Gøgler eller gal?

[Delilah Klædehandler]

Kandra Knivkaster

Delilah kom stadig på Tågelygten, selvom hun og Mathias var nået en midlertidig stilstand. Lilah havde ikke konfronteret ham med kysset for flere uger siden og han havde gjort hende samme "tjeneste." Det skulle dog ikke ødelægge oplevelsen af kroen for hende, mente hun. Det var jo trods alt ikke fordi de ikke kom godt ud af det med hinanden.

Derfor sad hun også bænket der i dag til gøglernes underholdning og nød det, uden at behøve at tænke for meget. Hun havde et krus med øl foran sig, men drak kun langsomt og var ikke færdig med det, da gøglerne blev færdige og hun klappede med de resterende gæster.

[Kandra Knivkaster]

Det var altid en god ting at få lov at vise et par tricks på Tågelygten. Det var blevet for koldt at gøre den slags udenfor, hvis man ville være sikker på publikum gennem hele forestillingen. Derfor lavede de i stedet mindre numre her.

Kandra gik hen og trak sine knive ud af en medbragt skydeskive som også blev pakket ned. Tingene kom op bag baren i bytte for noget mad. Så vendte hun sig om for at fonde et sted at sidde.

[Delilah Klædehandler]

Det var ansigter hun havde set før, gøglerne. Ved vintertide kom de altid forbi Tågelygten og selvom hun ikke kendte til den aftale de havde med kroen, så vidste hun, at der måtte være en. Hun nød blot godt af, at de prøvede deres tricks overfor et velkendt publikum.

Hun nød nu også, at sidde der for sig selv og drikke et krus øl, selvom hendes blik ikke kunne lade være med at strejfe baren, hvor husets ældste søn dog ikke var til stede til aften.

[Kandra Knivkaster]

Kandra gik ned for at finde sig et sted hun kunne sidde og spise sin mad. Det var ikke ligefrem nogen let opgave. Kroen var godt fyldt op i aften, og hun gad ikke sætte sig ned til en flok fulde ungkarle. Så fik hun øje på en kvinde, ca hendes egen alder, som sad ved et bord for sig selv.

Hun gik derover i let svejende bevægelser, som hun gik kunne man høre hendes mange armringe og ankelkæder rasle imod hinanden. Hun var tydeligt en der gik op i smykker og stoffer og det at se ordentligt ud, uden at det blev snobbet eller overlegent.
Hun smilede til kvinden, da hun nåede bordet. "Er her plads til en mere?"

[Delilah Klædehandler]

Delilahs blik gled over gøglerkvinden og hun hævede begge de mørke bryn et øjeblik, før hun nikkede let. "Der er plads," medgav hun, som hun trak en anelse på smilebåndet.

"Tak for forestillingen."

[Kandra Knivkaster]

Kandra stillede maden og krus på bordet og satte sig så på stolen og lod den ene hæl fæstne sig på stolesædet, så benet blev bøjet. "Jeg takker. Kandra, og du er?" Hun rakte en hånd frem for at hilse. Det var ikke altid let med nye folk, de var alle steder og når man rejste, som de gjorde det, huske man primært de folk man kendte navnene på.

[Delilah Klædehandler]

Delilah undrede sig over gestussen, men rakte tøvende sin hånd frem, med den anden hånd diskret hvilende på bæltepungen, hvis nu gøgleren skulle være ved at lave endnu et trick. Uanset forventede hun ikke, at hun slet og ret modtog et håndtryk. Hendes flygtigt perplekse mine fik hun dog glattet ud og gav et let nik til hilsen.

"Delilah." Hendes blik gled undersøgende over kvinden, før hun tog en tår af sit krus med øl, uden at have fjernet hånden fra bæltepungen endnu. "Jeg kan godt huske dig fra sidste år. Er I her ikke hver vinter?"

[Kandra Knivkaster]

Kandra bed godt mærke i kvindens tøven, og et blik fangede hånden, da straks fæstnede sig på pungen. Det gjorde en smule ondt at se, at det var hvad rygterne var blevet omkring gøglere. Hverken hun eller hendes søskende ville tage noget, der ikke var deres på den måde.
Hun hævede dog blikket til kvindens øjne igen og smilede. "Hver vinter. Vi overnatte i Corus mens det for koldt til rejse ja."

Hun brækkede et stykke brød af op stoppede det i munden, tyggede og sank så. Så kiggede hun på Delilah igen. "Du bare slap af. Jeg ikke ta' fra din pung. Vi tjene penge på ælig vis."

[Delilah Klædehandler]

Delilahs ene bryn gled op, men hun kommenterede ikke på kvindens forsikring. Til gengæld lod hun hånden glide lidt ned, omend ikke helt væk fra pungen.

"Hvor rejser I resten af tiden? Og hvor kommer I fra...?"

[Kandra Knivkaster]

Kandra smilede alligevel lidt ved Delilahs forsigtighed, det var noget der føltes bekendt ved det, fra hende selv og den dl gjorde hende i godt humør. Hun lagde så hovedet lidt på sned ved de næste spørgsmål, som kom lige i rap efter hinanden. "Vi rejse rundt i Tortall og øst og syd for,
men aldrig til Scanra nej. Det ikke er godt." Næste spørgsmål fik hende kun til at smil endnu mere. "Jeg siger helst jeg kommer fra gaden eller fra vognen. Men vi fleste er sommerbørn og derfor født rundt i verden. Men mine rødder går til Corus."

Så kiggede hun på den anden og nikkede så. "og du? sydfra måske?" Gættede hun ud fra Delilahs udseende, om det var rigtigt, vidste hun ikke.

[Delilah Klædehandler]

Spørgsmålene faldt som i samme sætning, men det var intet under, at gøgleren valgte, at besvare dem hver for sig. Delilahs ansigt viste dog ikke umiddelbar genkendelse over meget af det, der blev sagt. Hun havde for meget pli til at kommentere på halvdelen af det hun forstod.

"Undskyld. Jeg beklager, hvis det er uhøfligt at spørge, men din accent? Den måde du former ordene på," rettede hun sig selv, velvidende at kvinden foran næppe forstod det første ord. "Hvor kommer den fra? Jeg stammer selv fra Tyra og Carthak, men jeg genkender det ikke?"

[Kandra Knivkaster]

Kandra rystede smilende på hovedet og drak lidt af sit krus. "Spørgsmål er altid velkomne." Det gjorde ikke hende noget at snakke om hvem hun var. Hun var glad for sit liv og sin familie og hun nød det med at rejse rundt og ikke være det samme sted for længe. "Når man rejse rundt som vi, så hører man mange sprog. Vi tilegner os et der lidt blandet så."

Hun nikkede af kvindens svar. Tyra og Carthak var begge steder de var i hvert år, så hun kende dem godt. "Men nu du har slået dig ned her i Corus. Er det bedre med forretnings mulighederne, hm? Det ville være en god grund til at flytte til Corus. Det eller kærlighed, mente hun.

[Delilah Klædehandler]

Delilah rynkede panden lidt, men sagde ikke vanvittig meget. Hun drak en tår af sit krus og betragtede kvinden foran sig med et svagt smil på læberne.

"Jeg er født her," konstaterede hun. "Men jeg skal ikke kunne sige om forretningen er bedre her end i Tyra. De er anderledes. Vi rejser meget. Også til Tyra igen."

[Kandra Knivkaster]

Kandra nikkede og spiste lidt mere af sin mad. "Beklager, jeg troede andet. Hvilken forretning har du?" Det var til gengæld et godt spørgsmål, måske havde hun en butik der var værd at kigge nærmere på eller en bod på markedet hun skulle forbi næste gang. Det ville under alle omstændigheder være fint at vide og det var et godt emne at tale om.

[Delilah Klædehandler]

Delilah mødte de lyse øjne direkte og trak en anelse på smilebåndet. "Min fader er Klædehandler," svarede hun simpelt, imens hun foldede hænderne om kruset.

"Vi har en bod på markedspladsen her i kvarteret på markedsdage. Du er velkommen til at se forbi, hvis du mangler noget en dag."