Venlige forespørgsler

[Koramin af Tameran]

Eleanor af Karminborg

Koramin havde været væk fra hovedstaden længe, men hun havde så småt fundet sin vante omgang ved hoffet igen. Det havde været naturligt for hende dengang og det var det samme nu, selvom hendes rolle var en anden. Hun vidste at det var i løbet af dagen, at mange af komtesserne stimlede sammen, drak te og broderede, mens riddere var på træningspladsen, studerende på universitetet og forretningsfolk klarede deres forretninger.

Det var da også det rigtige sted at lede efter en af Karminborg-søstrene. Koramin havde ikke talt med nogle af dem, selvom hun havde et mindre om den ældre Orielle fra klosterskolen. Nu ville de dog snart blive svigerinder og der var intet fordækt i at hun opsøgte den yngste søster, der sad for sig selv.

"Nådigfrøken Karminborg," hilste hun mildt. "Ville De have noget imod lidt selskab?"

[Eleanor af Karminborg]

Ella var sjældent ensom, selvom hun sad for sig selv. I hendes tanker var hun et helt andet sted, længere oppe på paladset i færd med at drikke the med kronprinsen. Hendes kinder rødmede ved tanken, og naturligt slog hun blikket ned på den hjælpeløse blomst hun halvhjertet forsøgte at brodere. Hun vendte dog først helt tilbage til virkeligheden da en ung kvinde henvendte sig til hende. Hun havde set hende før, og dog kunne hun ikke helt huske hvor. Der var knap så meget plads til adelskvinder når hun havde sit lille hoved fuld af unge riddere. Alligevel smilede hun, altid glad for at blive bemærket, og rystede på hovedet.
"Nej, sæt Dem endelig, her er plads nok til to."

[Koramin af Tameran]

Koramin sendte den yngre kvinde et taknemmeligt smil, som hun tog plads ved siden af baronens lillesøster. "Jeg tror ikke, at vi er blevet officielt introduceret for hinanden," konstaterede hun venligt og glattede sit skørt. Hun havde drejet sig mod den anden.

"Mit navn er Koramin af Tameran," præsenterede hun sig, uden at have nogen anelse om hvorvidt den anden kvinde ville genkende navnet, på trods af det faktum at Koramin skulle giftes med hendes bror. Generelt vidste hun ikke meget om, hvad baronen gjorde eller tænkte.

"Og De er Ella af Karminborg, ikke sandt?"

[Eleanor af Karminborg]

Det var ikke gået Ella forbi at hendes storebror skulle giftes. Det gik hende sjældent forbi når nogen fra den adelige kaste skulle giftes, og hun havde derfor også ventet ængsteligt på at få lov til at møde hans kommende brud. Hun var i grunden en smule fornærmet over at han ikke havde introduceret dem, og havde forsøgt at give udtryk for det ved lige ledes at ignorere ham de sidste par dage, men intet af det fik lov til at gå ud over hans forlovede som hun lyste op i et bredt. smil.
"Du er Koramin af Tameran? Jeg har glædet mig sådan til at møde dig!" Ivrigt lagde den unge komtesse sit sytøj fra sig, uden helt at vide hvad hun så skulle gøre af sine hænder, der endte en smule klodset i hendes skød.

[Koramin af Tameran]

Helt ærligt, så var Koramin ikke sikker på om komtessen i det hele taget havde hørt om trolovelsen. Baronen var mere end almindeligt reserveret, men det var da i det mindste en trøst at vide at det ikke ville være en nyhed for hans lillesøster. Af samme grund smilede hun mildt.

"Det glæder mig," svarede hun ærligt. "Og det samme her. Hvis vi skal være familie, er det kun på sin plads at vi lærer hinanden lidt at kende," tilføjede hun med overbevisning, selvom hun knapt selv troede på at Liam rent faktisk havde indvilliget. Hendes blik faldt mod stoffet i den anden kvindes hænder. "Må jeg spørge, hvad De broderer?"

[Eleanor af Karminborg]

Det var meget få ægteskaber der gik Ellas næse forbi, og på trods af at Liam ikke havde introduceret hende, var det stadig lykkedes den unge komtesse at opsnappe at der var et bryllup på vej.
"Bestemt. Det er mig en glæde endelig at møde Dem.
Hun drejede den cirkulære ramme en smule så det krævede knap så god forestillingsevne at tolke hvad det skulle være.
"En blomst.. Tror jeg."

[Koramin af Tameran]

Koramins tænder kom til syne i et forstående smil. "Jeg kan godt se det," svarede hun forsikrende. Smilet nåede hendes øjne og varmen blev i dem, da hun lænede sig lidt tilbage igen, tog sig et øjebliks betænkningstid og så på Eleanor igen.

"Jeg havde også noget andet, jeg ville spørge Dem om. Hvis De vil tillade det," konstaterede hun forsøgende, velvidende at det var lidt uortodokst. Det var dog også efterhånden den eneste løsning. "Deres broder... Han er en svær mand at blive klog på. Måske kan jeg overtale Dem til at fortælle mig lidt om ham...?"