Guldlok eller høstak

[Amos Søfarer]

Tag: Evangeline Tusindfryd

Amos sad i hjørnet i opholdsrummet, mens han holdt øje med dagens gæster og hvordan pigerne sværmede om dem. Ingen havde endnu nærmet sig ham, selvom han havde siddet her siden det sidste timeslag. Han tog sig selv i at tænke, at han åbenbart havde klaret at stemple sig selv som Serena's kunde og fra hans tid med Serena var det blevet klart, at man ikke krydsede hendes planer ustraffet. Det var da også sandt, at han var kommet ind for at kigge efter hende, men da han fik at vide, at hun var optaget, havde han blot trukket let på skuldrene og sat sig hen i hjørnet med sin øl.

Han havde også set den ubehøvlede lille pige gå igennem rummet engang imellem. Han måtte søge i sine tanker et øjeblik, for at komme i tanke om hendes navn. Evangeline. Eller Evie, som Serena havde kaldt hende. Hans mundvige sitrede en smule ved tanken. Han havde virkelig nydt, at Serena havde jordet hende, efter den opførsel hun havde fremvist over for ham. Det var helt tydeligt, at hun ikke var færdigudlært og han sukkede derfor lidt, da han så hende nærme sig ham.

[Evangeline Tusindfryd]

Evangeline havde følt sig.. anderledes siden episoden i baderummet. Hun vidste selvfølgelig godt hvad der skete på Liljen, men de mere grafiske detaljer kunne hun godt have undværet i lang tid endnu. Derfor huede det hende heller ikke at hun var blevet sat til at sørge for den selvsamme mand som hun havde mødt den dag. Men hun kunne selvfølgelig aldrig finde på at modsige en direkte ordre, og der kunne heller ikke herske nogen tvivl om at hun havde en masse at gøre godt for med lige præcis denne mand. På vej over mod ham stillede hun sit sødeste smil frem selvom hendes mave knugede sig sammen."Har de alt hvad de har brug for" spurgte hun høfligt.

[Amos Søfarer]

Hun kom imod ham med små nervøse skridt og Amos sukkede igen. Han så med vilje ikke i retning af hende, som hun nærmede sig - fast besluttet på at lade det skinne igennem, at han fandt hende fuldstændig uinteressant. Han så derfor først i hendes retning, da hun talte til ham. Han rakte sit krus hen imod hende. Han havde drukket næsten det hele alligevel og kunne godt bruge en genopfyldning. "Du kan fylde op." 

Hans øjne faldt pludselig på én af de andre piger, som kom vrikkende forbi. Ung, yppig og eksotisk. Han fangede hendes blik og hun smilede sødt til ham - et smil, som han med glæde besvarede - men hun gik desværre hen til en anden kunde. Det lod desværre til, at han var nødt til at affinde sig med selskabet fra Evie-pigen. Han vrængede lidt indvendigt. 

[Evangeline Tusindfryd]

Det tog ikke lang tid for Evangeline at opfatte at hendes tidligere opførsel hverken var glemt eller tilgivet som hun ellers havde håbet på. Så var der ikke så meget hun kunne gøre.. uanset hvad måtte en kunde ikke være utilfreds med hende.
Hun fyldte lydigt hans krus op inden hun så ned i gulvet.
"Jeg vil gerne undskylde overfor dem Herre. Min opførsel sidste gang vi mødtes var aldeles upassende, men jeg har aldrig på set en mand på.. den.. måde, så jeg var ikke forberedt. Men det er ingen undskyldning for min mildest talt uhøflige opførsel" undskyldningen var så oprigtig som den kun blive, og hun blev ved med at se ned i jorden. Stemmen var dog uskyldig, nærmest ydmyg.

[Amos Søfarer]

Amos så stadig ikke på pigen, mens hun fyldte hans glas op og da hun var færdig tog han blot kruset til sig og drak en dyb tår, uden at sige tak. Han så stadig væk, da hun begyndte at tale. Og han blev faktisk temmelig overrasket. For hun talte ikke bare. Hun ligefrem undskyldte. Han var ikke helt sikker på, hvordan han skulle reagere over for hende nu. Hun var tydeligvis ung og det var sikkert sandt, at hun ikke havde set en mand på den måde før - det var blevet temmelig tydeligt, da hun overværede hans og Serena's elskov. På trods af dette, havde han dog svært ved at synes om den unge pige. 

Han besluttede sig for at tilgive hende udadtil. Hun så virkelig ud som om, hun var ked af det. Derfor drejede han hovedet og så på hende et kort øjeblik med hverken irritation eller venlighed at spore i hans ansigt. "Tænk ikke på det." Han drejede hovedet tilbage ud mod opholdsrummet og drak endnu en tår.

[Evangeline Tusindfryd]

Evangeline kunne ikke lade være med at være en lille smule skuffet over hans reaktion. Hun havde ikke forventet det helt store, men en eller anden form for reaktion på hendes undskyldning havde været rart.. Ikke desto mindre nejede hun pænt for ham og smilte taknemmeligt til ham. "Tak for deres venlighed Herre, jeg står i gæld til dem" I hendes hoved kunne hun aldrig komme til at stå i gæld overfor ham når han ikke havde gjort hende en reel tjeneste.. men hans tilgivelse gjorde trods alt at hun ikke fik ballade, og så var det jo altid bedre at være på den sikre side.
"Kan jeg gøre andet for dem?"

[Amos Søfarer]

Amos mærkede, hvordan hendes overvældende høflighed stak ham lidt i siden. Et helt almindeligt "Mester" havde været rigeligt for ham. At hun valgte at kalde ham "Herre" fik ham til at føle sig adelig og han brød sig bestemt ikke om det. Han forsøgte dog at skubbe det fra sig igen. Pigen var uden tvivl oplært til at få de adelige til at føle sig godt tilpas og vidste givet vis ikke bedre. 

Da hun spurgte, om der var mere, hun kunne gøre, sukkede han stille. Han kedede sig gudsjammerligt og det var absolut ikke derfor, han kom på Liljen. Og det så ikke ud til, der var andre piger - heller ikke Serena - som havde tid til at underholde ham. "Kan du finde på noget, jeg kan lave i stedet for at sidde her og glo?"

[Evangeline Tusindfryd]

Evangeline var ikke dum, måske lidt naiv og blåøjet, men ikke dum.. hun kunne godt se at han kedede sig ufatteligt meget, og hun kunne ikke komme på noget hun selv kunne gøre for at give ham noget morskab.
"Jeg vil tror ikke at jeg vil kunne underholde dem tilstrækkelig, men jeg skal gerne gå ud og finde en anden pige som passer til deres behov" sagde hun. Hun håvede på at hun kunne finde Serena til ham, så kunne det da være han blev tilfreds. "Hvis de blot venter her skal jeg sørge for at en af de andre piger overtager for mig" hun nejede for ham og forsvandt så ud for at finde Serena.

//forlader tråd

[Amos Søfarer]

Amos opdagede pludselig, at han havde opført sig rigtigt ubehøvlet, da Evie gik væk fra ham. Han havde ikke engang sagt tak for sin drik eller for hendes hjælpsomhed, men for øjeblikket gjorde han ikke noget for at rette op på det. Han havde været virkelig træt af hende, da hun kom hen til ham, men som hun gik væk fra ham, kunne han mærke, at han ikke kun havde tilgivet hende udadtil og fra nu af, kunne han forhåbentlig komme her på Liljen uden at lade sig irritere over nogen, som ærligt talt ikke burde betyde noget for ham.

Tilfreds lænede han sig tilbage og håbede, at han snart så Serena komme gående imod sig.

*Tråd afsluttet*