Ubesvaret undren

[Edmond af Nørland]

Lilyanna af Havjen

Teddy trak fingrene igennem det fugtige hår. Der sad stadig et lille stykke mudder fra dagens træning, men ellers lod det til, at han havde fået det hele. Hånden dumpede slapt ned langs hans side, mens han så på sig selv i spejlet en sidste gang. Så vendte han ryggen til og forlod værelset igen, før han søgte nedenunder.

Valor var ikke at finde, så han søgte i stedet ind i stuen i ønsket om at finde en bestemt. Og der sad hun. Tøvende bevægede han sig tættere på. "Komtesse," hilste han højtideligt og bukkede lidt stift for hende, før han rettede sig op og bevægede sig længere ind i lokalet

"Har De noget imod, hvis jeg gør Dem selskab?"

[Lilyanna af Havjen]

Lily sad dybt optaget af en bog, da Edmond trådte ind i stuen, men så hurtigt op, da han hilste. Hun havde ikke rigtig talt med ham siden den aften og det var vist med god grund. Hun rødmede svagt og bøjede hovedet let i hilsen.

"Mig? Nej, Væbner Havjen. Det må De hjertens gerne."

Hun smilede svagt, før hun så ned i bogen igen.

[Edmond af Nørland]

En lille rynke dannedes mellem Teddys bryn, da Lilyanna så ned i bogen igen. Det var ikke lige sådan, han havde forestillet sig, det ville gå. Derfor stod han lidt afvæbnet et øjeblik, før han tog plads i en stol over for hende.

I tavshed betragtede han hende tankefuldt. Havde det virkelig været hende den aften? Han var stadig ikke sikker. Akavet ved situationen rømmede han sig.

[Lilyanna af Havjen]

Der var ikke noget Lilyanna var mindre fokuseret på i det øjeblik end den bog hun så ned i. Hendes øjne bevægede sig ikke, fordi de ikke læste og da Edmond rømmede sig, så hun op med det samme og fandt hans blik på hende.

"De stirrer," påpegede hun forsigtigt, med en lille knugen i maven over mindet om at danse med ham, hans arme som de lagde kappen omkring hendes skuldre...

[Edmond af Nørland]

Igen gik intet som forventet og da Lilyanna så op, hurtigere end beregnet, havde Teddy endnu ikke regnet ud, hvordan han ville lægge ud. Hendes kommentar gjorde det kun værre og han mærkede ørerne blive røde.

"Øh, ja, det-jeg beklager," fik han fremstammet og blikket flakkede. Hvordan skulle han gribe det an? "Hvad syntes De om maskeballet?" Det var måske et sats, men han vidste ikke, hvordan han ellers skulle tilgå det.

[Lilyanna af Havjen]

Lily skulle lige til at sige, at han ikke behøvede beklage, da han gik hen og nævnte lige præcis det hun tænkte på. Hun blinkede en enkelt gang, overrasket, før hun smilede let og med forrædderiske, pink ører.

"Vidunderlig aften. Jeg vidste ikke, at du var der?" Løgn. "Havde du også en god aften?" Gid han havde.

[Edmond af Nørland]

Forvirringen blev større og plottet mere uigennemskueligt, da hun afviste hans mistanke. Så kunne det altså ikke være hende, Teddy havde danset med hele aftenen. Han smilede halvhjertet og lænede sig tilbage. Det var måske for det bedste.

"Overraskende nok, ja." Han smilede let ved mindet.

[Lilyanna af Havjen]

Lilyanna fulgte Edmond grundigt ved blikket, som han sank tilbage og som han øjeblikket senere smilede, sådan som hun havde smilet da aftenen var slut. Hun trykkede sine læber lidt sammen og så ikke ned i bogen igen.

"Dansede De med nogen...?"

[Edmond af Nørland]

Pludselig virkede hendes blik til at dvæle opmærksomt ved ham og Teddy rykkede sig lidt i stolen, før han trak undvigende på skuldrene. "Det er min pligt som væbner, Komtesse," svarede han roligt.

"Gjorde De?" Det var vel det, komtesser var der for.

[Lilyanna af Havjen]

Hans blik fik hende til at blive i tvivl om hvorvidt han havde købt hendes løgn. Og næsten ønske, at han ikke havde. Hun strøg en enkelt, løs krølle om bag øret og nikkede. "Kun med en enkelt, men han var også frygtelig sød," indrømmede hun med en lille murren i maven.

"Var det Dem jeg så jage efter en komtesse midt i salen? Jeg troede det ikke, men når De siger, at De var der...?"

[Edmond af Nørland]

Igen fik hendes svar ham til at blive i tvivl og en ubehagelig følelse lå tungt i hans mave, for hvis det ikke var hende... Hvem så? "N-nej, det.. Det ville jeg ikke," brummede han undvigende og kløede sig på kinden.

"Hvem dansede De så med?" spurgte han i stedet.

[Lilyanna af Havjen]

Nu løj han også. Lilyanna klemte læberne lidt sammen om et smil og undveg hans blik med et skuldertræk.

"Det ved jeg jo ikke. Han gav mig ikke sit navn. Er det ikke hele pointen ved et maskebal at man ikke ved hvem man danser og flirter med, Edmond?"

[Edmond af Nørland]

Teddy tyggede tankefuldt på hendes ord uden at vide, hvordan skal skulle gå til sagen derfra. Det fremstod efterhånden temmelig tydeligt, at hun ikke ville indrømme det, hvis det rent faktisk var hende, der havde været den rødmende komtesse i hans arme.

"Mjo, det er det vel," mumlede han og trak på skuldrene. "Jeg beklager mine spørgsmål, Nådigfrøken." Han slog blikket ned.

[Lilyanna af Havjen]

Lily tyggede lidt på sin underlæbe og betragtede ham fortrydende, som han så ned og ikke længere på hende.

"Hvis der skulle være en måde at genkende på til maskebal, så ville det være fordi de var væbnere," konstaterede hun tøvende. "... Og man kunne genkende de blå og grønne farver."

[Edmond af Nørland]

Teddy havde egentlig forventet, at samtalen ville være gået i stå der, og han lidt klemt måtte finde en måde at undskylde sig på. Men så talte Lily og han så op med let rynkede bryn.

"Så De så mig..." Han tøvede lidt. "Eller.." Han så afventende på hende.