Svaret af Morgana af Halleburn on Jan 10, 2018 20:43:17 GMT
MORGANA AF HALLEBURN
FØDSELSDATO 22-05-509 M. T.
ALDER 19 år
NATIONALITET Tortall
RANG Adelig
DRAGKISTEN
VÅBEN Ingen, naturligvis.
DYR Morgana ville aldrig turde nærme sig noget der var større end den lille, hvide hund, som hun fik efter klosterskolen. Hun har døbt den Snehvide.
MAGISKE EJENDELE Morgana har engang fået en amulet mod uønsket svangerskab, men den ligger pakket langt væk, da hun ikke har brug for den.
UDSEENDE
FACECLAIM Sarah Gadon
KROPSBYGNING Morganas skikkelse er slank, med en evig rank ryg og næse i sky. Hun har ellers en middelmådig kropsbygning, hvor hendes arme og ben hverken er tynde eller tykke. Der er lige nøjagtig sul nok på hende til, at hun ikke har fremtrædende knogler. Kun hendes kraveben står tydeligt frem under hendes lyse hud. Hendes bevægelser er meget feminine, og bliver udført med en perfekt kontrol hver gang. Fingrene er spinkle og bløde, der er intet spor efter hårdt arbejde, da hun aldrig har løftet noget tungere end en fjerpen. Hun har små fødder, der mest af alt er på størrelse med et stort barns, da de ikke har vokset siden hun fyldte fjorten år.
ANSIGT Hendes ansigt er ovalt med en kantet hage og kæber, samt fremtrædende kindben. Hun har en lille opstoppernæse. Øjnene er store og mandelformede med en mørkeblå ring omkring den ellers isblå øjenfarve, de er omkranset af mørke øjenvipper. Hun har ligeledes mørke øjenbryn. Læberne er fyldige, og har en naturlig mørk rosa farve, uden at hun behøver male dem.
SÆRLIGE KENDETEGN -
PERSONLIGHED
INTERESSER Brodering, mode, digtsamlinger, lange gåture, sang, malerier, musik, dans og teater, dyre smykker
ERHVERV Komtesse
GAVEN Morgana har arvet Synet efter sin moder. Men blandet med sin faders blod, har hun fået en langt kraftigere udgave, end hendes moder har. Hun kan f.eks gennemskue folks løgne, genkende magiske besværgelser, se om folk har Gaven og hvilken form for Gave de besidder. Hendes syn kan fortælle hende om folk er syge eller gravide. Og uanset hvor langt ud i horisonten hun stiger, vil det stadigvæk fremstå for hende, som om det er lige foran hende. Hun har et udsøgt nattesyn. Hendes Syn gør hende samtidig i stand til at skelne mellem, hvem hun bør have som fjender eller venner.
FREMTIDSPLANER Morgana ved, at hendes fremtid ligger i hænderne på hendes storebror. Hun stoler på, at han kan sørge for, at hun får en sikker stilling i samfundet og et vigtigt ægteskab.
PERSONLIGHED
Morgana er opvokset med, at de ting hun har brug for og kræver, er en selvfølge. Hun har derfor svært ved at blive imponeret, når folk gør noget for hende, og det har gjort hende ganske blasert. Hun er i en stilling i det sociale samfund, hvor hun ikke skal bede folk om ting, men forventer, at de kender hendes behov og opfylder dem uden at forvente taknemmelighed eller anden påskønnelse for deres anstrengelser. Folk er jo til for hende, og ikke omvendt.
Men også denne blaserte personlighed har gjort, at hun nemt kommer til at kede sig i mange folks selskab. Det får hende til at fremstå arrogant og overlegen, hvilket hun naturligvis også mener at hun er i de flestes tilfælde. Det er jo heldigvis ikke alle, der er født med den samme guldske i munden, som hun er. For hvordan ville verden så se ud?
Hun tvivler ikke på sit eget værd, og sin egen baggrund, men mener at hendes slægtsnavn burde være nok til at få folk til at løfte et øjenbryn og behandle hende med den respekt og værdighed, der tilkommer en af hendes stand. Men netop fordi hun selv sidder på en høj hest, behandler hun folk under hendes egen stand nedladende, næsten som skidt, hvis de ser deres snit til at henvende sig til hende, uden at hun selv har vist sin interesse for deres tilstedeværelse.
Morgana fører sig frem, som om hun er verdens centrum, for det burde hun være, i følge hendes egen optik. Hun er umoralsk, og går bestemt ikke efter ordene “behandl folk, som du selv vil behandles”. For hvorfor skulle hun? Dem i hendes nærhed burde prise sig lykkelig for, at hun beriger dem med sin tilstedeværelse. Til gengæld er hun heller ikke bleg for at hæve sig over andre, og træde på folk, hvis de allerede ligger ned, hvis det kan få hende til at fremstå endnu bedre i andres opfattelse af hende.
Man kan derfor sagtens kalde hende både for følelseskold og samvittighedsløs. For hvis noget kan højne hendes egen sag, så udnytter hun chancen uden skrupler for, hvor hjerteløs hun vil komme til at fremstå. Dette gælder især i forbindelse med hendes loyalitet til hendes slægt og familie. De har hendes evige troskab, og hun vil altid få dem til at fremstå som en perfekt slægt, hvilket de jo naturligvis er.
Hvis nogen betvivler, stiller spørgsmål eller på andre måder forsøger at sætte slægten i et dårligt lys, skal man ikke regne med at hun vil sidde dette overhørigt. Hun vil med det samme gå i gang med at finde ud af, hvordan hun kan slå sin modstander ud, og vise Halleburns styrke og standhaftighed. For hun bøjer sig ikke for rygter eller andet sladder. Tværtimod har hun intet imod at starte den, så længe det gavner hendes egen eller slægtens sag.
Men inden i dette lille væsen, der fremstår som en selvsikker og perfekt kvinde, gemmer der et lettere skrøbeligt sind. Morgana har arvet lidt af sin moders tendens til hysteriske anfald, hvis hun ikke får sin vilje, eller hvis folk behandler hende som en usynlig flue. Hendes temperament kan være alt fortærende, når det først bliver vækket i hende, og det er oftest kun et bedøvelsesmiddel, der kan få hende ned på jorden igen.
Man kan derfor godt kalde hende for lettere mental ustabil, med et sind der kan virke som et barns det ene øjeblik, men ved et lille knips kan ændre sig til en furie, hvis vrede ingen har set magen til. Der er dog kun en person i hendes verden, der meget sjælden vækker denne slumrende furie til live, og det er hendes kære storebror. Hun vil aldrig gå så langt som til at sige, at hun holder af ham. Men han er den eneste i denne verden, hun respekterer fuldkommen blindt og stoler på. Nathaniel er i hendes optik den mand, alle burde stræbe efter at blive, ligesom hun bestræber sig efter hans ros og påskønnelse, for de ting hun gør for ham.
Morgana er den ansvarsbevidste og pligtopfyldende kvinde, der kender sin plads i samfundet, der foregår lige bag ved manden. Hun nærer derfor ingen romantiske forhåbninger om kærlighed, da det er noget pjat og fuldkommen formålsløst. Hun har tværtimod større forhåbninger til, at den mand hun bliver gift med, kan sørge for at sikre hendes position i samfundet, og kan han det, vil han vinde den store ære at få hendes loyalitet. Og han skal se det som en ære, for viser han hende ikke respekt, så vil han aldrig kunne være sikker på, hvor han har hende.
Udover alle disse ting, der gør at hun selv mener, hun er den perfekte adelskvinde, så er hun en meget indelukket kvinde. Hun deler sjældent personlige ting om sig selv eller sin familie. Hun holder sine svagheder tæt ind til sig, og spiller stort set altid med lukkede kort. Hun er meget reserveret, og imødekommende er ikke noget man kan kalde hende. Hun opsøger ikke og nedlader sig meget sjældent til samtaler med adelsfolk, som hun ikke finder værdige til hende. Når disse forsøger at få hende i tale, vil man blive mødt enten med stilhed eller en kølig arrogance, der tydeligt afspejler hendes modvilje ved personens tilstedeværelse.
Samlet set, kan mange mene at denne forestilling om, hvordan livet ved hoffet og generelt adels livet fungerer måske grænser sig til det virkelighedsfjerne. Men Morgana er blevet flasket op med denne trang til at alt omkring hende skal være perfekt i følge hendes hoved. Hun har dog aldrig sat sine ben i Corus, eller andre steder, der kunne rykke ved hendes syn på virkeligheden. Klosterskolen og slottet i Halleburn er de eneste hjem, som hun nogensinde har haft.
BAGGRUND
FAR Hayes af Halleburn, 67 år, hertug
MOR Letita af Halleburn (née Marmist), 44 år, hertuginde
SØSKENDE
Marten af Halleburn †
Nathaniel af Halleburn, 26 år, magus
Charlie af Halleburn †
Dwayne af Halleburn †
Steven af Halleburn †
CIVILSTATUS Ugift - tidligere trolovet med Ridder Andrew af Hamin
BØRN Ingen
BOPÆL Slottet i Halleburn, eller palæet i Corus
HISTORIE Morgana kan i sine tidlige barndomsår på ingen måde huske, at have set skyggen af den mand, der havde været med til at skabe hende. Faderen var fraværende, og mildest talt ikke eksisterende i hendes verden.
Hun blev opdraget af familiens amme, der havde været i familien længe. Hun var den eneste pige, og det betød, at hun havde ingen jævnaldrende at lege med. Derfor tilbragte hun som barn meget tid alene. Hun har en svag erindring om, at hendes moder forsøgte at tage sig tid til Morgana, men med årene er det minde blevet visket mere og mere ud.
Allerede som helt lille barn, viste hun tegn på, at hun havde arvet Synet fra sin moder. Til stor forfærdelse for Hertuginden. På dette tidspunkt var hun endnu nogenlunde stabil og havde øjeblikke, hvor hun kunne lære sin datter omkring evnen. Men efterhånden, som forholdet til Hertugen tærede på moderens mentale helbred, blev de klare stunder færre og færre. Når de var værst, skræmte hun Morgana fra vid og sans. De hysteriske anfald er nogen, hun har arvet fra sin moder, der selv lider af dem i høj grad, og tager opium for at holde dem og Synet på afstand, så hun ikke skulle tage stilling til noget af det.
Morgana var mere eller mindre lukket inde i de gemakker, der var forbeholdt hende. Det var sjældent hun kom ud og fik frisk luft. I bund og grund, blev hun holdt fængslet indtil den dag, hvor det var meningen hun skulle på Klosterskole.
Egentlig ville hertugen helst have, at Morgana var blevet undervist på slottet, og ikke på Klosterskolen. Men rygterne og den skandale det ville risikere at blive, tvang han til at sende den ugudelige datter afsted, så hun kunne blive en rigtig adelskvinde. Og forsvinde fra Halleburn. Det var hans håb, at han kunne finde en forlovede til hende, mens hun var på Klosterskolen, så hun lige bagefter, kunne blive gift og aldrig sætte sine ben på slottet igen.
Kun nogle få måneder inden at Morgana forlod Klosterskolen, blev der indgået en aftale omkring en trolovelse mellem den unge komtesse og arvingen til lenet Hamin, Ridder Andrew Af Hamin.
Desværre udbrød der krig mod Maren det år. Men ak, til hendes store ulykke døde Ridder Andrew under en af de mange kampe, som krigen bød på. Og det samme gjorde hendes egen storebror, arvingen til Halleburn.
Morgana var derfor tvunget til, at tage direkte hjem til slottet i Halleburn, i stedet for at blive præsenteret ved hoffet, som enhver anden adelig komtesse under normale omstændigheder ville have gjort. Her oplevede hun endnu en gang det fangenskab, som hun havde oplevet i sine barndomsår. Denne gang var der blot ingen minder omkring moderens klare stunder, men derimod en evig lugt af opium i luften, blandet med den evige strøm af alkohol, som hendes fader syntes at kunne indtage.
Til hendes eneste held, var Nathan der også. Den nye arving til Halleburn. Uden ham var hun sikker på, at hun var endt som deres moder. Mental syg, og ude af stand til at kunne stige ud af sengen. En uværdig måde for en kvinde at opføre sig på, der forargede Morgana mere end noget andet.
Hun er nu på vej til Corus sammen med sin storebror.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Vegas
ALDER 26 år
KONTAKT Ponyekspressen
HVORDAN FANDT DU OS? -
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
