Svaret af Eda Fuglehvisker on May 2, 2014 19:15:45 GMT
Ørnen fandt hun i et af områdets højeste træer, hun havde søgt længe, talt med både små og store fugle og nu var hun endelig nået frem til fuglenes konge. Hun nærmede sig med forsigtighed og respekt. Det var oven i købet en mor, der havde fire små unger hun skulle tage sig af. Det gav kun Eda grund til at være endnu mere varsom, hun havde ikke lyst til at skræmme hende. Undskyld.. Mit navn er Eda.. De andre fugle har sagt at du kan hjælpe mig.. Eda var opmærksom på alt hvad der skete omkring hende, blæsten susede i træerne og rundt omkring hende gemte fuglene sig i træernes grene.
Ildnæb fortalte mig om dig.. At du ikke er som de andre mennesker.. Eda gav hende ret, det var hun ikke og derefter forklarede hun situationens tilstand til ørnen. Den var ikke til at overtale med det samme, men hun lod den vide at hun ved at hjælpe Tortall også hjalp menneskefuglen, som dyrene åbenbart kaldte hende nu. Hun bad ørnen om at holde øje med Maren og da den havde lovet dette, søgte hun videre i skoven og bedte de fugle hun stødte på på sin vej om hjælp. Til sidst var hun så træt at hun måtte trække sig selv tilbage og satte sig udmattet ned, der hvor hun havde stået og holdt udkig. Hun opdagede til sin forskrækkelse, at hun var begyndt at vokse fjer på sine hænder og hun gemte dem hurtigt væk under sine ærmer. Derefter rejste hun sig igen og skyndte sig videre ned efter hjælp. Mester Dalben vidste måske hvad der var ved at ske.