På vej til møde

[Silas af Hamin]

Braden af Hamin

D. 24. December 528 M.T.

Silas havde talt ned til denne dag siden Midvinteren og nu hvor dagen var kommet havde han svært ved at tænke på andet. Han håbede så inderligt på at Komtesse Alycia ville møde ham, som han havde bedt om i sit brev. Det var det eneste han kunne tænke på, næsten, og havde derfor besluttet at gå ud på træningspladsen og træne lidt, for at lede tankerne hen på noget andet og se om det kunne få tiden til at gå hurtigere.

Silas nød den friste vind og at få rørt kroppen, der var stadig en times tid til at han skulle mødes med Alycia, så han var klar på at træne lidt endnu.

[Braden af Hamin]

Selvom det var koldt ude, holdt det ikke Braden fra en gå en tur ned på træningspladsen.
Han var på vej ned for at påbegynde dagens træning, men stoppede op, da han så Silas tydeligvis havde fået den samme ide. Et køligt smil fandt vej til hans læber. Det var lang tid siden han sidst havde snakket med Silas. Han gik roligt over mod ham, mens han sørgede for at gilde ansigtet i de sædvablige neutrale folder.
"Med den form er det intet under du blev skadet sidst vi trænede sammen" sagde han og lagde armene over kors.

[Silas af Hamin]

Silas Hørte skridt nærme sig, og allerede inden personen var helt hende ved ham, var han klar over hvem det var. Han greb strammere om sit sværd for at være sikker, hvis nu onklen gav et udslag. Silas forsøgte dog at bevare roen og vendte sig mod Braden. "Du har ret, jeg var uforsigtig." talte han sin onkel efter munden.

Han håbede på han hurtigt kunne blive ladt i freds hvis bare han gav hvad BRaden ville have.

[Braden af Hamin]

Det lignede ikke Silas bare sådan at tale ham efter munden, og det irriterede ham faktisk. Ville han gerne slippe af med ham? Det skulle de være to om at bestemme. Han vidste nøjagtig hvor han skulle ramme ham for at det gjorde mest ondt.
"Sig mig.. hvordan går det med komtessen?" Han var sikker på at Silas vidste, at han stod bag angrebet på komtessen.

[Silas af Hamin]

Braden ramte hovedet på sømmet allerede i første hug. Silas mærkede hvordan han blev mærkbart mere spændt i hele kroppen og bed samtidig tænderne hård sammen. Han vidste udemærket at Braden havde stået bag det overfald på Tristen og Alycia. Han trak vejret i dybe rolige suk, for at holde sig selv i kontrol, men det krævede al hans opmærksomhed. "Det går fint" sagde han så ud mellem sammenbidte tænder. Ikke om han ville knække for sin onkel denne gang!

[Braden af Hamin]

Braden kunne tydeligt se på Silas, at han havde ramt helt rigtigt, og han frydede sig over det. Det var knægtens egen skyld når han gik og klynkede over et håbløst pigebarn.
"Det var en skam hvad der skete med hende" sagde han med en stemme fuld af ligegyldighed. Det eneste som var en skam ved den situation var, at hun ikke var kommet mere til skade.
"Hvis du møder hende igen, må du give hende mine hilsner og ønske hende god bedring." For Silas' egen skyld håbede han, at han var færdig med at se pigebarnet.

[Silas af Hamin]

Silas skulede til sin onkel. Det var så åbenlyst at det var hans skyld at Alycia var skadet og Tristen også for den sags skyld. "Hørte Du mig ikke? Hun har det fint" gentog han sig selv, mens han forsøgte at holde sig i ro og ikke lade sig gå på af Bradens lege. Det var kun det han ventede på, at Silas mistede sit temperament eller sagde noget forkert. den glæde skulle han ikke få. "Jeg ved ikke hvornår jeg ser hende igen." løj han. De skulle ses om under en time. Hvis hun da kom. "Hvis jeg ser hende til et selskab skal jeg nok hilse." konstaterede han så kort.

[Braden af Hamin]

Braden kunne mærke irritationen syde over, at Silas nogenlunde formåede at bevare kontrollen over sog selv. Det var ikke sådan det skulle gå. Men det skulle han nok lave om på.
"Ingen grund til at tabe hovedet" sagde han køligt.
"Jeg håber du holder dig fra hende. Man ved aldrig om overfaldet var planlagt.. det skulle nødigt ende med også at gå ud over dig" sagde han roligt. Det burde på ingen måde være muligt ikke at høre truslen i hans ord.

[Silas af Hamin]

Silas kneb øjnene let sammen, hvor han inderligt hadede sin onkel. Men hvad kunne han gøre? Han kunne ikke tale med nogen om det. Ham måtte bare holde imod så godt han kunne. "Bare rolig onkel, der er ingen her der taber hovedet." Han knugede hånde fast sammen, så neglene borede sig ind i håndflade. Smerten hjalp ham fra at lade sig påvirker at Bradens spil.
Så fnøs han kort. "Nu må du bestemme dig. Skal jeg hilse hende eller holde mig fra hende?" Det var et farligt træk, det var han udemærket klar over. Samtidig med var han hele tiden bevidst om at tiden gik og han skulle nå hen til mødestedet inden Alycia.

[Braden af Hamin]

Braden holdt nøje øje med Silas kropssprog, hver enkelt lille bevægelse blev overvåget og analyseret. Selvom det irriterede ham at Silas forholdt sig rolig, var der også nærmest en tilfredsstillelse i at se den kamp han havde med sig selv.
"Først og fremmest skal du huske på hvem du taler til" sagde han advarende. Han ville ikke finde sig i respektløshed.
"Og så skal du lade være med at gå og klynke over et pigebarn som intet vil have med dig at gøre" han stoppede kort mens et køligt smil fandt vej til hans læber.
"Sig mig.. har det lille slag i hovedet ændret på hvad hun tænker om dig? Eller bringer du stadig skam over familien med dit klynkeri?"

[Silas af Hamin]

"Jeg er udmærket klar over hvem jeg taler til." Han nægtede af vise Braden nogen former for respekt, før Braden viste ham det.
Det næste gjorde kun Silas mere vred. Måske havde han klynket, men han troede på at hun gerne ville have noget med ham at gøre. "Du mener det slag som næsten gav tog livet af hende og har gjort at hun måtte ligge i seng i flere uger?" ordene fløj ud af Silas før han overhovedet nåede at tænke på hvilke afsløringer der fulgte med. "Jeg klynker ikke!" sluttede han af. Hun var arving trods alt. Hun ville være god for Haminfamilien.

[Braden af Hamin]

Braden kunne mærke vreden syde over Silas respektløshed. Det blev dog langt overgået af tilfredsheden over at se hvordan den unge mand kæmpede med at beholde kontrollen over sig selv. Han havde ham næsten. Bare et sidste lille skub.
"ah ja, som næsten tog livet af hende.. det var da en skam" han lagde på ingen måde skjul på, at han ikke mente det var selve overfaldet som var en skam. Silas var formentlig allerede klar over hvor langt han ville gå fir at bibeholde både sin og familiens ære.

[Silas af Hamin]

Godt nok, det virkede ikke til at Braden bed mærke i at Silas netop havde fortalt ham, at han havde besøgt hende igen. Eller også vidste han det på forhånd. Det kunne selvfølgelig også være en mulighed.

Onklens kommentar fik kun Silas til at knibe øjnene det mere sammen og nu for alvor skule til Braden. "Så du vil hellere gøre dig til morder end lade din nevø omgås en kommende Baronesse?" Hver en muskel var spændt i kroppen på Silas, mens han stod og så vantro på sin onkel. Det kunne simpelthen ikke passe at han var så ond.

[Braden af Hamin]

Braden begyndte næsten at grine over Silas ord. Alt ved dem var latterligt i hans verden.
"Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvor mange baronesser du render rundt med. Men når du håbløst jagter en baronesse som intet vil have med dig at gøre, og tilmed går og klynker over det i en grad så folk begynder at snakke.. så må nogen jo gøre noget ved det inden su formår at skade hele familiens omdømme" jo længere tid han snakkede, jo mere nærmest hviskede han ordene. Vreden var ved at vinde. Det var nærmest som om Silas ikke forstod, at han generelt var tæt på ligeglad med ham, så længe han opførte sig ordentligt.

[Silas af Hamin]

Silas' brystkasse hævede og sænkede sig i et tempo, der fortalte at han var påvirket af Bradens ord. Ligegyldigt om han forsøgte at holde det inden, kunne han ikke længere skjule påvirkningen af dem.
"Det er ikke spor håbløst! Og jeg har styr på det. Som jeg allerede har fortalt dig." Silas stoppede op kortere tid end et sekund. Ja han havde fortalt det før, og der havde han fået brækket armen. Dette her kunne ikke blive ved med at gå, så i frustation slog han ud med armene. "Hvad vil du have jeg skal gøre?"