkedes at sætte den på plads og det var en god ting. Hun takkede pænt drengen for hjalp og han smuttede ud af rummet igen. Derefter vente hun sin opmærksomhed mod Nicholas. "Det vil være mest øm i aften når du skal til at gå i seng. Du bør nok ikke bruge den mere i dag. Og den vil måske være en smule træt i morgen." Hun smilede til ham, og pakkede langsomt de ting væk hun havde brugt, mens han kom ned fra briksen han havde siddet på. "Jeg vil nok anbefale dig at få fat på en shang kriger eller en af dem som træner ubevæbnet nærkamp og få øvelser som styrker musklerne omkring skulderen så det ikke sker så let igen." Hun smilede til ham og rakte pænt hånden ud i en afsked og så til da han gik ud af rummet.

Tråd afsluttet