Doven Disart

[Prosper af Disart]

Yoram Klædehandler

Det var ikke med Prospers gode vilje, at han var i Corus. Det var vinter, hvilket kun betød parader af potentielle kvindfolk på paladset. Han var selv kun i storbyen fordi han var blevet sat i stævne af potentielle handelsforbindelser og holdt sig fra paladset så meget som det reelt var ham muligt.

Det var en ud af mange udmærkede grunde til, at han den dag trådte ind på Grågåsen. Han var en del af et selskab, som var der for at spise, men halvanden time inde i besøget var de alle forduftet og han sad alene tilbage og plejede sin overspisning med et solidt krus af en glimrende øl, imens han stirrede ind i pejsens flammer.

[Yoram Klædehandler]

Yoram var et velkendt ansigt i den pulserende kro ved markedsdistriktet og han bevægede sig også gennem krostuen med en luft som én, der vidste at han hørte til. Med et smil bredt over læberne og med flere muntre kommentarer på vejen til diverse bekendt, endte han til sidst med at læne sig ind mod baren på den ene arm og signalere til den lige så velkendte kropige med den anden.

Hun fangede med det samme, hvad han bad om og han smilede endnu engang, mens hånden der havde gestikuleret gled tilbage over det løst opsatte hår og fangede en mørk, undsluppen hårlok. Det var først da, at han bemærkede den rødhårede mand han tilfældigt var endt ved siden af og efter et enkelt vurderende blik, var han ikke sen til at sende det sædvanlige, drengede smil og nikke let i høflig hilsen.

[Prosper af Disart]

Prosper var dybt i sine egne tanker, da en bevægelse i udkanten af hans synsfelt fangede hans opmærksomhed. Da han løftede hovedet var det kun for at se lige ind i et sæt mørke øjne, der fik hans røde bryn til at løfte sig et stykke, før det trak en anelse i hans mundvige som et instinktivt svar på smilet hos den fremmede.

"God aften," brummede han i høflig hilsen, før han løftede sit krus og tog en enkelt tår. Der var et eller andet velkendt over manden og han kunne ikke lade være med at betragte ham interesseret.

[Yoram Klædehandler]

Yoram havde aldrig været menneskesky og fordi den rødhårede mand ikke udviste komplet mangel på interesse, var det nok til at holde den mørkhårede klædehandlersøns opmærksomhed.

"God aften," svarede han med et skævt smil, fortsat lænet mod den ene albue. Blikket gled kort mod kropigen, men det var kun ganske kort tid før det igen var på manden. "Har jeg set Dem her før?"

[Prosper af Disart]

Prosper var ikke altid særlig selskabelig, men han foretrak en kro som denne langt over hoffets festligheder og selvom der var noget lettere foruroligende over den mørkglødede mand, så var hans interesse vakt. "Det tror jeg næppe," konstaterede han, som svar på spørgsmålet.

"Jeg tror aldrig jeg har været her før. Men De virker også bekendt for mig. Måske fra markedet...?"

[Yoram Klædehandler]

Yoram kneb øjnene lidt sammen. Det var helt reelt, at der var en chance for at han aldrig havde set den rødhårede mand før, men det var stadig en glimrende måde at falde i snak med andre på. Det skæve smil forblev da også over svaret, selvom han kort slog blikket ned. Der var uden tvivl mange i Corus, der ville genkende ham af udseende - men endnu flere, der ville tro at de havde set ham før, fordi de ikke kunne kende forskel på ham og andre med et mere tyransk udseende.

"Jeg kommer der en del, så hvem skal kunne sige det," konstaterede han og løftede blikket igen med en sædvanlig, let spillende gnist i mørket. "Yoram Klædehandler til tjeneste. Og De...?"

[Prosper af Disart]

Yoram havde ikke fra første øjekast lignet en fuldblodstortallaner, men man kunne aldrig rigtig vide hvad folk i Corus var eller hvad de kom af. Navnet i sig selv lød som en brik af en historie, men ikke en Prosper var sikker på han burde efterforske. Han drak en tår mere af sin øl og fandt sig selv lidt indfanget af mørke øjne, inden han nåede at tænke over det.

"Prosper," dumpede det ud over hans læber, før en lille tøven fulgte. "Smed."

Han vidste ikke præcis hvorfor han løj. Kun at han ikke havde lyst til at blive identificeret som den han rent faktisk var i lige det øjeblik. Og med hans kropsbygning kunne han let være en smed. Måske var hans tøj lidt for pænt til at passe på beskrivelsen.

Han tvang sig selv til ikke at tænke mere over hvor troværdig hans svar var. Sandsynligheden for at manden gik op i om han løj eller ej var minimal. Og han var mere interesseret i at høre mere om ham. Derfor trak han en anelse på smilebåndet og nikkede let i hans retning.

"Er Deres klædehandel på markedspladsen?"

[Yoram Klædehandler]

Et ganske let hævet øjenbryn var den eneste antydning af, at der var noget ved den rødhårede mands svar der klingede af et eller andet. I sidste ende beskæftigede han sig dog ikke mere med, hvad det var, men smilede blot et smil, der næsten var mildt. Øjnene kneb sig let sammen.

“Vi har lokaler, men den meste handel foregår på markedspladsen. Det er måske anderledes for smede...?”

[Prosper af Disart]

Prosper vidste virkelig ikke hvorfor, men noget ved de mørke øjne fik ham til at synke en enkelt klump og han trak en anelse skyldigt på smilebåndet, så han i et øjeblik så helt drenget ud, trods sine femogtyve år og høje status.

"Jeg er ikke rigtig en smed," konstaterede han reelt. "Men det kan jeg forestille mig, at det må være. En smeds værksted er vel også hans handelsplads. Det meste af hvad han fremstiller er jo på bestilling?"

[Yoram Klædehandler]

Yorams mørke øjenbryn hævede sig lidt over indrømmelsen, men hans læber bredte sig blot i et langsomt smil. "Formentlig, ja," konstaterede han, selvom han udmærket vidste at det i stor grad var tilfældet. Man så dog ofte smede på handelspladsen, der solgte småting som kroge til ildstedet og solide nagler. Det var dog ikke så interessant et emne.

"Så jeg kan forstå, at De ikke kommer meget på markedspladsen? Når De nu ikke har været her før, på det fineste sted..." Smilet blev stigende mere drenget, men der var interesse i hans blik.

[Prosper af Disart]

Prosper var lidt rød om nakken og ørerne, men han lod sig smitte af det drengede smil og var ikke nær så ukomfortabel, som han troede han ville være. Han foretrak da også selskabet af jævne borgerlige langt over hoffets påfugle. Sædvanligvis prøvede han dog ikke at skjule hvem han var. Det havde været meget nemmere, da han blot var en tilfældig væbner.

"Det er et par år siden sidst," indrømmede han med en sitren i mundvigene og et lille skuldertræk. "Jeg er ikke så ofte i Corus længere." Og det plejede han at have det glimrende med. "En skam, med så godt selskab man åbenbart kan finde."

[Yoram Klædehandler]

Yorams tænder kom til syne i et næsten rovdyragtigt smil, hvilede der i et splitsekund, før det blev til en let latter. "Enten skal jeg være smigret, eller også må selskabet udenfor Corus være af nogen tvivlsomt art," konstaterede han muntert.

Mørke øjne dvælede lidt ved manden og han ville have tilføjet noget mere, da barpigen vendte tilbage med kruset med øl og kort tiltrak hans opmærksomhed. Meget lidt af den, i virkeligheden.

[Prosper af Disart]

Prospers blik var kortvarigt på kropigen og hendes grundigt indsnørede fortrin, der var lige i hans øjenhøjde et øjeblik. Det dvælede dog ikke længe. Han smilede skævt, da han så tilbage på klædehandleren og trak lidt på skuldrene.

"Jeg foretrækker at være på landet," konstaterede han. "Der er mere stille og færre nysgerrige blikke, der altid vogter på hvad man foretager sig. Har De været udenfor Corus nogensinde...?"

[Yoram Klædehandler]

Yorams blik var hurtigere tilbage på den rødhårede mand, end selvsamme havde fået trukket blikket til sig. Han noterede sig det perifert, men det holdt ikke hans opmærksomhed. "Foretager De Dem mange hemmelige ting?" spurgte han, halvt retorisk. Han svarede da også på spørgsmålet, før Prosper havde tid til at svare på det andet spørgsmål.

"Jeg har set en god del af verden. Selvom man altid kan drømme om at se mere..."

[Prosper af Disart]

Der var nogen mænd, der - føltes det som om - kunne læse tanker. Prosper havde det sjældent sådan, at han selv var vanvittig skarp til det, men det skete til gengæld at han mødte de mænd på en relativt regulær basis. Måske fornemmede de hans hemmeligheder og blev tiltrukket af ham. Måske var det rent tilfældigt. Som han sad og så ind i dybe, mørke øjne havde han fornemmelsen af, at det ikke kun var hans manglende status som smed han ikke kunne lyve om.

Han kløede sig lidt på siden af halsen og nikkede en anelse fraværende. "Der er rigeligt at se. Noget mere tiltrækkende syn end andet. Jeg kunne godt undvære, at trampe gennem Tyras sumpområder igen, hvis det skulle være. Ikke meget plads til hemmeligheder der, heller."